Hvad er komorbiditet?
Begrebet komorbiditet bruges, når der er tale om en situation, hvor en person har to eller flere diagnoser samtidig. Inden for psykiatrien forekommer komorbiditet ofte. For eksempel er det ikke usædvanligt at se angst, depression og OCD eller ADHD og angst sameksistere. Lidelserne kan påvirke hinanden indbyrdes og både maskere og forstærke symptomer.
Et mere komplekst sygdomsbillede
Når der er tale om flere diagnoser samtidig, bliver både udredning, sygdomsforløb og behandling ofte mere kompleks. Det gør det, fordi symptomerne ofte overlapper eller maskerer hinanden. Det kan gøre det sværere for sundhedspersonalet at afgøre, hvilken eller hvilke lidelser, der er på spil, og hvilken der er den primære. Derudover kan symptomerne på én lidelse blive forværret af en anden lidelse. Det gør, at man ofte har brug for flere undersøgelser og samtaler i udredningen for at skabe et tydeligt billede af, hvad der er på spil, og hvor og hvordan man først skal sætte ind i behandlingen.
Behandling ved komorbiditet
Behandlingsplanen kan blive mere kompleks, fordi flere lidelser kræver forskellige former for behandling. Og det er ikke altid, at de forskellige behandlingsformer passer godt sammen. Fx kan medicin mod én sygdom have bivirkninger, der forværrer symptomerne på en anden lidelse. Komorbiditet ses ofte i psykiatrien. Det positive ved dét er, at personalet har meget erfaring med behandlingen af komorbide tilstande. Når man behandler flere psykiatriske diagnoser samtidig, kan det betyde, at der muligvis er behov for hyppigere opfølgninger end ved enkeltstående diagnoser og eventuelt flere skift i medicinske præparater, før man finder den rette kombination.
Hyppige kombinationer af diagnoser
Komorbiditet forekommer på tværs af mange diagnoser. Dog er der nogle kombinationer, som ses oftere end andre. Her kan du læse nogle eksempler:
- Depression og angst: En meget almindelig kombination.
- ADHD og angst/depression: Børn og voksne med ADHD har ofte en forhøjet risiko for at udvikle andre psykiatriske lidelser. Det kan for eksempel være angst og depression.
- Spiseforstyrrelser og angst: Mange med fx anoreksi eller bulimi lider ofte samtidig af angst.
Hvad kan man som pårørende gøre?
- Søg viden: Jo mere man som pårørende ved om de enkelte diagnoser og deres samspil, jo bedre kan man støtte sin kære.
- Vær opmærksom på forværring eller ændringer: Komorbiditet kan gøre det sværere at vurdere, om en person har tilbagefald eller oplever bivirkninger af behandlingen. Husk på at diagnoser ikke nødvendigvis er statiske. Nye sygdomme kan opstå i takt med, at sygdomsbilledet udvikler sig, at behandlingen begynder at virke eller der sker ændringer i livssituationen. Derfor kan du som pårørende være en stor hjælp ved at være opmærksom på nye symptomer eller ændringer i adfærden. De ændringer kan indikere, at der er brug for en revurdering af diagnoser eller behandlingsplanen. Derudover er det også værd at nævne, at somatiske lidelser kan blive overset, når der er en psykisk sygdom til stede – og omvendt. Som pårørende kan det være vigtigt at være bevidst om denne risiko. På den måde kan du som pårørende støtte din kære i at få anerkendt hele sit sygdomsbillede.
- Inkludér behandlerne: Det er altid, og især med et komplekst sygdomsbillede, vigtigt at have en åben, ærlig og vedvarende dialog med din kæres behandlingsansvarlige. Som pårørende er du ofte den, som først observerer en udvikling hos din kære. Hvis din kære har svært ved at mærke eller udtrykke, hvordan det går, er du som pårørende også den, der kan være behjælpelig med at få det formidlet.