Skip to content

Barn med autisme: Skab de bedste rammer i hverdagen

Du kan hjælpe et barn med autisme ved at skabe nogle rammer i hverdagen, som forebygger stress og understøtter barnets trivsel og udvikling. Her får du råd om, hvordan du gør. Artiklen er lavet i samarbejde med Ea Carøe, psykolog og stifter af Molis.

Rammerne i dagligdagen er helt centrale for, at børn med autisme trives og undgår stress og alvorlige følgevirkninger. Og som pårørende kan du hjælpe med at skabe de rammer, som støtter bedst muligt op om barnets udvikling og trivsel i hverdagen.

Skab forudsigelighed og struktur – og brug visuelle hjælpemidler

Struktur, forudsigelighed og ensartethed i hverdagen er nøgleord for børn med autisme. For nogle er det nok, at de daglige rutiner bliver udført i samme rækkefølge, mens andre har behov for, at de bliver udført på meget præcise tidspunkter. Forsøg derfor at planlægge hverdagen så grundigt og så præcist som muligt.

Mange har gavn af at få strukturen visualiseret, da mennesker med autisme ofte har en meget visuel indlæringsform og derfor foretrækker at få ting præsenteret visuelt. Til det kan du fx bruge et piktogramskema, hvor du med billeder eller ikoner visualiserer og tydeliggør dagens eller ugens aktiviteter.

Et piktogramskema kan laves i hånden, men der findes også programmer til at lave piktogramskemaer digitalt. Blandt andet programmet Picto Selector, som kan downloades gratis på Hillerød Kommunikationscenters hjemmeside.

For de lidt ældre børn og unge kan det være nok med et normalt skema, hvor aktiviteterne er skrevet ind. Nogle har desuden gavn af apps, som kan bruges til at udfylde skemaer og skabe struktur i hverdagen. Du kan finde en række forskellige muligheder ved at søge på apps til autisme på Google.

Vigtigt: Når I laver skemaer og planlægger hverdagen, så sørg for at følge planen – ellers mister den sin betydning.

Sørg for at være forberedt

Nye eller anderledes aktiviteter kan være udfordrende for børn med autisme og i værste fald give stressreaktioner. Som pårørende kan du hjælpe ved at forberede barnet så godt og detaljeret som muligt. Det kan du gøre ved altid at have svarene på disse 10 hv-spørgsmål klar:

  • Hvad?
  • Hvornår?
  • Hvor længe?
  • Hvor?
  • Hvem er med?
  • Hvem kan hjælpe?
  • Hvorfor?
  • Hvor meget?
  • Hvordan?
  • Hvad så efterfølgende?

Jo flere gange barnet har lavet en aktivitet, desto lettere har han eller hun ved selv at svare på spørgsmålene. Men når det er en ny eller anderledes aktivitet, er det en god idé, at du som pårørende hjælper med at besvare dem.

Brug eventuelt denne skabelon til et skema med de 10 hv-spørgsmål, og find inspiration i dette eksempel på et udfyldt skema.

Rolige, rummelige og anerkendende voksne

Det har enorm betydning for børn med autisme at have voksne omkring sig, som bevarer roen og lytter, anerkender og rummer barnet. Følelser og sindstilstande smitter, så forsøg altid at udstråle ro – også i pressede situationer. Og hvis barnet har det svært, så anerkend personens følelser og sig, at du forstår ham eller hende.

Vi prøver ofte at forklare, hvordan vi selv oplever situationer, og hvordan ting ser ud fra vores eget perspektiv. Men når du skal hjælpe et barn med autisme, er det vigtigere, at du sikrer, at barnet føler sig forstået.

Tilpas kravene og vær fleksibel

Børn med autisme kan have et svingende energiniveau. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende er fleksibel. Selvom barnet fx spiste aftensmad ved bordet i går, magter han eller hun det ikke nødvendigvis i dag. Og så skal man måske have lov til at spise på værelset med høretelefoner på i stedet.

Så vær opmærksom på, at overskuddet kan være svingende, og tilpas kravene.

Til at vurdere barnets mentale overskud og energiniveau kan I eventuelt bruge et visuelt humørbarometer.

Vær konkret og tydelig, når du kommunikerer med barnet

Børn med autisme forstår ikke sarkasme, ironi eller talemåder. Forsøg derfor at undgå det, når du taler til barnet. Vær så tydelig og konkret som muligt. Hvis du siger noget ironisk, så forklar efterfølgende, at det var sagt i sjov, eller at du ikke mente det, men mente noget andet.

Alt afhængigt at barnets alder, kan det være en god idé at forklare barnet, hvad en talemåde er, og hvordan de bruges, så barnet kan lære nogle af talemåderne at kende.

Giv desuden tydeligt udtryk for dine forventninger. Tal ikke imellem linjerne, men sig i stedet: ’Jeg vil gerne have, at du gør sådan og sådan’. Det kan være svært, da vi ofte pakker vores anvisninger ind og fortæller ting så blødt som muligt. Men for at børn med autisme forstår dig, er det bedst at være konkret og direkte.

Vær desuden tydelig i dit kropssprog og dine signaler. Når du smiler, viser du, at du er imødekommende. Når du er neutral i sit ansigtsudtryk, vil børn med autisme ofte tolke det negativt og tro, at du er sur eller irriteret på dem. Smil derfor gerne meget og vær tydelig i dit kropssprog og ansigtsudtryk.

Begræns sanseindtryk

Mennesker med autisme kan opleve stress, når sanserne bliver forstyrret eller overstimuleret. Forsøg derfor at skabe nogle rolige rammer, der ikke forstyrrer sanserne.

Et afskærmet rum, hvor der ikke er lyde, lugte eller mange ting at kigge på, og hvor man kan trække sig tilbage, er ofte en stor hjælp. Det er også vigtigt at undgå lysstofrør, da de kan være forstyrrende for øjnene. Farvestrålende eller mønstret tøj kan også virke stressende – hvis det er tilfældet, kan du overveje at undgå tøj med mange mønstre eller farver.

Der findes en lang række hjælpemidler, som kan aflaste sanserne. Blandt andet ’noice cancelling headphones’, som kan fjerne larmen fra omgivelserne. Kugle- eller tyngdedyner, som kan være beroligende. Og faktisk er det også beroligende for mange børn med autisme at have en gynge at gynge på. Det kan være en god idé at forsøge jer med forskellige hjælpemidler og se, hvad der har effekt.

Færre aktiviteter og mere restitution

For mange aktiviteter og krav kan give stress. Forsøg derfor at reducere mængden, og acceptér, at der er ting, man må sige nej tak til – selvom det kan være svært.

En tommelfingerregel for børn med autisme er, at når man har være socialt aktiv i x antal tid, så skal man bruge den dobbelte mængde tid til at restituere. Den tommelfingerregel er god at huske og tage alvorligt. Børn med autisme restituerer bedst, når de får lov at være alene og eventuelt hygge sig med sin særinteresse.

Med støtte fra TrygFonden