Skip to content

Viden om angst

Her får du viden om angst, som kan være vigtigt, når du skal hjælpe den, du er pårørende til.

Pige der har det svært

Angst er én af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Den findes i forskellige variationer, rammer typisk i 20’erne, og cirka to-tre procent af den voksne danske befolkning lider af sygdommen. Viden om angst er godt at have som pårørende. Men selvom sygdommen er hyppig, kan den være svær at forstå, når man ikke selv er ramt og ved, hvordan det føles.

En normal følelse – som også kan være en sygdom

Angst er som udgangspunkt en helt normal følelse, som hører til i vores følelsesregister ligesom blandt andet vrede, glæde, jalousi og afmagt.

Angstfølelsen er en del af det alarmberedskab, som gør os i stand til at reagere, hvis der opstår fare. Det er for eksempel normalt at mærke en følelse af angst, hvis du er tæt på en trafikulykke eller lignende.

Men angst bliver til en sygdom, når vi også aktiverer følelsen, uden at der er fare på færde, og når den hæmmer vores hverdag. I de tilfælde opstår angsten typisk ud af det blå og er stærkt overdrevet i forhold til situationen, man befinder sig i.

Hvad er symptomerne på angst?

Angst påvirker både krop, følelser, tanker og adfærd. Der findes derfor mange forskellige symptomer på angst, som hver især blusser op afhængigt af situationen, og hvilken type angst personen har.

Fysiske/kropslige symptomer
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Muskelspændinger
  • Åndenød og hyperventilation
  • Rysten og svedeture
  • Trykken for brystet
  • Kulde- eller varmefølelse
  • Svimmelhed, ømhed og/eller sløret syn
  • Maveproblemer
Følelsesmæssige symptomer
  • Indre uro
  • Vrede
  • Skam
  • Depressive følelser
Tankemæssige og kognitive symptomer
  • Katastrofetanker. For eksempel tanker om, at der vil ske en selv eller ens nærmeste noget
  • Frygt for at dø
  • Frygt for at miste kontrol
  • Overdreven bekymring om fremtiden eller om imaginære begivenheder, der ikke er sket endnu, men vil ske. For eksempel frygt for terror, naturkatastrofe og lignende
  • Forvirring
  • Frygt for at ’klappen går ned’
Adfærdsmæssige symptomer
  • Kontroladfærd eller tvangsmæssig adfærd: Man skal have styr på alt, inden man gør noget, og man søger hele tiden at få kontrollen – herigennem udvikler nogle OCD
  • Isolation
  • Misbrug
  • Undgåelsesadfærd
  • Sikkerhedsadfærd

Forskellige typer angst

Der findes mange forskellige former for angst. Dette er nogle af de mest hyppige:

Generaliseret angst

Generaliseret angst er ikke afhængig af eller begrænset til én bestemt situation eller omstændighed. Denne form for angst er ofte kategoriseret som frit flydende, da den kan være forbundet med flere forskellige ting og situationer.

Kendetegn ved generaliseret angst er vedvarende ængstelighed, nervøsitet og en udtalt tendens til unødigt at bekymre sig om hverdagens begivenheder og udfordringer.

Nogle af de mest generelle symptomer, som viser sig, når generaliseret angst bliver fremprovokeret, er:

  • Nervøsitet
  • Rysteture
  • Muskelspændinger
  • Svedeture
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Hyperventilation
  • Maveonde
Panikangst

Når man har panikangst, er angsten mere eller mindre til stede hele tiden, men med svingende intensitet. Panikangst giver tilbagevendende og alvorlig angst, som ikke er begrænset til en bestemt situation, men kan opstå ud af det blå.

Panikangst fremkalder voldsomme fysiske reaktioner i kroppen, som er symptomer på det psykiske ubehag den pågældende situation fremkalder.

Typiske symptomerne på panikangst er:

  • Hyper ventilering
  • Trykken for brystet
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Skift i virkelighedsopfattelse

Ofte ser man, at der i forbindelse med et anfald af panikangst opstår en frygt for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg. Typisk vil den form for anfald vare maksimalt 10-20 min, men da det føles meget voldsomt, kan man udvikle angst, for at det sker igen – og mange vil derfor forsøge at undgå situationer, der kan fremkalde anfaldene.

Fobisk angst

Fobisk angst er en gruppe af angstsygdomme, hvor angsten opstår i bestemte situationer, uden at der er en reel fare – for eksempel flyvning, lukkede rum, åbne pladser eller sociale situationer.

Angsten kan både opstå pludseligt og føles mere konstant. Ofte har mennesker med en af disse former for angst en tendens til at undgå de situationer, som kan frembringe angsten. For nogle kan selve tanken om at gå ind i en situation, hvor angsten kan forekomme, fremkalde angstsymptomer. 

Nogle af de mest hyppige former for fobisk angst er social fobi (angst for at være centrum for opmærksomhed eller blive kritiseret) og agorafobi (angst for at gå ud eller være visse steder, som kan være vanskelige at komme hurtigt væk fra).

Hvilke konsekvenser kan angst have?

Nogle af de konsekvenser, mennesker med angst kan opleve, er:

  • Selvisolation: Manglende evne til at passe et arbejde, gå i skole eller deltage i sociale arrangementer.
  • Depression: Fordi man er påvirket af isolationen og ikke at kunne det samme som før.
  • Ensomhed: En konsekvens af isolation eller følelsen af, at ingen forstår, hvad man går igennem.
  • Alkoholisme og andet misbrug: Som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi for at dulme angsten.
  • Stress

Typiske adfærdsmønstre: Undgåelses- og sikkerhedsadfærd

Mange personer med angst udvikler undgåelses- og sikkerhedsadfærd som en måde at håndtere angsten.

Undgåelsesadfærd: Her forsøger personen for hver en pris at undgå den situation, person, genstand eller det sted, der kan udløse angsten. For eksempel vil en person med social fobi undgå situationer med mange mennesker og trække sig fra sammenkomster og sociale arrangementer.

Sikkerhedsadfærd: Minder meget om undgåelsesadfærd. Her handler det om, at man indretter sit liv efter angsten. For eksempel, hvis man siger til sig selv, at man kun kan køre bil, når der er en anden med.

Adfærdsmønstrene kan være problematiske

Selvom man oplever en tilfredsstillelse ved, at angsten holdes på afstand, så er undgåelses- og sikkerhedsadfærd en uhensigtsmæssig og kortsigtet løsning, som er med til at holde angsten vedlige.

Når man undgår situationer af frygt for angsten, finder man aldrig ud af, om man reelt kan håndtere situationen – og jo mere man indretter sig efter angsten, desto stærkere bliver den. Det er derfor ofte bedre at konfrontere angsten i tide og arbejde med at få kontrol over den, hvis man vil slippe af med eller mindske angsten.

Hvordan behandles angst?

Angst kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde helt.

Generelt anbefales terapeutisk behandling hos en psykolog, psykiater eller lignende som førstevalg til behandling. I nogle tilfælde vælger man også at behandle med antidepressiv medicin, som kan være med til at påvirke nogle af de kemiske processer i hjernen, der er forbundet med angsten.

Typiske terapiformer:

  • Kognitiv terapi
  • Eksponeringsterapi
  • Gruppeterapi

Typisk medicinsk behandling:

  • Antidepressiv medicin
  • Benzodiazepiner

Jo hurtigere angst behandles, desto lettere er det at komme af med sygdommen. Dog kan behandling af angst ofte tage tid og kræve en aktiv indsats. Det er nemlig svært at bryde mønstre, der har bygget sig op over længere tid, da kroppen ofte husker angsten et betydeligt stykke tid efter, at behandlingen begynder at virke.

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. For at høre om mulighederne, er det en god idé at kontakt egen praktiserende læge. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog, en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien.

Der er også mulighed for at få hjælp online gennem Internetpsykiatrien, som tilbyder gratis behandling af let til moderat angst.

Se webinar og få mere viden om angst

I dette webinar Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen fokus på angst. Du får både viden om angst og råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe én med sygdommen.

Med støtte fra TrygFonden