“Vil mit raske barn komme til at lide under, at hendes søskende hele tiden skal indlægges på det psykiatriske akutafsnit?”
“Hvordan sørger jeg for at passe på min datter, når hendes bror får størstedelen af mit fokus?”
“Gør jeg det i det hele taget godt nok i mit forældreskab?”
Som forælder til et barn med en psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse bekymrer du dig måske om, hvordan du kan give dit barns søskende de bedste forudsætninger for at klare sig i livet. Eller hvordan du styrker barnets modstandsdygtighed, når det vokser op som søskende til et barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
Svaret på de spørgsmål findes i begrebet ‘beskyttende faktorer’.
I denne artikel får du svar på, hvad beskyttende faktorer er, og hvilke fire store misforståelser der findes om børns (mis)trivsel, når deres søskende har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
Hvad er beskyttende faktorer?
Kort fortalt stammer begrebet ’beskyttende faktorer’ fra udviklingspsykologien og pædagogikken. Det dækker over alt det, der hjælper børn til at trives og klare udfordringer, selvom han eller hun lever under svære vilkår.
En beskyttende faktor er med andre ord det, der giver barnet energi, selvtillid og tryghed i hverdagen. Det kan være alt fra en fritidsinteresse eller gode venner til en nabo eller en pædagog i fritidsklubben, som dit barn har et særligt godt forhold til.
Men begrebet bliver nogle gange brugt på en måde, der får det til at lyde som én lang tjekliste, du skal leve op til. Som om et barns liv helst skal være fyldt med gode bedsteforældre, fritidsinteresser, søde naboer og en engageret lærer på én gang. Og ellers vil barnet få store udfordringer og begynde at mistrives.
Men sådan forholder det sig ikke. Forhåbentlig kan du i stedet bruge faktorerne som en kilde til inspiration frem for endnu en grund til dårlig samvittighed.
Myte 1: Du skal sørge for, at dit barn har alle typer beskyttende faktorer i sit liv på samme tid
Ikke sandt!
Den mest udbredte misforståelse er, at et barn skal have adgang til stort set alle former for beskyttende faktorer for at trives: forældre, søskende, bedsteforældre, tætte kusiner, naboer, en fritidsinteresse, det mestrer og går op i, og en lærer, der virkelig ser barnet, på samme tid.
Sådan ser virkeligheden sjældent ud. De fleste børn har kun to til fem faste holdepunkter fra listen i deres liv – ikke ti. Og det er helt okay.
Der findes intet facit for, hvor mange beskyttende faktorer et barn skal have. Det, der betyder noget, er, om barnet føler sig set og anerkendt i de relationer, det rent faktisk har. Om det føler, at det har fællesskaber, mennesker eller fritidsinteresser, hvor han eller hun føler, at det hører til. Det er de følelser, der kan være et beskyttende værn mod mistrivsel.
Myte 2: Fritidsinteresser er den vigtigste beskyttende faktor
Passer ikke!
Fritidsinteresser er ofte det første, folk nævner, når snakken falder på beskyttende faktorer – og det er der en god grund til:
En fritidsinteresse er noget, mange familier i udgangspunktet har adgang til, og en hobby kan give børn en oplevelse af at kunne noget, have en stærk identitet og høre til et fællesskab.
Men en fritidsinteresse er ikke vigtigere end andre former for beskyttende faktorer.
Gode relationer til forældre, søskende, bedsteforældre eller en engageret lærer vejer lige så tungt.
Adgangen til fritidsaktiviteter, er desuden meget forskellig fra familie til familie, så det er vigtigt ikke at gøre fodbold eller ballet til en målestok for, om ens barn har det godt nok.
Myte 3: Jo flere beskyttende faktorer, desto bedre
Ikke helt korrekt.
Det er en naturlig tanke, at flere beskyttende faktorer må være bedre end få. Men i en presset hverdag kan jagten på at holde fast i det hele – ridning, spejder, håndbold og faste besøg hos venner og familie – blive en belastning i sig selv.
Nogle gange er det bedre at vælge én ting og holde fast i den end at forsøge at bevare alle arenaer på samme tid.
Derfor kan I forsøge jer med at vælge det, der betyder mest for jeres barn lige nu. Læg energien der i stedet for at sprede den tyndt ud over mange forskellige arenaer, relationer og aktiviteter.
Myte 4: Der findes ét rigtigt svar på, hvad der virker
Ikke korrekt!
Beskyttende faktorer er individuelle – præcis som risikofaktorer er det. Det, der er en stor beskyttende faktor for ét barn, behøver ikke gøre den store forskel for et andet.
Nogle børn har brug for forudsigelige rutiner. Andre trives bedst med en enkelt voksen uden for familien, de kan læne sig op ad. Derfor giver det ikke mening at sammenligne jeres familie med andres.
Spørgsmålet er ikke, om I har de “rigtige” beskyttende faktorer, men om I er nysgerrige på, hvad der rent faktisk virker for netop jeres barn.
Det kan altså være en god idé at udforske, hvilke muligheder der allerede findes i barnets liv og om I kan styrke dem, sammen med barnet.
Har dit barn ikke en bedsteforælder, som det har tæt kontakt med i dagligdagen, har det måske en god dansklærer. Og så er det måske dét, I skal bygge videre på.
Hvad er risikofaktorer?
Risikofaktorer er det modsatte af beskyttende faktorer.
Hvor beskyttende faktorer er alt det, der hjælper et barn til at trives, er risikofaktorer alt det, der gør, at et barn er i højere risiko for at mistrives og at få udviklingsmæssige problemer senere i livet. De beskyttende faktorer beskytter mod de negative konsekvenser af risikofaktorer.
For eksempel kan risikofaktorer være, at:
- en forælder har det svært
- en søskende har en psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse
- en forælder ikke er en del af barnets liv
- at barnet bliver udsat for mobning.
Det kan også være tidlige traumer eller stressende livsbegivenheder, vold eller misbrug i hjemmet eller et forældreskab, hvor barnet ikke får den nødvendige støtte og vejledning.
Risikofaktorer og beskyttende faktorer hænger uløseligt sammen, men de kan ikke altid fjernes eller ombyttes med hinanden. Man kan for eksempel ikke ændre på, at en søskende har en diagnose – det vil altid være en risikofaktor for de andre børn i familien.
Men man kan styrke de beskyttende faktorer omkring barnet, så de opvejer noget af det, der er svært. Og ligesom beskyttende faktorer er risikofaktorer individuelle: to søskende i samme familie kan være påvirket af vidt forskellige risikofaktorer, selvom de vokser op i samme hjem.