ADHD er en medfødt neuropsykiatrisk lidelse, som påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau. Ens hjerne udvikler sig anderledes end hos mennesker uden ADHD. ADHD står for Attention Deficit/Hyperactive Disorder.
Hvem får ADHD?
ADHD er en af de mest udbredte diagnoser blandt børn og unge i Danmark. Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med ADHD er næsten fordoblet de seneste 10-15 år. Der er ikke tegn på, at flere reelt har ADHD – blot at der er større bevidsthed omkring diagnosen, så flere søger udredning og hjælp.
De første tegn på ADHD viser sig typisk tidligt i livet, men den neuropsykiatriske lidelse konstateres ofte først, når personen med ADHD skal klare flere ting på egen hånd.
Hvad er symptomerne på ADHD?
Graden af symptomerne kan komme til udtryk på forskellig vis afhængig af personen. Kernesymptomerne er:
- Udfordringer med regulering af opmærksomhed (svært ved at fastholde og bevare koncentrationen, let at aflede, glemsom, svært ved planlægning og overblik)
- Hyperaktivitet (motorisk uro, indre uro og rastløshed, tankemylder, skifter rundt mellem aktiviteter)
- Vanskeligheder med styring af impulsivitet (taler meget og afbryder samtaler, har svært ved at vente på tur eller er utålmodig, meget impulsstyret i sine handlinger)
Det er værd at nævne, at man godt kan koncentrere sig, når man har ADHD. Udfordringen kan ligge i at rette opmærksomheden hen, hvor den skal være og bruges. Opmærksomheden bliver nemlig nemt påvirket af indre og ydre stimuli.
Derudover ses det ofte også hos mennesker med ADHD, at reguleringsevnen generelt kan være udfordrende. Udover ved opmærksomheden ses det også ved at mærke og handle på fx træthed, sult og tørst, og at det er svært at energiforvalte i løbet af dagen.
Ofte er der også mange ting, man er god til, når man har ADHD. Mange oplever at være idérige og gode til at tænke kreativt, opleve et givende hyperfokus, når de arbejder med noget, der rammer deres interesse og at være imødekommende, energiske og sætte gang i ting.
Komorbiditet
Komorbiditet handler om, at man har flere diagnoser på samme tid. Nogle mennesker med ADHD kan opleve at få andre udfordringer – det kan fx være sygdomme (komorbiditet), selvskade eller misbrug (dobbeltdiagnose). Det sker oftest, hvis man diagnosticeres sent i livet, og derfor ikke har fået tilstrækkelig hjælp i barn- og ungdommen til at forstå sig selv og lære at navigere i ens udfordringer.
Derudover ses der oftere komorbiditet hos kvinder end hos mænd. Det er fordi symptombilledet ofte ser anderledes ud hos kvinder, og derfor opdages ADHD’en ofte senere. Når man diagnosticeres sent i livet, kan man have oplevet udfordringer, fordi hverken en selv eller ens omgivelser har forstået ens udfordringer.
Udfordringer både for børn og voksne
Symptomerne kan give en række udfordringer – blandt andet i skolen, på job og i familielivet. Hos en del vil symptomerne aftage med tiden, men hos cirka halvdelen følger de med ind i voksenalderen og opfylder fortsat kriterierne for at stille diagnosen ADHD (kilde: Sundhed.dk).
De fleste voksne med ADHD lærer at kompensere for deres vanskeligheder i dagligdagen. Dog vil mange opleve at dette forstyrres, så snart de ydre rammer ændrer sig, og der stilles nye krav til personen – og den omstilling kan være svær. Den ydre hyperaktivitet vil ofte aftage i takt med alderen, og kan i stedet blive en indre hyperaktivitet. Skiftet behøver altså ikke at betyde, at man ikke fortsat har vanskeligheder som voksen.
Hvad er årsagen til ADHD?
ADHD opstår på grund af en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin rundt i hjernen. Det gør, at hjernecellerne ikke kan kommunikere ordentligt sammen.
ADHD skyldes altså en biologisk forstyrrelse i den del af hjernen, der styrer vores opmærksomhedsevne, motoriske aktivitet og impulsivitet. Derfor har mennesker med ADHD blandt andet vanskeligt ved at tage initiativ, planlægge, overskue og gennemføre specifikke handlinger og aktiviteter.
Forskning peger på, at ADHD er arveligt, og det ses ofte, at flere i samme familie have diagnosen. Der er desuden tegn på, at årsagen til ADHD også kan findes i faktorer som tidlig fødsel og lav fødselsvægt.
Hvad er behandlingsmulighederne for ADHD?
Erfaringer viser, at børn og unge med ADHD oplever størst effekt af en kombineret psykologisk og pædagogisk indsats. Medicinsk behandling kan være gavnligt for nogle – både alene og sammen med den psykologiske indsats.
Et vigtigt element for at få det bedre er desuden at have god støtte omkring sig. Jo mere støtte personen med ADHD får, desto nemmere er det at have et godt og normalt fungerende hverdagsliv. Det kan psykoedukation hjælpe med. Psykoedukation er undervisning om psyken. Det kan være med til at give en forståelse for diagnosen og de vanskeligheder, man har og har haft gennem livet. Desuden får man værktøjer til, hvordan man kan navigere i hverdagen og ens omgivelserne. Psykoedukation er relevant for både pårørende og den med diagnosen.
Hvad er ADD?
Diagnosen ADD kaldes af og til for den stille ADHD, fordi ADD ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet i modsætning til ADHD.
Ved ADD er uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder i højere grad det tydeligste symptom, og ADD kan derfor give udfordringer med at opretholde et passende tempo og energiniveau i hverdagen.