Angst kan komme til udtryk på mange måder. Symptomerne kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige, og for nogle angstramte kan det være altoverskyggende i hverdagen.
Clas Winding Christensen er ledende overlæge på Psykoterapeutisk Ambulatorium ved Psykiatrisk Center Ballerup og har mange års erfaring med behandling af angst. Her er hans råd til dig, som er pårørende til et menneske med angst.
Søg viden og hjælp
Jo mere du lærer om angst, jo bedre vil du kunne forstå din kære. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i sygdommen og dens symptomer, så du bedst muligt kan støtte din kære. På den måde er du også klædt bedre på til at kunne forstå hans eller hendes reaktioner og behov. Du kan også spørge din kære og lytte til, hvordan han eller hun oplever sin angst. Her er det vigtigt at være tålmodig og bare lytte frem for at skride til handling.
Derudover er det også vigtigt, du husker dig selv. Det er svært og opslidende at være pårørende. Det kan være gavnligt for dig at søge hjælp og tage imod de pårørendetilbud, der findes. Det kunne for eksempel være i samtalegrupper, hvor du møder andre, som forstår din situation.
Bevar roen
I situationer, hvor angsten er rigtig tydelig eller din kære måske står midt i et angstanfald, er det vigtigt, du som pårørende bevarer roen. For ro smitter. Prøv at få den angstramte til at trække vejret dybt og forsøg at have fysisk kontakt imens. Det kan være, I holder i hånd eller står i et kram. Kom ned i tempo og tal i et roligt toneleje. I kan også bryde situationen helt og fokusere på noget andet – I kan for eksempel gå en tur eller se noget sammen.
Mind vedkommende om, at selvom det føles meget ubehageligt og skræmmende, så er angst en følelse, der ikke er farlig, og som forsvinder igen. Hvis det tager overhånd, angsten er svær at nedregulere eller fylder for meget, skal I overveje at søge professionel hjælp.
Etablér kontakt til behandling – og husk så at være ven eller familiemedlem
Hvis din kære har svært ved at søge behandling og tage imod hjælp, må du gerne være guidende, presse lidt på og støtte op om etableringen af kontakt til behandlingsstedet. Når din kære så er i behandling, er det vigtigt at give slip på behandlerrollen. Nu skal du huske at være familiemedlem, kæreste eller ven. Det er meget normalt, at pårørende er i risiko for at blive overinvolveret og glemme deres egne interesser og behov. Men det er vigtigt at huske, du har dit eget liv, og minde dig selv om, hvor du får dine kræfter fra. Det er nemlig her, du får energi til at være en støttende pårørende.
Har du behov for det, er det også helt okay at trække sig for en periode. Det er bare vigtigt, du og din kære har en dialog om det og taler om det i fredstid, hvor der er ro på. De fleste angstramte skal lige vænne sig til, at du har behov for at trække dig, men de fleste forstår det godt.
Støt op om det samlede liv
Din kære er meget andet end sin angst. Derfor er det også vigtigt at støtte op om det samlede liv, som blandt andet indebærer arbejde, skole, interesser og det sociale liv. Det er med til at få livet på rette kurs på flere områder. Det kan være små ting, som at komme ud og gå en tur. Eller det kan være større ting som at hjælpe med at kigge på, hvordan han eller hun gradvist kommer i gang med arbejde eller uddannelse igen. Når du stille og roligt hjælper med at støtte op om det samlede liv, vil det også få en indirekte, positiv effekt på angsten.
Det vil også være en god øvelse i at give slip for dig som pårørende, hvis du har været meget involveret i angstbehandlingen.