Borderline er en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, som oftest diagnosticeres hos voksne. De typiske symptomer, som kendetegner diagnosen, er blandt andet impulsivitet uden konsekvensberegning, voldsomme følelsesmæssige udbrud og udfordringer med at bevare relationer.
Signe Malmose er psykolog og medejer af Kognitiv Center Nordsjælland. Hun arbejder til daglig med blandt andet mennesker med borderline og deres pårørende.
I sit arbejde med mennesker med borderline, arbejder Signe Malmose med en schema-terapeutisk tilgang. Ordet ”schema” kan beskrives som et filter, man ser sig selv, andre og omverdenen igennem. Det schema eller filter er blevet dannet på baggrund af vores tidligere erfaringer fra opvæksten og hvorvidt vores basale psykiske behov er blevet mødt. Man danner altså en måde at forstå verden på, som har betydning for, hvordan man reagerer i forskellige situationer. Et eksempel kan være, hvis man har gentagende erfaringer med, at betydelige omsorgspersoner har forladt én, så er behovet for stabilitet ikke blevet mødt tilpas. Derfor kan ens schema eller filter blive til angst for at miste. Det vil fylde i ens oplevelser, så man hele tiden frygter og tror, at andre vil forlade én.
Når man arbejder schema-terapeutisk, så arbejder man på at ændre det filter. På den måde lærer man at se mere nuanceret og rationelt på de svære situationer i stedet for at ende i de problematiske reaktionsmønstre, som man plejer. Målet er at få en sundere og mere rationel måde at kunne forstå sig selv og omverdenen på, som er mere afvejet og reguleret.
Læs med her og få råd til dig, der er forælder til en ung eller voksen, som har borderline.
Se fremadrettet og vær nysgerrig på din søn eller datter
Mange forældre er meget selvkritiske og plaget af svære tanker, dårlig samvittighed og frygt for, om de er grund til udviklingen af borderline hos deres barn. Husk på at der kan være mange grunde til udviklingen af borderline – en voldsom hændelse, en svær skolegang, vedvarende svigt i opvæksten eller noget fjerde. Det er vigtigt at forsøge at se fremad og lægge fokus på, hvad man kan gøre fremadrettet herfra. Forsøg at møde dit barn med nysgerrighed og åbenhed og lyt på hans eller hendes perspektiver – hvordan føles det for ham eller hende? Det kan være sårbart og svært at være nysgerrig og stille spørgsmål. Men det kan være en rigtig god tilgang og et godt udgangspunkt for måden, I taler om udfordringerne på.
Se på, hvad der er på spil bag ved reaktionen
Et af symptomerne på borderline er voldsomme reaktioner og pludselige humørskift. Det kan være svært som pårørende at være i og meget udfordrende at finde overskuddet i situationen til at bevare roen og ikke selv blive meget følelsesmæssigt påvirket. Forsøg alligevel at være nysgerrig og se på, hvad der foregår bagved de voldsomme følelser. Hvad er det, reaktionen er et tegn på? Hvorfor trigger situationen dit barn? Hvilket filter eller schema berørte det hos dit barn?
Lad os som eksempel sige, at dit barn har en antagelse eller et filter, som siger, at man ikke kan regne med mennesker. Hvis du som forælder har brug for at ændre en aftale, så kan det sætte voldsomme reaktioner i gang hos dit barn, fordi ændringen af aftalen trigger noget i ham eller hende. Her kan det være hjælpsomt for begge parter, hvis du som forælder kan minde dig selv om, at der ligger noget bag reaktionen. Dit barn reagerer ikke voldsomt med vilje. Overvej hvad det er for et behov, han eller hun har lige nu, som ikke bliver mødt. I eksemplet her, kan man imødekomme sit barn ved at udvise stabilitet og tryghed. Man kan for eksempel sige: ”Jeg lover dig, at det ikke handler om, at jeg forlader dig. Jeg kan bare ikke i morgen. Vil det være en hjælp, hvis jeg ringer til dig i mellemtiden, inden vi ses, så vi lige kan tjekke ind hos hinanden?”
Sæt grænser og brug tydelig kommunikation
Selvom det er hjælpsomt og vigtigt at forsøge at udvise forståelse for det bagvedliggende for en voldsom reaktion, så betyder det ikke, at du som pårørende skal finde dig i alt. Heller ikke selvom din kære har det svært. Det er vigtigt at sætte grænser og gøre det på en ikke-konfliktoptrappende måde. Forsøg at holde det på din egen banehalvdel. Du kan for eksempel sige ”Jeg vil ikke råbes af” eller ”Når du råber, kan jeg kun høre din vrede. Jeg kan ikke høre dit budskab.”
Du må altså gerne både sætte grænser og trække dig, hvis du har brug for det. Det er bare vigtigt, du kommunikerer det tydeligt til din kære. Hvis du har brug for at trække dig i en diskussion, kan du for eksempel sige ”Jeg kan mærke, at jeg lige har brug for at trække mig nu. Jeg holder stadig af dig og jeg kommer tilbage igen. Jeg skal bare lige have fem minutter for mig selv.” På den måde kan du forsøge at forebygge en eskalering og imødekomme en frygt, din kære måske har.
Lær de forskellige stadier af selvskade og selvmordstanker at kende
Hvis du er forælder til en med borderline, som får selvskade eller selvmordstanker, så er det hjælpsomt at lære at skelne mellem de forskellige stadier. Det kan lyde meget rationelt og praktisk, når du står i en situation med mange og stærke følelser. Men det kan være meget hjælpsomt for dig som pårørende.
Der er de ”farlige og akutte” selvmordstanker og selvskade. Det skal forstås sådan, at det skader personen fysisk på en måde, der kan give varige mén eller at de ligefrem kan omkomme af det. Det kan også være, at dit barn vil kunne sige ”Jeg har de her tanker, og jeg er faktisk bange for, om jeg kommer til at handle på dem. Jeg tør ikke være alene.” Nogle gange kan det være nok, at du bliver hos din kære. Andre gange er det ikke nok, og så skal din kære på skadestuen, før han eller hun begynder at handle på sine tanker. Prøv at spørge ”Hvis jeg bliver hos dig, er det så nok til at få ro på tankerne?” Hvis ja, så er det fint. Hvis nej, så er det vigtigt, at du og I som forældre ikke står alene med det. Her skal I bruge systemet og ringe 112 eller tage på psykiatrisk skadestue. Det er vigtigt at række ud med det samme, hvis situationen er på det niveau.
Et andet stadie kan man kalde semi-akut. Her er der tale om et stadie, hvor din kære vil kunne sige ”Jeg har de her tanker, men jeg handler ikke på dem.” Her kan I henvende jer til dit barns læge og få en vurdering og måske få lagt en plan. Hvis dit barn går i behandling, er det også muligt at få en akut tid hos hans eller hendes psykiater eller psykolog.
Hvis det er en tilbagevendende ting, der kommer og går, og som ikke er udtryk for noget nyt eller ikke fremstår voldsomt, så kan I som forældre forsøge at finde en ro i, at det ikke er akut. Selvom det ikke er akut, er det selvfølgelig stadig alvorligt og din kære skal have hjælp til sin selvskadende adfærd af professionelle. Men visheden om, at det ikke er akut, men måske er en overlevelsesstrategi for jeres kære – en måde at få den indre smerte til at holde op på – kan være hjælpsom for jer som forældre. Vær til stede og tal om det – vær nysgerrig og åben. Selvom det kan være voldsomt, at ens barn har det, som han eller hun har det, så er det vigtigt, du ikke er fordømmende eller moraliserende. Mange unge tør ikke snakke med deres forældre om selvskade eller selvmordstanker, fordi de er bange for at gøre forældrene bange.
Det kan være en meget svær opgave som pårørende at tale med den unge eller voksne om det. Men det kan være vigtigt og hjælpsomt at indbyde til samtale og være lyttende og omsorgsfuld. Spørg for eksempel ”Hvad kan jeg gøre for at lette det lidt for dig?” eller ”Hvad har du brug for i dag?”
Når der er ro på, så prøv at sætte jer og graduere de forskellige stadier sammen. Det kan lyde forenklet og meget rationelt, men det kan virkelig hjælpe dig som pårørende i situationen, at I har talt de forskellige stadier igennem, så du har en fornemmelse af din kære.
Søg hjælp til dig selv
Det er vigtigt, man selv har et sted, hvor man får støtte og rådgivning som pårørende. Ellers kan du som pårørende risikere at blive ramt af for eksempel en belastningsreaktion.
Du kan for eksempel deltage i en pårørendegruppe eller et terapiforløb med fokus på at holde egen balance og grænser. Det er vigtigt at tanke op og man må gerne som pårørende holde en pause ind i mellem, hvor man ikke er tilgængelig. Det er bare vigtigt, du er tydelig med det over for din kære. Du kan for eksempel sige ”I eftermiddag kan du ikke få fat i mig mellem klokken XX-XX. Jeg er til XX og min telefon er slukket.” Det er helt okay at tjekke ud og gøre noget, hvor du tager dig af dig selv – bare husk at kommunikere det ud til din kære.