I denne artikel kan du læse om, hvorfor sex er svært for mange med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, og du kan læse råd om, hvordan åbenhed kan hjælpe jer igennem nogle af udfordringerne.
Seksuelle udfordringer er almindelige
Mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser oplever oftere udfordringer med sex og intimitet end den øvrige befolkning. Det kan skyldes sygdommen, medicin, tidligere oplevelser, stress eller den måde, hjernen og nervesystemet reagerer på. Så selvom man kan føle sig alene med den udfordring, så er det ikke tilfældet.
Der kan være mange forklaringer, og det kan være hjælpsomt at forstå, at seksuelle reaktioner ikke altid skyldes én ting.
En psykiatrisk diagnose og symptomer
En psykiatrisk diagnose eller en udviklingsforstyrrelse kan i sig selv påvirke sex og intimitet. Nogle mennesker har sværere ved at mærke kroppens signaler eller sætte ord på egne behov og grænser. Andre kan have svært ved at aflæse en partners signaler eller mærke forskellen på, hvornår noget føles trygt, utrygt eller ubehageligt.
Selve symptomerne kan også spille en rolle. For eksempel kan angst få kroppen til at spænde op, depression kan mindske lysten til nærhed, en spiseforstyrrelse kan påvirke ens lyst til, at nogen kommer fysisk tæt på ens krop, og en manisk episode kan gøre det meget svært at aflæse og reagere på ens partner og kan ende ud i voldsomme oplevelser for dig som pårørende.
Medicin
For nogle spiller medicinen også en væsentlig rolle. Flere typer psykofarmaka kan have bivirkninger som nedsat seksuallyst, problemer med ophidselse, forsinket eller manglende orgasme eller ændringer i den seksuelle funktion. Det kan være frustrerende for både den, der tager medicinen, og dig som pårørende. Men det er vigtigt at vide, at det er en velkendt bivirkning og ikke nødvendigvis et udtryk for manglende kærlighed eller tiltrækning.
Hvis sexlivet ændrer sig efter opstart eller ændring af medicin, kan det være en god idé at tale med den behandlende læge eller psykiater. Nogle gange kan en ændring af dosis eller et skift til en anden type medicin mindske bivirkningerne, uden at behandlingen af den psykiske sygdom forringes.
Tidligere erfaringer
Vi tager alle vores erfaringer med os ind i vores relationer. De påvirker, hvordan vi forstår nærhed, tillid og vores egne grænser. Nogle mennesker har gennem livet lært, at de skal være søde, tilpasse sig eller sige ja for at gøre andre glade. Andre har måske ikke fået mulighed for at lære at mærke deres egne behov og grænser. Det kan gøre det svært både at sige fra og at mærke, hvad man egentlig selv har lyst til.
Nogle mennesker har været udsat for overgreb, vold eller andre alvorlige grænseoverskridelser. Selv om de ønsker nærhed med deres partner, kan kroppen reagere med angst, uro eller afstand. Selv når hjernen ved, at man er sammen med et menneske, man stoler på, kan kroppen reagere anderledes, fordi den husker. Nervesystemet kan spænde op, fryse eller lukke ned. Nogle oplever smerter, andre mister lysten eller bliver overvældede. Det er ikke et bevidst valg, men en krop, som husker tidligere oplevelser.
Disse ting kan være udfordrende nok i sig selv. Sammenlagt med en psykiatrisk diagnose kan et sexliv være kompliceret.
Hvad kan du gøre som pårørende?
Begge parters følelser er berettigede
At være pårørende kan være svært. Oplever man gentagne gange et nej, kan det vække en usikkerhed i dig som partner. De følelser er helt naturlige
Det er vigtigt, at begge parter kan være ærlige. Din kære med den psykiatriske diagnose skal kunne sige nej uden skyld. Og som partner skal du også kunne være ærlig og sige
“Jeg respekterer dit nej. Samtidig bliver jeg ked af det og usikker. Kan vi tale om det?”
Den samtale handler ikke om at presse nogen til sex, men om at forstå hinanden.
Vær overopmærksom
Ved nogle diagnoser kan man både have svært ved at mærke egne grænser og sige fra, og ved andre kan man have problemer med at aflæse ens partners reaktioner. Det ses for eksempel ofte ved depression, spiseforstyrrelse, mani, skizofreni og angst.
Derfor er det vigtigt, du som pårørende er opmærksom, og måske endda for en tid overopmærksom, på din partners reaktioner under intimitet. Spørg ind, vær nysgerrig og hjælp din partner med at sætte ord på:
- hvad der føles rart
- hvad der føles utrygt
- hvornår kroppen siger fra
- hvad der skaber tryghed
- hvilke forventninger I hver især har
Lær at tale om smerter og ubehag
Nogle mennesker oplever smerter under samleje, men mangler ord for det, der sket i kroppen. I stedet kan man komme til blot at sige nej, og så lærer ingen parter noget.
Forsøg at spørge ind og opfordre din partner til at sætte ord på oplevelsen – for eksempel at kroppen spænder, at noget gør ondt, eller at man bliver bange. Så bliver det lettere for dig som partner at forstå situationen.
Udvid forståelsen af intimitet
Når sex med penetration bliver svært, kan det være en hjælp at udvide forståelsen af intimitet og gøre noget andet. Nærhed og intimitet kan også være at ligge tæt, holde i hånd, kramme, kysse, massage, grine sammen, føle sig tryg.
I kan forsøge at tage noget af pligtfølelsen ud ved at aftale, at I ikke må have sex med penetration, men at I må være sammen på andre intime måder som for eksempel de nævnte i ovenstående.
Find en vej sammen
Når sex og intimitet bliver udfordret af psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse, kan begge parter blive påvirket. Den ene kan opleve dårlig samvittighed, selvbebrejdelse eller usikkerhed, mens den anden kan føle sig afvist eller bekymret for, om kærligheden er blevet mindre.
Der findes sjældent en enkel løsning, og ansvaret bør ikke placeres hos én person alene. Et godt seksualliv bygger på, at begge parter er nysgerrige på hinandens oplevelser og tør tale åbent om både behov, grænser og bekymringer.
For den, der lever med diagnosen, kan det være en hjælp at øve sig i at mærke og sætte ord på egne grænser og behov. For dig som pårørende kan det være vigtigt at lytte, tage reaktionerne alvorligt og samtidig være ærlig om sine egne følelser og behov.
Når begge oplever at blive mødt med respekt og forståelse, skabes der et tryggere grundlag for både intimitet og nærhed.