Skip to content

Psykologens råd: Når din partner har borderline

”Se på behovet bag reaktionen.” Sådan lyder første råd fra Lital Cohen, som er psykolog og medejer af Kognitiv Center Nordsjælland. Læs med og få hendes råd til dig, som er partner til en med borderline.

pårørende partner borderline
Lital Cohen, psykolog.
Foto: Maja Rohde

Borderline er en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Det betyder, at ens personlighed på nogle punkter afviger fra det forventede og alment accepterede. Der er stor forskel på, hvordan borderline kommer til udtryk hos den enkelte, og hvor invaliderende vedkommende oplever, at symptomerne er for hverdagen. Generelt er de almindelige symptomer blandt andet voldsomme følelsesmæssige udsving, impulsive reaktioner eller handlinger uden konsekvensberegning og mange oplever at være bange for at blive afvist eller forladt.

En af de udfordringer, som mange partnere til mennesker med borderline oplever, er at håndtere de voldsomme følelsesmæssige reaktioner hos partneren, som kan virke uforudsigelige. Hertil oplever mange, at det er svært at forudsige, hvad deres partner reagerer på, hvornår og i hvilken grad. Som oftest er det også den pårørende, der oplever de stærkeste reaktioner fra partneren, fordi de er de nærmeste. Det kan slide på både forholdet og den pårørende.

Lital Cohen er psykolog og medejer af Kognitiv Center Nordsjælland. Hun arbejder til daglig med blandt andet pårørende og mennesker med borderline. Hun giver her sine råd til dig, som er partner til én med borderline.

Se på behovet bag reaktionen

Stærke følelsesmæssige reaktioner er et af symptomerne på borderline. Som pårørende kan det virke både overvældende og frustrerende at være vidne til eller offer for disse reaktioner.

I de situationer kan det hjælpe, hvis du som pårørende træder et skridt tilbage og forsøger at være forstående over for, hvorfor reaktionen kommer, som den gør.

Ofte er reaktionen blevet udviklet gennem opvæksten som en beskyttelsesstrategi, og den sidder derfor dybt. Reaktionen er oftest et udtryk for, at en grænse er blevet overtrådt eller noget ikke føltes rart – men det kan være en voldsom og uhensigtsmæssig måde, det viser sig på. Forsøg at se på usikkerheden bag frem for vreden, og vær nysgerrig og spørg gerne ind, når der er faldet ro på igen.

Når man har borderline, har man ofte tendens til at have selvskadende adfærd. Nogle oplever også selvmordstanker og kan komme til at true med selvmord og lægge ansvaret på den pårørende, når bølgerne går højt. Det kan føles helt uudholdeligt som pårørende at være i. Oftest er der tale om en ulidelig følelse hos personen med borderline og ikke et reelt ønske om at miste livet eller skade sig selv. Og heller ikke et ønske om at give dig som pårørende et ansvar. Selvom det er svært, er det godt at se det som netop det – et udtryk for, at din kære har det virkelig svært. Så forsøg at rum det med omsorg og kærlighed. Hvis det er for svært, kan du overveje at søge professionel hjælp til at håndtere disse situationer.

Sæt kærlige, respektfulde og omsorgsfulde grænser

Det kan være svært at sætte grænser, når ens partner pludselig reagerer voldsomt. Som pårørende reagerer man forskelligt – nogle prøver fx at undgå konflikter og grænsesætning ved at føje deres kære eller undskylde. Andre lukker helt ned eller trækker sig fra kontakten. Det kan være helt almindelige og naturlige reaktioner, men det kan have en negativ effekt på den med borderline, og det kan trigge de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Som pårørende kan du hjælpe din kære ved at sætte grænser på en kærlig og respektfuld måde. På den måde lærer din partner at være i konflikten, selvom det er svært, og I kan skridt for skridt nå et sted hen, hvor kommunikationen bliver anderledes. Et par eksempel kan være, at du siger ”Det er okay, du bliver vred. Men jeg vil ikke have, at du taler til mig på den måde”, ”Jeg holder af dig uanset hvad, men jeg vil ikke være med til, at du reagerer sådan over for mig” eller ”Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du har at sige. Men på den her måde hører og ser jeg kun vreden og ikke budskabet.”

Husk på at det for alles skyld er vigtigt, at du som pårørende sætter grænser over for din kære.

Hvis du som partner har brug for at trække dig i en samtale, så er det også okay – det skal bare gøres på en ordentlig og åben måde. Du kan for eksempel sige: ”Det hele er lige lidt for meget for mig. Jeg går ud og trækker lidt frisk luft. Når jeg kommer tilbage, er jeg klar til at genoptage snakken. Jeg forlader dig ikke.” Det vigtige er at blive i kontakten med partneren og lade ham eller hende vide, hvad der sker.

Vær den trygge base

Mennesker med borderline har typisk oplevet ustabile rammer med svigt og kaos i opvæksten. Det kan både være i hjemmet eller i skolen. Derfor reagerer man hurtigt på utryghed og ustabilitet, når man har borderline. Derfor kan du støtte din kære ved at være stabil og forudsigelig i relationen. Fortæl din partner, at I er okay, selvom han eller hun reagerer voldsomt. Lad være med at true med at forlade din partner eller skælde ud på en ikke-konstruktiv måde. Vær i stedet tilgængelig, overhold aftaler, vær rolig og forudsigelig.

Tag vare på dine egne behov

Det kan være meget slidsomt, når ens partner har borderline. I perioder kan nogle pårørende opleve følelsen af at miste sig selv, fordi man forsøger at imødekomme ens kære og undgå at skabe konflikter. Forsøg så vidt muligt at tage vare på dine egne behov som pårørende. Husk at give dig selv pauser og hold fast i de interesser og hobbyer, som du selv har. Det kan være, at nogle af de interesser er ting, som kan trigge din kære og få ham eller hende til at reagere voldsomt. Her kan du for eksempel sige: ”Jeg kan se, det er svært for dig, at jeg skal det her nu. Men det må jeg selvfølgelig gerne. Det er dig, jeg elsker og vil være sammen med, men lige nu skal jeg gøre det her for mig.”

Forsøg at snak sammen og find en måde at være i det på. Det er vigtigt, I ikke tager de snakke, når I står midt i situationen, men venter til der er kommet mere ro på.