Skip to content

ADHD/ADD

Hvad er ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse der dækker over en række medfødte udviklingsforstyrrelser, der påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomheden, impulskontrollen og aktivitetsniveauet der enten er for højt eller lavt. I Danmark er ADHD en af de mest udbredte diagnoser blandt børn og unge, og det rammer oftere drenge end piger.

ADHD står for Attention Deficit/Hyperactive Disorder. De første tegn på ADHD viser sig tidligt i livet, men sygdommen konstateres ofte først, når barnet eller den unge skal til at klare flere ting selv. Diagnosen er den samme for børn og voksne, men vanskelighederne viser sig forskelligt. Det er vigtigt, at man forsøger at forstå og støtte de børn, unge og voksne der har ADHD. Som pårørende er det vigtigt at huske på alt det personen kan, frem for alt det de ikke kan.

Hvad er symptomerne på ADHD?

Det er forskelligt, hvordan ADHD kommer til udtryk hos den enkelte, men det kan blandt opleves som:

  • Udfordringer med at koncentrere sig og holde opmærksomhed på en opgave
  • Uro i kroppen og besvær med at sidde stille og tie stille
  • Kort lunte og glemsomhed
  • Let ved at blive distraheret af uvedkommende ting
  • Vanskeligheder med at planlægge og udføre aktiviteter og opgaver

Disse vanskeligheder kan give den ADHD ramte udfordringer i mange forskellige områder i livet, blandt andet i skolen, under uddannelse, på job og i familien. For mange kan det være svært at få en helt almindelig hverdag til at fungere Mange mennesker med ADHD har ofte også andre udfordringer og sygdomme. Det kan fx være autisme-spektrum-forstyrrelser, selvskade eller misbrug af alkohol eller stoffer. Symptomerne bliver for mange mindre med tiden, men hos ca. halvdelen følger de med ind i voksenalderen.

Hvad er årsagen til ADHD?

Forskning viser at symptomerne på ADHD opstår på baggrund af en nedsatte evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin rundt i hjernen, hvilket resulterer i hæmmet kommunikation mellem hjernecellerne.

ADHD skyldes derfor en biologisk forstyrrelse i den del af hjernen der styrer vores opmærksomhedsevne, motoriske aktivitet og impulsivitet. Det er på grund af dette, at mennesker med ADHD blandt andet oplever vanskeligheder med at tage initiativ, planlægge samt overskue og gennemføre specifikke handlinger og aktiviteter. 

Yderligere mener man, at ADHD er arveligt og derfor ser man ofte at flere i samme familie rammes. Dog mener man også at kunne tilskrive årsagen til ADHD i andre faktorer, såsom for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Undersøgelser viser at ca. 40 % af alle børn med ADHD vokser fra det som voksen, men at mange på trods af at de ikke længere opfylder kriterierne for diagnosen, stadig kan opleve at have vanskeligheder. Blandt oplever mange voksne at hyperaktiviteten mindes og erstattes med indre uro og rastløshed samt udfordringer med at holde fokus.

De fleste voksne med ADHD lærer at kompensere for deres vanskeligheder i dagligdagen for at de kan fungere i normale rammer. Dog vil mange opleve at dette forstyrres så snart de ydre rammer ændrer sig og der stilles nye krav til den pågældende. Denne omstillingsparathed kan være svært   

Hvordan behandles ADHD?

Erfaringer viser at børn og unge oplever størst effekt af en kombineret psykologisk og pædagogisk indsats. Medicinsk behandling kan i visse tilfælde være gavnligt både alene eller i kombination med den psykologiske indsats. Et vigtigt element ift. disse indsatser er også at have god støtte omkring sig, både som barn og voksen. Jo mere støtte man får, jo nemmere er det at have et godt og normal fungerende hverdagsliv.

Hvad er ADD?

ADD er betegnelsen for en bestemt type ADHD. Denne kaldes ofte også for den stille ADHD, fordi ADD ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet, hvilket er et overvejende symptom på ADHD.

Ved ADD er der ofte et fravær af hyperaktivitet eller denne er ikke så synlig og det er i højere grad uopmærksomhed, der er det mest udtrykte symptom.

Mennesker med ADHD har ofte overvejende opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder. På baggrund heraf kan man derfor have udfordringer med at opretholde et passende tempo og energiniveau i hverdagen.

Mennesker med ADD kan være svære at få øje på, på grund af fraværet af hyperaktivitet og impulsivitet. Mange med ADD kæmper dermed med en følelse af at være doven, ubegavet, indadvendt eller genert/stille og en uopdaget ADD kan derfor være med til at give et negativt selvbillede.

Hvad er symptomerne på ADD?

Ved ADD ser man ofte en øget uopmærksomhed, lav koncentrationsevne og hyppige skift af fokus. Dertil kan man have en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser, sansninger og ydre stimuli.

Mennesker med ADD kan have vanskeligheder med at skabe overblik, tænke frem og tilbage over tid. De kan have svært ved at motivere sig selv eller udvise initiativ ift. at udføre specifikke opgaver. Dertil kan det at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter være en udfordring og man kan have behov for længere tid til at omstille sig forandringer.

Mennesker med ADD kan have svært ved at tilegne sig ny læring, da indlæring forudsætter vedvarende opmærksomhed og koncentration. Mange børn og unge med ADD oplever derfor vanskeligheder i skolen eller under uddannelse, på grund af dette.

Hvordan takler man ADD?

Rigtig mange mennesker lærer gennem træning, at leve med deres ADD, så det er på et niveau hvor det ikke har for stor indflydelse på ens livsførelse. For at nå til dette er det vigtigt, at dens betydning for ens adfærd, reaktioner og følelser. Jo større indsigt man kan få i sin egen situation, i ens udfordringer og styrker, jo nemmere er det at finde de rette strategier til at håndtere ADD’en og indrette hverdagen på en måde, der passer til de aktuelle vanskeligheder. Disse strategier indlæres typisk gennem øvelser, hvormed man afprøver og træner nye metoder.

Det kan fx være, at man skemalægger sine opgaver og på den måde skaber struktur over sine daglige gøremål fx vha. ugeplaner med høj detaljerinsgrad og strategisk anbragte huskesedler eller lignende i hjemmet. Dertil kan det også være en god ide at varetage disse opgaver i etaper, så der indlægge faste pauser, der kan bidrage til et øget fokus i udførsel af opgaverne.

Vigtigt er det også at have fokus på ens søvnrytme, da dette har stor effekt på ens kognitive evner til at anvende ens mestringsstrategier.

Anbefalet litteratur om ADHD/ADD

  • ’Pårørende: råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom’ af Jes Gerlach, Psykiatrifondens Forlag 
  • ’Stille ADHD’ af Majbritt Augustinus, Dansk psykologisk forlag
  • ’ADHD i skolen – styrk relationer, opmærksomhed og kommunikation af Lene Straarup og Mette Holst Bertelsen, Dansk psykologisk forlag
  • ADHD: en håndbog for voksne med ADHD af Sverre Hoem, Dansk Psykologisk Forlag, 2008
  • ’Et liv i kaos: om voksne med ADHD’ af Per Hove Thomsen og Dorte Damm, Hans Reitzel, 2011
  • ’Konstant uro: om unge med ADHD’ af Per Straarup Søndergaard, Turbine, 2011

Kilder