Skip to content

Lav en forebyggelsesplan

Her kan du læse, hvordan du kan lave en forebyggelsesplan sammen med den, du er pårørende til, som kan hjælpe jer med at håndtere sygdommen i hverdagen.

Mor og søn ved bord

Som pårørende kan det være svært at vide, hvad man skal stille op, når symptomerne viser sig i hverdagen. Et værktøj, som virker for nogen, er at lave en forebyggelsesplan.

En forebyggelsesplan er en aftale, du indgår med din kære, der er syg, om, hvordan du kan hjælpe med at forebygge eller dæmpe hans/hendes symptomer. Det er en god idé at lave planen, når personen er i en god og stabil periode.

Når I taler om planen

Det kan være en god idé at starte med en uformel snak. Fortæl, at du nogle gange er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, når sygdommen viser sig, og at du ikke ønsker at gå bag hans/hendes ryg. Kom gerne med nogle eksempler på situationer, hvor du har været i tvivl.

Foreslå, at I sammen kan lave en plan over, hvad I kan gøre i situationerne. Hvis den, du er pårørende til, er med på at lave en forebyggelsesplan sammen med dig, er der tre trin, I kan følge:

1. Find de udløsende faktorer

De udløsende faktorer er de situationer, hvor der kan ske en forværring af personens tilstand. Det kan for eksempel være, hvis han/hun bliver udsat for stress, drikker for meget alkohol eller oplever nederlag.

Når I har kortlagt, hvilke udløsende faktorer der gælder for den, du er pårørende til, så tal om, hvad du kan gøre for at støtte personen i at undgå eller at være i de situationer.

I kan finde de udløsende faktorer ved at stille spørgsmålene:

  • Hvornår er der en øget risiko for, at han/hun får symptomer?
  • Hvordan kan jeg som pårørende støtte personen i de situationer?

Det er ikke altid, at der er udløsende faktorer til stede. Hvis det er tilfældet, så spring videre til det næste trin:

2. Identificér de tidlige advarselstegn.

De tidlige advarselstegn er de forandringer, der sker i personen, når symptomerne begynder at vise sig eller tager til. Det kan for eksempel være, hvis han/hun ikke tager telefonen, når du ringer, er mere træt end normalt eller drikker mere alkohol. Prøv at inddrage alle tidligere erfaringer, I har gjort jer med sygdommen i jeres samtale.

I kan finde de tidlige advarselstegn ved at stille spørgsmålet:

Hvilke tegn er der på, at sygdommen kan være på vej tilbage?

Skriv gerne tegnene ned sammen, så I har et fælles forståelsesgrundlag.

3. Lav en skriftlig handleplan

Når I sammen har identificeret de tidlige advarselstegn, så tal om, hvad din kære, der er syg, synes er okay, at du gør, når advarselstegnene viser sig. Det er med til at forventningsafstemme, både fra din og din kæres side.

Er det for eksempel i orden, du tager et kig på medicineringen? Er det en mulighed at inddrage andre i netværket, så du har nogen at sparre med? Må du give personen råd om, hvordan man kan få en bedre søvn? Er det okay, at du kommer forbi lidt oftere?

Når I er blevet enige om, hvad der for jer begge er hensigtsmæssigt at gøre i de forskellige situationer, er det vigtigt, at I skriver jeres aftaler ned, så I lettere kan huske dem og finde dem frem, når situationerne opstår. Det kan også være med til at du, som pårørende, ved hvor du skal lægge dit fokus og din energi.

I kan udarbejde en skriftlig handleplan ved at stille spørgsmålet:

Ved jeg som pårørende, hvad der er okay at gøre, når den, jeg er pårørende til, igen oplever at sygdommen tager over?

Med støtte fra TrygFonden