Skip to content
At få en uddannelse og et arbejde er afgørende for, hvordan man klarer sig med psykisk sygdom. Men alt for mange mister fodfæstet i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, når psykisk sygdom rammer. Og alt for få finder tilbage.

Så mange med psykisk sygdom er uden arbejde

  • Psykisk sygdom anslås til at være årsagen til cirka 35-45 pct. af alt sygefravær. (Statens Institut for Folkesundhed 2007
  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
  • 58,9 pct. af beskæftigede borgere (25-64 år) med nydiagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen (SUM, 2023)
  • Gevinstpotentialet ved, at en ledig med psykisk sygdom finder ordinær beskæftigelse er ca. 682.000 kr. over seks år. (KORA 2015).
  • Fra seks år til ét år før diagnosen stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Danskere med psykisk sygdom taber 10,5 år af deres arbejdsliv (Plana-Ripoll et al 2023)

Psykisk sygdom og uddannelse

  • Ca.65 pct. af 9. klasses-elever med psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det gælder 90 pct. af eleverne uden psykisk sygdom. Blandt de psykisk syge elever, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3 måneder efter 9. klasse er 39 pct. frafaldet efter 15 måneder. (Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed 2022)
  • 45 pct. af voksne med psykiske sygdomme har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske sygdomme. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Kun 48 pct. af elever med en psykiatrisk diagnose gennemfører grundskolens afgangseksamen (mod 87 pct. blandt unge uden diagnoser). Karaktergennemsnittet er også lavere blandt elever med diagnoser (KL analyse 2020)
  • Blandt voksne med en psykiatrisk diagnose har godt hver tredje borger grundskolen som højest gennemførte uddannelse – i befolkningen generelt gælder dette for en ud af fem. (PWC 2020)

Mennesker med psykisk sygdom på offentlige ydelser

  • Omkring hver fjerde voksne modtager af kommunale indsatser efter serviceloven i 2016 har også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Undersøgelse peger på, at op mod 70 procent af sygedagpengemodtagerne har en psykisk lidelse (OECD 2013)
  • 40 pct. af sygedagpengemodtagere har depression og/eller angst (Poulsen 2017)

Jobcentres indsats

For mange mennesker med psykisk sygdom står uopdaget sygdom i vejen for en succesfuld beskæftigelsesindsats.

  • Tre ud af fire kommuner (gennemfører ikke systematisk opsporing af mentale helbredsproblemer i jobcentrene (SDU 2017
  • Mellem hver fjerde og hver femte langtidssygemeldte har en uopdaget psykisk sygdom (Syddansk Universitet 2015
  • I følge OECD er jobcentrene i Danmark dårlige til at tackle psykisk sygdom. (OECD 2013)

IPS indsats for mennesker med psykisk sygdom

  • IPS (Individual Placement and Support) En beskæftigelsesrettet indsats målrettet personer med en svær psykisk sygdom, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte. Forskningen viser, at godt 60 pct. kommer i job eller uddannelse hvilket er 30 pct. mere end i kontrolgruppen, hvor det er kun er 46,5 pct. (Christensen et al. 2019)
  • En sundhedsøkonomisk analyse af indsatsen viser, at IPS gav en signifikant samfundsøkonomisk besparelse på knap 55.000 kr. – 72.000 kr. pr. person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 mdr. (Christensen 2020)

Tabu på jobbet

Det er svært for mange med psykisk sygdom at være åbne om deres sygdom. Mange pårørende oplever det samme

  • 39 pct. af lønmodtagere er i høj eller nogen grad betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af skizofreni eller maniodepressivitet. (SFI 2014
  • Læs også Handicap og beskæftigelse 2019 (VIVE 2020)

Relateret viden og fakta

  • Danskernes mentale sundhed Udvikling, baggrund og konsekvenser (Rockwoolfonden 2020)
  • Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser. Sammenhæng mellem personkarakteristika og beskæftigelsesmuligheder VIVE 2018
  • Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien. Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018
  • Personer med handicap – hverdagsliv og levevilkår 2016 (VIVE 2017)
Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.

Så mange bliver udsat for tvang

Omkring hver fjerde til hver femte patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem 20 år. Folketinget vedtog i 2014 en målsætning for nedbringelse af alle former for tvang og mest konkret bæltefikseringer inden 2020. I 2020 meddelte Sundhedsstyrelsen, at det ikke blev muligt at indfri målsætningen. Der arbejdes nu på nye målsætninger.

Voksne 

  • 22,9 pct. af alle voksne indlagte patienter i psykiatrien, blev udsat for en eller anden form for tvang i 2023 (Sundhedsstyrelsen, nov. 2023)
  • Patienter af ikke-vestlig oprindelse har omkring 40% øget sandsynlighed for at blive udsat for tvang i det psykiatriske system sammenlignet med en patient af dansk oprindelse. (Institut for menneskerettigheder 2020)
  • Diagnoser – se fordeling 2020 eller fordeling for tvangsfikserede personer 2017. Kilde Bak 2020; Dixen et al. 2020. Bog: På vej mod en tvangsfri psykiatri i Bogen: Psykiatrisk sygepleje 2.udg. 2020

Børn

Bæltefiksering

Beroligende medicin med tvang

Tvangsindlæggelse

Fastholdelser

Oplevelse af tvang

  • Hver tredje (33 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde. (Defactum, 2022)
  • Hver tredje (37 pct.) af de voksne indlagte patienter fik ikke udbytte af opfølgende samtale.(Defactum, 2022)
  • Hver fjerde (28 pct.) barn og unge, som blev udsat for tvang, har ikke fået talt tilfredsstillende om tvang med personalet efter den var slut. (Defactum, 2022)
Tvang kan nedbringes

En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang. 

  • De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015). 
  • Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015). 
  • Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling og safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel samt Open Door Policy
  • Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017
  • Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2021
  • Norsk studie viser, at mindre brug af tvang, forværrer ikke patienterne (2023)
Tvang kan være skadeligt
  • Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017)
  • Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017)
  • Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017)
  • Børns oplevelser af tvang: se LUP 2018 samt Børnerådets rapport (Børnerådet 2014)
  • Spørger man danskerne, hænger tvang i meget høj grad sammen med deres negative opfattelse af psykiatrien (Bedre Psykiatri 2010). 
  • Læs mere her (Bak 2017) og Litteraturopsamling (2018)

Pårørende

  • 60 pct. af de pårørende til mennesker med psykisk sygdom mener, at anvendelsen af tvang påvirker deres opfattelse af psykiatrien i en negativ retning (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tre ud af fire pårørende mener, at anvendelsen af tvang hænger sammen med manglende ressourcer. (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018)
  • Læs mere om pårørendes bidrag til at nedbringe tvang (Eckardt, 2020)

Mere end 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose - dvs. både psykisk sygdom og alvorligt misbrug. De har brug for væsentligt bedre hjælp, end de får i dag.

Omfang – voksne

  • Ca. 40.000 danskere har både psykisk sygdom og misbrug. (VIVE 2018)
  • 4252 borgere har psykisk sygdom og misbrug på bosteder/boformer for hjemløse. (andel på 35 pct.) (SUS 2019)
  • Ca. 16.000 patienter med dobbeltdiagnose har været aktivt i kontakt med psykiatrien i 2017. 66 % af dobbeltdiagnosepatienterne har også været i kontakt med somatikken i det samme år. (Danske Regioner 2020)
  • Hver tredje patient, der i løbet af deres levetid kommer i kontakt med psykiatrien, har et misbrugsproblem. (Toftdahl et al 2015)
  • I en undersøgelse af Sønderby et al. fra 2006 estimeres, at 30-50 pct. af alle indlagte på psykiatriske afdelinger har et misbrugsproblem. (Sønderby el al 2006)
  • Således har 6,2 pct. af voksne med en psykiatrisk diagnose modtaget misbrugsbehandling mod 1,4 pct. i befolkningen. (PWC 2020)
  • Næsten halvdelen af alle der er indlagt med skizofreni har også et misbrug (Mårtensson et al 2022)
  • Knap 8.000 voksne startede i kommunal stofmisbrugsbehandling i 2022, hvoraf 47 pct. af dem var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt. (DST, 2023)

Unge med dobbeltdiagnose

  • Det antages, at mindst 6.400 unge har en dobbeltdiagnose.
  • Det estimeres  at der er omkring 1200 incidente / nytilfælde med dobbeltdiagnose i alderen 15-25 år årligt.
  • Antallet af unge dobbeltdiagnosticerede mellem 15 og 25 år indlagte i psykiatrien er fordoblet fra 2002 til 2017: Fra 553 unge i 2002 til 1152 unge i 2017.
  • Ca. 14 pct. af de unge med en psykiatrisk diagnose har haft et forbrug af cannabis/andre illegale rusmidler indenfor den seneste måned svarende til ca. 12.600 unge.

Kilde: Ungealliancen, Artikelsamling, 2020

Diagnoser

  • De fleste med psykisk sygdom og misbrug lider af skizofreni, bipolar depression, personlighedsforstyrrelser eller depression. (NCBI 2018) se også (Danske Regioner 2020)
  • Mennesker med psykisk sygdom og misbrug ses ofte i forbindelse med indlæggelse og tvangsepisoder sammenlignet med psykiatriske patienter uden misbrug (Mårtensson et al 2019)

Økonomi

  • Godt 10 mia. kr. (9790 mio. kr.) er de samlede udgifter forbundet med indsatser og ydelser til personer med dobbeltdiagnose (VIVE 2018)
  • De gennemsnitlige årlige omkostninger i både somatikken og psykiatrien til dobbeltdiagnosepatienter er 103.562 kr. pr. patient. (Danske Regioner 2020)

Overdødelighed

  • Personer med dobbeltdiagnose er i særlig risiko for overdødelighed og har den højeste overdødelighed sammenlignet med andre psykiatriske grupper. (Lien et al 2015) (SIF 2016)

Recovery for dobbeltdiagnose

  • læs mere her

Psykiaternes rolle

  • Kun 17 procent af psykiaterne oplever, at ambulante patienter med psykisk sygdom og misbrug får en god og velkoordineret behandling. (Lægeforeningen 2018)
  • For indlagte patienter oplever kun 16 procent af psykiaterne, at patienterne i dag modtager misbrugsbehandling af høj sundhedsfaglig kvalitet. (Lægeforeningen 2018)

Pårørendes rolle

  • Forskning indikerer, at pårørendeinddragelse og støtte kan hjælpe mennesker med dobbeltdiagnose fx reduceret misbrug og symptomer (Clark et al. 2004). (Bog: Pratt et al (2007) & Psychiatric Rehabilitation. Chap 13.  The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation).
  • Samproduksjon med pårørende til personer med ROP-lidelser (2017) Tidsskrift for omsorgsforskning03 / 2017 (Volum 3)
  • Pårørende til mennesker med en dobbeltdiagnose er også dobbelt belastede! Stof  15  ·  www.Stofbladet.dk

Relateret læsning

Medicin spiller en stor rolle i behandlingen hos de fleste mennesker med psykisk sygdom. Et stort antal danskere bruger psykofarmaka - især antidepressiv medicin er meget udbredt.

Så meget psykofarmaka bruger danskerne

Et stort antal danskere bruger psykofarmaka – medicin mod psykiske sygdomme. Især antidepressiv medicin er meget udbredt. 

Psykofarmaka samlet

Antidepressiv medicin

Antipsykotisk medicin

ADHD-medicin

Beroligende og sovemedicin (fx akutte angsttilstande, søvnbesvær)

Medicin virker ikke altid

Det er langt fra alle mennesker med psykisk sygdom, der har gavn af medicin. Samtidig har medicin for stort set alle med psykisk sygdom bedst effekt i kombination med terapi, pårørendeinddragelse og andre behandlingsformer.

Bivirkninger af psykofarmaka

  • Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere, sammenlignet med befolkningen som helhed. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for ulykker og selvmord og en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme, som yderligere forstærkes af bivirkningerne ved psykofarmaka og særligt antipsykotika. (Sundhedsstyrelsen, 2013)
  • Et dansk studie fandt at godt 10% af personer med psykisk sygdom døde af en medicinforgiftning og godt 20% af en misbrugsrelateret forgiftning. Der blev fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet hos enkeltpersoner og 20% havde mere en tre forskellige medikamenter i blodet, 10% mere end 6 og 5% mere end 9. (Banner, 2019)

Off-label medicin

  • Off-label medicin fylder 30-40 pct. af alt psykofarmaka-ordinationerne til børn og unge med psykisk sygdom. (Off-label er når produkt intentionelt anvendes til et formål, som ikke er i overensstemmende med den autoriserede produktinformation) (Pagsberg og Thomsen, 2017).

Medicin uden anden behandling

  • Omkring 70-85 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af mindst en psykofarmaka-gruppe i 2017 modtager ikke anden relevant behandling i sundhedsvæsenet (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
  • Omkring 36 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af lægemidler mod angst og depression modtager samtidig terapi i 2017. (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
  • 36.413 personer, der er blevet opstartet med psykofarmaka i 2022, som ikke er blevet behandlet på anden vis i sundhedsvæsenet. (SDS, 2023)

Man kan blive rask efter psykisk sygdom – også de mest alvorlige som skizofreni og bipolar sindslidelse. Det er forholdsvis ny viden. Man skal ikke mere end 20-30 år tilbage før det var den dominerende opfattelse, at psykisk sygdom var kronisk og uhelbredeligt.

Så mange bliver raske

Mange forskellige undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig og i mange tilfælde blive raske, hvis de får den rigtige behandling. Her er nogle eksempler på viden om, hvor mange, der kommer sig:

To ud af tre kommer sig af psykisk sygdom

Mange kan klare sig selv med skizofreni

  • 20 pct. klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser.
  • 35 pct. har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller med ikke at kunne klare et arbejde.
  • 30 pct. har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution.
  • 15 pct. har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning. (Kilde: Nordentoft, 2009)

20-års opfølgningsstudier viser recovery

Nyt systematic review and meta-analysis studie viser prognosen for personer med skizofreni af 20-års opfølgningsstudier. For patienter med skizofreni havde:

  • 24.2 pct. ‘recovered’
  • 35.5 pct. ‘et godt eller bedre’ outcome (‘recovered’ inkluderet)
  • 59.7 pct. ‘et moderat eller bedre’ outcome (‘god eller bedre outcome’ samt ‘recovered’ inkluderet). 40,3 pct. havde dermed ringe outcome.
    Resultaterne afliver myten om, at skizofreni uundgåeligt har et forværret forløb og det er muligt med recovery trods alvorlighed og kompleksitet. (Molstrom et al 2022)

Pårørende er vigtige for helbredelsen

  • Inddragelsen af de pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask. Det er der flere undersøgelser, der viser. (link til afsnit om Inddragelse af pårørende)
  • 90 pct. af patienterne opfatter familie, venner og bekendte som vigtige for at kunne blive raske (Psykiatrisk Center Frederiksberg 2010).
  • En undersøgelse viser, at den vigtigste recovery-strategi hos mennesker med psykisk sygdom var brugen af pårørende (familie og venner med 72 pct.) (Oryx 2005)
  • Læs også om recovery kapital der handler om de ressourcer, man kan trække på i ens vej mod recovery (heraf den sociale/familiebetingede recoverykapital) (Hennessy, 2017)
  • Håb hos pårørende ifm recovery. Læs Family caregivers: never underestimate the power of hope, 2023
  • Recovery for pårørende, Læs forskningsstudie om CHIME-R recoverymodellen for pårørende. Poon et al. 2024

Psykisk sygdom er tabuiseret i Danmark

  • Kun 19 pct. af danskerne mener, at det er let at tale om psykisk sygdom. (Epinion 2016)
  • Tre ud af fire (76 pct.) af danskerne mener, at det er mere accepteret i den danske befolkning at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. (Epinion 2016)

Relateret viden og fakta

Ensomhed er et udbredt problem blandt personer med psykisk sygdom og pårørende. Ensomhed kan både anses som årsag, risikofaktor, symptom og konsekvens, og kan bl.a. føre til forringet livskvalitet og helbred og samtidig øge den enkeltes brug af sundhedsvæsnet og udgør en stor belastning for samfundsøkonomien.

Definition: Ensomhed defineres typisk som en personligt oplevet uoverensstemmelse mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer. Dvs. man er ufrivilligt alene, selvom man hellere ville være sammen med andre. Ensomhed kan indeholde såvel en objektiv dimension: at være alene, og en subjektiv dimension: at føle sig alene. At være isoleret kan også føre til negative følelser af ensomhed og have negativ indvirkning hos den enkelte.

Omfang af ensomhed

  • Det anslås, at mere end halvdelen af personer med psykiske lidelser er ensomme (Sundhedsstyrelsen, 2016)
  • Gruppen med større psykiske handicap sammenlignet med andre handicapgrupper er mest tilbøjelige til at angive, at de er ufrivilligt alene, hvor 19 pct. oplever, at det sker ”meget ofte”, og yderligere 21 pct. oplever, at det sker ”ofte”. Kun cirka hver fjerde (24,4 pct.) oplever, at det sker sjældent eller aldrig. For personer uden handicap er der næsten to tredjedele (63,4 pct.), der ”sjældent eller aldrig” oplever, at de er ufrivilligt alene. (VIVE 2017).
  • Mennesker med psykisk sygdom har den højeste ensomhedsscore i Danmark sammenlignet med andre handicapgrupper og befolkningen. På en samlet ensomhedsscore fra 3-9, hvor højere værdier angiver en højere grad af ensomhed, har mennesker med psykisk sygdom en score på ca. seks. (VIVE 2021)
  • Internationale undersøgelser indikerer, at ensomhed blandt mennesker med skizofreni (76-80 pct.) er ca. 2-3 gange højere end den generelle befolkning (35 pct.) (Eglit et al, 2018; Gentry and Palmer, 2022)
  • Australsk forskning viser, at 37 pct. af voksne med psykose rapporterer ensomhed som en af de mest signifikante udfordringer. (Gentry and Palmer, 2022)
  • Internationalt data indikerer, at en reduktion i ensomhed kunne forebygge 11-18 pct. tilfælde af depression i befolkningen (Gentry and Palmer, 2022)

Ensomhed og brug af sundhedsvæsenet

  • Årligt er der
    • 8.854 ekstra psykiatriske indlæggelser blandt personer, der føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke føler sig uønsket alene,(Sundhedsstyrelsen, 2023)
    • 192.896 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt personer, der føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke føler sig uønsket alene (Sundhedsstyrelsen, 2023)
    • 8.300 ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. (Sundhedsstyrelsen, 2016)

Risiko og ensomhed

  • Ensomhed øger risikoen for eksempelvis depression (Sundhedsstyrelsen, 2016)
  • Større grad af ensomhed er associeret med forværring af symptomer hos mennesker med psykisk sygdom i krise (Wang, 2020).
  • Ensomhed er blevet forbundet med en variation af kognitive og følelsesmæssige udfald, bl.a. personlighedsforstyrrelser og psykoser, selvmord, nedsat kognitiv præstation, øget risiko for Alzheimer og øgede symptomer på depression. (VIVE 2018)
  • En metaanalyse foretaget af Holt-Lundstad et al. viste, at ensomhed har vist sig at være på niveau med alkoholisme og rygning som risikofaktor for død, og at ensomhed i denne henseende er mere skadeligt end fysisk inaktivitet og dobbelt så skadeligt som overvægt. (Psykiatriudvalg bilag 2, 2013)
  • Personer med stærke sociale relationer har derimod lavere risiko for psykiske lidelser og dødelighed sammenlignet med personer med svage sociale relationer (SIF 2017)             

Pårørende føler sig isoleret

  • Et review (51 studier) påviser at pårørende til psykisk syge er i høj risiko for social isolation og ensomhed. Ensomhed til hver en tid blev kun fundet i et studie 54,7 pct., mens social isolation til hver en tid rangerede fra 21 pct. til 52 pct. (Guan 2023)
  • Studie fra Australien viser, pårørende til personer med skizofreni er ti gange mere tilbøjelig til at være socialt isoleret samt har en signifikant lavere livskvalitet end normalbefolkningen (Hayes et al., 2015).
  • Studie fra Italien viser, at pårørende til patienter med skizofreni oplever et signifikant mindre socialt netværk  og  oplever  lavere  grad  af  emotionel  støtte  og  stigende  byrdeniveau sammenlignet med pårørende til fysiske sygdomsgrupper som diabetes, kræft og hjernesygdomme Mens fire til seks procent af pårørende til fysiske sygdomsgrupper rapporterer om fx vanskeligheder ved at invitere andre inden  for  deres  hjem,  er  tallet  17  procent  for  pårørende  til  personer  med skizofreni  (Maglione  et  al.,  2005).
  • 2022: Loneliness in the presence of others: A mixed-method study of social networks of caregivers of patients with severe mental disorders 
  • 2022: Understanding the Economic Value and Impacts on Informal Carers of People Living with Mental Health Conditions (McDaid et al.)

Læs mere

  • 2024: The social determinants of mental health and disorder (World Psychiatry)
  • 2023: National strategi mod ensomhed aktualiserer en væsentlig opgave for psykiatrien (Dagens Medicin)
  • 2022 Gentry and Palmer,Chapter 3. People Living With Mental Health Disorders . Loneliness Science and Practice. Edited by Dilip V. Jeste et al.
  • 2022 Danskernes sundhed, Sundhedsstyrelsen
  • 2022 Exploring the experiences of loneliness in adults with mental health problems link
  • 2021: Interventioner, der skal mindske ensomhed (Defactum)
  • Et liv i periferien af Jane Greve, Rockwoolfonden 2012
  • Isolerede sindslidende i eget hjem – et metodehæfte til fagpersoner (Socialstyrelse, 2012)
  • Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig (Socialstyrelsen, 2016)
  • Vanskelig å forebygge ensomhet (NAPHA, 2020)
  • Bog: Ensomhedens filosofi af Lars Fr. H. Svendsen
  • Artikel: The experience of loneliness among young people with depression Achterbergh et al 2020
  • Artikel: Loneliness as a predictor of outcomes in mental disorders among people who have experienced a mental health crisis (Wang et al, 2020)
  • Artikel: Aloneness and loneliness – persons with severe mental illness and experiences of being alone (Andersson, 2015)
  • Artikel: Reducing social isolation in people with mental illness: the role of the psychiatrist (Elisha, 2006)
  • Artikel: The phenomenon of social isolation in the severely mentally ill (Linz, 2013)
  • Artikel: Eglit et al. 2018. Loneliness in schizophrenia: Construct clarification, measurement, and clinical relevance.
  • Artikel: Ma et al 2020 The effectiveness of interventions for reducing subjective and objective social isolation among people with mental health problems.