Der findes flere former for spiseforstyrrelser som for eksempel bulimi, anoreksi, ortoreksi og BED. Der kan være mange symptomer på en spiseforstyrrelse, og det kan være meget forskelligt, hvordan og hvor tydeligt det kommer til udtryk over for pårørende.
De nære relationer kan være en enorm støtte, når man skal ud af en spiseforstyrrelse. Derfor kan man som partner til en med en spiseforstyrrelse, være en stor hjælp.
Birgitte Hartvig Schousboe er psykolog og faglig direktør i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser. Hun har mange års erfaring med både behandling af mennesker med spiseforstyrrelse og rådgivning til pårørende.
Læs med her og få hendes råd til, hvordan du som partner til en med en spiseforstyrrelse kan støtte din kære.
Spørg ind til trivsel og undgå at kommentere på udseende, mad og vægt
En vigtig ting at forstå om en spiseforstyrrelse er, at det handler om mere end bare mad. Det handler i høj grad om trivsel. Samtalerne kan somme tider drukne i mad, vægt, spisetider og udseende. Men det er vigtigt at se på mennesket og ikke kun symptomerne. Spørg din kære, hvordan han eller hun har det. Forsøg at spørge ind til trivsel i stedet for at fokusere på det ydre.
Det er f.eks. ikke hjælpsomt at kommentere på kroppens udseende, vægten eller det man spiser. Selvom man mener det positivt, når man kommenterer på udseendet, er det stadig ikke hensigtsmæssigt. Positive kommentarer kan nemlig også sætte negative tanker i gang – for hvad betyder det så i de situationer, hvor det ikke bliver kommenteret? Din kære kan nemt komme til at tænke det modsatte: Om han eller hun har taget på, eller ikke ser godt ud mere, hvis der ikke bliver sagt noget.
Det er heller ikke hjælpsomt, hvis du som pårørende har meget fokus på din egen kost og motion. Det store fokus kan påvirke din kære og sætte gang i uhensigtsmæssige tanker og adfærd hos ham eller hende.
Spørg ind til, hvad der er hjælpsomt
Mennesker er forskellige og har brug for støtte på forskellige måder. Derfor er det en god idé at spørge din kære, hvad lige præcis han eller hun har brug for og finder hjælpsomt – både i dagligdagen og i situationer, hvor det er svært. Det er dog vigtigt, I har snakken, når I ikke står midt i en konflikt.
Er et måltid svært at komme igennem, er der nogle, som gerne vil have hjælp og små påmindelser undervejs. Andre vil helst være fri. Så tal om, hvordan du som partner kan hjælpe, og hvordan du formulerer dig bedst i situationen, så din kære føler sig respekteret og omfavnet.
Hjælp til med regelmæssige måltider
En del af behandlingen for spiseforstyrrelse er det, man kalder mekanisk spisning. Det vil sige, at man spiser cirka hver 3. time og ikke springer måltider over. De regelmæssige måltider hjælper kroppen til at genlære sult og mæthedssignaler. Det hjælper både, hvis man er undervægtig og skal tage på, men også hvis man lider af overspisning. At komme i gang med at spise regelmæssigt igen kan være en lang, men vigtig proces.
Der er mange praktiske ting forbundet med de regelmæssige måltider, hvor du som partner kan være en stor støtte. Du kan for eksempel være med til at holde fast i at få spist både hovedmåltider og mellemmåltider. Også i weekender, hvor I måske er ude eller på anden vis har rusket op i rutinerne. Men du kan også hjælpe ved at være med til at lave madpakker, som din kære kan tage med, hvis han eller hun ikke er hjemme til måltiderne. Derudover kan du være med til at skabe god tid og rare rammer under måltiderne, så de ikke bliver indtaget under stress og jag – og uden følelsen af overvågning.
Anerkend de ”små” skridt
Skridt, som kan se små ud for udenforstående, kan være kæmpestore for den med en spiseforstyrrelse. Når man er partner, er man ofte så tæt på ens kære, at man godt kan forstå, hvor vigtige små forandringer er, selvom det kan se ud som små skridt.
Hvis din kære for eksempel har besluttet sig for at prøve at spise chokolade inden næste behandlingssession, kan det være en meget stor ting for vedkommende. Det kræver meget mod, og efterfølgende kan din kære måske opleve en stor glæde over at have gjort det, eller måske kommer der mange bekymringer og tanker efterfølgende. Her kan du som partner være en stor støtte, hvis du ikke negligerer hændelsen eller slår det hen som noget småt. Det er vigtigt at have øje for fremskridt og anerkende, at det kan være svært.
Det er også vigtigt at have en dialog om, hvordan skridtene anerkendes, så din kære ikke oplever det som et forventningspres, vedkommende muligvis ikke kan leve op til.
Sæt tid af til jer som par
Sygdommen kan fylde rigtig meget i hverdagen – både i tankerne, samtalerne og de daglige aktiviteter. Mange par oplever, at der bliver mindre tid til at dyrke relationen som kærester. Selvom du som partner er en stor støtte og også kan hjælpe meget med de lavpraktiske ting i hverdagen, så er det fortsat vigtigt, at I også sætter tid af til jer som par. Her kan I tale om og lave ting, der ikke handler om sygdommen, men om alt det andet, I holder af, og som livet også indeholder.
Tal om intimitet
Det er meget forskelligt, om intimitet og sex mellem par, hvor den ene har en spiseforstyrrelse, er udfordrende eller ej. For nogle volder sygdommen ingen problemer, og andre oplever, at sygdommen udfordrer samlivet.
Forsøg at sætte ord på, hvad I hver især kan lide og har behov for. På den måde kan I bedre indrette jer, så begge parter er tilpas. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Prøv jer frem og tal om, hvad der fungerer for jer.