Psykiatriens tilstand

Hver fjerde patient bliver genindlagt

Hver fjerde patient, der bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, bliver indlagt igen inden for 30 dage. Målt på en 10-årig periode siden 2014, har antallet af psykiatriske genindlæggelser været stigende. Ud fra seneste måling i 2023 er det på landsplan 26 pct. af de psykiatriske patienter, der bliver genindlagt 30 dage efter udskrivelse, mens dette tal for 10 år siden var 21 pct.

Antallet af genindlæggelser er en central indikator, fordi genindlæggelsen kan være et udtryk for, at patienten blev udskrevet for hurtigt, eller ikke havde gavn af behandlingen.

Psykiatriske indlæggelser, som efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage efter udskrivelse.

Overholdelsen af udredningsretten er faldende

Overholdelsen af udredningsretten er faldet både i børne- og ungdomspsykiatrien samt i voksenpsykiatrien over de sidste fire år.

Udredningsretten indbefatter, at patienten har ret til at være endeligt udredt eller have en udredningsplan inden for 30 dage. Overholdensen af udredningsretten er faldet drastisk de sidste 4 år, især når kan kigger på børn og unge. I 2020 blev 88 pct. af børn og unge udredt inden for 30 dage. Dette tal er faldet i 2024, hvor kun 18 pct. af børn og unge bliver udredt inden for 30 dage. Tallet for voksne er højere, end for børn. Det nyeste tal fra 2024 viser at 86 pct. af voksne udredes inden for 30 dage. Det vil sige, at udredningsretten i højere grad bliver overholdt i voksenpsykiatrien end i børne- og ungdomspsykiatrien.

Udredning til behandling er en vigtig indikator, fordi det handler om hastigheden til hjælp og behandling, og det er afgørende for at undgå fx stilstand, forværring eller tilbagefald for familierne. Ventetid refererer også til, hvor hurtigt og effektivt psykiatrien skal levere nødvendige ydelser og behandlinger til børnene og familierne, mens der stadig opretholdes kvalitet af plejen og respekt for patienternes rettigheder.

Udvikling i overholdelse af udredningsretten

Stigning i antallet af foranstaltningsdomme

En person der har begået kriminalitet på grund af en psykisk lidelse eller mangelfuld mental udvikling, kan idømmes en foranstaltningsdom i stedet for en straf, for at forebygge ny kriminalitet. Det kan fx være behandling i psykiatrien, afvænningsbehandling eller anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Siden 2018 har antallet af igangværende foranstaltningsdomme for mennesker med psykisk sygdom været svagt stigende. Det nyeste tal viser, at der var 2630 foranstaltningsdomme i gang i 2022, hvilket er en stigning på 300 foranstaltningsdomme over fire år.  

Antallet af igangværende foranstaltningsdomme for mennesker med psykisk sygdom, kan indikere en ændring i samfundets og retssystemets tilgang til psykisk sygdom i relation til kriminalitet. Et stigende antal foranstaltningsdomme kan således afspejle udfordringer som manglende ressourcer og tilbud til mennesker med psykisk sygdom.

Udvikling i igangværende foranstaltningsdomme for mennesker med psykisk sygdom

Mere end hver femte indlagte bliver udsat for tvang

Mere end hver femte patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for en eller anden form for tvang. Fra 2019-2023 er andelen af patienter udsat for tvang steget i børnepsykiatrien, mens brugen af tvang er faldet en smule i voksenpsykiatrien.

I 2023 blev 21,3 pct. af indlagte i børne- og ungepsykiatrien udsat for tvang, mens det gælder 22,8 pct. af indlagte voksne patienter. Trods flere politiske projekter er mængden af tvang stort set på det samme niveau i dag som i 2014 både i børne- og ungepsykiatrien og voksenpsykiatrien.

Tvang må aldrig erstatte omsorg, behandling og pleje tilsiger loven. Tvang i psykiatrien er en væsentlig indikator, fordi det afspejler både patientens rettigheder og behandlingskvalitet. Tvang kan være et tegn på, at behandling ikke er tilpasset patientens behov, og det kan medføre traumer eller forværring af tilstanden. 

Udviklingen i brugen af tvang i psykiatrien

Tilfredsheden med hjælp til at tackle hverdagen er stigende

To tredjedele af forældre til børn og unge i den ambulante børne- og ungdomspsykiatri, oplever i høj grad eller i meget høj grad, at de får hjælp til at håndtere deres barns psykiske vanskeligheder og problemer. 40 pct. af forældre oplever, at de kun i nogen grad, ringe grad eller slet ikke får hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer.

Halvdelen eller 47 pct. af pårørende til voksne ambulante patienter, er i høj eller meget høj grad tilfredse med hjælpen til at håndtere deres kæres psykiske vanskeligheder. 53 pct. af pårørende oplever, at de kun i nogen grad, ringe grad eller slet ikke får hjælp til at håndtere patientens psykiske vanskeligheder.

Indikatoren er relevant, fordi den kan indikere, om der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at støtte både barnet og forældrene, eller patienten og deres pårørende, i en svær situation. Manglende hjælp til at håndtere de psykiske vanskeligheder kan være et tegn på, at der er behov for yderligere støtte, som kan hjælpe med at forbedre situationen. Hvis forældre eller pårørende får hjælp, kan det afspejle, at de har bedre muligheder for at håndtere de udfordringer, de står overfor. Spørgsmålet kan også være en indikator for kvaliteten af den hjælp til pårørende, der tilbydes.

Hjælp til forældre til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder

Hjælp til pårørende til at håndtere voksne patientens psykiske vanskeligheder

Mange personer får medicin mod psykiske lidelser.

Generelt er antallet af personer, der får medicin mod psykiske lidelser steget over de sidste 10 år, med undtagelse af benzodiazepiner, som er faldet.

Hvis man kigger på forbruget fordelt på de forskellige typer af medicin inden for psykiatriområdet, kan man se, at forbruget af ADHD-behandling er steget kraftigt. Der er en let stigning i forbruget af antipsykotika og antidepressive, mens forbruget af Benzodiazepiner er faldet i perioden.

Medicin kan for nogle mennesker med psykisk sygdom være en hjælp. Men medicin kan ikke stå alene og det må ikke være automatisk første valg til behandling.  Både fordi medicin i nogle tilfælde har begrænset eller ingen effekt, og fordi personen med psykisk sygdom har større chance for at blive rask, hvis medicin bliver kombineret med andre tiltag som sociale aktiviteter, terapi, pårørendeinddragelse og andre former for behandling.

Udviklingen i salg af medicin mod psykiske lidelser

Psykisk sygdom forringer mulighederne for job og uddannelse

Godt 60 pct. af unge med psykiske lidelser, der har haft kontakt med det psykiatriske system inden for de seneste 10 år, fuldfører en ungdomsuddannelse. Tallet for fastholdelse af mennesker med psykisk sygdom på arbejdsmarkedet ligger på samme niveau. I 2022 var 58 pct. borgere i beskæftigelse seks måneder efter nydiagnosticeret psykisk sygdom. Dette er stort set det samme, som for ti år siden.

Andelen af mennesker med psykisk sygdom, der kommer hurtigt tilbage i arbejde eller færdiggør en ungdomsuddannelse, er en central indikator, fordi arbejde og uddannelse for langt de fleste kan være en afgørende del i bestræbelserne på at blive rask samt forbedre levestandard og samfundsdeltagelse.

Fuldført ungdomsuddannelse blandt unge med psykiske lidelser

Overdødeligheden er uændret de sidste 10 år

Overdødeligheden for mennesker med skizofreni og/eller bipolar lidelse er stort set uændret siden 2014. Overdødeligheden er i 2024 er på 3,9. Det betyder, at folk med skizofreni eller bipolar lidelse i aldersgruppen 15-74 år har en risiko for at dø, der er næsten 4 gange højere end for resten af befolkningen i samme aldersgruppe

Overdødelighed for mennesker med psykisk sygdom er en væsentlig indikator, fordi den afslører, at personer med psykiske lidelser har et kortere liv og mere sygdom, ofte på grund af faktorer som utilstrækkelig behandling, somatiske sygdomme, livsstil og medicinbivirkninger.

Overdødelighed for mennesker med skizofreni og/eller bipolar lidelse

Antallet af selvmord er faldende

Antallet af selvmord er faldet over de sidste ti år. I 2014 tog 655 personer deres eget liv. Dette tal var faldet til 530 personer i 2023.

Selvmord er en central indikator, fordi selvmord er medvirkende til en stor del af overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser, hvorfor psykiatrien har en vigtig rolle i forhold til selvmordsforebyggelse. Indikatoren kommer også til udtryk ved, at mennesker, der tager deres eget liv, oftere er eller har været i et psykiatrisk behandlingsforløb. Selvmordsraten for mennesker, som har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, er ca. 20 gange højere end baggrundsbefolkningen.

Antal selvmord i perioden 2014-2023

Note: Definition: Selvmord er en bevidst handling med dødelig udgang, hvor der har været et determineret eller ambivalent ønske om at dø (Sundhedsstyrelsen, 2024)

Kilder:

Esundhed – Emne Dødsårsager LINK. Eget datatræk december 2024

Sundhedsstyrelsen (2024) Fagligt oplæg til national handlingsplan Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg LINK

Sundhedsstyrelsen (2024) Bilagsrapport  Fagligt oplæg til national handlingsplan Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg LINK

Læs mere om selvmord og selvmordsforsøg HER