Første skridt: Den praktiserende læge
Hvis du og din kære er bekymret for, om han eller hun har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, så er første skridt at bestille en tid hos din kæres praktiserende læge.
Hvis det er okay med ham eller hende, så er det en god ide, at du tager med til lægesamtalen. Det kan være godt, at I er to om at spørge og lytte til det, lægen fortæller. Som pårørende kan du både hjælpe til ved at fortælle om situationen, dagligdagen og omfanget, men du hjælper også til ved at lytte og huske på de ting, der bliver sagt undervejs. Samtidig har du mulighed for at stille spørgsmål til lægen.
En henvisning fra lægen
Hvis lægen vurderer, at der er tegn på en spiseforstyrrelse, så vil han eller hun lave en henvisning til regionens centrale visitation. De vurderer, hvad der skal ske herfra og visiterer din kære til rette sted.
Når henvisningen er modtaget af hospitalet, har din kære ret til at få tilbuddet om at blive udredt inden for 30 dage. Hvis regionen ikke lever op til det, har din kære det, som hedder udvidet ret til at vælge udredning hos et privathospital (udvidet frit sygehusvalg). Du kan læse mere om udredningsretten her.
Man kan desværre godt blive afvist i psykiatrien, selvom man er blevet henvist af sin egen læge. Det kan være meget nedslående og skabe mange bekymringer. Din kæres læge har mulighed for at henvise til en psykolog eller psykiater i stedet, og i nogle kommuner er der relevante støttetilbud til mennesker med en spiseforstyrrelse. Du er som pårørende altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris rådgivning for at få hjælp til, hvad I kan gøre, hvis henvisningen bliver afvist.
Undersøgelse og diagnosticering
Din kære vil blive kaldt ind til en forsamtale med en behandler. Det er her, behandleren bliver klogere på din kæres symptomer og sværhedsgraden af spiseforstyrrelsen. Typisk spørger behandleren ind til dagligdagen, forholdet til mad, adfærd, vægt og kropsforståelse. Behandleren vil også forsøge at blive klogere på, hvor motiveret din kære er for at komme i behandling. Det kan nemlig være en stor omvæltning at starte i behandling, og det kræver motivation og lyst fra din kære. Som pårørende kan du foreslå, at du gerne vil være med til forsamtalen, hvis din kære har lyst til det, og hvis behandleren finder det hensigtsmæssigt.
Hvis der på baggrund af forsamtalen og eventuelle flere undersøgelser og samtaler stilles en diagnose, vil din kære blive informeret om det videre behandlingsforløb. I nogle regioner laver man en behandlingsplan, som indeholder aftaler og mål for forløbet. Fra diagnosen stilles, til behandlingen går i gang, må der maks gå 30 dage. Kan hospitalet ikke tilbyde din kære behandling inden for de 30 kalenderdage, skal de tilbyde ham eller hende at blive behandlet på et andet enten offentligt eller privat hospital. Det skal være et behandlingssted, som hospitalet har en aftale med. Det hedder udvidet frit sygehusvalg. Det kan du læse mere om her.
Behandling
I de fleste tilfælde bliver man behandlet ambulant. Det vil sige, at din kære ikke bliver indlagt, men i stedet skal møde op til sine behandlingsaftaler. Hvis du som pårørende har mulighed for det, og din kære har lyst til det, kan du tilbyde at hente og bringe til behandlingerne.
Det vil være et tværfagligt team, som står for behandlingen. Den kommer til at bestå af flere forskellige behandlingsformer som for eksempel kostvejledning, psykoedukation, psykoterapi og kropsterapi.
Hvis din kære har et meget svært tilfælde af spiseforstyrrelse, så kan han eller hun blive indlagt. Enten en dagsindlæggelse eller en døgnindlæggelse. Under den type indlæggelser vil måltidstræning og måltidsstøtte typisk være en del af behandlingen.
Tilskud til psykologhjælp til dig som pårørende
Som pårørende kan du have mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver, at du kontakter din egen læge og får en henvisning. Hvis du har en sundhedsforsikring gennem dit arbejde, er der ofte også mulighed for at få psykologhjælp herfra.