Det kan være svært at være pårørende til en person med angst. Man ser en, som man holder af, have det dårligt, og det er let at komme til at føle sig magtesløs. Faldgruben er, at mange pårørende bliver løsningsorienterede og vil forsøge at skubbe angsten væk eller fjerne den. Problemet er bare, at man ikke kan fjerne angst. Løsningen er derfor ikke at forsøge at få angsten til at gå væk – løsningen er at få øje på, at det er en følelse og at blive mindre bange, når man mærker den. På den måde vil angsten begynde at fylde mindre og mindre.
Anne Stærk Dickenson er selvstændig psykolog og har arbejdet med blandt andet angst i mange år. Her får du hendes råd til, hvordan du som pårørende selv kan bevare roen og støtte din kære, når han eller hun oplever angst.
Husk at angsten forsvinder igen
Angst er en helt naturlig følelse ligesom glæde, vrede, stress og jalousi. Alle følelser er midlertidige tilstande, som går væk igen – det gælder også angsten. Grunden til at angsten kan komme til at fylde så meget, er fordi, at vi bliver bange for den og forsøger at få den til at gå væk. Paradoksalt nok vil det forstærke og vedligeholde angsten.
Det kan være svært at opdage, at angsten ikke er farlig, fordi den kan opleves så skræmmende eller være så invaliderende. Det kan derfor være hjælpsomt at få øje på de tidspunkter, hvor angsten faktisk er væk og alt er okay. Det kan minde os om, at angsten er en midlertidig tilstand – og forhåbentlig kan bevidstheden om dét hjælpe dig som pårørende til at bevare roen omkring din kære, når han eller hun mærker angsten næste gang.
Undgå at fodre angsten
Du og din kære må selvfølgelig gerne tale om angst – det er bare vigtigt, den ikke fylder alt. Det er helt almindeligt at få lyst til at forberede sig mentalt på, hvis det skulle ske igen, tale meget om det eller undgå situationer, som man tænker kan trigge angsten. Det er strategier, som kan give en kortvarig ro, men som på den lange bane kan vedligeholde angsten. Vi kan ikke styre eller kontrollere angsten uanset, hvor meget vi prøver.
Som pårørende kan du hjælpe ved at anerkende, at følelsen er der, men ellers forsøge at lade den være og acceptere den som en naturlig følelse, der forsvinder igen. Sindet regulerer sig selv, så derfor vil alle følelser forsvinde igen, når vi ikke længere giver den vores opmærksomhed.
Bevar troen på bedring – angst er ikke en del af vores personlighed
Mange angstramte har en forestilling om, at angst er en del af deres personlighed, og at de derfor ikke kan få det bedre. Men angst er ikke et karaktertræk – det er en følelse. Følelsen opstår, når vi har nogle tanker, som vi tror på og bliver bange for.
For hvor er angsten, når din kære har det godt? Den er væk – og din kære er der stadig. Angsten er derfor ikke et karaktertræk. Det er en følelse, som er skabt af tanker.
Din kære kan få det godt igen, når han eller hun får den rette hjælp og opdager, at tanker og følelser ikke er farlige og at sindet er skabt til at falde til ro igen, uanset hvor længe man har lidt af angst.
Det kan være vigtig og forløsende viden at have i sin bevidsthed, når bekymringerne fylder meget i dig som pårørende.