Skip to content

Psykiatriens tilstand

Psykisk sygdom er blandt de mest udbredte, mest alvorlige og dyreste folkesygdomme i Danmark, og de senere år er antallet af syge vokset markant.

Med Bedre Psykiatris tilstandsmåling gør vi løbende status på 10 af psykiatriens vigtigste økonomiske og behandlingsmæssige indikatorer. Med udgangspunkt i seneste tilgængelige data beskriver vi udviklingen for de seneste 10 år eller så langt tilbage, som vi har tilgængelige data.

1. Penge pr. patient

Færre penge pr. patient

Siden 2010 er der kun sket et fald i udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien. For voksenpsykiatrien er der sket en lille stigning fra 2018 til 2019, men niveauet er stadig lavere end i 2010. Det er på trods af, at der er tilført flere penge til psykiatrien de senere år [1]. Udgifterne pr. patient er faldet med 29 pct. i børne- og ungdomspsykiatrien og 4 pct. i voksenpsykiatrien siden 2010.

Færre ressourcer til den enkelte patient

Udgifter pr. patient er en central markør, fordi det siger noget om antallet af ansatte og hvor meget tid de har til at hjælpe den enkelte [2].

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1870 Offentligt samt egne beregninger

Udgifter pr. patient er også faldet i somatikken, men mens faldet kun har været 4 pct. i somatikken har det været 10 pct. i psykiatrien.

Større ulighed mellem psykiatri og somatik

Kilder: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1871 Offentligt samt egne beregninger

2. Patienter pr. behandler

Flere patienter pr. behandler

Der er kommet færre og færre medarbejdere til at behandle og hjælpe det enkelte menneske med psykisk sygdom. Det gælder både børn og voksne.

Flere medarbejdergrupper er vokset markant – fx sygeplejersker og psykologer, mens andre kun har haft lille eller ingen stigning - fx læger, fysioterapeuter og sosu´er. Det faldende antal behandlere pr. patient er derfor et resultat af det stigende antal patienter.

I 2010 var der 90 patienter pr. læge og 13 patienter pr. behandler. I 2019 var disse tal steget til 94 patienter pr. læge og 14 patienter pr. behandler.

Antallet af patienter pr. medarbejder er en central indikator, fordi samtale, relationer, tillid og omsorg er afgørende for, at mennesker med psykisk sygdom kan blive raske – det gælder ikke mindst børn og unge [3].

Kilde: Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1872 Offentligt samt egne beregninger.
Note: Behandlere er alt sundhedsfagligt personale.

3. Mængden af behandling

De syge får mindre behandling

Psykisk syge bliver indlagt sjældnere og er indlagt væsentligt kortere tid, end de var tidligere. Samtidig er antallet af ambulante behandlinger ca. forblevet konstant. Konkret betyder det, at mange psykisk syge samlet set får betydeligt mindre behandling i dag end tidligere. Det gælder også alvorligt syge [4].

Fra 2010 til 2018 er gennemsnitlige indlæggelsesdage pr. person faldet med 8,7 pct., svarende til et fald på 2,5 sengedage pr. indlæggelse. Antallet af ambulante besøg pr. patient har ligget mellem 10 og 11 besøg om året siden 2010. I 2018 er det nede på lidt under 10 besøg om året.

Antallet af indlæggelser eller ambulante behandlinger pr. patient er en central indikator, fordi mange psykisk syge – ikke mindst de alvorligt syge – har brug for behandling for at blive raske [5].

Færre sengedage og færre ambulante behandlinger pr. patient (Voksenpsykiatri)

Selvom det gennemsnitlige antal indlæggelsesdøgn er faldet, er antallet af ambulante besøg ikke steget. Samlet set får mennesker med psykisk sygdom altså mindre behandling end tidligere.

Kilde: Landspatientregisteret version 10. marts 2019, Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-2020, SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 13, Offentligt.

Anm.: Ambulante ophold er sygehusophold under 12 timer samt planlagte ambulante kontakter med mindst ét besøg pr. dag. Indlæggelser er sygehusophold på 12 timer eller derover. Ophold i psykiatrisk sygehusvæsen defineres som ophold, hvor alle kontakterne i opholdet er på enten en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), eller hvor kontakterne i opholdet indeholder én kontakt hvor aktionsdiagnosen er DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Der er medtaget kontakter i både det offentlige og private sygehusvæsen.

Også alvorligt syge får mindre hjælp

Udviklingen mod mindre behandling gælder også de mest alvorligt syge. Mennesker med skizofreni får heller ikke mere ambulant behandling, selvom indlæggelsestiden er blevet kortere. 

Kilde: Analysenotat “Udvikling i behandlingsindsatsen for skizofrene” af KL (2021)

Note: Opgjort blandt prævalente skizofrenitilfælde pr. 1/1 i året (18+ årige). Psykiatrikontakt omfatter alle typer af psykiatriske sygehusophold (mindst ét i løbet af året) – uanset aktionsdiagnoserne i opholdet. Der er overlap mellem personer med de forskellige typer af ophold. Der er databrud fra 2018 til 2019 pga. overgang til LPR3. Udviklingen i disse år skal derfor tages med forbehold. Den gennemsnitlige varighed (i dage) af alle afsluttede psykiatriske indlæggelser år for år blandt skizofrene. Indlæggelser af over 1000 dages varighed er frasorteret. De psykiatriske indlæggelser omfatter alle psykiatriske indlæggelser blandt skizofrene, ikke kun indlæggelser med skizofreni som aktionsdiagnose. Der er databrud fra 2018 til 2019 pga. overgang til LPR3. Udviklingen i disse år skal derfor tages med forbehold. Danske regioner har udgivet et notat med forbehold, de mener der bør tages, når man kigger på tallene for skizofrene. [5.5]

4. Genindlæggelser

Næsten hver fjerde bliver genindlagt

Næsten hver fjerde patient, der bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, bliver indlagt igen indenfor 30 dage. Mellem 2010 og 2018 var andelen af patienter, der blev genindlagt, støt stigende, bortset fra i 2014 og 2017, hvor andelen var det samme som året før. Tallene før og efter 2019 bør sammenlignes med forbehold, da man i 2019 overgik til en nyere version af landspatientregistret. Fra 2019 til 2020 er andelen af genindlæggelser steget med 0,9 procent point.

Antallet af genindlæggelser er en central indikator, fordi genindlæggelsen ofte viser, at patienten blev udskrevet for hurtigt eller ikke havde gavn af behandlingen [6].

Udvikling i andelen af indlæggelser, som efterfølges af akut genindlæggelse

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1874 Offentligt for data fra 2010 – 2018 og notatet “Første opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien” (Sundhedsdatastyrelsen).

Anm.: Der er databrud i 2019 grundet overgang til en nye version af Landspatientregistret (LPR3) og sammenligninger på tværs af årene før og efter skal foretages med ekstra varsomhed.

5. Retspsykiatriske patienter

Antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet

Antallet af mennesker med psykisk sygdom, der afsoner en dom for kriminalitet, er mere end tredoblet de sidste 20 år fra ca. 1.200 i 2001 til over 4.300 i 2018. Fra 2010 til 2018 er antallet af retspsykiatriske patienter steget med 19,7 pct. De senere år er stigningen aftaget, og fra 2017 til 2018 faldt tallet lidt med 3,5 pct.

Antallet af retspsykiatriske patienter er væsentligt, fordi patienter, der får mangelfuld behandling, har markant større risiko for at begå kriminalitet. Det er senest dokumenteret i en rapport Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet [7].

Antal unikke retspsykiatriske patienter pr. år

Kilder: Psykiatriregisteret jf. ”Benchmarking af Psykiatrien 2014” og ”Benchmarking af Psykiatrien 2017” af Danske Regioner.

6. Tvang

Mere end hver femte indlagte bliver udsat for tvang

Mere end hver femte patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver spændt fast til sin seng, får medicin mod sin vilje, bliver holdt fast af personalet eller bliver på andre måder udsat for tvang. Fra 2019-2020 er andelen af patienter udsat for tvang steget både i voksen- og børnepsykiatrien.

I 2020 blev 17,2 pct. af indlagte børn og unge i psykiatrien udsat for tvang, mens det gælder 23,6 pct. af indlagte voksne patienter.

Andelen af psykisk syge, der bliver udsat for tvang, er en central indikator, fordi tvang er en traumatiserende og ødelæggende behandlingsform [8]. Derfor har det i mange år været et klart defineret mål – både for behandlere og politikere - at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien [9].

Procentandel af indlagt patienter, der bliver udsat for tvang

Kilde: Monitorering af tvang i psykiatrien jf. Sundhedsstyrelsen

7. Bæltefiksering

Færre bliver bæltefikseret

Andelen af psykisk syge, der bliver bæltefikseret er faldet. Det er meget positivt. Andel af bæltefikseringer er en vigtig indikator, fordi bæltefiksering er en ekstremt indgribende foranstaltning, som kan have store negative konsekvenser for patienter og pårørende.

Det er entydigt positivt, at færre bliver bæltefikseret. Det er dog afgørende, at bæltefikseringen ikke bliver erstattet af andre former for tvang – fx medicin eller fastholdelse. Det er en vigtig del af det nationale mål for sundhedsvæsenet om at reducere brugen af bæltefiksering. Tallene ovenfor i afsnit 6. tyder desværre på, det ikke er lykkedes at forhindre den såkaldte substitutionseffekt.

Andel udsat for bæltefiksering i forhold til antal indlagte

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. monitorering af tvang i psykiatrien

8. Job og uddannelse

Psykisk sygdom ødelægger job og uddannelse

Under halvdelen af alle psykisk syge, der tidligere har haft arbejde, vender tilbage til i arbejde indenfor et halvt år efter, at de er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling [10].

Andelen af psykisk syge, der kommer hurtigt tilbage i arbejde er en central indikator, fordi arbejde for langt de fleste kan være en afgørende del af bestræbelserne på at blive rask [11]. Indikatoren fortæller både noget om kvaliteten af den psykiatriske behandling og om kommunernes beskæftigelsesindsats overfor mennesker med psykisk sygdom sammenlignet med personer med somatisk sygdom.

Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet, pct.

Cirka 80 pct. af somatisk syge kommer tilbage i arbejde indenfor et halvt år efter, at de er blevet udskrevet fra sygehuset, mens dette kun gør sig gældende for cirka 50 pct. af patienterne med psykisk sygdom.

Kilde: Landspatientregisteret og DREAM, Sundhedsdatastyrelsen jf. Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 af Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening

9. Pårørendes tilfredshed

Pårørende er mere tilfredse

Pårørende til børn og unge med psykisk sygdom er mere tilfredse med behandlingen i 2020 i forhold til 2019, men mindre tilfredse med behandlingen i forhold til 2012. Det gælder både for indlagte og ambulante.

I 2020 var 83 pct. af forældrene til børn og unges vurdering af psykiatrien positiv. Dette er et fald på 13 procentpoint siden 2016. Det største fald har været i tilfredsheden for forældre til børn og unge indlagt på sengeafsnit, hvor tilfredsheden er faldet med 35 procentpoint fra 2015 til 2018. For pårørende til voksne er der i 2018 et fald i tilfredsheden i forhold til 2015. Ydermere er pårørende til voksne i mindre tilfredse en pårørende til børn og unge. 

De pårørendes tilfredshed er en vigtig indikator, fordi den udover at være betegnende for den generelle oplevelse, er et mål på, hvor meget og hvor godt de pårørende bliver inddraget [12].

De pårørendes samlede vurdering af psykiatrien. Kurverne viser andelen af svar i de to bedste svarkategorier.

Kilde: ”Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP) for psykiatrien” af DEFACTUM

Kilde: ”Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP) for psykiatrien” af DEFACTUM
Note: Der forefindes kun tal for 2008, 2011, 2012, 2015 og 2018. Der skal derfor tages forbehold for grafens præcise udvikling.

10. Resultatet af behandling

Mange syge får det ikke bedre af behandling

En meget stor del af patienterne og deres pårørende i psykiatrien oplever ikke, at behandlingen har hjulpet patienterne til at få det bedre. Tallet er lavest for indlagte børn og deres forældre, hvor kun en ud af tre forældre synes, at deres børn har fået det bedre af behandlingen. Omvendt oplever to ud af tre indlagte patienter og ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, at de har fået det bedre.

Andelen af patienter og pårørende, der oplever, at behandlingen hjælper, er en meget vigtig indikator, fordi den er den mest præcise måde at angive behandlingens kvalitet. I modsætning til i somatikken, hvor det er lettere at konstatere sygdom og symptomer objektivt, er patientens og de pårørendes oplevelse i psykiatrien den mest præcise vej til måling af sygdommen [13].

Andel, der mener, de har fået det bedre af behandlingen. Patienter og Forældre. Andel svar i de to bedste svarkategorier 2017 til 2020.

Kilder: ”Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP) for psykiatrien” af DEFACTUM

Støt HOVEDindsamlingen

ALT for mange familier ramt af psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har behov for. Derfor er der mere end nogensinde brug for Bedre Psykiatri. Hjælp os til at hjælpe mere og flere - med alt fra rådgivning og samtalegrupper til kampen for bedre behandling og vilkår til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.