Et godt samarbejde begynder med, at I taler om, hvordan I gerne vil arbejde sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvor meget tid kan I hver især lægge i arbejdet? Hvordan fordeler I opgaverne, og hvordan træffer I beslutninger?

Det kan være en fordel at tale åbent om forventningerne, inden der opstår misforståelser. Husk også, at frivilliges tid og overskud kan ændre sig undervejs. Det skal være muligt at sige til og fra uden dårlig samvittighed. Prøv fx at tale om:

• Hvad motiverer os til at være med i bestyrelsen?
• Hvad vil vi gerne opnå sammen i år?
• Hvor meget tid og ansvar kan vi hver især realistisk påtage os?
• Hvordan hjælper vi hinanden, hvis en opgave bliver for stor?

Saml gerne jeres aftaler i en forretningsorden, som I løbende kan vende tilbage til.

I en bestyrelse er der mange forskellige opgaver. Nogle har lyst til at tage ansvar for planlægning og koordinering, mens andre helst vil bidrage med konkrete aktiviteter eller praktiske opgaver.

Prøv at fordele opgaverne efter både kompetencer, interesser og tid. Det er ikke nødvendigvis den samme person, der skal tage ansvar hver gang, og det er vigtigt, at ansvaret ikke samler sig hos for få.

Lav gerne en enkel oversigt over opgaver, ansvarlige og deadlines. Så bliver det tydeligere, hvem der gør hvad, og lettere at hjælpe hinanden, når der er behov for det.

Husk at anerkende de små og store bidrag. Det gør en forskel at opleve, at ens indsats bliver set og værdsat – uanset om man har arrangeret et stort foredrag eller sørget for kaffe og stole til et møde.

Se eksempel på en samlet opgaveliste under 5 gode råd til opstart.

En velfungerende bestyrelse behøver ikke altid være enig. Tværtimod kan forskellige erfaringer og synspunkter være en styrke, når I skal finde de bedste løsninger.

Det kræver, at alle får mulighed for at komme til orde, og at I møder hinandens perspektiver med nysgerrighed og respekt. Prøv at lytte færdig, før I svarer, og vær opmærksom på, om nogle fylder mere i samtalen end andre.

Når I er uenige, kan I undersøge, hvad uenigheden handler om: Har I forskellige mål, forskellige forståelser af opgaven eller blot forskellige forslag til, hvordan den skal løses?

I behøver ikke være enige om alt for at samarbejde godt. Det vigtigste er, at I kan drøfte uenigheder på en ordentlig måde og finde en vej videre sammen.

Misforståelser, frustrationer og perioder med lavt overskud kan opstå i alle bestyrelser. Det afgørende er, hvordan I håndterer dem.

Hvis noget ikke fungerer, så tag det op på en respektfuld måde, mens der stadig er mulighed for at finde en løsning. Undgå at lade irritationer vokse eller tale om problemerne med alle andre end dem, det handler om.

Det kan være en hjælp at beskrive, hvad I konkret oplever, og hvad I har brug for fremadrettet, frem for at placere skyld.

Hvis en konflikt er svær at løse internt, så kontakt jeres organisationskonsulent for at få sparring og hjælp.

Kontakt organisationskonsulenten.

Frivilligt arbejde skal give mening, men det skal også kunne hænge sammen med resten af livet. Arbejde, familie, helbred og andre forpligtelser kan betyde, at man i perioder har mindre tid eller overskud. Det gælder ikke mindst for os pårørende.

Skab derfor en kultur, hvor det er naturligt at sige fra, bede om hjælp og justere sine opgaver. Tal løbende om arbejdsbelastningen, og vær opmærksomme på, om nogen tager mere ansvar, end de egentlig har mulighed for.

Hvis man i en periode er pårørenderamt, syg eller andet, så overvej muligheden for at tage orlov. Det kan være bedre både for den enkelte og for bestyrelsens samarbejde, at der er klare forventninger til indsatsen.

En bestyrelse, der tager hensyn til den enkeltes situation, har bedre forudsætninger for at bevare både motivationen og fællesskabet på længere sigt.

Bestyrelsesmøderne er et oplagt sted at styrke samarbejdet. Dagsordener og referater hjælper jer med at holde styr på opgaver og beslutninger, men det er også vigtigt at give plads til at tale om, hvordan I har det med arbejdet.

I kan fx begynde eller afslutte et møde med en kort runde, hvor alle får mulighed for at fortælle, hvordan det går, og om der er noget, de har brug for hjælp til.

Sæt også tid af til at evaluere samarbejdet med jævne mellemrum. Hvad fungerer godt? Hvad skal vi gøre mere eller mindre af? Er opgaverne fordelt hensigtsmæssigt? Små, tilbagevendende samtaler kan gøre det lettere at opdage udfordringer i tide og fastholde det, der fungerer.

Når nye medlemmer kommer ind i bestyrelsen, er det vigtigt, at de føler sig velkomne og får en god introduktion til arbejdet.

Fortæl om lokalafdelingens aktiviteter, værdier og arbejdsgange. Gør det tydeligt, hvilke opgaver der følger med de forskellige roller, og hvem man kan spørge om hjælp.

Giv nye medlemmer mulighed for at lære arbejdet at kende i et tempo, hvor de kan følge med. Spørg også ind til deres interesser og idéer, så de får mulighed for at bidrage med det, de er gode til.

En god introduktion handler ikke kun om at overlevere information. Den handler også om at blive en del af et fællesskab.

Det gode samarbejde handler for de fleste også om at have det godt med hinanden og kunne tale om andet end lige netop det, der har med bestyrelsen og aktiviteterne at gøre.

Mange holder sommerafslutning, julefrokost, nytårskur eller en anden hyggelig social aktivitet for bestyrelsen og for de frivillige, der er tilknyttet. Det behøver ikke være stort eller dyrt. En fælles middag, en gåtur, en kop kaffe eller en hyggelig aften kan give plads til de samtaler, der ikke altid er tid til på et bestyrelsesmøde.

Det sociale fællesskab er ikke bare en ekstra aktivitet ved siden af bestyrelsesarbejdet. Det kan være en vigtig investering i trivslen og i lysten til at fortsætte samarbejdet.

Husk, at I kan søge økonomisk støtte hos ISOBRO til sociale aktiviteter for bestyrelsen. Læs mere om mulighederne.