Ret til hurtig udredning
Når man bliver henvist til et sygehus, har man ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det gælder både børn, unge og voksne. Hvis sygehuset i den region, din kære bor i, ikke kan leve op til udredningsretten, får din kære automatisk ret til udvidet frit sygehusvalg. I de tilfælde skal regionen undersøge, om andre regionsygehuse eller privathospitaler har kortere ventetid og derfor kan udrede din kære hurtigere. Sygehuset eller privathospitalet må ikke ligge i urimelig afstand til patientens bopæl.
Der kan være tilfælde, hvor der er behov for et særligt specialiseret team til at udrede, som kun findes enkelte steder i landet. Det kan desværre betyde, at retten til den hurtige udredning af praktiske og lægefaglige årsager ikke kan imødekommes. Hvis det ikke er muligt at udrede patienten inden for de 30 dage, har man ret til en plan for der videre udredningsforløb.
Formålet med en udredning er at afklare hurtigt, om der er behov for behandling, så den kan blive sat i gang.
En udredning består af forskellige ting alt efter, hvad man bliver henvist for. Den kan fx indeholde samtaler, spørgeskemaer, observationer og kliniske undersøgelser.
Tilfælde hvor udredningsretten ikke gælder
Der er tilfælde, hvor udredningsretten ikke gælder. Det kan fx være, hvis lægen af faglige grunde vurderer, at det på grund af din kæres helbredstilstand ikke er muligt at afklare, hvad han eller hun fejler, inden for 30 dage.
Det kan fx være aktuelt, hvis der er tale om komorbiditet (når man har mere end en sygdom). Når der er flere diagnoser på samme tid, kan både udredning og behandling i mange tilfælde blive mere kompleks. Det bliver det, fordi symptomerne ofte overlapper eller maskerer hinanden og dermed bliver det sværere for sundhedspersonalet at afgøre, hvilke lidelser der er på spil og hvilken, der er den primære.
Det kan også være, din kære er i en tilstand, hvor det bliver vurderet, at han eller hun skal stabiliseres med medicin, før man kan komme videre med en udredning.
Udredningsretten gælder fx heller ikke, hvis patienten selv har udskudt en tid, eller hvis han eller hun har accepteret ventetiden fx på grund af et ønske om et specifikt sygehus.
Ventetid på behandling
Når din kære er færdig med udredningen og har fået endelig besked om, hvad han eller hun fejler, er det en rettighed, at behandlingen skal gå i gang inden for 30 kalenderdage, hvis det er et behandlingstilbud på hospitalet. Den rettighed gælder både børn, unge og voksne. Går behandlingen ikke i gang, har din kære ret til udvidet frit sygehusvalg.
I regner de 30 kalenderdage fra den dato, hvor hospitalet enten
- har modtaget lægens henvisning til behandling
eller
- har informeret din kære om, hvad han eller hun fejler
Og frem til den dag, hvor din kære har fået tid til behandling.
Hvis hospitalet ikke kan tilbyde din kære behandlingen inden for de 30 kalenderdage, skal de tilbyde ham eller hende behandling på et andet offentligt eller privat hospital, som de har en aftale med, hvis det er fagligt muligt.
Det er værd at vide, at der også her kan være undtagelser. Det kan for eksempel være, at din kære har brug for en specialbehandling, som ikke tilbydes særlig mange steder. Derfor kan I være nødt til at holde fast i den dato, I er blevet tilbudt oprindeligt, selvom der går længere tid end de 30 kalenderdage.
Ret til at vælge et andet offentligt sygehus (frit sygehusvalg)
Når din kære er henvist til udredning eller behandling, har han eller hun ret til frit at vælge mellem alle offentlige sygehuse. Hvis din kære vil benytte sig af frit sygehusvalg, skal hans eller hendes læge vide det, så vedkommende kan sende henvisningen til det rette sygehus. Det kan være relevant, hvis I fx er en familie med et voksent barn, der er syg, og I ikke bor i samme region normalt, men under sygdomsforløbet har jeres voksne barn boende.
Der vil dog være situationer, hvor din kære ikke kan benytte sig af det frie sygehusvalg. Det er blandt andet, hvis han eller hun har en diagnose, som kræver et specialiseret behandlingstilbud, som ikke er tilgængeligt alle steder. Det kan også være, hvis den afdeling, din kære ønsker, har for lang venteliste og dermed ikke kapacitet til at hjælpe.
Ret til at vælge et privathospital (udvidet frit sygehusvalg)
Hvis din kære ikke bliver tilbudt udredning eller behandling på et offentligt sygehus i den region, han eller hun bor i, eller på de sygehuse, som regionen har en aftale med, inden for tidsfristerne, så har din kære ret til at blive udredt eller behandlet på et privathospital. Det gælder kun de private hospitaler, som regionen har en aftale med (aftalesygehuse). Det hedder udvidet frit sygehusvalg. Rettigheden gælder både børn, unge og voksne.
Du kan finde relevante aftalesygehuse her.
Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg. Det gælder fx, hvis privatsygehuset ikke har den nødvendige ekspertise ift. Din kæres behov, hvis privathospitalet har en længere ventetid end sygehuset i din kæres region, eller hvis din kære selv vælger at udsætte sin udredning og behandling.
Oplysningspligten ved henviste patienter
Oplysningspligten har til formål at sikre, at patienter hurtigt får information om deres rettigheder.
Efter sygehusbekendtgørelsens § 12, stk. 1 skal regionens sygehus senest 8 dage efter, at de har modtaget en henvisning eller har udredt en patient, blandt andet oplyse patienten om:
- Dato og sted for undersøgelse eller behandling
- Patientens ret til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg
- Ventetiden på den diagnostiske undersøgelse, udredning eller behandling
- At patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst, hvor mange undersøgelser, udredninger og behandlinger, det enkelte sygehus foretager
- Tilbud og viderehenvisning af patienten til et andet sygehus
- Om patienten kan tilbydes udredning inden for 30 dage
- Om patienten kan tilbydes behandling inden for 30 dage
Hvad kan man som pårørende gøre i ventetiden?
Ventetiden kan være lang og udfordrende. Det kan være svært som pårørende at være i situationen og være vidne til ens kære, som har brug for hjælp. Her kan du få råd til, hvad du kan gøre i ventetiden enten inden udredningen eller behandlingen starter.
Søg hjælp ved forværring
Oplever I en forværring og er du som pårørende nervøs for at stå med ansvaret, så kontakt den psykiatriske akutmodtagelse. De kan afgøre, om din kære har brug for at blive indlagt akut her og nu. Men de kan også rådgive dig i, hvad du kan gøre, når I tager hjem, hvis din kære ikke bliver tilbudt en indlæggelse. Hvis du er for bekymret for at stå med ansvaret, når I kommer hjem fra akutmodtagelsen, og ikke føler dig i stand til at være der for personen, så del den bekymring med personalet.
Du kan også ringe til den afdeling, din kære er henvist til, hvis du oplever forværring i symptomerne. Her kan du fortælle om din kæres tilstand, dele dine bekymringer og give udtryk for behovet for hjælp. Hvis du har samtykke fra din kære, må personalet gerne tale med dig om hans eller hendes specifikke situation. Har du ikke samtykke, må personalet ikke dele noget om din kære med dig, men de må gerne modtage viden fra dig og bruge det i deres arbejde med patienten.
Skriv ned
Det kan være en god ide, hvis I i fællesskab skriver de ting ned, I oplever, som kan være relevante for udredningen. Det kan være symptomer, varighed og sværhedsgrad, konkrete udfordringer i hverdagen, hvad der er svært at klare eller mestre for din kære m.m. På den måde er I forberedt på kommende lægesamtaler.
Bak op om daglige rutiner
Hjælp din kære med at bevare eller skabe daglige rutiner. Det gælder fx søvn, kost og motion. At få dækket de helt basale behov kan være gavnligt for enten at undgå forværring eller forsøge at holde sig stabil. Alle dele har en indvirkning på ens sindstilstand. Du kan som pårørende fx handle ind og lave mad, og du kan tage initiativ til gåture ude i naturen.
Få hjælp og støtte som pårørende
Bekymringer og svære tanker kan fylde meget, når man er pårørende. Derfor kan det være gavnligt at søge fællesskaber med ligesindede eller få rådgivning af professionelle, der kan forstå, hvad du går igennem. Bedre Psykiatri tilbyder både samtalegrupper og professionel telefonisk rådgivning. Begge dele er gratis at benytte sig af. Det er også muligt at gå til egen læge og få en henvisning til en psykolog, så du som pårørende også får bearbejdet det, du går igennem.
Derudover har alle regioner en PsykInfo, som I kan søge vejledning hos. Det gælder både for dig som pårørende og for din kære, som er syg. Du kan finde kontaktoplysningerne på din regionale PsykInfo på Google.
Opsøg viden
Det er en god ide at opsøge viden om den sygdom eller udviklingsforstyrrelse, som din kære har. Viden kan være med til at skabe forståelse og mindske frustrationer for dig som pårørende.