Hvis dit barn har autisme, er du nok stødt på nogle af de mange myter, der florerer om netop den diagnose.
Men passer det, at piger ikke kan have autisme? Mangler børn med autisme empati, som mange tror? Og betyder autisme nødvendigvis sproglige udfordringer?
Psykologisk konsulent Christina Sommer har gennem de seneste tyve år arbejdet med både voksne og børn med autisme. Så længe hun kan huske, er hun stødt på misforståelserne. Derfor gennemgår hun nu seks udbredte myter om autisme hos børn – og forklarer, hvor de kan stamme fra.
Myte 1: Børn med autisme er dårlige til sprog
Ikke sandt!
Misforståelsen kommer sandsynligvis af en helt valid pointe: Noget af det, der kendetegner mennesker med autisme, er, at de ofte oplever udfordringer med kommunikationen. Mere specifikt med laget af forståelse, der binder ord og intention sammen.
Men det betyder ikke, at mennesker med autisme ikke kan have et stort ordforråd og en højtudviklet forståelse af sprog.
Nogle børn med autisme har stor sproglig interesse og et knivskarpt, detaljeret sprog kombineret med et meget konkret blik på ord og deres betydning. Det kan være en fordel i nogle henseender. Men det kan også gøre det mellemmenneskelige samspil, der er fundamentet for kommunikation, svært.
For dem vil kommunikationen hele tiden blive afbrudt, fordi andre taler upræcist eller overser sproglige nuancer. Det kan gøre, at mennesket med autisme får behov for konstant at rette på ordvalg – og først kan komme videre i samtalen, når det føles korrekt.
Samtidig forbinder nogle kun autisme med infantil autisme, hvor børn ofte kan have en intellektuel funktionsnedsættelse og i nogle tilfælde aldrig udvikler et sprog.
Myte 2: Piger har ikke autisme
Det passer ikke!
Men der er flere drenge end piger, der bliver diagnosticeret med autisme i barndommen. Piger bliver dog ofte diagnosticeret senere – nogle først i teenageårene eller som voksne.
Det kan skyldes, at vores diagnosesystem er baseret på studier af drenge. Men med den løbende forskning inden for autisme-området er man blevet opmærksom på, at diagnosen kan komme til udtryk på forskellig vis alt efter, hvilket køn der er tale om.
Pigerne er ofte mere socialt observante og kan fremstå mindre nørdede end drenge, fordi de i højere grad forsøger at passe ind.
Myte 3: Børn med autisme er dårligt opdragede
Ikke korrekt!
Misforståelsen opstår ofte i situationer, hvor barnet reagerer voldsomt.
Det kan for eksempel være, når et barn har slået et andet barn, og en voksen siger:
“Kan du ikke se, at Jonas blev ked af det?”
Eller når barnet har smadret noget, og den voksne siger:
“Det bryder farmor sig ikke om.”
Når et barn bliver udadreagerende, skyldes det ikke, at forældrene ikke stiller krav til deres barn eller ikke opdrager det godt nok. Men barnet er presset og overvældet, og derfor kan det have svært ved både at rumme sine egne følelser og forstå andres perspektiv. Samtidig har det ikke adgang til at tænke roligt og overskue konsekvenserne i en allerede ophedet situation.
Hvis barnet derudover bliver presset til at forstå den andens perspektiv, før han eller hun er faldet til ro og er blevet spejlet i sine følelser, kan det få barnet til at føle sig endnu mere misforstået og gøre reaktionen stærkere.
Myte 4: Børn med autisme har ingen empati
Det passer ikke.
Autister tænker ofte mere konkret end andre børn og opfatter ikke nødvendigvis de sociale signaler, der ligger mellem linjerne.
Hvis et barn med autisme for eksempel sidder og larmer i timen, og en lærer siger, at de andre børn bliver forstyrrede, kan barnet med autisme finde på at svare: “Så kan de bare tage høretelefoner på.”
For omgivelserne kan det virke som om, at barnet er ligeglad eller selvcentreret. Men barnet har ikke nødvendigvis forstået, at det indirekte blev bedt om at tage hensyn til de andre.
Myte 5: Man kan ikke få et godt liv med autisme
Ikke sandt!
Det er helt naturligt at blive bekymret, når ens barn får en diagnose. Mange forældre tænker: Hvad betyder det her for mit barns fremtid?
Men autisme er et spektrum og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Derfor afhænger barnets trivsel af, hvordan hverdagen bliver indrettet omkring det.
Ifølge Christina Sommer opstår mange af de største udfordringer, når barnet bliver presset ind i rammer, der ikke passer. Omvendt kan barnet trives langt bedre, hvis krav, tempo og forventninger bliver tilpasset dets behov.
Samtidig er det vigtigt ikke kun at have fokus på det, der er svært. Mange børn med autisme har styrker, der let bliver overset – for eksempel et skarpt blik for detaljer, høj præcision eller en særlig sanselighed. Det er kvaliteter, der kan udvikles og blive en ressource.
Det afgørende er derfor ikke at få barnet til at passe ind i én bestemt måde at leve på, men at finde de løsninger, der fungerer i jeres hverdag.
Myte 6: Hvis børn med autisme lærer strategier, forsvinder nedsmeltningerne
Ikke korrekt!
Det kan være fristende at tænke, at barnets udfordringer går væk, hvis blot det lærer nogle teknikker til at regulere sine følelser. For eksempel at tælle til ti, trække vejret roligt eller sætte ord på sine følelser.
Men når barnet er i affekt, har det sjældent adgang til at tænke rationelt. Det betyder, at barnet ikke nødvendigvis har adgang til strategierne i situationen – selv hvis det kender til dem.
I stedet handler det om at kigge på, hvad der sker før udbruddet. Hvad var det, der gjorde, at barnet blev presset i netop dén situation?
Det kan hjælpe at møde barnet med forståelse i stedet for at rette på adfærden.
Hvis et barn har et voldsomt udbrud, kan du i stedet for at sige “du må ikke slå” gå hen og sige:
“Blev du helt forvirret? Kom, jeg hjælper dig.”
Når barnet bliver mødt på den måde, falder spændingen ofte. Så bliver det muligt bagefter at finde ud af, hvad der var svært – og hvad I skal gøre anderledes næste gang.
Hvis du drømmer om færre nedsmeltninger, handler det derfor ikke kun om strategier. Det handler i højere grad om at indrette hverdagen, så barnet ikke igen og igen bliver presset derud, hvor det mister kontrollen.