Et af kendetegnene for borderline (emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse) er, at man er meget hurtig til at skifte følelsesmæssig tilstand. Som pårørende kan det føles meget uforudsigeligt, og det kan give anledning til mange konflikter og skænderier.
Derudover er nogle af kernesymptomerne og udfordringerne for den unge typisk øget risikoadfærd, impulsivitet og problemer med at bevare relationer til venner og kærester.
Kim Juul Larsen er psykolog og indehaver af CenterMentalSundhed.dk og medstifter af Dansk Center for Selvmordsforebyggelse. Han har mange års erfaring med behandling af børn, unge og voksne bl.a. med borderline. Læs med her og få hans fire råd til dig, der er forælder til en ung med borderline.
Forhold dig i ro
Når ens barn har en følelsesmæssig eskalering og viser intense følelser, så har det tendens til at smitte af. Det vil sige, at forældrenes følelser også kan ryge op i det røde felt og det kan være svært at regulere følelserne ned igen. Det kan ende i unødige skænderier og konflikter. Forsøg at forholde dig roligt, selvom dit barn udviser intense følelser, og selvom det kan være rigtig svært at være i den intense reaktion. Husk på at tingene bliver sagt i affekt og følelserne er forbigående.
Hvis du har brug for det, kan du overveje at søge hjælp til, hvordan man kan håndtere de situationer på en rolig måde.
Forsøg at forstå selvregulering
Det er svært og opslidende for den unge med borderline at være i de skiftende følelser. Derfor kan den unge somme tider forsøge at regulere sine følelser med hjælp fra for eksempel selvskade, alkohol eller andre destruktive handlinger. Som forældre skal I selvfølgelig ikke acceptere selvskade. Men det kan hjælpe, hvis I sætter jer ind i mekanismen bag. På den måde bliver I mindre bange og har en bedre forståelse for, hvorfor det sker. Alle mennesker, som er i en intens følelsesmæssig tilstand, vil forsøge at regulere det. Når man har borderline, har man tendens til at gøre det på selvdestruktive måder. Det er, fordi destruktiv adfærd kan virke gunstigt. I kan forsøge at få hjælp udefra til at finde alternative måder til selvregulering, så du kan hjælpe og støtte dit barn i de situationer. Tal i fredstid om, hvordan du kan hjælpe ham eller hende næste gang, det sker. Det kan være, I aftaler, at når din kære er i en situation, hvor han eller hun har behov for at regulere sine følelser, så laver I noget sammen. Det kan fx være at gå en tur, lave mad sammen eller noget tredje. I kan sammen lave en slags værktøjskasse med redskaber, I kan tage frem, når det sker i situationen.
Det er ikke sikkert, din kære vil være med til at lave sådan en aftale. Men det er værd at forsøge, og så er samtalen startet og nemmere at tage fat på igen.
Generelt er det et godt råd at blive klogere på sygdommen og symptomerne. Når man forstår sygdommen bedre, er det nemmere at være i pårørenderollen.
Forsøm ikke dig selv
Som forældre til en ung med borderline, er man ofte vant til at være meget på vagt og bruge en stor del af sin tid på at være der for den unge. Det kan lede til isolation og tab af det sociale liv, fordi al energien bliver brugt på at hjælpe den unge. Det er vigtigt, at du tager nogle pauser og også gør nogle ting, som er gode for dig og lader dig op. Det hjælper alle parter – også dit barn. For når du som forælder er i balance, er du bedre rustet til at hjælpe din søn eller datter.
Tal med nogen om de svære følelser
Mange forældre er meget kritiske over for dem selv og oplever en følelse af skyld over deres kæres tilstand. Mange forældre endevender, hvad de kan have gjort galt eller hvad de skulle have gjort anderledes. Og mange føler, de er årsag til problemet. Det er vigtigt at tale med nogen om disse tanker og følelser og få noget rådgivning. Tilstanden skyldes ikke nødvendigvis, at man har gjort noget forkert eller ikke er lykkes – det er en lidelse, som nogen bliver ramt af.
Mange forældre møder også manglende forståelse fra sine omgivelser. Har man ikke selv prøvet det, er det svært at sætte sig ind i sygdommen og udfordringerne med at sætte grænser. Her kan samtalegrupper være rigtig gavnlige, fordi man møder ligesindede, der kender til dine oplevelser og følelser.