Det kan give mange bekymringer at være pårørende til et menneske med skizotypi. Mange oplever at se deres kære isolere sig og være svær at nå ind til. Skizotypi kommer ofte mere snigende end andre psykiske sygdomme, og kendskabet til diagnosen er ikke så udbredt. Derfor kan den være svær at spotte. For mange når den at give mange frustrationer og bekymringer, inden man ved, hvad det er og kan begynde at handle på det.
Her er vores bedste råd til, hvordan du som pårørende kan hjælpe din kære med skizotypi og samtidig passe på dig selv.
Opsøg viden
Jo mere viden, du har om skizotypi, jo nemmere bliver det for dig at forstå din kæres opførsel og behov. Med mere viden bliver det også nemmere at forstå og håndtere de følelser, du selv sidder med. Mange pårørende føler sig frustreret eller irriteret, fordi de har svært ved at sætte sig ind i, hvordan deres kære har det.
Hjælp med at skabe struktur
Mennesker med skizotypi kan have et meget stort behov for rutiner og forudsigelighed. De kan have svært ved at kapere forandringer. Du kan som pårørende være med til at hjælpe din kære med at få struktur i hverdagen ved at skemalægge dagligdagen.
Det er ikke sikkert, din kære selv mener, han eller hun har behov for hjælp med strukturen i dagligdagen, men derfor kan du som pårørende godt have behov for det. Selvom det er dit behov, er det stadig en god idé, at din kære er med til at lave planen og også oplever, at den er hans eller hendes. Så bliver det nemmere og mere naturligt for ham eller hende at lægge planen selv, når den tid kommer.
Vær forstående for behovet for ro
Når man har skizotypi, er man tit meget opmærksom på ting, som andre ikke lægger mærke til. Det kan være, man overvejer, hvorfor der står tre vaser i vindueskarmen, eller hvorfor træer er grønne. Hovedet er på overarbejde, og man kan have svært ved at slappe af og slippe tankemylderet. Det kan være en hjælp for din kære at tale med dig om, hvilke aktiviteter der kan hjælpe ham eller hende med at slappe af i tankerne. Det kan måske være puslespil, gåture, beroligende musik eller yoga.
Søvn kan også have betydning for mennesker, der har svært ved at sortere i deres inputs. Så hvis du kan støtte din kære i at få gode aftenrutiner og godt sovemiljø, kan det også være en stor hjælp.
Hjælp med at undgå stress
Når man har skizotypi, er man mere følsom overfor stress end andre, og man har større risiko for negative følgevirkninger af stressende og belastende situationer. Som pårørende kan du hjælpe din kære ved sammen at undersøge, hvilke situationer han eller hun bliver presset eller stresset i. Herfter kan I tale om, hvordan I kan undgå eller håndtere dem. Det kan også være en god idé at minde din kære om, at det er vigtigt at indlægge pauser i hverdagen, så der bliver plads til at geare ned.
Sænk forventningerne til det sociale
Sociale sammenkomster kan være udmattende for mennesker med skizotypi. Som pårørende kan du hjælpe din kære ved at være forstående, når han eller hun har brug for at trække sig fra sociale sammenhænge. Men vær opmærksom på, at det er en balance – hvis din kære trækker sig for meget, risikerer han eller hun at blive isoleret og helt afskåret fra inputs fra omverdenen. I mange sammenhænge kan det være en god idé at finde en mellemvej. Når der er julefrokost, familiemiddag eller lignende kan det for eksempel være en løsning, at din kære kommer og er med til nogle timer, og så derefter tager hjem. Find det, som fungerer for jer.