Har dit barn en bror, søster eller forælder, der har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse som ADHD eller autisme?
Så gør det en reel forskel, hvem der er omkring barnet i hverdagen.
Her får du viden om, hvorfor netværk – også uden for hjemmet – betyder så meget for børns trivsel. Du får også konkrete råd til at styrke det.
Hvad er beskyttende faktorer?
En beskyttende faktor er alt det, der giver dit barn energi, glæde og selvtillid og som hjælper barnet med at trives, selvom det har det svært. Det kan for eksempel være relationer, fritidsinteresser eller at være en del af gode fællesskaber i skolen.
Beskyttende faktorer fungerer som et værn mod mistrivsel, fordi de styrker barnets identitets- og mestringsfølelse. Det er nemlig de elementer i barnets hverdag, der gør, at barnet føler sig set og anerkendt og oplever meningsfuldhed.
Eksempler på beskyttende faktorer:
Netværk uden for familien
Naboer, lærere, pædagoger, trænere, socialrådgivere og andre voksne, barnet møder i hverdagen, kan gøre en stor forskel, hvis den helt nære familie omkring barnet er presset af at tage sig af søster eller bror.
At trives i skolen og gode fællesskaber
Går dit barn fast i skole, giver det en fast, genkendelig ramme i hverdagen. Desuden kan det at være en del af sunde fællesskaber i klassen, parallelklassen eller på andre årgange være med til at støtte barnet.
Gode venskaber
En ven, barnet kan være sig selv sammen med, uden at det handler om bror eller søster derhjemme. Venskaber giver barnet en identitet ud over rollen som pårørende.
Positive relationer i familien
Familien er barnets fundament. Ofte er en eller begge forældre de primære omsorgspersoner, men søskende, bedsteforældre og øvrig familie tæller også med.
Fritidsinteresser
For eksempel at gå til fodbold, spejder, ballet eller musik. Denne beskyttende faktor kræver ressourcer i form af tid og penge, så ikke alle familier har mulighed for at give barnet det tilbud – og det er helt okay. Det kan også være andre faste aktiviteter, man gør kontinuerligt, for eksempel en børnegruppe eller skovture sammen, så barnet har et afbræk i hverdagen at glæde sig til.
Hobbyer
Der er ingen grænser for, hvad der kan betegnes som en hobby. En hobby skal blot skabe glæde og bidrage til, at barnet trives. Hvis det involverer skærm, skal det doseres efter barnets alder, og man skal være opmærksom på de risici, der er online.
Faste rutiner
For eksempel at spise morgenmad sammen hver dag eller gå en tur sammen hver fredag. Gentagelserne gør, at barnet oplever en sammenhæng og rytme.
Det gælder for os alle sammen, at beskyttende faktorer kan være med til at gøre os modstandsdygtige, hvis vi befinder os i en svær livssituation. Men det er endnu vigtigere for børn, fordi de stadig er under udvikling. Det betyder, at de har særlig brug for faste holdepunkter i en hverdag, der i forvejen kan føles urolig.
En af de vigtigste beskyttende faktorer er netværket omkring barnet.
Forældrene er som udgangspunkt tættest på barnet. Men der er flere lag af relationer omkring barnet, som hver især kan have stor betydning – det viser modellen herunder.
Hvad er relationscirklen?
Fagfolk, der arbejder med børn som pårørende, bruger ofte en model til at gøre netværket konkret. Den kaldes ‘relationscirklen’.
Modellen kortlægger specifikt netværket omkring barnet. Den er altså ikke et redskab til at få overblik over beskyttende faktorer i bred forstand. Men den viser de allervigtigste beskyttende faktorer: Relationerne.
Inderst er forældre, søskende og eventuelle stedforældre – barnets tætteste og mest stabile fundament. Næste ring er den øvrige familie, som bedsteforældre, mostre, fastre, onkler, kusiner og fætre. Yderst er de øvrige voksne og børn, dit barn møder i hverdagen, for eksempel lærere, pædagoger, venner, naboer og trænere.
Alle relationerne kan gøre en afgørende forskel for et barn med en bror eller søster, der har en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Både dem inde i cirklens kerne, men også dem i det yderste lag.
Pointen med modellen er ikke at fylde alle ringene ud. Den er et redskab til at få overblik over, hvilke relationer der allerede er omkring jeres barn.
Nogle få holdepunkter er nok
Den største misforståelse om beskyttende faktorer er, at man skal have det hele på én og samme tid. Gode bedsteforældre, en fritidsinteresse, søde naboer og en engageret lærer.
Sådan er virkeligheden sjældent.
De fleste børn har kun to til fem faste holdepunkter at stå på – ikke ti. Det handler ikke om at have flest mulige relationer, men om at være nysgerrig på, hvilke der allerede findes hos jer, og om I kan styrke nogle af dem yderligere.
Når netværket er blevet mindre, end I ønsker
Mange familier, hvor et barn har en psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse, oplever, at netværket over tid bliver mindre – ikke større.
Når hverdagen kræver faste rutiner, kan det være svært at tage til fødselsdage, bruge en ny babysitter eller få venner og familie til at forstå, hvad der skal til. Resultatet er ofte, at kun én eller to personer – for eksempel en bedstemor – ender med at være hele netværket.
Det er en kendt og svær problematik:
De familier, der har allermest brug for et bredt netværk, er ofte dem, der har sværest ved at opbygge og fastholde det.
Hvis det er sådan, det er hos jer lige nu, betyder det ikke, at I ikke har gjort det godt nok. Det er en helt almindelig konsekvens af en presset hverdag.
Sådan kan du styrke jeres netværk
- Kig på, hvilke voksne jeres barn allerede har tæt på. Har jeres barn for eksempel god kontakt til en lærer, en pædagog eller en fodboldtræner? Det tæller også som en beskyttende faktor, selvom det ikke er en bedsteforælder eller en fast fritidsinteresse.
- Fortæl de voksne omkring barnet, hvad der foregår derhjemme. En lærer eller pædagog, der ved, at jeres barn er presset, kan holde ekstra øje og skabe et trygt rum. Også selvom barnet ser ud til at klare sig fint i hverdagen.
- Glem ikke den udvidede familie. Mange børn, der er pårørende, ønsker sig faktisk mere kontakt med kusiner og fætre, som kan give en pause fra den svære hjemmesituation. Spørg dit barn, om der er nogen, det gerne vil se mere til eller gerne vil passes af en gang imellem.
- Skab små, faste holdepunkter. Så er der noget, barnet kan regne med, selv når resten af hverdagen er uforudsigelig. Det kan være noget simpelt som at I går en tur i parken hver lørdag eller at lave aftensmad sammen i weekenden. Den slags faste punkter giver barnet en følelse af sammenhæng, selv i en periode med kaos.
- Vælg ét sted at sætte ind, hvis I ikke har overskud til det hele. Har I for eksempel svært ved at nå både ridning, spejder, fodbold og familiebesøg i en presset uge, kan det være en hjælp at aftale: “Vi satser på fodbold med den gode fodboldtræner om tirsdagen, og resten aflyser vi, hvis vi bliver nødt til det”.