fbpx
Skip to content

Behandling

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.

Man kan blive rask igen

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.
De pårørende er meget vigtige for den syges chancer for at blive rask. Hvis de bliver inddraget og brugt i behandlingen har den syge større chancer for at blive rask hurtigere. Fx viser forskning, at risikoen for, at den syge får tilbagefald 45 pct. mindre, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen.

Læs mere om at blive rask

Mulighed for behandling

Recovery – at komme sig 

I psykiatrien arbejder man i stigende grad med recovery. Altså behandling, hvor målet er, at man skal blive rask igen. Det er en meget personlig proces, der tager udgangspunkt i den syges egne beslutninger, behov, håb, dialog og det at finde frem til et tilfredsstillende liv. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at den syge kan vende tilbage til nøjagtig den samme hverdag som før sygdommen, men at den syge kommer videre med sit liv og finder en ny mening eller retning i livet.

Pårørende er vigtige i recovery – både fordi den syge har større chancer for at blive raske, når pårørende er inddraget, men også fordi, at netværk og gode relationer har både stor betydning for og fremmer recoveryprocessen. 

Internet psykiatri

Internetpsykiatrien tilbyder internetbaseret behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over internettet.

Behandlingsformen er udviklet af Region Syddanmark og har været i gang siden 2015.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Du eller den du er pårørende til har selv mulighed for at anmode om behandling via. deres hjemmeside uanset hvor i landet du kommer fra.

Læs mere 

Ambulant behandling

Den ambulante behandling, betyder at du eller den du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer du eller din pårørende til behandling hjemmefra eller du modtager behandling i hjemmet.

Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene.

Både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Der findes forskellige teams, der behandler forskellige diagnoser. Derfor er det forskelligt hvilken behandling der tilbydes.

Medicinsk behandling

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor, terapi og medicinsk behandling.

Medicin der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser herunder også skizofreni.
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv)
  • Midler mod angst og søvnforstyrrelse, benyttes hovedsagelige benzodiazepiner.

Overordnet set går lægemidlerne ind og påvirker forskellige receptorer i hjernen. Der gerne skulle have en effekt på den psykisk sygdom, der ønskes behandlet. Desværre kan medicinen også betyde bivirkninger – specielt antipsykotisk medicin er kendt for dens bivirkninger. Det er ældre præparater der er kendt under betegnelsen 1. generations antipsykotika som forårsager flere alvorlige bivirkninger end ved 2. generations antipsykotika.

Se mere her 

Der bør fra psykiatriens side være et tæt samarbejde og opfølgning i den medicinske behandling, nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinske præparater af, for at finde det præparat der har en god effekt og som har minimale bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan af det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat.

Terapi  

Terapi er en vigtig del af behandlingen, når man lider af en psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom, eller dæmpe de symptomer man har.   

Kognitiv terapi
En form for samtaleterapi, som er særlig brugt til behandling af angst og depression, men som også kan også bruges til at behandle andre psykiske lidelser. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, man står i og har mindre fokus på fortiden. Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer man oplever.

Når man lider af depression har man fx ofte mange negative tanker om sig selv, og man fortolker ofte oplevelser så man stiller sig selv i et dårligt lys, mens man glemmer de positive ting. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en.

Når man behandler med kognitiv terapi vil man fokusere på, at finde de tanker, der ”trigger” de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke de situationer på og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør en syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed man må bruge på sin negative tanker.

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men på, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, så vil den negative tanke-spiral også påvirke en mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre.

ACT
Acceptance and Commitment Therapi (ACT), er en form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe mod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er er optaget af at kontrollere ubehaget ved de symptomer man har, så har det ofte den modsatte effekt. Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

Når man behandler med ACT handler det i høj grad om hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet, og at man bliver mere bevidst om sine personlige værdier.

Act handler om, at man slutter fred med sine vanskelig tanker og følelser og rummer det ubehag man har, uden at det vokser sig for stort.