Christina Sommer er psykologisk konsulent på autismeområdet og har arbejdet med børn og unge i knap 20 år. Hun understreger, at mange børn og unge med autisme først får deres ADHD-diagnose senere. Det kan forklare, hvorfor tidligere råd ikke har hjulpet.
Betegnelsen AuDHD er i de seneste år begyndt at dukke op på internettet, i medierne og blandt fagfolk. Ordet bruges til at beskrive mennesker, der både har ADHD og autisme.
Hvis dit barn har fået stillet begge diagnoser, kan det give særlige udfordringer i hverdagen. Det kan være udfordringer med at regulere følelser og at skabe en struktur, der forebygger overbelastning.
Hvor autisme kan give behov for ro, gentagelse og forudsigelighed, kan ADHD’en give et stort behov for stimulering og behov for at handle her og nu. Det kan betyde, at barnet både har svært ved at komme i gang og stoppe igen.
Her giver Christina Sommer råd til, hvordan du som forælder kan støtte dit barn i de særlige udfordringer, der følger med kombinationen af de to diagnoser.
1. Vid, at rådene til børn med ren autisme ikke virker, hvis barnet også har ADHD
Et barn med autisme vil ofte have brug for ro, genkendelighed og faste rutiner. Forandringer – selv små – kan være stressende og gøre det svært at bevare overblikket.
Det kan for eksempel være at skulle have nyt tøj på, gå en ny vej hjem fra skole eller tage en anden bus end normalt. Her kan barnet reagere ved at holde fast i det velkendte og fremstå meget fastlåst eller rigid. Og de nye valg kan føre til nedsmeltninger, fordi barnet ikke kan overskue forandringer.
Derfor er rådet fra fagfolk typisk: Skab en høj grad af forudsigelighed og struktur for dit barn med autisme. Hav de samme rutiner, gentag det, der virker, og begræns situationer, hvor barnet skal tage nye valg.
Der kan nemlig være en enorm sanselighed forbundet med at have autisme – i nogle tilfælde decideret sanseforstyrrelser. Derfor skaber forudsigelige rutiner og sanseindtryk ro hos barnet.
Men hvis barnet også har ADHD, kan den samme tilgang give den modsatte effekt. Her vil du som forælder ofte opleve, at barnet reagerer, som om det får en spændetrøje på. Det kan være, hvis du for eksempel laver skemaer eller dagstavler og forventer, at barnet bare følger dem.
For samtidig med behovet for ro og struktur, har barnet også et stærkt behov for at handle, vælge selv og følge sine impulser. Det kan vise sig i konflikter om helt konkrete ting – som hvilket tøj barnet vil have på, eller hvad barnet vil spise.
Hvis du tænker “jeg skal bare holde fast”, kan det derfor føre til flere konflikter. For barnet vil ofte kæmpe imod for at få indflydelse.
2. Giv valgmuligheder inden for en tydelig ramme
Børn med både autisme og ADHD har godt af at have en fast struktur i hverdagen. Det sikrer, at de ikke bruger mere energi, end de har, og brænder ud.
Men for både at imødekomme autismediagnosens behov for forudsigelighed og ADHD-diagnosens impulsivitet er rådet til forældre til et barn med AuDHD:
Læg nogle få, overskuelige valgmuligheder ind i barnets faste rutiner.
Det kan for eksempel være altid at give barnet lov til at vælge mellem to eftermiddagssnacks, du præsenterer. Det kan også være, at barnet må vælge mellem to godnathistorier, du har udvalgt.
For et barn med ren autisme kan valgmuligheder være overvældende. Men for et barn med både autisme og ADHD kan de give en vigtig følelse af autonomi – uden at rammen skrider.
3. Tænk hele tiden i energiregnskab – både for dig og dit barn
Børn med ADHD, autisme eller begge diagnoser kommer ofte til at overbruge sig selv. Og så brænder de ud.
Du kan ikke nøjes med at spørge dit barn: “Kan du klare at tage til fødselsdag?”
Du må også spørge dig selv: “Hvad vil det koste bagefter?”
Barnet kan godt klare en legeaftale eller en tur ud – men konsekvensen kan være, at det er så udmattet bagefter, at det får uro i kroppen, tankemylder eller ikke kan komme i skole næste dag. Derfor ligger der en konstant opvejning af, om aktiviteten er det værd for den pris, du og dit barn kommer til at betale.
4. Vær tydelig over for jeres venner og familie
Med energiregnskabet i mente kan det være en fordel at skrue planer og aktiviteter ned til et niveau, I begge kan holde til.
Selvom det kan være sorgfuldt, at du bliver nødt til at aflyse flere aftaler med veninder eller familiearrangementer, end du egentlig har lyst til, kan det være nødvendigt.
Her hjælper det at melde klart ud til jeres netværk og familie, at I ikke nødvendigvis kan det samme som andre familier.
Det kan godt koste relationer, for ikke alle er lige rummelige og forstående. Men det kan være nødvendigt at være tydelig – og på sigt koste dig og dit barn mindre energi.
5. Tænk fremad: Vær varsom med spontane ja’er
Mange forældre til børn med både autisme og ADHD kan føle, at de hele tiden er ti skridt bagud, fordi barnet er impulsivt og hurtigt får nye idéer og ønsker. Derfor bliver det ekstra vigtigt at være på forkant og tænke situationer igennem på forhånd.
Du skal være varsom med at sige ja til spontane indfald. Hvis barnet for eksempel en dag får lov til at få en is på vej hjem fra skole, kan barnet hurtigt opleve det som noget, der plejer at ske – og som det derfor har ret til. Det skyldes, at barnet hurtigt laver systemer ud af det, der er lystbetonet. Hvis barnet for eksempel får en is en tilfældig onsdag, kan reglen inde i barnets hoved blive, at det skal have is hver onsdag.
Derfor er det en hjælp at have afklaret rammerne på forhånd og holde fast i dem. Hvis der opstår en undtagelse, kan det være nødvendigt at gøre det tydeligt, at det netop var en særlig situation – så det ikke bliver til en ny regel i barnets hoved.
6. Brug visuelle aftaler – så det ikke bliver ord mod ord
En del konflikter opstår, når barnet oplever, at jeres regler og aftaler ændrer sig fra situation til situation. Andre gange opstår konflikter, fordi det bliver til en diskussion mellem barn og voksen om, hvad der gælder.
Her kan det hjælpe at gøre aftaler konkrete og synlige. Det kan for eksempel være i en lille aftalebog, en tegning eller et kort. Det kan også være en lille “kontrakt”, hvor I skriver ned, hvornår man må få is, eller hvad der skal ske på en tur.
På den måde bliver det ikke “mor/far siger nej”. Du kan pege på aftalen i stedet for at diskutere.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at visuelle planer ikke altid kan stå alene. Selvom barnet kender aftalen, kan det være svært at handle efter den i situationen. Derfor kan det stadig være nødvendigt at støtte barnet undervejs og hjælpe det med at følge planen i praksis.
7. Hjælp barnet gennem overgange – og forbered i god tid
Skift fra én aktivitet til en anden kan være meget krævende for børn med både autisme og ADHD. Derfor er det sjældent nok bare at sige: “Nu skal vi spise.”
I stedet kan du varsle skiftet i god tid – for eksempel en halv time før, igen lidt senere og lige op til. Nogle børn har glæde af en visuel timer, mens andre bliver stressede af den. Se på, hvad der virker for jer.
Samtidig kan du ikke forvente, at barnet selv kan styre overgangen. Hvis barnet for eksempel sidder med en iPad, kan det have svært ved at lægge den fra sig. Her kan det hjælpe at afklare i god tid inden aftensmaden, hvad barnet kan nå at spille, inden I skal spise.
Og ofte kræver det også, at du helt konkret hjælper barnet videre ind i den næste aktivitet. For eksempel kan du sige: “Kom, lad os gå ud og dække bord sammen.”
8. Strategier til at regulere følelser er ikke nok
Det kan være fristende at tænke, at barnet “bare” skal lære nogle strategier til at håndtere sine følelser, og så forsvinder de voldsomme følelsesudbrud. Strategier som for eksempel at tælle til ti eller at trykke på den såkaldte pyt-knap. Men udfordringerne hænger sammen med, hvordan barnet er indrettet og hvorvidt barnets behov bliver forstået i de miljøer, det indgår i.
Derfor er det ikke nok at fokusere på teknikker. Barnet har i højere grad brug for, at hverdagen bliver tilpasset – med den rette mængde krav, pauser og støtte – så barnet bliver hjulpet til ikke at nå så langt ud, at det bliver fuldkommen overvældet.
Forældrene bør med andre ord forsøge at se bag om de følelsesmæssige nedsmeltninger og forsøge at forstå, hvilke situationer, der er særligt udfordrende for barnet og tilpasse hverdagen ud fra det.
Ellers er der risiko for, at barnet igen og igen ender med at blive overbelastet.
Når det så sker, hjælper det barnet, hvis du kan oversætte den følelse, der ligger bag følelsesudbruddet. For eksempel kan det i situationen have en beroligende effekt for barnet at høre: “Nu blev du helt forvirret? Jeg kan godt se, at det ikke var sjovt for dig. Jeg hjælper dig.”