Det kan være hårdt og opslidende at være tæt på én med PTSD. Det er sorgfuldt, frustrerende og skræmmende at være vidne til, at én man holder af, må kæmpe med voldsomme følelser som følge af en traumatisk hændelse. For pårørende til PTSD-ramte bliver situationen ofte yderligere kompleks og opslidende, fordi de traumatiske oplevelser i mange tilfælde får mennesker med PTSD til at trække sig fra deres omgivelser – herunder deres nærmeste.
PTSD står for posttraumatisk stressforstyrrelse/belastningsreaktion og opstår, fordi der er sket noget meget voldsomt og traumatiserende. Det kan være krig, overfald, trafikuheld, voldtægt, incest, vold, skyderi eller andet, som sætter sig dybt og grundlæggende i personen, som er ramt.
Lise Møller er psykolog og arbejder til daglig på Psykiatrisk Center København. Her får du hendes fire råd til dig, der er pårørende til et menneske med PTSD.
Anerkend at det også kan påvirke dig som pårørende
Har ens nærmeste PTSD, kan man selv udvikle en krisetilstand, fordi man bliver påvirket og overvældet af det, vedkommende har været udsat for. Dels oplever mange pårørende at se sider af deres kære, som de aldrig har set før, og det kan vække bekymring. Som pårørende kan man mærke en skyldfølelse, som blandt andet kan have rod i tanken om, at de ikke var der til at forhindre eller beskytte deres nærmeste fra den frygtelige oplevelse. Hos nogle pårørende kan den traumatiske hændelse fylde så meget, at man som pårørende selv kan begynde at udvise symptomer på PTSD – det kaldes sekundær traumatisering.
Det er derfor vigtigt at opsøge hjælp, hvis man har behov for det. Man kan finde samtalegrupper med andre pårørende til mennesker med PTSD, få hjælp hos en psykolog, opsøge viden om PTSD eller tage med sin nærmeste til pårørendesamtale på vedkommendes behandlingscenter. Det er vigtigt at anerkende, at du også kan blive påvirket og søge hjælp til det.
Hjælp den PTSD-ramte med at søge hjælp
Et af kernesymptomerne ved PTSD er undvigende adfærd over for ting, der kan igangsætte minder. Når det er særligt slemt, isolerer den ramte sig og kan ikke gå uden for en dør, fordi den PTSD-ramte er så bange for, at der kan ske noget svært igen. Når det sker, er det vigtigt, at du som pårørende hjælper den ramte med at søge hjælp. Både at opfordre til det, men også helt lavpraktisk at følge ham eller hende til lægen, hvor I sammen fortæller, hvad I ser og oplever. Når din kære kommer i behandling, kan I sammen med behandleren lægge en strategi for, hvordan du som pårørende hjælper din kære.
Vær opmærksom på ikke at tage over
Når man har PTSD, kan der være nogle ting, man undgår, fordi det minder én om den traumatiske oplevelse. For eksempel er der nogle PTSD-ramte, som ikke tør gå ud, når det er mørkt. Det kan betyde, at man måske ikke får handlet ind i vintermånederne. Når det sker, vil man som pårørende typisk hjælpe til ved at handle ind for vedkommende. Det skal du prøve at undgå. Det er vigtigt, du ikke udfører de opgaver, som den ramte undviger. Det er nemlig med til at vedligeholde og fastholde symptomerne. Overvej i stedet at tilbyde, at I gør det sammen.
Vær lydhør og undgå at fikse
Når man ser ens kære lide, kan man godt have tendens til at komme med gode råd eller sige ”Det er overstået nu.” Men det essentielle ved at have PTSD er, at det i kroppen og tankerne ikke er overstået. Man sidder nemlig fast i traumet og genoplever hændelsen igen og igen. Mange med PTSD har brug for at fortælle om deres oplevelse, men er bange for ikke at føle sig forstået. Som pårørende kan du ikke tage hændelsen væk. Men du kan være lydhør og anerkende, at angsten er en del af efterreaktionen på oplevelsen. Spørg for eksempel, hvordan det føles for din kære, og hvordan du kan hjælpe ham eller hende. Man ved ikke, hvordan det opleves og føles, når man ikke selv har PTSD. Så vær åben over for, at du ikke ved, hvordan den PTSD-ramte har det.