Hvad er spiseforstyrrelse?
En spiseforstyrrelse er en kompliceret tilstand. Selvom man i mange tilfælde har et forvrænget billede af sin egen krop, er man ofte bevidst om, at man er syg og skader sin krop. Alligevel føler man sig tvunget til at fortsætte med den skadelige adfærd. Mange vil ikke give slip på den tryghed og kontrol, som de oplever, at de får med spiseforstyrrelsen.
Hos nogle med anoreksi bliver spiseforstyrrelsen så farlig for helbredet, at de bliver indlagt og tvunget til at indtage næring. Selv i de meget ubehagelige tvangssituationer oplever nogle, at tvangen og ubehaget er det ultimative vidnesbyrd om, at de gør sig tilstrækkeligt umage med at overholde de skadelige spiseregler.
Ingen ved præcis, hvorfor nogle bliver ramt af spiseforstyrrelse. Det kan være et samspil mellem arvelige, sociale og kulturelle faktorer. Man ved ikke, hvor stor risiko der er for at arve en spiseforstyrrelse. Men statistisk er der større risiko for at få sygdommen, hvis andre i familien har den.
Er spiseforstyrrelse farligt?
De fleste med spiseforstyrrelse får det bedre og får et normalt liv med normal vægt. Men spiseforstyrrelse kan være en farlig sygdom, og får man ikke den hjælp, man har brug for, kan det i værste fald ende med, at man dør af underernæring eller selvmord. Risikoen for, at sygdommen ikke går over, er størst hos mennesker med anoreksi. Her bliver omkring halvdelen raske. Men selvom man ikke bliver helt rask, kan man i de fleste tilfælde lære at håndtere sygdommen og få et godt liv på trods af spiseforstyrrelsen.
Hvem bliver ramt af spiseforstyrrelse?
Ca. 75.000 danskere har ifølge Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade en spiseforstyrrelse. Langt de fleste lider af overspisning eller bulimi, mens ca. 5.000 har anoreksi. Både kvinder og mænd kan blive ramt af spiseforstyrrelse. Men de fleste er kvinder. De fleste bliver ramt i teenageårene eller tidlig voksenalder. Anoreksi rammer tidligst.
Hvilke former for spiseforstyrrelse findes der?
De mest udbredte former for spiseforstyrrelse er:
- Anoreksi
Når man lider af anoreksi, spiser man for lidt og bliver så undervægtig, at det er usundt for ens helbred. Mange med anoreksi bruger også andre metoder end underspisning til at tabe sig. Det kan fx være slankepiller, motion eller opkast efter måltider.
- Bulimi
Mennesker med bulimi har ofte normal vægt. Men de spiser overdrevet store måltider, hvorefter de for at genvinde kontrollen og undgå at tage på i vægt fremprovokerer opkastning eller andre metoder til at hæmme vægten – blandt andet misbrug af afføringsmidler, faste eller overtræning.
- Overspisning/tvangsspisning (BED)
Mennesker, der lider af overspisning, er i perioder overdrevet optaget af at spise og har episoder, hvor de overspiser. I modsætning til bulimi kaster mennesker, der lider af tvangsspisning ikke op. Overspisning bliver også kaldt BED (Binge Eating Disorder). Mennesker med overspisning vejer typisk mere end gennemsnittet og er nogle gange overvægtige.
Behandling
For mange med spiseforstyrrelse handler behandlingen i begyndelsen om mad og om at lære at spise og få et balanceret forhold til mad og vægt. Men det er afgørende, at man får behandlet de bagvedliggende grunde til, at spiseforstyrrelsen er opstået.
Nogle bliver så underernærede, at det bliver farligt. Så kan behandlerne vælge at bruge tvang for at få den sygdomsramte til at optage ernæring. Det foregår ved, at den ramte bliver tvangsfikseret og får næring gennem en sonde.
Den bedste behandling for spiseforstyrrelse er tværfaglig og kombinerer samtaleterapi, kostvejledning og medicin.
- Samtaleterapi
Målet med samtaleterapien er at hjælpe den sygdomsramte med at forstå og håndtere de følelser og problemer, som har givet dem deres forstyrrede forhold til mad og vægt.
- Kostvejledning
Mennesker med spiseforstyrrelse har ofte brug for meget konkret hjælp til at spise. For nogle kan det være gennem kostplaner og skemaer over antal kalorier mv. For andre kan det være endnu mere konkret, hvor der skal sidde én tale dem igennem hver eneste bid, de tager.
- Medicin
Nogle med spiseforstyrrelse har gavn af medicin mod depression, tvangstanker eller angst.