Når et barn både har autisme og ADHD, kan dets behov trække i hver sin retning.
Et barn med autisme og ADHD – også kaldet AuDHD – kan have brug for ro og forudsigelighed og samtidig have svært ved at holde sig til planer og få lyst til noget nyt i nuet.
Det kan gøre det svært som forælder at finde en struktur, der både skaber ro og giver barnet en oplevelse af selv at have indflydelse.
Her deler psykologisk konsulent Christina Sommer sine bedste råd til, hvordan du kan skabe en hverdag, der tager højde for begge dele – uden at der konstant kommer konflikt mellem dig og dit barn. Det gør hun på baggrund af knap 20 års erfaring med at rådgive forældre til og mennesker med autisme og ADHD.
1. Skab forudsigelighed og genkendelighed
Mange børn med autisme har brug for:
- de samme rutiner, for eksempel om morgenen og aftenen
- en høj grad af genkendelighed
- rolige omgivelser
- færre sanseinput
Samtidig kan barnet hurtigt danne sig et billede af, hvordan en situation kommer til at forløbe. Hvis det ikke bliver, som barnet har forestillet sig, kan det skabe uro og frustration.
Derfor kan du støtte dit barn ved at lave faste rutiner og tydelige rammer for, hvordan jeres morgen ser ud, hvordan I kommer i institution, og hvad der sker, når barnet kommer hjem fra skole. Det hjælper barnet med at genkende hverdagen og vide, hvad det kan forvente.
2. Læg valgmuligheder ind i strukturen
Hvis dit barn kun havde autisme, ville rådet ofte være at skabe så meget forudsigelighed og struktur som muligt i hverdagen. Faste rutiner og genkendelighed kan nemlig give ro, skabe overblik og mindske stress.
Men hvis dit barn også har ADHD, kan sådan en struktur føles som en spændetrøje. Barnet kan have brug for også at mærke, at det selv har indflydelse på det, der skal ske, hvis dagene bliver for forudsigelige og rolige.
Derfor kan det hjælpe at bygge få, overskuelige valgmuligheder ind i den faste ramme. Du bestemmer stadig, hvad der kan lade sig gøre – barnet får bare lov til at vælge mellem nogle konkrete muligheder.
Det kan for eksempel være, at du har planlagt, at I skal ud efter skole. Men barnet vælger selv, om I går den ene eller den anden vej hjem.
Eller måske har du besluttet, at I skal lave en rolig aktivitet sammen lørdag eftermiddag. Her kan barnet for eksempel vælge mellem, om I skal lave mad eller lægge puslespil.
3. Gør planen visuel og konkret
Der findes flere forskellige værktøjer, du kan bruge for at kommunikere til barnet, hvad der skal ske i løbet af dagen.
Du kan for eksempel bruge:
- en kalender
- en dagtavle
- skemaer
- små tegninger eller tegneserieforløb
- skriftlige aftaler
- sociale historier
Det smarte ved værktøjerne er, at de kan hjælpe barnet med at danne et visuelt overblik over, hvad der konkret skal ske, og hvad det kan forvente. Samtidig sikrer det visuelle overblik, at forældre og barn har forstået planerne på samme måde.
4. Forbered barnet – også på det, det kan få lyst til
Du kan med fordel forberede barnet, inden I skal på tur, deltage i sociale aktiviteter eller situationer, hvor der kan opstå noget, barnet får lyst til undervejs.
For børn med både autisme og ADHD kan en impuls hurtigt fylde meget. Hvis barnet får en idé om, at I for eksempel skal i slikbutik, når I går tur, kan det føles som noget, der skal ske her og nu – også selvom det egentlig ikke var planen.
Derfor kan det hjælpe at gøre rammerne tydelige på forhånd. Hvis I for eksempel skal gå en tur, så afstem for eksempel: Hvor skal I hen? Hvad skal I først? Hvad skal der ske bagefter? Og hvornår skal I hjem igen?
Det er også en god idé at aftale på forhånd, hvad der gælder undervejs. For eksempel om I også skal gå ind i en butik på vejen. På den måde er I mere afstemte i forhold til, hvad der skal ske hvornår. På fagsprog hedder det, at du afstemmer barnets spontane lyst.
5. Brug noget tredje at henvise til
For nogle børn giver det ro, når aftaler bliver gjort konkrete og synlige – for eksempel som en simpel tegning, en lille plan eller en form for “kontrakt” med få punkter.
Det kan gøre det lettere at vende tilbage til det, I har aftalt, når der opstår en spontan lyst eller frustration hos barnet.
Samtidig kan det på længere sigt være med til at forebygge konflikter. For i stedet for at barnets indfald udvikler sig til en magtkamp mellem barn og forælder, kan du henvise til noget, I allerede har aftalt sammen.
På den måde flytter du fokus fra “fordi jeg siger det” til “lad os lige se, hvad planen var”.
6. Tilpas strukturen til barnet
Det er forskelligt, hvad der virker på det enkelte barn. Nogle har stor glæde af en visuel timer, der gør det synligt, hvornår aktiviteten, barnet er i gang med, stopper. Andre bliver stressede af den slags.
Nogle børn med AuDHD har brug for noget rart at se frem til, før de kan gå i gang med en opgave, de ikke har lyst til.
Og mens nogle har brug for, at det lystbetonede ligger før selve opgaven, finder andre motivation i, at det lystbetonede sker efter opgaven.
Gør, hvad der giver mening for jer i jeres situation.
7. Hjælp barnet med at forstå tid og afslutninger
For mange børn med autisme og ADHD er det svært at mærke og overskue tid. Derfor er det sjældent nok bare at sige: “Nu skal vi spise” eller “vi skal snart afsted”.
Barnet kan for eksempel være helt opslugt af noget og have svært ved at vurdere, hvor lang tid der er tilbage, eller hvornår det skal stoppe.
Her kan du hjælpe ved at gøre overgangen mere konkret. Det kan være ved at varsle skiftet i god tid, gentage det undervejs og sammen finde ud af, hvad barnet kan nå, inden I skal videre.
På den måde hjælper du barnet med både at forstå, hvad der skal ske, og med at afslutte den aktivitet, det er i gang med
8. Dosér både pligter og det, barnet har lyst til
Det er ikke kun krav og pligter, der kan tømme barnet for energi. Også legeaftaler, skærmtid eller en tur ud kan dræne barnet.
Derfor handler struktur ikke kun om at få hverdagen til at hænge sammen. Det handler også om at dosere, hvor meget barnet skal – også når det gælder de ting, barnet selv har lyst til.
Et barn kan godt have lyst til noget i øjeblikket, uden at det nødvendigvis kan holde til det bagefter.
Derfor er det vigtigt som voksen at være på forkant og overveje: Hvad vil det her koste – ikke kun nu, men også senere? Du kan læse mere om energiforvaltning her.