Skip to content

Sådan hjælper du én med angst

Her kan du få viden, råd og værktøjer til, hvordan du som pårørende kan hjælpe én med angst.

Mor datter gynge

Som pårørende til én med angst kan det være vanskeligt at vide, hvad du skal gøre, når symptomerne blusser op. Angsten kan være svær at forstå, når man ikke selv er ramt og ved, hvordan det føles.

Angst er ikke rationelt, og du kan ikke bare tale til fornuften hos den, der har sygdommen. Men der er flere andre ting, du som pårørende kan gøre. Her får du derfor en række råd og værktøjer, som du kan bruge til at hjælpe den, der har angst.

Når personen har et angstanfald

Bevar roen

Spar på ordene og bevar roen, når angsten presser sig på. Din ro kan nemlig smitte af på vedkommende og dæmpe angsten.

Berolig personen med, at angstreaktionen vil gå over igen, og at den ikke er farlig, selvom det føles voldsomt. Systemet kan ikke være i den tilstand i længere tid ad gangen og vil derfor automatisk berolige sig efter lidt tid. Især hvis du hjælper ved skabe ro omkring ham/hende.

Hjælp med vejrtrækningen

Når personen er præget af angst, er det vigtigt at være opmærksom på vedkommendes vejrtrækning. Hjælp med at trække vejret roligt og kontrolleret, hold øjenkontakten og prøv gerne at holde i hånd eller at have en anden form for fysisk kontakt.

Det kan alt sammen være med til at berolige den angstramtes system og nedbringe symptomerne.

Flyt fokus

Ved at flytte fokus væk fra angsten kan man skabe ro og lindre angstsymptomerne. Holder man fokus på de fysiske reaktioner, kan det forstærke dem yderligere, og derfor hjælper det at få fokus hen på noget andet.

Som pårørende kan du hjælpe personen ud af angsten ved at opfordre til at flytte fokus, når I mærker at angsten er ved at blusse op.

Der er tre oplagte måder at flytte fokus på:

1. Sig stop

Når personen mærker de første tegn på angst, kan vedkommende sige stop til angsten for sig selv, inden han/hun når at give sig hen til den.

Når man siger stop afledes tankerne for en kort stund, og man kan derefter forsøge at skifte fokus fra de negative angste tanker til noget beroligende.

2. Tænk på noget andet

En anden måde at flytte fokus på er at tænke på noget helt andet end angsten. På den måde kan man genvinde kontrollen over sine tanker. Du kan som pårørende hjælpe ved at opmuntre til at tænke på noget rart. For eksempel en livret, et favoritmenneske eller et yndlingssted.

Få personen til at beskrive en af delene så detaljeret som muligt. Hvordan ser yndlingsstedet ud? Hvad kan personen bedst lide ved det?

Når man koncentrerer sig om at tænke på noget andet, mindskes angstniveauet. Hjernen kan nemlig ikke koncentrere sig om to ting på én gang.

3. Registrer omgivelserne

Tredje og sidste metode handler om at fokusere på nuet og registrere ting i ens omgivelser.

Kommer angsten for eksempel i supermarkedet, kan man prøve at tænke på, hvor mange mennesker, der står i kø, om de er lyshårede eller mørkhårede, hvilken slags gulv man står på, om det er koldt eller varmt og så videre.

Hvis den, der har angst, registrerer og kategoriserer sine omgivelser, skifter fokus væk fra angsten og fastholdes i nuet, indtil personen føler sig mere rolig.

Se videoen om, øvelsen ’Flyt fokus’.

Vurder personens angst

For at kunne arbejde med angsten, er det vigtigt at kende dens styrke. På den måde får du som pårørende et indblik i, hvor alvorlig situationen er, og hvilke greb du kan bruge til at hjælpe.

Tegn eller forestil jer en skala fra 0 til 10, hvor 0 er fuldstændig afslappet, og 10 er maximal angst. Spørg den syge, hvor på skalaen vedkommende befinder sig, når han eller hun oplever uro eller angst.

Ligger angsten i den høje ende af skalaen, er det ofte en god idé at trække sig fra det, der trigger angsten, og forsøge at skabe ro frem for noget andet. Når angsten ligger midt på skalaen eller under, kan man derimod arbejde med den og finde ud af, om der reelt er tale om en farlig situation, og hvordan personen kan håndtere det.

Når I bliver bevidste om angstens styrke og finder ud af, hvad der trigger den og får den til at falde igen, er det lettere at forstå og arbejde med angsten.

Når personen ikke har et angstanfald

Vær åben

En af de bedste måder, du som pårørende kan hjælpe en med angst, er ved at lytte til vedkommende og tale åbent om situationen. Brug derfor de stabile perioder på at tale om, hvordan angsten føles, hvad der trigger den, hvad der kan hjælpe personen, og hvordan du som pårørende kan spille en rolle.

Lav eventuelt en forebyggelsesplan sammen. På den måde er du bedre rustet at hjælpe, når angsten blusser op.

Er den syge i behandling, kan han/hun desuden have nogle konkrete redskaber, som du måske kan hjælpe med at huske på.

Opsøg viden

Det kan både gavne personen med angst og dig som pårørende, at du opsøger viden om angst. Det giver dig et bedre billede af, hvad han/hun går igennem, og hvilke reaktioner personen har. Samtidig kan det berolige ham eller hende, hvis du forklarer de fysiske reaktioner, og hvorfor kroppen reagerer, som den gør, når angsten kommer. Det kan for eksempel være ved hjertebanken eller kvalme.

Vis omsorg

Uanset om personen har angst eller ej, så vis, at du holder af og sætter pris på vedkommende. Mange med angst er præget af skyld og skam og kan derfor være meget hårde ved sig selv. Omsorg kan være med til at styrke håbet og troen på, at tingene kan blive bedre, og lette følelsen af skam.

Mind om, at der altid er en bagdør

Når en person med angst bevæger sig ud på usikker grund, kan det skabe tryghed at vide, at der er mulighed for at trække sig tilbage. En god idé kan være at lave en aftale på forhånd, som giver mulighed for at bakke ud igen.

Gør opmærksom på, at du ikke bliver sur, skuffet eller andet, hvis personen tager med og ender med at fortryde og tage hjem igen.

Eksempel

Hvis I for eksempel skal til konfirmation i familien, kan I på forhånd aftale, at I starter med at tage med i kirken, hvorefter han/hun har mulighed for at tage hjem eller tage med til festen bagefter. Når du lader personen vide, at det er helt okay at trække sig tilbage, kan det skabe ro og lindre angsten.

Motivér til at søge hjælp

Hvis angsten hæmmer personens liv, så forsøg at motivere til at opsøge behandling. Husk, at du ikke kan tage ansvar for hans/hendes tilstand og velbefindende – men det kan de professionelle.

Der findes flere metoder til at behandle angst, og det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Kontakt jeres praktiserende læge og hør om mulighederne. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog, hvis det er den bedste løsning. Foreslå eventuelt, at du kan tage med til lægen, hvis det er svært for personen.

Online behandling

Der er også mulighed for at få hjælp online gennem Internetpsykiatrien, som tilbyder gratis behandling af let til moderat angst. Læs mere om Internetpsykiatrien.

Find behandling for angst

Angst kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde.

Jo hurtigere angst behandles, desto lettere er det at komme af med den. Det kan dog være en god idé at forberede den, der er syg, på, at behandling kan tage tid og kræver en aktiv indsats.

Syg ung kvinde

Der findes flere metoder til at behandle angst, og det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Kontakt jeres praktiserende læge og hør om mulighederne. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog, en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien.

Online behandling for angst

Der er også mulighed for at få hjælp online gennem Internetpsykiatrien, som tilbyder gratis behandling af let til moderat angst.

Rådgivning om psykiatriens behandling af angst hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Se webinar om angst

I dette webinar sætter Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen fokus på angst, og hvordan du som pårørende kan hjælpe en med angst. Se webinaret.

Se videoer om angst

I disse videoer giver Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen gode råd og værktøjer til, hvordan du kan hjælpe én med angst.

Med støtte fra TrygFonden