ADD er en neuropsykiatrisk lidelse. Den kaldes af og til for ‘den stille ADHD’, fordi ADD ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet i modsætning til ADHD. Dette betyder, at børn og voksne med ADD udadtil kan fremstå som stille og drømmende, men kan opleve store indre udfordringer med opmærksomhed og struktur i hverdagen.
Ved ADD er uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder i højere grad det tydeligste symptom. Funktionsnedsættelsen kan derfor gøre det svært at opretholde et passende tempo og energiniveau i hverdagen. ADD er desuden sværere at opdage end ADHD på grund af fraværet af hyperaktivitet og impulsivitet. Derfor er der flere, som først får stillet diagnosen, når de er unge eller voksne.
ADD står for Attention Deficit Disorder. Funktionsnedsættelsen skyldes ligesom ADHD en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer vores impulser og sørger for, at vi kan planlægge, overskue og gennemføre aktiviteter. Det kan måske lyde voldsomt. Men det betyder blot, at har man ADD, så bearbejder ens hjerne stimuli på en lidt anderledes måde end hos mennesker, der ikke har ADD.
Symptomer
Ved ADD ser man ofte en øget uopmærksomhed, lav koncentrationsevne og hyppige skift af fokus. Derudover er nogle af de typiske symptomer:
- Let ved at blive distraheret af tanker, følelser og ydre stimuli
- Vanskeligt ved at skabe overblik
- Svært ved at motivere sig selv og udvise initiativ
- Udfordringer ved at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter
- Tendens til at være mentalt fraværende eller distræt ved både opgaver og kontakten til andre mennesker
- Svært ved at omstille sig til forandringer
- Udfordringer ved at tilegne sig ny læring
- Tilbøjelig til at forlægge ting som nøgler, dankort og andre betydelige ting for hverdagen
Mange med ADD kæmper med en følelse af at være doven, ubegavet, indadvendt eller genert/stille, og en uopdaget ADD kan derfor være med til at give et negativt selvbillede. Symptomerne gør det desuden ofte vanskeligt at følge med i skolen.
Hvordan kan man tackle ADD?
Mange lærer at leve med deres ADD på en måde, hvor den ikke har for stor indflydelse på ens liv. For at opnå det, er det vigtigt at kende ADD’ens betydning for ens adfærd, reaktioner og følelser. Jo større indsigt man har i sin egen situation, udfordringer og styrker, desto nemmere er det at finde de rette strategier til at håndtere ADD’en og indrette hverdagen på en måde, der passer til ens vanskeligheder. Det er værd at nævne, at selvom man får hjælp gennem mestringsstrategier og lærer at kompensere den vej, så kan det stadig være meget energikrævende for den med ADD, fordi det ikke falder én naturligt.
Typisk lærer man at tackle ADD ved at afprøve og træne nye metoder til at mestre situationerne.
Det kan for eksempel hjælpe at skemalægge sine opgaver. På den måde kan man skabe struktur over sine daglige gøremål. Det kan også være en god idé at udføre sine opgaver i etaper eller små bidder. På den måde kan det både være nemmere at overskue, og samtidig kan der indlægges faste pauser, som kan give et øget fokus på opgaverne.
Det er også vigtigt, at mennesker med ADD har fokus på søvnrytmen, da søvn har stor effekt på ens evner til at benytte sine mestringsstrategier.
Du kan læse mere om ADD på ADHD-foreningens hjemmeside.
Behandling, hjælp og støtte
Man kan ikke kurere ADD. Men gennem træning, pædagogik og støtte i undervisningen kan man hjælpe mennesker med ADD, så de udvikler sig og bliver bedre til at håndtere deres udfordringer. Hos børn med ADD kan en væsentlig del af behandlingen bestå i at hjælpe forældrene til at forstå udviklingsforstyrrelsen, støtte deres barn og indrette hverdagen efter barnets særlige udfordringer. Derudover kan behandlingen blandt andet bestå af:
- Træning og støtte i at skabe struktur
Man kan få hjælp til at udvikle mestringsstrategier til at håndtere og organisere hverdagen – for eksempel med morgen- og aftenrutiner, rengøring, opdeling af opgaver og ugeplaner. - Ekstra støtte i skolen eller på uddannelsesforløb
I skolen eller på studie kan ekstra støtte gøre en stor forskel for barnet eller den unge. For eksempel kan særlige hjælpemidler, ekstra tid til opgaver eller særlige prøvevilkår til eksamener, tillæg til SU, specialpædagogisk støtte mm. hjælpe en med at gennemføre. - Medicinsk behandling til at styrke koncentrationsevnen
For nogle kan medicin hjælpe med at øge koncentrationsevnen og reducere symptomer. Medicinen er receptpligtig og udskrives hos lægen. Det vil være nødvendigt med medicinsamtaler, hvor man følger op på virkninger og bivirkninger og finder rette dosis eller medikament. - Psykoedukation
Psykoedukation er undervisning, hvor man lærer sin diagnose bedre at kende. Formålet med psykoedukation er at give indblik og forståelse for diagnosen og symptomer, så man bliver bedre til at mestre og forstå sine udfordringer.