Et af de første tegn på skizotypi er, at ens kære gradvist trækker sig tilbage, isolerer sig og bliver mere optaget af vedkommendes egen verden. Han eller hun kan begynde at få nogle lidt særegne tanker og interesser. Vedkommende kan også begynde at føle det, man kalder en forstyrret selvbevidsthed. Her føles omgivelserne lidt fremmede, der opstår en følelse af tomhed, og man har svært ved at stole på dem omkring sig.
Isolation og behovet for at trække sig fra sociale sammenhænge er altså ofte et af de første symptomer, du som pårørende vil bemærke. Det kan lede til mange frustrationer og bekymringer hos de pårørende – især hvis hverken ens kære eller man selv er bekendt med sygdommen. Mange pårørende kan føle sig tilsidesat og have svært ved at trænge ind til sin kære.
Jens Einar Jansen er specialist i psykoterapi og specialpsykolog i psykiatri. Han arbejder til dagligt som selvstændig psykolog. Her får du hans fem råd til dig, der er pårørende til et menneske med skizotypi.
Opsøg viden
Hvis I ved, der er tale om skizotypi, er det en rigtig god ide at opsøge viden om sygdommen. Manglende viden kan nemlig være med til at skabe frustrationer og bekymringer i hverdagen hos pårørende.
Skizotypi er en diagnose, mange ikke kender til. En større forståelse har meget betydning for, hvordan du som pårørende håndterer situationen. Når du opsøger viden, vil det dels imødekomme nogle af de bekymringer og følelser, du kan sidde inde med som pårørende. Men det vil også være med til at mindske stress og pres hos din kære, fordi du vil kunne udvise større forståelse over for ham eller hende. Det er vigtigt for personen med skizotypi at undgå stress og pres, da det kan forværre symptomerne.
Motivér og støt op om behandling
Når man har skizotypi, bliver det sociale ofte hårdt ramt. Mange bruger meget energi på at afkode andre og være i sociale relationer. Small-talk og naturlig socialisering er ofte anstrengende. Idet mødet med en behandler har et socialt aspekt, kan det derfor for mange med skizotypi være ekstra svært at opsøge og holde fast i behandling. Det kan være forbundet med stress, angst og ubehag. Især i starten, før en tryg relation er opbygget. Som pårørende kan du hjælpe til ved at opmuntre og motivere din kære til at gå i behandling.
Find et passende niveau for kontakt
Det kan det være en god ide at have en åben og konstruktiv dialog om, hvor meget kontakt I skal have og under hvilke præmisser. For pårørende kan det være meget svært, når ens kære trækker sig fra sociale aktiviteter. I nogle tilfælde kan man som pårørende komme til at presse så meget på med det sociale, at det har en omvendt effekt for personen med skizotypi – vedkommende trækker sig yderligere. Selv om man som pårørende gør det i bedste mening.
Derfor er det en god ide at finde en løsning sammen. Til fødselsdage kan I for eksempel aftale, at din kære kommer med til kakao og boller, men tager hjem inden aftensmaden. Det er helt okay. Det er vigtigt at vise, det er dejligt, personen kommer uanset, hvilket omfang det er i.
Det er først og fremmest din kæres opgave at finde en balance for, hvad der er for meget eller for lidt for vedkommende. Men du kan hjælpe til ved at være med i dialogen og ved at udvise forståelse for, at din kære ikke helt kan leve op til det samme, som andre måske kan. Har man skizotypi, bruger man ofte dobbelt så meget energi som andre på at være social.
Bevar håb og optimisme
Det kan være svært at bevare håbet og optimismen, hvis man som pårørende føler, at ens kære har ændret sig eller er gået i stå. Men bliver din kære mødt af forståelse, håb og optimisme, bliver han eller hun også mindre selvkritisk og skamfuld. Og så smitter håb. Det er et godt skridt mod et godt liv.
De fleste med skizotypi lever gode liv, når de først lærer sygdommen at kende og tager hensyn til den. For din kære handler det om at få nogle gode rutiner og rytmer ind i hverdagen og blive klogere på, hvilke aktiviteter, der gavner, og hvilke aktiviteter der stresser.
Når skizotypi bliver et problem, er det ofte, fordi man rammes af andre sygdomme. Det kan være depression, stress eller angst. Og det handler ofte om, at vedkommende ikke selv har lært og forstået, hvordan han eller hun skal håndtere hverdagen eller disse symptomer. Men den pårørendes evne til at være i det og udvise forståelse for ens kære har også indflydelse.
Hjælp med at sætte ord på
Prøv at hjælpe din kære med at sætte ord på, hvad vedkommende mærker. Skizotypi kan på mange måder virke overvældende, fordi det er en sygdom, der kommer snigende. Det betyder, din kære pludselig kan opdage, at noget ved ham eller hende selv føles anderledes, end vedkommende er vant til. Har man skizotypi, bruger man ofte meget tid på at reflektere, gruble og bekymre sig.
Du kan støtte din nærtstående ved at hjælpe med at sætte ord på symptomerne og prøve at være lyttende. Alle mennesker har brug for at sparre med andre og få andres perspektiver og holdninger på tingene. Men eftersom isolation er et af de gennemgående symptomer ved skizotypi, kan din kære nemt komme til at mangle de her inputs og perspektiver. I stedet vil hans eller hendes tanker få frit løb. På den måde kan vedkommende nemt komme til at grave sig endnu dybere ned i svære tanker. Du kan spille en vigtig rolle for din kære ved at give sparring og andre perspektiver på ting. Andre gange kan det være godt at hjælpe ham eller hende med at begrænse tiden, vedkommende bruger på at sidde og gruble på egen hånd.