De første tegn på ADHD viser sig typisk tidligt i livet, men det er ikke alle, som får stillet diagnosen i barndommen eller ungdommen – for nogle sker det først i voksenlivet.
Det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget man er påvirket af at have ADHD. Symptomerne vil komme forskelligt til udtryk hos den enkelte. Nogle par, hvor den ene har ADHD, kan opleve nogle udfordringer i parforholdet, som man skal lære at håndtere sammen.
Trine Moll er psykolog og specialist i psykoterapi. Hun har særlig erfaring og viden om ADHD. Læs med her og få hendes fem gode råd til, hvordan du som pårørende kan støtte din partner, som sent i livet er blevet diagnosticeret med ADHD.
Opsøg viden
Det er vigtigt som pårørende at få viden om ADHD, så man har en forståelse for diagnosen. Hvis man mangler forståelse, kan man ubevidst komme til at forstærke sin partners følelse af at være forkert og alene med sine vanskeligheder. Når man har forståelsen af, hvordan ADHD påvirker hjernen, er det derimod nemmere at være støttende og forstående, fordi man bliver bevidst om, hvilke udfordringer ens partner med ADHD kan stå over for.
Lær din partner at kende på ny
Din partner bliver ikke en anden ved at have fået sin diagnose. Men der kan være nogle handlinger, udfordringer og reaktioner, som man bedre kan forstå, når man kender til diagnosen og ser situationerne i et andet lys. Det gælder både for dig som pårørende og for den, som har fået diagnosen.
Spørg ind og vær nysgerrig sammen med din partner. Giv plads til, at du og din partner kan forstå tingene i forskelligt tempo og kan reagere forskelligt i processen. Nogle oplever at blive lettede, andre bliver frustrerede over, hvor sent i livet diagnosen stilles, og nogle reagerer med ambivalente følelser.
Når man kan anerkende, at diagnosen også er en del af forholdet, så er det nemmere at favne de ting, som er svære, og indrette hverdagen sådan, at tingene glider nemmere.
Identificer de symptomer, som har betydning i netop jeres parhold
ADHD kommer til udtryk på forskellige måder. Snak sammen og find ud af, hvad der er dominerende hos jer. Hvordan forstyrrer symptomerne jeres forhold? Og hvordan kan I lave nogle tiltag, som gør, at de forstyrrer mindst muligt?
Det kan være, din partner har problemer med at fastholde opmærksomheden i en samtale og kommer til at afbryde eller skifte emne. Måske har din partner svært ved at færdiggøre opgaver eller projekter. Eller måske har han eller hun svært ved at huske aftaler og kommer altid for sent til ting. Hvad påvirker netop jeres forhold, og hvordan finder I en løsning på det? Tal om, hvornår det sker, og hvad der sker i situationen.
På den måde kan I hjælpe hinanden med at finde gode strategier, der kan hjælpe jer med at kompensere for det, som er svært og udfordrer.
Nogle mennesker med ADHD kan også være særligt gode til for eksempel at lege fantasifulde lege med børnene, man er måske kreativ og iderig, eller måske er man god til at få sparket projekter i gang. Tal også om, hvordan I kan bruge de her kompetencer på en positiv måde.
Hjælp med struktur
Det er en stor fordel for din partner med ADHD, hvis du hjælper til med at skabe noget struktur i hverdagen. Det kan være en madplan, rengøringsplan, overblik over hvem der henter børn, køber fødselsdagsgave til mormor eller slår græsset – alt hvad der hører med til et familieliv eller parforhold. Mange pårørende til en med ADHD oplever tit, er de er den med det største overblik. Det kan godt give en skæv rollefordeling. Derfor er det vigtigt, I sammen kigger på, hvordan hverdagens opgaver skal fordeles og for eksempel laver et skema, som gør det tydeligt, hvem der gør hvad, og som hjælper jer begge to til at skabe et overblik.
Ofte glemmer mennesker med ADHD at holde pauser, og det kan resultere i, at de kommer til at overbruge sig selv og mister energien. Så husk at indlægge pauser i hverdagens opgaver.
Anerkend dine egne behov som pårørende
Måske oplever du som pårørende, at din partner med ADHD snakker meget, glemmer måske at spørge ind til dig, glemmer måske en mærkedag eller ikke lige får svaret på beskeder. Det kan du som pårørende godt have forståelse for. Men selvom du forstår det, kan det stadig være frustrerende og man kan stadig blive ked af det eller vred. Det er okay at sige højt. Der skal være plads til jer begge i forholdet, og du skal også have det godt. Du kan godt anerkende, at det er svært og udfordrende for din partner, og på samme tid sætte krav.
Du kan åbne sådan en snak ved at sige: ”Jeg ved, det er svært for dig, og jeg ved, du har gode intentioner. Men vi er nødt til at gøre nogle ting på en anden måde.” Læg op til, at det er et teamsamarbejde, og at I er sammen om at finde en løsning.
Mange har også glæde af at opsøge andre, som står i samme situation, hvor man kan dele erfaringer og gode råd.