Skip to content

Sådan vurderer kommunen behovet for hjælp

Her kan du blive klogere på, hvordan kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte I kan få. Du finder også råd til, hvordan du kan få indflydelse på processen.

Inden man kan få tilbudt hjælp i kommunen, skal kommunen vurdere ens situation og behov. Kommunen vurderer ikke behovet på baggrund af diagnoser, men på graden af funktionsnedsættelse, og hvilke behov det medfører. Det vil sige, hvad den, der er syg, kan eller ikke kan, og hvilke behov det medfører. Diagnosen i sig selv giver altså ikke ret til eller mulighed for at få hjælp.

Kommunen skal samtidig vurdere, om behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom, hvis der søges ydelser på servicelovens område – da disse ydelser kun kan bevilges, hvis behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom. Det gælder i øvrigt både ved fysisk og psykisk sygdom.

Processen

Det er forskelligt præcis, hvordan kommunerne håndterer processen med at vurdere folks funktionsevne og støttebehov. Generelt indeholder sagsbehandlingsprocessen følgende faser:

1. Ansøgning

Typisk begynder det med, at den, der er syg, søger om at få hjælp i kommunen. Her kan kommunen spørge lidt mere ind til ansøgningen og fx afklare nærmere omkring funktionsnedsættelsen, livssituationen, eller hvad der præcis ansøges om.

2. Undersøgelse og afklaring

Kommunen indhenter (med samtykke) relevante udtalelser fra læge, speciallæge og andre fagpersoner, som måtte være relevante for at beskrive og vurdere personens funktionsnedsættelse og behov. Afhængigt af kompleksiteten og støttebehovet i ansøgningen vil kommunen afholde en samtale med den, der er syg. Personens ønsker og håb for forandring i hverdagen kommer også med i denne vurdering.

3. Vurdering

Når kommunen har afholdt samtalen med den, der er syg, og fået de relevante oplysninger om funktionsnedsættelsen, dens betydning for den enkelte i hverdagen, støttebehov, ønsker og mål, vil kommunen normalt vurderer graden af funktionsnedsættelsen og støttebehovene.

4. Partshøring

Man har ret til at blive hørt om de oplysninger, kommunen har indhentet, og deres vurdering. Ved høringen kan den, der er syg, og eventuelt du som pårørende fortælle, hvad de mener om det, kommunen er nået frem til.

5. Afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der tilbydes. Ud fra afgørelsen bliver der i samarbejde med borgeren lavet en handleplan.

Gode råd til at få indflydelse i processen

Spørg ind til processen og tidsrammen

Det er forskelligt, hvordan processen foregår, og hvor lang tid, det tager fra kommune til kommune. Derfor er den bedste måde at få indblik i og overblik over processen at spørge sagsbehandleren. Hvor lang tid kommer processen til at strække sig over, hvornår kan I forvente at høre mere efter et møde, hvad er næste skridt osv.?

Få indflydelse i undersøgelsesfasen

I undersøgelsesfasen samler kommunen informationer om den, der er syg. Den socialfaglige vurdering og den endelige afgørelse bliver truffet på baggrund af den information, der bliver indsamlet her. Det er derfor vigtigt, at du som pårørende overvejer, om du har viden og erfaring, som sagsbehandlere bør kende i denne del af processen.

Indsaml relevant viden

I undersøgelsesfasen indsamler kommunen også viden fra andre relevante parter – fx fra lægen. Her har I mulighed for at medbringe papirer, der er relevante for at få beskrevet funktionsniveauet hos personen. Det kan være fra lægen, speciallægen, jobcenteret eller fra et tidligere botilbud. Tænk over, hvor der er relevant viden, som kan beskrive udfordringerne og behovene i hverdagen.

Bed om en dagsorden

Hvis I er i tvivl om, hvad et møde mere specifikt kommer til at dreje sig om, kan I bede om en dagsorden. Det hjælper til at gøre processen mere gennemsigtig og kan give jer mulighed for at forberede jer til mødet.

Overvej behovene på forhånd

Før mødet med kommunen, der skal afdække støttebehovet, kan det være en god idé at tale om, hvilke behov den, du er pårørende til, har. Hvilke situationer er udfordrende i hverdagen? Hvilke ting kan personen ikke klare selv? Hvor er du som pårørende nødt til at hjælpe og støtte? Når I taler om det på forhånd, er du også forberedt på, hvad den, der er syg, er indforstået med at tale om, og du kan bedre vide, hvordan du kan støtte ham eller hende i at fortælle om sin situation.

Efterspørg aktindsigt

Den, der er syg, kan få aktindsigt i bestemte dokumenter. Man kan fx bede om at få tilsendt en kopi af erklæringer og udtalelser, som kommunen har modtaget, så man har mulighed for at orientere sig løbende og korrigere eller kommentere forkerte eller manglende oplysninger. Som pårørende kan du også søge aktindsigt, hvis den, du er pårørende til, giver samtykke.

Hvis kommunen reducerer eller fjerner støtten

Inden kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af støtte, skal de partshøre – det vil sige involvere den, sagen drejer sig om. Som del af involveringen skal kommunen fortælle, hvad de har lagt vægt på, da de traf beslutningen. Mener de fx, at behovet har ændret sig? Eller at der nu er en bedre måde at nå målene på? I partshøringen har du og den, du er pårørende til, mulighed for at komme med eventuelle indsigelser. Derefter træffer kommunen afgørelsen.

Hvis man ikke mener, at afgørelsen er velbegrundet – fx ud fra de oplysninger, man har givet i forbindelse med partshøringen, kan man klage. Som pårørende er det vigtigt, at du har et skriftligt samtykke eller fuldmagt til at kunne klage på personens vegne.

Med støtte fra TrygFonden