Når dit barn har det svært, fylder bekymringerne hele dagen – og ofte også natten. Du forsøger at forstå, hvad der sker, tale med skolen, finde den rigtige hjælp og samtidig få hverdagen til at hænge sammen. Det kan være en følelsesmæssig rutsjebane, hvor du som forælder hurtigt glemmer dig selv.
Men for at kunne være der for dit barn, har du brug for at have kræfterne til det. Derfor er det helt afgørende, at du også passer på dig selv – selvom det kan føles som det sidste, du har tid eller overskud til.
Derfor risikerer du at blive overbelastet
Når dit barn har det svært, er du næsten konstant i alarmberedskab. Tankerne kredser om, hvordan man bedst kan hjælpe, hvad man burde gøre anderledes, og hvordan man undgår, at mistrivslen bliver værre.
Mange forældre fortæller, at de på et tidspunkt bliver så udmattede, at de ikke længere kan mærke sig selv. Det kan være en risiko, når:
- du hele tiden skal forholde dig til, hvordan dit barn har det, og til skolen og andre myndigheder
- du føler dig skyldig eller utilstrækkelig, fordi du ikke kan løse problemerne
- du står alene med mange praktiske opgaver i familien
- du bruger al din energi på at få samarbejdet med systemet til at fungere
- du mærker, at dine egne behov altid må komme i anden række
Det kaldes også for omsorgstræthed – en naturlig reaktion, når man i lang tid har båret meget ansvar og mange følelser.
Opdag din overbelastning
Det er vigtigt, at du lytter til din krops signaler og opdager, når du er i risiko for overbelastning. Nogle af tegnene på, at du er i risiko for overbelastning, kan være, at:
- du bliver let irriteret eller vred over små ting
- du sover dårligt eller vågner med uro
- du trækker dig fra venner og familie
- du føler dig konstant bekymret eller har svært ved at slippe tankerne
- du mister koncentrationen eller glemmer ting
- du mærker fysisk uro, hjertebanken eller hovedpine
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, kan det være et signal om, at du skal give dig selv en pause og søge støtte.
Hvad du kan gøre
1. Søg støtte tidligt
Du behøver ikke vente, til du ikke kan mere. Hellere tværtimod. Mange forældre har stor gavn af at tale med en professionel – fx en psykolog eller rådgiver. Andre deltager i en samtalegruppe, som dem Bedre Psykiatri tilbyder til forældre til børn i mistrivsel. Det kan give et frirum, hvor du kan dele dine bekymringer og få hjælp til at håndtere presset.
2. Vær åben – også selvom det er svært
Det kan være sårbart at fortælle, at ens barn ikke trives. Mange er bange for at blive misforstået eller dømt.
Men når du deler din situation med venner, familie eller arbejdsplads, kan du få den forståelse og fleksibilitet, der gør hverdagen lettere. Åbenhed mindsker følelsen af skam – og du vil ofte opdage, at andre gerne vil støtte dig.
3. Afsæt tid til dig selv
Selv korte pauser gør en forskel. Gør noget, der giver ro – en gåtur, en kop kaffe med en ven eller en stille stund for dig selv. Det kan føles forkert at holde fri, når ens barn har det svært, men du kan ikke være nærværende og omsorgsfuld uden at lade op.
4. Sæt grænser
Du kan ikke tage ansvaret for alt – hverken for dit barns trivsel, behandlingen eller alle praktiske opgaver.
Vær tydelig omkring, hvad du kan overkomme, og hvad andre må hjælpe med. Det gælder både i familien og i samarbejdet med skolen, PPR eller kommunen.
Hvis du er alene med ansvaret, så tænk over, hvem i dit netværk du kan inddrage. Det er ikke et tegn på svaghed – det er en måde at passe på jer begge to.
5. Husk hele familien
Når ét barn har det svært, påvirker det alle. Særligt søskende kan føle sig overset. Prøv at skabe små øjeblikke, hvor I som familie taler om, hvordan I hver især har det – uden at det hele handler om problemerne. Det styrker fællesskabet og giver alle følelsen af at blive set.
6. Tal med din læge, hvis du ikke kan mere
Hvis du i længere tid har været udmattet, ked af det eller har mistet overblikket, så kontakt din læge.
Sammen kan I vurdere, om du har brug for en pause, psykologhjælp eller anden støtte. Det er ikke et nederlag – det er omsorg for både dig selv og dit barn.
Du gør det godt
Når man står midt i mistrivsel, er det let at tro, at man kunne have gjort mere eller anderledes. Men du handler ud fra den viden og de kræfter, du har – og det er nok. At du søger hjælp, læser om emnet og prøver at passe på dit barn, viser, hvor meget du gør allerede.