Sådan kan du hjælpe én med bipolar sindslidelse

Når én med bipolar lidelse er i en manisk fase, kan du som pårørende ikke altid få personen til at falde ned. Derfor kan det være nødvendigt at opsøge professionel hjælp, hvis du vurderer, at der er behov for det.

Det kan være vigtigt at forsøge at hjælpe din kære med ikke at gøre dumme eller farlige ting i den maniske periode.

Prøv i et roligt leje og tempo at fortælle personen, at du er bekymret, og at du derfor er nødt til at videregive din bekymring til nogen, der kan vurdere hans/hendes tilstand. Tag gerne udgangspunkt i et af personens symptomer. Det kan for eksempel være, at han/hun kun sover få timer om natten og derfor kan have gavn af at tale med en læge om at få hjælp til at sove bedre.

Du kan også prøve at motivere personen til at bruge sin energi på nogle konstruktive aktiviteter som for eksempel kreative projekter. Det kan få ham/hende til at skifte fokus og forhåbentlig falde ned.

Pas på dig selv

Hvis personen med bipolar lidelse ofte befinder sig oppe i et højt energiniveau, skal du være opmærksom på din egen tilstand, da den syges energiniveau kan slide hårdt på dig som pårørende. Find derfor måder at give dig selv en pause.

Humørskift kan være et typisk symptom, når én med bipolar lidelse har en manisk episode. Hvis humørskiftene kommer, fordi personen er manisk, så fortæl gerne personen, at du kan se og høre, at han/hun er det.

Hvis den, der er syg, ikke lytter til dig, kan du kontakte hans/hendes behandlingsansvarlige og informere om den maniske tilstand. Så kan de vurdere, om der skal sættes ind med professionel hjælp.

Hvis humørskiftene er ubehagelige for dig, er det ok at fjerne sig fra personen. Få talt med dine nærmeste om, hvordan du oplever situationen, og hvis det går dig meget på, kan du henvises til støttende samtaler hos en psykolog.

Mind dig selv om, at personens virkelighed faktisk er som, han/hun giver udtryk for. Når én med bipolar siger, at han/hun er den bedste til noget, så tror personen fuldt og fast på det.

Fortæl derfor dig selv, at der nok ikke er så meget, du kan gøre ved det og måske bare skal være i det og lytte i stedet for at modbevise. Mind dig selv om, at det vil gå over igen. Hvis du har energien, kan du prøve at fortælle, at du synes, det virker lidt overdrevent – men forbered dig på, at det typisk ikke trænger ind.

Forsøg at stoppe, hvis personen planlægger noget uhensigtsmæssigt

Ofte kan mennesker ramt af bipolar lidelse gøre spontane ting, der både kan koste en masse penge og være direkte skadelige for dem selv og deres omgivelser.

Hvis den, du er pårørende til, vil gøre noget uhensigtsmæssigt på grund af sin skæve virkelighedsopfattelse, kan du prøve at få ham/hende til at udsætte aktiviteten. Her kan det være en god idé, at I bruger de perioder, hvor personen ikke er manisk, til at aftale, at du gerne må forsøge at stoppe ham/hende, fordi du er den, der har den bedste dømmekraft.

Nogle gange kan det desuden være nødvendigt at tage køre- og kreditkort fra personen, når han/hun har en urealistisk virkelighedsopfattelse.

Bipolar lidelse kan få mennesker til at gøre nogle komplet irrationelle og utilgivelige ting. Det kan for eksempel være utroskab eller forskellige former for kriminalitet.

Hvis personen har gjort noget, som for dig er utilgiveligt, skal du ikke nødvendigvis komme ham/hende i møde. Tilgivelse er noget, som først kan komme på bordet, hvis I formår at opbygge tilliden igen. Det gør I blandt andet ved at tale åbent om, hvad der er sket, og sammen finde ud af, hvordan den slags kan forhindres i fremtiden.

Ved utroskab

Drejer det sig konkret om utroskab, og ønsker du stadig at være sammen med din partner, kan I overveje at kontakte en parterapeut. En parterapeut kan hjælpe jer med at tale alt det svære igennem på en konstruktiv måde og støtte jer i at bygge tillid og parforholdet op igen.

Derudover kan det være en god idé, at I taler med din partners behandlingsansvarlige, så du kan få en forståelse af, hvordan sygdommen påvirker personens adfærd i den periode.

Mange med bipolar er plaget af bekymringer og tankemylder, som kan give søvnproblemer.

Når den, du er pårørende til, ikke kan sove, kan det være en god idé at tale om, hvad årsagen kan være. Fortæl personen, at det er almindeligt, og at det kan hjælpe at skrive de ting ned, han/hun tænker på, inden sengetid.

Motivér til at skabe en fast aftenrutine og et godt sovemiljø

Noget andet, personen kan gøre, er at have en fast aftenrutine, som kan hjælpe kroppen til at indstille sig på, at den nu skal sove. Hjælp derfor med at skabe et godt sovemiljø, hvor der ikke er noget, der irriterer ham/hende.

Derudover er det godt at undgå at drikke koffeinholdige drikke efter klokken 16. Koffein stimulerer centralnervesystemet og udskiller adrenalin, som har en opkvikkende effekt.

Søg professionel hjælp

Hjælper ingen af delene, så tal med personens læge eller behandlingsansvarlige. Måske kan søvnproblemerne afhjælpes ved hjælp af medicin, eller måske skal han/hun have hjælp af en psykolog til at ændre på sine tankestrukturer.

Inddrag desuden løbende kontaktpersonen eller lægen, så de ved, at der er udfordringer med søvnen. Søvnproblemerne kan bunde i, at medicinen giver uro, eller at der for en periode skal noget medicin til at hjælpe med søvnbesvær.

Hverdagens strukturer kan være svære at overskue for mennesker med bipolar lidelse. Uanset om man er i en manisk eller en depressiv periode.

Tal sammen om, hvordan personen bedst kan lide at blive hjulpet, før du søsætter en masse initiativer.

Foreslå for eksempel:

• Er det okay, at du minder personen om at få skrevet alt i kalenderen?
• Kunne det hjælpe at hænge en tavle op hjemme hos jer, hvor I får skrevet dagens gøremål ned?
• Skal I have en fast plads i hjemmet til mobil, pung og nøgler?
• Er der noget i jeres dagligdag, der med fordel kan sættes i faste rutiner og systemer?

Derudover kan I sammen undersøge, hvilke muligheder der findes for at få trænet kognitive færdigheder løbende. Drøft det gerne med behandlerne, som ofte kan guide jer til, hvad der er fornuftigt at gøre.

Det er naturligt, at du føler dig alene og mærker afsavn i de perioder, hvor personen har svært ved at være nærværende. Det sker typisk, hvis det er din partner, der er syg.

Når han/hun er i en stabil periode, så tal sammen om dit savn, dine behov og lyster. Det er helt naturligt at have lidt berøringsangst over for emnet. Man vil ofte ikke lægge pres på den, der er syg, og ens egne tanker og følelser ryger typisk i baggrunden. Det behøver de ikke, og det er vigtigt for jeres forhold, at I får talt om situationen.

Drejer det sig om dit parforhold, og er det for svært at løse derhjemme, så kontakt eventuelt en parterapeut, der kan hjælpe jer med at tale om det.

Har personen selvmordstanker, så tag kontakt til det professionelle behandlingssystem, som kan foretage en vurdering af situationens alvor.

Det kan for eksempel være hans/hendes praktiserende læge, vagtlægen eller fagpersonale på psykiatrisk akutmodtagelse. Hvis personen er i behandling, kan du også kontakte behandlingsstedet og informere dem om, at tilstanden er forværret.

Tal om selvmordstankerne

Når du har fået en professionel vurdering, skal du ikke være bange for at spørge ind til selvmordstankerne. Det er en myte, at det er farligt at tale med mennesker om deres selvmordstanker.

Ved at tale med personen om din bekymring, viser du omsorg, og ved at spørge ind får du mulighed for at hjælpe. Du viser også, at personen hos dig har et trygt sted, hvor han/hun kan dele sine tanker. Det øger sandsynligheden for, at personen rækker ud efter dig en anden gang, hvis tilstanden forværres, hvilket giver dig mulighed for at søge professionel hjælp i tide.

Kontakt Livslinien

Livslinien tilbyder hjælp og rådgivning til selvmordstruede og hjælper også pårørende.

I kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01 alle årets dage fra klokken 11-05.