Det er værd at sætte sig ind i, hvordan det er at have tvangstanker, og hvorfor ens kære har behov for at udføre tvangshandlinger. Mange pårørende bliver frustrerede over, at OCD’en har så stor indflydelse på deres eget liv. Og mest af alt kan det være smertefuldt at være vidne til, at én man holder af, er forpint af sin sygdom.
Her er vores bedste råd til dig, der er pårørende til én med OCD.
Døm ikke dig selv for hårdt, når du er frustreret
Som pårørende kan man let blive frustreret og få lyst til at udbryde ”stop så” eller ”tag dig nu sammen”. Det er en meget forståelig og menneskelig reaktion, som kommer af, at du gerne vil passe på din kære. Men det er ikke en særlig hensigtsmæssig reaktion. Prøv at undgå at dømme dig selv for hårdt over, at du har følelsen.
Undgå at tilpasse din egen adfærd efter din kære
Som pårørende kan det være fristende at indordne sig under de handlinger og ritualer, ens kære udfører. Det kan for eksempel være, hvis din kære spørger dig om det samme igen og igen. Eller måske forlanger han eller hun, at der under rengøring bliver gjort noget på en meget bestemt eller måske overdreven måde uden særlig grund. Hvis du indordner dig, kan det på kort sigt være med til at bevare roen hos din kære. Men på længere sigt kan det være med til at bekræfte ham eller hende i, at der er noget at være bange for, og at det er vigtigt at efterleve tvangstankerne og tvangshandlingerne. På den måde risikerer du at forstærke tankerne og adfærden.
Er du allerede en del af din kæres rutiner og handlinger, er det ofte en god idé, du trækker dig gradvist ud. Det er vigtigt, I taler om det. Så kan I nemmere navigere i det sammen. Fortæl din kære om dine tanker. Forklar, at du kan mærke, du er gået over dine egne grænser i forhold til, hvad OCD’en gør i jeres hverdag eller når I ses. Fortæl vedkommende at du vil forsøge at være i det på en anden måde fremover. På den måde forbereder du din kære på, at noget kommer til at blive anderledes.
Tilbyd hjælp til at finde en behandler
Hvis du har overskuddet til det og din kære gerne vil have hjælp, kan du tilbyde at hjælpe med at finde en behandler. Og hvis I er enige om det, er det ofte en hjælp for jer begge, hvis du deltager i nogle af behandlingerne. Hvis din kære ikke er tilpas med at have dig med hos behandleren, kan I prøve at finde et kompromis. Måske du må være med en enkelt gang, eller måske du kan være med i starten af en behandlingssession.
Undgå tvang
Som pårørende kan man ind i mellem have lyst til at tvinge sin kære til at overvinde en tvangstanke for at vise, at der ikke sker noget dårligt. Det kan for eksempel være ved at hive et barn ud ad døren, uden han eller hun når at gennemføre sine tvangsritualer. Selvom intentionen kan være god eller følelsen forståelig, er det ikke en god idé. For det første er det vigtigt, dit barn opfatter jeres relation som tryg og tillidsfuld. For det andet risikerer det at give ubehagelige oplevelser for jer begge to. Det er bedre, hvis I i fællesskab kan undersøge, hvordan I trin for trin kan dele en udfordring op. På den måde kan din kære lære at overvinde nogle af tvangstankerne. Det kan for eksempel være, I kan sænke antallet af gange, din kære skal tælle eller tjekke noget. Det kan være med til give en positiv erfaring med, at der ikke sker noget ved at ændre ritualerne. Er din kære i behandling, så prøv at få hjælp af behandleren til, hvordan I tackler det i hverdagen og sammen tilrettelægge en måde, hvorpå den OCD-ramte lærer at modarbejde sin OCD.