Når man er pårørende til en med psykisk sygdom, kan situationer hurtigt eskalere. Måske kender du følelsen af panik, handlingslammelse eller kaos, når symptomerne forværres.
En personlig kriseplan hjælper dig med at have tænkt klart på forhånd, så du ikke skal forsøge at gøre det, når din kære får det værre. Man kan ikke kontrollere sygdom, men man kan forberede sig på forhånd.
I denne guide får du hjælp til at lave din egen plan, så du er forberedt næste gang, at din kæres situation forværres. I første del af artiklen kan du læse om, hvordan du laver en kriseplan med dig i fokus samt nogle hjælpespørgsmål til, hvordan du selv finder energi. I anden del af artiklen vil du kunne læse om, hvordan du laver en kriseplan med din kære i fokus.
Du kan skrive svarene ned og gemme dem på telefonen eller skrive det på et stykke papir.
Hvorfor lave en kriseplan?
Når vi er pressede, falder vores evne til at tænke logisk og rationelt, huske aftaler, handle roligt og træffe gode beslutninger. En kriseplan betyder, at du ikke skal opfinde løsninger midt i krisen, når din kæres tilstand forværres – dem har du allerede lavet på forhånd.
En kriseplan med dig som pårørende i fokus
Min egen sikkerhedsplan
Der kan ske det, at du selv bliver fyldt og overvældet. Det er helt normalt og en meget naturlig reaktion. Derfor er det helt afgørende, at en sikkerhedsplan til dig selv også er en del af kriseplanen.
Prøv at tænke over følgende spørgsmål og skrive svarene ned:
- Hvem ringer jeg til, hvis jeg selv bliver overvældet?
- Hvor kan jeg trække mig hen?
- Hvad gør jeg helt konkret for at falde ned?
- Hvem kan tage over midlertidigt?
- Hvem kan jeg række ud til i mit netværk?
Sådan kan du passe på din egen energi
Det er nemt at komme til at sætte egne behov på pause, når en, man holder af, har det svært. Men jo mere udmattet du bliver, desto sværere bliver det også at være den støtte, du gerne vil være. At passe på dig selv er derfor ikke egoistisk – det er en forudsætning for, at du kan holde til at være der på den lange bane.
Prøv at tænke over følgende spørgsmål og skriv svarene ned:
- Hvad giver mig energi og overskud?
- Hvilke aktiviteter hjælper mig med at koble af?
- Hvornår mærker jeg, at mine egne batterier er ved at være tomme?
- Hvad kan jeg gøre hver uge, som kun er for mig?
- Hvem giver mig energi, og hvem kan jeg være helt ærlig overfor?
- Hvad vil jeg prioritere, selv når min kære har det svært?
- Hvordan vil jeg minde mig selv om, at mine behov også er vigtige?
En kriseplan ikke kun handler om at håndtere svære perioder. Den handler også om at skabe et liv, hvor du selv har energi, pauser og mennesker omkring dig. Det kan være en svær balance at finde, men en fuldstændig afgørende en for at kunne være til.
En kriseplan med din kære i fokus
Del 1: Kend tegnene på forværring hos din kære
Start med at skrive de tidlige tegn ned. Hvad plejer at ske hos din kære, før det bliver alvorligt?
Det kan fx være:
- Søvnen forsvinder
- Øget isolation
- Vrede eller uro
- Paranoide tanker
- Selvskade eller selvmordstanker
- Misbrug tiltager
Når man bliver klogere på tegnene og kan genkende dem tidligt, så er det også muligt at handle tidligere.
Del 2: Hvad virker – og hvad virker ikke?
Prøv at tænke tilbage på tidligere svære perioder. Hvad har faktisk hjulpet? Samtale, ro, struktur, indlæggelse, at reducere krav, kontakt til en bestemt person eller noget helt andet?
Skriv det ned, som plejer at virke.
Modsat er der sikkert også ting, som forværrer situationen og som får din kære til at få det dårligere. Det kan være diskussioner, pres, for mange spørgsmål eller måske ultimatummer.
Skriv det ned, som normalt forværrer situationen. På den måde bliver det nemmere at undgå at gentage det, som forværrer.
Del 3: Hvem kontakter jeg – og hvornår?
Når krisen rammer, er overskuddet sjældent særlig stort. Derfor er det en god ide at lave noget forarbejde inden og skrive ned:
Ved begyndende forværring:
Navn:
Telefonnummer:
Rolle (fx kontaktperson, læge):
Ved alvorlig forværring:
Psykiatrisk akutmodtagelse:
Vagtlæge:
112 (ved akut fare)
Gem numrene på telefonen og skriv evt. Listen ned på et fysisk stykke papir. Det kan hjælpe til at skabe overblik.
Del 4: Hvad er mit ansvar – og hvad er ikke?
Som pårørende kan man føle ansvar for alt. Prøv at skrive helt konkret ned, hvad der er dit ansvar og hvad der ikke er dit ansvar.
Mit ansvar er:
- At reagere ved faresignaler
- At kontakte relevante instanser
- At støtte og være tydelig
- At passe på mig selv og mærke mine behov
Mit ansvar er ikke:
- At helbrede
- At overvåge konstant
- At forhindre alle fejl
- At bære det alene
Skriv også dine egne personlige grænser ned. Det er med til at beskytte dig selv mod at tage for meget ansvar.
Del 5: Lav aftaler med den, der er syg (hvis muligt)
Det kan være meget forskelligt, hvor man er i relationen. Hvis det er muligt, så forsøg i en rolig periode at lave dele af planen sammen.
I kan tale om følgende:
- Hvornår du må kontakte læge
- Hvad din kære selv ønsker ved forværring
- Hvad der føles hjælpsomt
- Hvad din kære ikke ønsker, du gør
Det øger trygheden for jer begge, at I har talt om og aftalt de her ting inden.
Hvornår skal du handle akut?
Du skal søge akut hjælp, hvis der er:
- Konkrete selvmordstanker med en plan
- Alvorlig selvskade
- Psykotiske symptomer med risiko for skade
- Vold eller trusler
- Manglende kontakt med virkeligheden
I de situationer er det ikke overreaktion at handle. Det er omsorg.