Organisationen

Organisationen

Rammer og retningslinjer

Bedre Psykiatri er en demokratisk medlemsforening med knap 40 aktive lokal- og regionsafdelinger over hele landet. Her er en kort beskrivelse af foreningens enkelte dele:

Bedre Psykiatris lokalafdelinger rundt om i landet spiller en helt afgørende rolle i Bedre Psykiatris arbejde med at nå ud til og skabe værdi for medlemmerne og andre pårørende. Det sker gennem konkrete tilbud til pårørende som fx samtalegrupper, pårørendecaféer og foredrag og gennem lokalpolitisk interessevaretagelse. Lokalafdelingerne vælger hver en lokalafdelingsbestyrelse, en forperson for lokalafdelingen og et antal repræsentanter til Repræsentantskabet.

Find alle lokalafdelinger.

Regionsafdelingerne har til formål at koordinere og sikre foreningens indflydelse i hver af de fire regioner samt at understøtte samarbejde og erfaringsudveksling mellem lokalafdelingerne i regionen. Der er kun en regionsafdeling i Region Østdanmark. Regionsbestyrelserne vælger hver især to repræsentanter til Repræsentantskabet.

Læs mere om det regionale arbejde.

Repræsentantskabet er Bedre Psykiatris øverste myndighed. Repræsentantskabet består af de lokale repræsentanter samt repræsentanter for de regionale bestyrelser, som mødes hvert andet år (ulige år) og vælger en landsforperson og en landsbestyrelse.

Landsbestyrelsen er foreningens politiske ledelse imellem repræsentantskabsmøderne. Lands-bestyrelsen konstituerer sig med to næstforpersoner, som sammen med landsforpersonen udgør Forpersonskabet.

Lokalafdelingen kan altid kontakte landsbestyrelsens medlemmer for at høre mere om det forenings-politiske og strategiske arbejde i foreningen. Landsbestyrelsesmedlemmerne kommer også gerne ud og fortæller og svarer på spørgsmål til et medlemsmøde eller andet. Find oversigt over landsbestyrelsen med kontaktoplysninger.

Landsbestyrelsen arbejder efter principper for god foreningsledelse og ansætter en generalsekretær til at have ansvaret for den daglige ledelse af foreningen.

Generalsekretæren har ansvaret for at sikre, at sekretariatet opfylder foreningens formål; rådgiver og hjælper pårørende, understøtter lokalafdelinger og frivillige i at være relevante for medlemmer og andre pårørende, skaber synlighed og politiske resultater og sikrer indtægter til Bedre Psykiatris arbejde.

Se en oversigt over sekretariatets afdelinger og medarbejdere her.