fbpx
Skip to content
At få en uddannelse og et arbejde er afgørende for, hvordan man klarer sig med psykisk sygdom. Men alt for mange mister fodfæstet i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, når psykisk sygdom rammer. Og alt for få finder tilbage.

Så mange psykisk syge er uden arbejde

  • Psykisk sygdom anslås til at være årsagen til cirka 35-45 pct. af alt sygefravær. (Statens Institut for Folkesundhed 2007
  • 20 pct. af psykiatriske patienter i alderen 18-64 år er i ordinær beskæftigelse mod 70 pct. blandt ikke-psykiatriske patienter. (KL 2017
  • Hver tredje danskere med psykisk sygdom, er i arbejde eller under uddannelse. (KL 2017)
  • Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
  • Gevinstpotentialet ved, at en ledig psykisk syg finder ordinær beskæftigelse er ca. 682.000 kr. over seks år. (KORA 2015) .
  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Fra seks år til ét år før diagnosen stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Sundhedsdatastyrelsen 2018)

Psykisk syge og uddannelse

  • På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge. (18-29 årige) (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2018).
  • I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med psykisk sygdom fuldført en ungdomsuddannelse. (80 pct. for restbefolkningen af 25 årige) (Sundhedsdatastyrelsen, 2019).
  • 45 pct. af voksne med psykiske sygdomme har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske sygdomme. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Elever med psykiske sygdomme klarer sig generelt dårligere i 9. klasses prøver. Det samlede karaktergennemsnit for børn og unge, der har taget en afgangseksamen inden for de seneste 8 år er 7,0, mens det for børn og unge med psykiske sygdomme er 6,2. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Blandt voksne med en psykiatrisk diagnose har godt hver tredje borger grundskolen som højest gennemførte uddannelse – i befolkningen generelt gælder dette for en ud af fem. (PWC 2020)

Psykisk syge på offentlig ydelser

  • Omkring hver fjerde voksne modtager af kommunale indsatser efter serviceloven i 2016 har også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Hver fjerde, som var i kontakt med behandlingspsykiatrien i 2013, var såkaldte ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. (KL og SUM 2015
  • Undersøgelse peger på, at op mod 70 procent af sygedagpengemodtagerne har en psykisk lidelse (OECD 2013)
  • 40 pct. af sygedagpengemodtagere har depression og/eller angst (Poulsen 2017)

Jobcentres indsats

For mange psykisk syge står uopdaget psykisk sygdom i vejen for en succesfuld beskæftigelsesindsats.

  • Tre ud af fire kommuner (gennemfører ikke systematisk opsporing af mentale helbredsproblemer i jobcentrene (SDU 2017
  • Mellem hver fjerde og hver femte langtidssygemeldte har en uopdaget psykisk sygdom (Syddansk Universitet 2015
  • I følge OECD er jobcentrene i Danmark dårlige til at tackle psykisk sygdom. (OECD 2013)

Job-indsatser for psykisk syge

  • IPS (Individual Placement and Support) En beskæftigelsesrettet indsats målrettet personer med en svær psykisk sygdom, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte. Forskningen viser, at godt 60 pct. kommer i job eller uddannelse hvilket er 30 pct. mere end i kontrolgruppen, hvor det er kun er 46,5 pct. (Christensen et al. 2019)

Tabu på jobbet

Det er svært for mange psykisk syge at være åbne om deres sygdom. Mange pårørende oplever det samme

  • 39 pct. af lønmodtagere er i høj eller nogen grad betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af skizofreni eller maniodepressivitet. (SFI 2014
  • Hver tredje pårørende til en psykisk syg har undladt at fortælle på jobbet, at de er pårørende til en med psykisk sygdom (Bedre Psykiatri 2014)

Læs mere

Pårørende på arbejdsmarkedet

Psykisk sygdom rammer ikke kun psykisk syge på arbejdsmarkedet. Pårørende har ofte også svært ved at få deres arbejdsliv til at hænge sammen.

  • Hver fjerde forælder til et barn med psykisk sygdom er gået ned i arbejdstid og 16 pct. er blevet sygemeldt pga. psykisk sygdom barn. (Bedre Psykiatri 2012)

Relateret viden og fakta

  • Danskernes mentale sundhed Udvikling, baggrund og konsekvenser (Rockwoolfonden 2020)
  • Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser. Sammenhæng mellem personkarakteristika og beskæftigelsesmuligheder VIVE 2018
  • Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien. Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018
  • Personer med handicap – hverdagsliv og levevilkår 2016 (VIVE 2017)
Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.

Så mange bliver udsat for tvang

Omkring hver fjerde patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Folketinget vedtog i 2014 en målsætning for nedbringelse af alle former for tvang og mest konkret bæltefikseringer inden 2020. I 2018 meddelte Sundhedsstyrelsen, at det efter al sandsynlighed ikke længere er muligt at nå målsætningen. 

Voksne 

  • 23,4 pct. af alle voksne indlagte patienter i psykiatrien, blev udsat for en eller anden form for tvang i 2018 (Sundhedsstyrelsen, 2019)
  • Patienter af ikke-vestlig oprindelse har omkring 40% øget sandsynlighed for at blive udsat for tvang i det psykiatriske system sammenlignet med en patient af dansk oprindelse. (Institut for menneskerettigheder 2020)
  • Diagnoser – se fordeling 2020 eller fordeling for tvangsfikserede personer 2017. Kilde Bak 2020; Dixen et al. 2020. Bog: På vej mod en tvangsfri psykiatri i Bogen: Psykiatrisk sygepleje 2.udg. 2020

Børn

Bæltefiksering

Beroligende medicin med tvang

Tvangsindlæggelse

  • Flere end 4000 psykisk syge blev tvangsindlagt med hjælp fra politiet i 2015 (Rigspolitiet 2015)

Fastholdelser

Oplevelse af tvang

  • Over halvdelen (53 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde. (Kilde: LUP 2019)
  • Over halvdelen (56 pct.) af de voksne indlagte patienter, fik ikke udbytte af opfølgende samtale. (Kilde: LUP 2019)
  • Ca. halvdelen af børn og unge har ikke talt på tilfredsstillende vismed personalet efter tvangen var slut. (20 pct. i nogen grad, 11 pct. i ringe grad og 14 pct. svarer slet ikke) (Kilde: LUP 2019)
Tvang kan nedbringes

En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang. 

  • De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015). 
  • Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015). 
  • Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling og safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel 
  • Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017
Tvang kan være skadeligt
  • Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017)
  • Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017)
  • Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017)
  • Børns oplevelser af tvang: se LUP 2018 samt Børnerådets rapport (Børnerådet 2014)
  • Spørger man danskerne, hænger tvang i meget høj grad sammen med deres negative opfattelse af psykiatrien (Bedre Psykiatri 2010). 
  • Læs mere her (Bak 2017) og Litteraturopsamling (2018)

Pårørende

  • 60 pct. af de pårørende til psykisk syge mener, at anvendelsen af tvang påvirker deres opfattelse af psykiatrien i en negativ retning (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tre ud af fire pårørende mener, at anvendelsen af tvang hænger sammen med manglende ressourcer. (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018)
  • Læs mere om pårørendes bidrag til at nedbringe tvang (Eckardt, 2020)

Mere end 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose - dvs. både psykisk sygdom og alvorligt misbrug. De har brug for væsentligt bedre hjælp, end de får i dag.

Omfang

  • Ca. 40.000 danskere har både psykisk sygdom og misbrug. (VIVE 2018)
  • 4252 borgere har psykisk sygdom og misbrug på bosteder/boformer for hjemløse. (andel på 35 pct.) (SUS 2019)
  • Ca. 16.000 patienter med dobbeltdiagnose har været aktivt i kontakt med psykiatrien i 2017. 66 % af dobbeltdiagnosepatienterne har også været i kontakt med somatikken i det samme år. (Danske Regioner 2020)
  • Hver tredje patient, der i løbet af deres levetid kommer i kontakt med psykiatrien, har et misbrugsproblem. (Toftdahl et al 2015)
  • I en undersøgelse af Sønderby et al. fra 2006 estimeres, at 30-50 pct. af alle indlagte på psykiatriske afdelinger har et misbrugsproblem. (Sønderby el al 2006)
  • Således har 6,2 pct. af voksne med en psykiatrisk diagnose modtaget misbrugsbehandling mod 1,4 pct. i befolkningen. (PWC 2020)

Diagnoser

  • De fleste psykisk syge med misbrug lider af skizofreni, bipolar depression, personlighedsforstyrrelser eller depression. (NCBI 2018) se også (Danske Regioner 2020)
  • Psykisk syge med misbrug ses ofte i forbindelse med indlæggelse og tvangsepisoder sammenlignet med psykiatriske patienter uden misbrug (Mårtensson et al 2019)

Økonomi

  • Godt 10 mia. kr. (9790 mio. kr.) er de samlede udgifter forbundet med indsatser og ydelser til personer med dobbeltdiagnose (VIVE 2018)
  • De gennemsnitlige årlige omkostninger i både somatikken og psykiatrien til dobbeltdiagnosepatienter er 103.562 kr. pr. patient. (Danske Regioner 2020)

Overdødelighed

  • Personer med dobbeltdiagnose er i særlig risiko for overdødelighed og har den højeste overdødelighed sammenlignet med andre psykiatriske grupper. (Lien et al 2015) (SIF 2016)

Psykiaternes rolle

  • Kun 17 procent af psykiaterne oplever, at ambulante patienter med psykisk sygdom og misbrug får en god og velkoordineret behandling. (Lægeforeningen 2018)
  • For indlagte patienter oplever kun 16 procent af psykiaterne, at patienterne i dag modtager misbrugsbehandling af høj sundhedsfaglig kvalitet. (Lægeforeningen 2018)

Pårørendes rolle

  • Forskning indikerer, at pårørendeinddragelse og støtte kan hjælpe mennesker med dobbeltdiagnose fx reduceret misbrug og symptomer (Clark et al. 2004). (Bog: Pratt et al (2007) & Psychiatric Rehabilitation. Chap 13.  The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation).
  • Samproduksjon med pårørende til personer med ROP-lidelser (2017) Tidsskrift for omsorgsforskning03 / 2017 (Volum 3)
  • Pårørende til mennesker med en dobbeltdiagnose er også dobbelt belastede! Stof  15  ·  www.Stofbladet.dk

Relateret læsning

Medicin spiller en stor rolle i behandlingen hos de fleste mennesker med psykisk sygdom. Et stort antal danskere bruger psykofarmaka - i sær antidepressiv medicin er meget udbredt.

Så meget psykofarmaka bruger danskerne

Et stort antal danskere bruger psykofarmaka – medicin mod psykiske sygdomme. Især antidepressiv medicin er meget udbredt. 

Psykofarmaka samlet

Antidepressiv medicin

  • 416.000 danskere, svarende til ca. 7 pct. af den danske befolkning, er på antidepressiv medicin (Sundhedsdatastyrelsen, 2019)
  • Forbruget af antidepressiv medicin til børn i Danmark steg med 61 pct. fra 2005 – 2012. Det er en stor stigning ift. i flere andre lande. Fx Tyskland (49 pct.) og Holland: (18 pct.) (CBE 2010)
  • (DSI 2012)

Antipsykotisk medicin

ADHD-medicin

Beroligende og sovemedicin (fx akutte angsttilstande, søvnbesvær)

Medicin virker ikke altid

Det er langt fra alle psykisk syge, der har gavn af medicin. Samtidig har medicin for stort set alle psykisk syge bedst effekt i kombination med terapi, pårørendeinddragelse og andre behandlingsformer.

Bivirkninger af psykofarmaka

  • Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere, sammenlignet med befolkningen som helhed. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for ulykker og selvmord og en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme, som yderligere forstærkes af bivirkningerne ved psykofarmaka og særligt antipsykotika. (Sundhedsstyrelsen, 2013)
  • Et dansk studie fandt at godt 10% af personer med psykisk sygdom døde af en medicinforgiftning og godt 20% af en misbrugsrelateret forgiftning. Der blev fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet hos enkeltpersoner og 20% havde mere en tre forskellige medikamenter i blodet, 10% mere end 6 og 5% mere end 9. (Banner, 2019)

Off-label medicin

  • Off-label medicin fylder 30-40 pct. af alt psykofarmaka-ordinationerne til psykisk syge børn og unge. (Off-label er når produkt intentionelt anvendes til et formål, som ikke er i overensstemmende med den autoriserede produktinformation) (Pagsberg og Thomsen, 2017).

Medicin uden anden behandling

  • Omkring 70-85 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af mindst en psykofarmaka-gruppe i 2017 modtager ikke anden relevant behandling i sundhedsvæsenet (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
  • Omkring 36 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af lægemidler mod angst og depression modtager samtidig terapi i 2017. (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)

Man kan blive rask efter psykisk sygdom – også de mest alvorlige som skizofreni og bipolar sygdom. Det er forholdsvis ny viden. Man skal ikke mere end 20-30 år tilbage før det var den dominerende opfattelse, at psykisk sygdom var kronisk og uhelbredeligt.

Så mange bliver raske

Mange forskellige undersøgelser viser, at psykisk syge kan blive raske, hvis de får den rigtige behandling. Her er nogle eksempler på viden om, hvor mange, der kommer sig:

To ud af tre kommer sig af psykisk sygdom

Mange kan klare sig selv med skizofreni

  • 20 pct. klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser.
  • 35 pct. har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller med ikke at kunne klare et arbejde.
  • 30 pct. har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution.
  • 15 pct. har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning.

Kilde: Nordentoft, 2009.

Pårørende er vigtige for helbredelsen

  • Inddragelsen af de pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask. Det er der flere undersøgelser, der viser.
  • Risikoen for tilbagefald hos skizofrenipatienter reduceres med 42 pct. når de pårørende er inddraget (Socialstyrelsen 2017).
  • 90 pct. af patienterne opfatter familie, venner og bekendte som vigtige for at kunne blive raske (Psykiatrisk Center Frederiksberg 2010).
  • En undersøgelse viser, at psykisk syges vigtigste recovery-strategi var brugen af pårørende (familie og venner med 72 pct.) (Oryx 2005)

Relateret viden og fakta

Psykisk sygdom er tabuiseret i Danmark

  • Kun 19 pct. af danskerne mener, at det er let at tale om psykisk sygdom. (Epinion 2016)
  • Tre ud af fire (76 pct.) af danskerne mener, at det er mere accepteret i den danske befolkning at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. (Epinion 2016)