PTSD er en bred lidelse, og der kan være mange forskellige ting, som kommer i spil afhængig af, hvad der har gjort, at man har fået PTSD. Af samme grund er der også mange forskellige råd at give afhængig af situationen. Fælles for mennesker, der har PTSD, er, at de har været udsat for noget voldsomt og traumatiserende. Hverdagen kan bære præg af for eksempel livagtige flashbacks til de traumatiske hændelser, søvnproblemer, øget alarmberedskab og undgåelsesadfærd. Som partner til en med PTSD kan det være rigtig hårdt at være så tæt på og se den kamp, som ens partner kæmper.
Mikkel Christoffer Berg Arendt er specialpsykolog i psykiatri og arbejder til daglig med behandling på Klinik for PTSD og angst ved Aarhus Universitetshospital. Han giver her sine råd til dig, der er partner til en med PTSD.
Skab forudsigelighed
Når man har PTSD, har man brug for forudsigelighed. Det gælder både i hverdagens rytmer, men også de konkrete ting og udfordringer, som er forbundet med din kæres PTSD. Derfor er det vigtigt, I taler tingene ordentligt igennem. Hvis I står med en specifik udfordring, så tal konkret om de første skridt. Det er vigtigt at lave aftaler og overholde dem, så din kære ikke bliver overrasket undervejs. Det er rart for både dig og din partner, at I begge kender til aftalen og er trygge ved fremgangsmåden.
Støt op om strukturen og rutinerne
Nogle mennesker med PTSD kan have svært ved at planlægge og holde struktur, fordi man er fyldt op med alt mulig andet i hovedet. En del af arbejdet og behandlingen af PTSD er at lære at skabe struktur i hverdagen igen. Det kan du som partner støtte op om ved at stille dig til rådighed og hjælpe med at få ting skrevet i kalenderen på en overskuelig måde og minde din partner om de forskellige aftaler. Du kan også hjælpe med den generelle struktur og rytme i hverdagen som for eksempel at gå i seng cirka samme tid hver dag og spise mad på de samme tidspunkter.
Insistér på behandling
Der er generelt en rigtig god effekt af PTSD-behandling. Derfor er der god grund til både at tro, håbe og forvente, at din partner får det bedre. Og hvis din partner allerede har forsøgt behandling uden nævneværdig effekt, er det værd at opsøge en anden slags behandling – det kan jo være, den allerede afprøvede behandling simpelthen ikke passede på din partner.
Som partner kan du støtte din kære til at opsøge behandling og du kan være med til at sørge for, at han eller hun husker sine aftaler med behandleren og kommer afsted.
Find balancen mellem at skåne og presse
Mange mennesker med PTSD bliver begrænset i deres adfærd, fordi deres tilstand er så invaliderende. Genoplevelse af den traumatiserende hændelse og undgåelsesadfærd er to typiske, gennemgribende symptomer. Det kan være mange ting, som sætter genoplevelsen i gang – en lyd, en duft, en berøring, en person, som ligner en gerningsperson eller noget femte. Det gør ofte, at den PTSD-ramte undgår situationer, hvor han eller hun kan blive trigget. Det kan blive en ond cirkel, hvor den PTSD-ramte bliver meget isoleret og symptomerne forværret.
Som pårørende kan man godt komme til at ville hjælpe og støtte sin partner så meget, at man kommer til at skåne ham eller hende uhensigtsmæssigt. Men det kan være svært at vide, hvornår man skåner for meget eller presser for meget. Derfor er det vigtigt, I får et sprog for det, så du kan blive klogere på, hvornår du som partner gerne må presse lidt på, og hvornår du skal lade være.
Tag gerne fat i en konkret situation. Hvis din partner har et ønske om at kunne tage ned og handle dagligvarer igen selv, så tal om, hvordan I gør det, og hvornår og hvordan du må opmuntre ham eller hende. Sæt også gerne nogle ord på, hvordan I kan snakke sammen i situationen, hvis du er kommet til at presse for meget på. Igen handler det om aftaler og forudsigelighed.
Bevar håbet om, at I kan få intimitet igen
Ligesom der med behandling er god mulighed for at få det godt igen, er det også muligt at kunne blive intime igen, selvom det for nogen har været et stort problem. Men det kommer ikke af sig selv – især ikke hvis undgåelse af intimitet og fysisk nærhed er et symptom, som fylder. Så det er noget, I sammen skal arbejde på.
Som partner må du gerne italesætte, at det er vigtigt for dig, at I kan holde i hånd, give hinanden et knus eller sidde tæt sammen i sofaen. Tal om, hvad der er okay – hvor meget er det i orden, at du holder om din partner? Og hvornår er det okay, du tager initiativ? Tal om hvad der er okay nu, og hvor I kan have en opmærksomhed på at udvide det, I kan sammen. I kan dele det op i små skridt, så I tager det lidt ad gangen og korrigerer undervejs.
Tal om vrede
Nogle mennesker med PTSD oplever vredesudbrud og har det svært med at regulere vreden. Hverken du eller din kære skal indstille jer på, at vrede altid skal være et problem mellem jer. Der er nemlig hjælp at hente hos en behandler.
Mellem jer som par er det en god ide at snakke om, hvornår den typisk opstår. Hvad sker der? Kunne I have forebygget det? Kan I nedtrappe situationen, når det sker?
Der er forskellige niveauer af vrede, og I kan tale om, hvad I skal gøre på de forskellige niveauer. Det kan være, I begge lige skal tælle til 10. Måske har I brug for fysisk afstand fra hinanden, hvor I går i hvert jeres rum eller går en tur hver for sig. Det er rart for begge parter, at I har talt om det, så der er en plan og I ved, hvad der skal ske.
Hjælp til søvnproblemer
Nogle mennesker med PTSD oplever store problemer med søvn. Mange har voldsomme mareridt, hvor man genoplever traumet. Nætterne kan også være fulde af uro og tankemylder. Søvnen bliver ofte bedre i takt med, at man begynder at bearbejde traumerne.
Det er en god ide at nævne søvnproblemerne for behandleren, så der kan blive arbejdet med det. Mellem jer som par kan I tale sammen om, hvordan I skal håndtere det i praksis. Skal du for eksempel vække din partner, når han eller hun har mareridt? Og hvad skal du så gøre, når du vækker vedkommende?
Derudover er der de generelle søvnråd som for eksempel at bevæge kroppen hver dag, undgå koffeinholdige drikke efter klokken 16, gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag og undgå skærmtid, inden sengetid.
Tal om traumerne
Nogle pårørende kan godt være nervøse for at spørge ind til og tale om traumet, der ligger til grund for ens partners PTSD. Men det er en god ting at spørge ind. En del af bearbejdningen af traumet for din partner er netop at tale om hændelsen igen og igen. Både med partner, venner og familie, og altså ikke kun med professionelle. Der sker noget, når man genfortæller ens historie flere gange, og det gør en forskel at høre andres inputs og forståelse af hændelsen. Måske har man som PTSD-ramt skammet sig over noget, som andre slet ikke kan se, hvorfor man skulle skamme sig over. Nuancerne og inputs fra andre har altså en stor betydning.
Derfor er det godt, hvis du stiller dig til rådighed som en, der vil lytte, og at du spørger interesseret ind. Men du skal samtidig acceptere, at du ikke behøver høre alle detaljer – både for din og din partners skyld. Det kan nemlig være hårdt som pårørende at høre om det, din partner har været udsat for. Og det er helt i orden at sætte en grænse for, hvad du kan høre på og hvad en professionel skal høre på. Først og fremmest er du pårørende og partner.