Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en kommunal rådgivningsfunktion, som findes i alle kommuner. Her vurderer psykologer og andre fagpersoner, hvor alvorlige et barns problemer er. De rådgiver også skolen og forældrene om, hvordan de bedst kan hjælpe og støtte barnet.
I de fleste tilfælde vil involveringen af PPR føre til mindre indgribende støtteformer. Det kan for eksempel være tekniske hjælpemidler, rådgivning, tolærerordning og ekstra fokus i timer og frikvarter. Men hvis PPR vurderer, at barnets problemer er så alvorlige, at der er brug for en større indsats, kan de begynde en undersøgelse. Det hedder en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV).
Formålet med en PPV
Konkret er formålet med PPV’en at vurdere, om barnet har brug for mere eller mindre end ni timers hjælp pr. uge. Det er, fordi ni timer er det, som skolen er forpligtet til at håndtere med deres almindelige værktøjer og indenfor deres almindelige budget. Derudover skal PPR med PPV’en give anbefalinger til, hvilken form for støtte, de mener, kan hjælpe barnet.
Selvom det er i PPV’en, det bliver vurderet, hvor meget støtte barnet har brug for, vil PPR som regel kun igangsætte en PPV, hvis de som udgangspunkt vurderer, at barnet har brug for mere end ni timers hjælp.
PPR har også mulighed for at henvise dit barn til udredning i psykiatrien. Det kan de gøre, hvis de vurderer, at barnet kan have en udviklingsforstyrrelse eller en sygdom. Det kan for eksempel være ADHD, autisme, angst eller spiseforstyrrelse.
Få indflydelse på PPV
Det kan føles overvældende, kompliceret og tidskrævende, når ens barn er indstillet til undersøgelse i PPR. Du skal til møder med fagpersoner og læse og svare på mails, hvor du skal forholde dig til dit barns udfordringer, ressourcer, behov blandt meget andet. Men der er noget, du selv kan gøre for, at PPR-forløbet bliver lidt nemmere at have med at gøre.
Få indflydelse på PPR-undersøgelsen
- Få en primær kontakt til PPR
I nogle kommuner udpeger PPR en medarbejder, der har en koordinerende rolle i dit barns sag. Det er ofte en psykolog. Hvis PPR ikke fortæller dig, hvem der har den koordinerende rolle, kan det være en god idé selv at spørge dem. Du slipper nok ikke helt for stadig at have kontakt med flere forskellige PPR-ansatte. Men det gør kommunikationen mere overskuelig og øger muligheden for, at de informationer, du bidrager med, ender det rigtige sted.
- Vær i dialog med skolelederen
Skolelederen på dit barns skole har meget stor indflydelse på, hvilken hjælp og støtte dit barn skal have. Skolelederen har også meget vigtigt kendskab til både barnet, skolen og de eventuelle specialtilbud, som dit barn kan blive tilbudt. Det er derfor ham eller hende, du kan bruge til at opklare langt de fleste spørgsmål. Og det er ham eller hende, du kan få råd fra, hvis du er i tvivl om, hvilken form for hjælp, du selv mener, at dit barn har brug for.
- Forberedelse og indledende møder
Deltag i indledende møder med PPR, hvor formålet med vurderingen bliver drøftet. Her kan du dele dine bekymringer, forventninger og perspektiver på dit barns udfordringer og styrker. Saml relevante oplysninger om dit barn, som, du mener, kan være nyttige for vurderingen – fx rapporter fra lærere, tidligere vurderinger eller observationer fra hjemmet.
- Deltag i observationer og interviews
Sørg for at blive inddraget i de observationer eller interviews, som PPR gennemfører. Og del dine egne observationer.
- Gennemsyn og kommentarer
Når det første udkast af PPV’en er klar, bør du få mulighed for at gennemse den. Læs den grundigt igennem og kom med kommentarer eller spørgsmål, hvis der er noget, du mener, skal ændres eller uddybes. Sig det hvis du er uenig, så dine synspunkter kan blive taget i betragtning.
Du skal hverken over- eller underdrive udfordringerne
Det kan være fristende at overdrive barnets udfordringer, hvis man forestiller sig, at det vil føre til mere hjælp. Men det fører til en uærlig dialog, som bliver svær at styre, og det er generelt en dårlig idé. Af samme grund er det ikke en god idé at underdrive. Fokuser i stedet på at få alle nuancer med. Både de positive og de negative sider af dit barns trivsel og evner. Prøv også at være så konkret som muligt, og føl dig ikke tvunget til at tale ind i faglige termer som fx ”faglige udfordringer” eller ”udadreagerende adfærd”. Brug i stedet dine egne ord til at beskrive, hvad du ser, oplever og hører.
Hvis din datter for eksempel altid er så udmattet efter en skoledag, at hun ikke orker andet end at sidde på sit værelse med en iPad. Så er det vigtigt, at du i dialogen med PPR ikke bare afskriver det som almindelig teenagetræthed, hvis du rent faktisk oplever det som et tegn på mere alvorlig mistrivsel.
Skal man kæmpe for et specialtilbud?
Mange tror, at en specialskole vil kunne give deres barn bedre hjælp end den almindelige skole. Og mange kæmper derfor for, at deres barn skal komme på specialskole. Sådan kan man især have det, hvis man oplever, at skolen ikke kan eller vil give barnet den hjælp, man selv mener, at ens barn har brug for.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at specialskoler langt fra er det bedste for alle. Heller ikke når barnets udfordringer er alvorlige. Man kan have forskellige holdninger både politisk og fagligt om inklusion. Men det er et faktum, at det for nogle børn med diagnoser eller sociale problemer er bedre at blive i almenskolen.
Inden du kaster alle dine kræfter ind i kampen for at få dit barn på specialskole, kan det derfor være en god idé at gøre noget inden. Prøv at spørge ind til eller undersøge, hvilke tilbud der evt. kunne komme på tale, eller som din kommune normalt henviser til. Det er heller ikke sikkert, at det bliver netop den specialskole eller det specialtilbud, som du havde forestillet dig, dit barn ender med at få plads på.