Skip to content

Børnegruppelederens råd: Sådan støtter du dit ”skyggebarn”

”Skab plads til jeres tid.” Sådan lyder et af rådene fra Katrine Frydendal, der til daglig arbejder som børnegruppeleder i Region Hovedstadens Psykiatri med børn, der er pårørende.

Ekspertinterview om børn som pårørende

Det kan være svært at være søskende til én, som er syg. Somme tider bruger man betegnelsen ”skyggebarn” om børn, der er pårørende og lever med og i skyggen af en søskende, der er syg. Det gælder ikke mindst søskende til børn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

Katrine Frydendal, socialrådgiver og børnegruppeleder i psykiatrien.

Mange forældre har dårlig samvittighed og føler sig utilstrækkelige – både over for barnet med sygdommen og over for skyggebørnene i familien. Opmærksomheden og energien bliver ulige fordelt, og mange forældre ved godt, at de kommer til at tilsidesætte skyggebarnet – men i situationen er det meget svært at gøre noget anderledes.

Katrine Frydendal er uddannet socialrådgiver og børnegruppeleder. Hun faciliterer børnegrupper i psykiatrien og har mange års erfaring med børn, der er pårørende. Her får du hendes tre gode råd til, hvordan du som forælder støtter dit skyggebarn.

Giv plads til barnets følelser

Mange skyggebørn føler sig overset, frustreret, vred og ked af det. Men på samme tid oplever mange også at være plaget af dårlig samvittighed, fordi de godt forstår, at deres søskende med en psykisk sygdom har brug for ekstra støtte og hjælp. Som forælder kan du hjælpe dit skyggebarn ved at give plads og lade dit barn have de følelser, det har. Somme tider er der børn, som er så trætte af deres søskende med den psykiske sygdom, at de ønsker, de ikke er her mere. Det er hårde følelser at have, og det er derfor vigtigt at barnet lærer, at de mørke følelser, man kan få dårlig samvittighed over, er øjebliksfølelser, som forsvinder igen, og at det er helt naturligt at have dem.

Det er sjældent, at skyggebarnet åbner op for de følelser af sig selv. Derfor kan barnet have brug for, at I som forældre hjælper barnet på vej og taler ind i det. Det kan godt være svært, og mange forældre har brug for hjælp og støtte til det. Nogle steder i psykiatrien findes der forløb, hvor man kan få hjælp til at tale om det på en god og konstruktiv måde. Prøv at spørge om det hos den behandler I går hos med jeres barn med den psykiske sygdom.

Skab plads til ”jeres tid”

Skyggebørn bliver ofte gode til at tilpasse sig og tilsidesætte egne behov, fordi de ikke vil belaste deres forældre yderligere. Men det betyder ikke, at barnet ikke har brug for plads og opmærksomhed fra sine forældre. Derfor kan det være en god ide 1-2 gange i ugen at skabe rum for, at du som forælder og det raske barn, har noget tid sammen, hvor det bare er jer. Det skal ikke være store begivenheder, men bare helt almindelige hverdagsting. Det kan være, I aftaler, at hver mandag henter mor fra børnehave eller skole. I det tidsrum er det jeres tid – telefonen er på lydløs, og I får mulighed for at gå sammen og tale nærværende med hinanden. Det kan også være, I drikker en kop varm kakao på en café eller spiller et spil. Det vigtige er, at i den tid, så er det det raske barn, som har dit fokus. Mange forældre oplever, at det er en god oplevelse med de her rum, fordi de også selv har savnet deres raske barn.

Det betyder også, at hvis I sidder og spiller et spil derhjemme, og barnet med sygdommen vil noget, så er det okay at sige ”Jeg sidder lige med XX nu. Men jeg kommer om en halv time.” At opleve at blive prioriteret før sin søskende med en sygdom i en dagligdagssituation har kæmpe betydning for skyggebarnet. Får man lov til at mærke, at man kommer i første række i ny og næ, så bliver det nemmere at acceptere, at man kommer i anden række på andre tidspunkter.  

Du behøver ikke være tilgængelig altid

Mange forældre sørger for hele tiden at være tilgængelig for det barn, der har en diagnose. Det kan dels være opslidende som pårørende, men det er heller ikke nødvendigvis særlig hensigtsmæssigt for barnet med den psykiske sygdom. Det kan være sundt for barnet med en diagnose at lære at udsætte sine behov og mærke efter, hvornår man skal kalde på sin forælder, og hvornår det er fint at lade være. Som forælder kan det være svært at lære at afgøre, hvornår man skal være hos hvem. Men det er okay ikke altid at være tilgængelig, og det gør dig ikke til en dårlig forælder.

Med støtte fra TrygFonden