Hvad er AuDHD?
AuDHD er ikke en diagnose. Det er en betegnelse, der bruges om mennesker, som både har autisme og ADHD.
Kombinationen er langt fra sjælden. Alligevel var det i mange år ikke muligt at få begge diagnoser samtidig. Det har præget både forskningen og den kliniske forståelse, og derfor ved vi stadig mindre om kombinationen, end man kunne ønske.
Man kan med fordel se AuDHD som én hjerne og én samlet profil – ikke som to diagnoser lagt oven i hinanden. Profilen kan have behov, der trækker i hver sin retning, og den ser forskellig ud fra menneske til menneske.
Modsætninger, der hænger sammen
Mange pårørende oplever, at deres kære med AuDHD fx kan:
- Have brug for forudsigelighed og samtidig søge det nye
- Have brug for fast struktur og samtidig have svært ved selv at skabe den
- Fordybe sig i timevis i noget meningsfuldt, men ikke komme i gang med en simpel opgave på fem minutter
- Holde af at være sammen med andre, men have brug for lang tid til at komme sig bagefter.
Modsætningerne er ikke et problem, der skal løses. De er en del af profilen. Forståelsen for det, kan gøre det nemmere at møde adfærden.
Det er altså vigtigt at skelne mellem behovene i sig selv og de vanskeligheder, der kan opstå, når de ikke bliver imødekommet. Har din kære et behov for forudsigelighed, men også et behov for variation, så er det ikke et spørgsmål om enten-eller. Her skal man hellere se på, hvilke dele af en situation, der skal være forudsigelig, og hvornår der så er behov for fleksibilitet. Det kan være, din kære har behov for at kende rammerne for dagen, men samtidig have frihed til selv at vælge indholdet.
Der er ikke én løsning, som altid virker. Men det du som pårørende altid kan gøre, det er at være nysgerrig i den konkrete situation og vide, at ét behov ikke ophæver det andet.
Opmærksomhed og skift
Mange med autisme har en dyb og smal opmærksomhed. Forestil dig at kigge gennem papirrøret fra en køkkenrulle: Du ser mange detaljer inden for et afgrænset felt. Det kan give ro at fokusere smalt, men det koster meget energi at skifte fokus.
ADHD-opmærksomheden styres i højere grad af interesse, relevans og spænding. Den kan være intens og springe fra det ene til det andet. Tankerne kan køre i flere spor på én gang. Bevægelse og spænding kan hjælpe med at samle fokus.
Ved AuDHD kan begge dele være til stede. Ens evne til at fastholde, skifte og rette opmærksomhed kan variere fra situation til situation. Her spiller interesse, aktivering, belastningen og situationens krav ind.
Som pårørende kan du være nysgerrig på, hvad der kan hjælpe i den konkrete situation. Det kan fx være at give tid til overgange, mindske konkurrerende sanseindtryk eller give mulighed for sensorisk regulering (som fx bevægelse).
Kommunikation
Den måde, et menneske med AuDHD er opmærksom på (som beskrevet i foregående afsnit), kan også præge kommunikationen. Den dybe opmærksomhed kan gøre det, man siger, detaljeret og præcist. Den springende opmærksomhed kan gøre, at samtalen hopper fra det ene emne til det andet, fordi tankerne hurtigt ser nye sammenhænge. Begge dele kan være til stede i den samme samtale. Måske oplever du, at din kære forklarer noget meget grundigt og præcist, men også hopper fra emne til emne. Det hænger sammen med opmærksomheden: Nogle gange går den i dybden. Andre gange ser den hurtigt nye sammenhænge.
Nogle med AuDHD-profilen kigger væk eller har noget i hænderne, når de lytter. Det kan ligne manglende interesse. Men for mange bliver det netop lettere at tage informationen ind, fordi fokus bliver mere samlet. Og det er helt fint, at din kære gør sådan. Faktisk er det en positiv ting, at man finder en metode, der virker for én.
Hvor let det er at kommunikere, afhænger også af overskuddet. Er din kære træt eller overbelastet, kan det blive svært at finde ordene, at vente på sin tur i samtalen eller at tale overhovedet. Her kan en sms være lettere end en samtale. Det kan også hjælpe din kære, at han eller hun får mere tid til at svare.
Nogle studier peger på, at misforståelser især opstår, når mennesker, der kommunikerer forskelligt, taler sammen. Autister og ikke-autister kommunikerer hver især lige godt med deres egen gruppe. Men der opstår flere misforståelser, når de to grupper taler sammen. Det handler altså ikke om, at den ene part mangler noget – man gør det bare forskelligt. Men det kan gøre en forskel, at I sammen finder ud af, hvilke måder kommunikation fungerer for jer. For dig som pårørende kan det også være gavnligt at være nysgerrig på egne fortolkninger. Det som du pr. Automatik måske fortolker som manglende interesse eller situationsfornemmelse er ikke nødvendigvis din kæres intentioner. At få en anden forståelse som pårørende kan være det, som ændrer oplevelsen af din kæres kommunikation for dig, uden at din kære behøver ændre adfærd.
Tilpasningen bør gå begge veje og det er ikke alene din kære med AuDHD, der skal lære at kommunikere på den måde, som omgivelserne forventer. Det er også omgivelsernes ansvar at møde ens kære.