Skip to content

Arbejdslivet som pårørende

Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.

Mand ved computer - Brugt fx til arbejdslivet som pårørende.

At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.

Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.

Hvad kan du gøre på arbejdspladsen?

Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.

Vær åben overfor din arbejdsgiver

Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.

Lav aftaler

Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.

Hvis du ikke mener, at det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation, er det helt i orden – men pas på. Det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk.

Lav konkrete aftale

Tal med din leder og lav nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde ekstra pauser for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Meget ofte er arbejdsgiveren åben for den slags aftaler.

Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.

Reagér i tide

Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.

Tal eventuelt med kollegaerne

Fortæller du ikke kollegaerne, at der er psykisk sygdom i familien, kan det føre til ensomhed og flere bekymringer. Opdager de mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?

Hvis du har de bekymringer, så fortæl kollegaerne om din situation, i den udstrækning det er muligt. Så har de større forståelse, hvis du er nedtrykt, og de ved, at det ikke er en afvisning, når du ikke deltager.

Støtte til arbejdslivet som pårørende

Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.

For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.

Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.

Dagpenge ved pasning af barn med alvorlig sygdom

Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.

Retten til dagpenge afhænger af en række betingelser:

  • Dit barn er under 18 år
  • Den behandlende læge vurderer, at det samlede sygdomsforløb varer mindst 12 dage. Sygdomsforløbet kan både være indlæggelse på hospital eller lignende behandlingsinstitution samt behandling eller pleje i hjemmet, som kan sidestilles med hospitalsophold
  • Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
  • Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge

Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.

Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.

Refusion til din arbejdsgiver fra første sygedag – Sygedagpengelovens §56

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.

Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.

Aflastning

Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Hvis du får afslag

Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.

Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.

Få rådgivning

Hvis du vil have rådgivning om, hvilke støttemuligheder du har, så kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.

Få mere viden om arbejdslivet som pårørende

’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.

Podcast om arbejdslivet som pårørende

I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.

Med støtte fra TrygFonden