fbpx
Skip to content

Hvordan bliver man udredt for en psykiatrisk diagnose?

Det er regionerne der overordnet ivaretager den psykiatriske udredning og behandling. Vejen ind i det psykiatriske system foregår i flere led.

For at få hjælp i psykiatrien skal du eller den du er pårørende til, som udgangspunkt først henvende dig til egen læge. Egen læge vil kunne sende en henvisning til psykiatriens visitation. Det er på baggrund af henvisningen, at psykiatriens visitation vurderer om der skal tilbydes behandling eller udredning i psykiatrien.

Det kan som pårørende derfor være væsentligt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Henvisningens oplysninger er vigtige, for at psykiatriens visitationen vurderer om dig eller den du er pårørende til får et udrednings- eller behandlingsforløb i psykiatrien.

Klik her for at se hvad en henvisning skal indeholde

Udover egen læge, kan du eller din pårørende også blive henvist af lægevagten eller en praktiserende psykiater.

Har I akut brug for hjælp her og nu, kan I finde mere information under den region I tilhører

Hvad er udrednings- og behandlingspakker i voksenpsykiatrien ?

Udredningspakkeforløbet består af et fleksibelt antal timer. Det vurderes derfor af de enkelte afdelinger, hvor mange timer den enkelte har behov for. Udredningen består af at beskrive sygdomssymptomer, samt omfanget af i hvilken sværhedsgrad sygdommen kommer til udtryk og om muligt årsagen til den nuværende sygdoms tilstand. Når der er truffet en lægefaglig beslutning, som afklarer behovet for behandling, samt hvilke muligheder der for behandling er patienten udredt. Forløbet for udredning afsluttes, når en behandling påbegyndes eller hvis mistanken om sygdom der kræver sygehusbehandling afkræftes.  (sundhed.dk)

Behandlingspakkeforløbene er delt op efter diagnoser. Regionerne er gået sammen om at udarbejde pakkeforløbene for at ensrette behandlingen i psykiatrien.

Som pårørende kan man nogle gange have brug for håndgribelig information, hvad består behandlingen af. Pakkeforløbene, kan være med til at give et indblik i hvad den syge bør tilbydes. Det er op til den enkelte afdeling at foretage justeringer i forhold til den enkelte patient.

Psykisk sygdom rammer mange mennesker, og mere end hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til en, der lider af en psykisk sygdom. 

Når en i familien bliver psykisk syg, spiller resten af familiemedlemmerne ofte en afgørende rolle i den syges behandlingsforløb og for hvornår den syge bliver rask igen. For at være pårørende og spille en positiv rolle for en, der lider af psykisk sygdom, behøver man ikke være i familie med den syge. Nogle gange er en man istedet en god ven eller veninde, en omsorgsfuld nabo eller kollega.

Pårørende er vigtige

Som pårørende er man en af de vigtigste ressourcer i den syges behandlingsforløb, og det at have nogen, der støtter en, omkring sig øger den syges chancer for at blive rask eller lægge symptomerne bag sig. 

Mange pårørende har en helt unik viden om den syge – de har ofte lang erfaring med sygdommen, symptomer, udtryk og kender den psykisk syges behov. Pårørende er ofte både tovholder og ambassadør, for det kan være kompliceret at være i et behandlingsforløb, som tit involverer mange instanser på kryds og tværs.

Det gør pårørende til en vigtig samarbejdspartner – både for den syge, for sundhedssystemet og for sociale myndigheder. Faktisk oplever næsten 75 pct. af de pårørende, at deres tilstedeværelse har stor betydning for om den syge får tilstrækkelig hjælp og støtte i kommunen.

At man som pårørende inddrages i behandlingen er dog ikke altid en selvfølge – faktisk oplever knap to ud af tre (58 pct.) af de pårørende, at de ikke bliver inddraget i den syges behandling.

Inddragelse af pårørende

Der er flere måder at blive inddraget som pårørende, og det er meget forskelligt hvilke tilbud, der er i forskellige grene og afdelinger af psykiatrien: 

  • Undervisning

Undervisning om sygdom, behandling og støtte – også kaldet psykoedukation – hjælper pårørende med at forstå og håndtere den syges sygdom. Det er derfor en god hjælp for både den syge og den pårørende.

  • Information

Information om den syges sygdom, tilstand og behandling er afgørende for de fleste pårørende. Det kan fx ske over telefonen, på aftalte møder eller ad hoc, når man har spørgsmål eller alligevel mødes.

  • Fælles behandlingsforløb

Fælles forløb, hvor I får hjælp til at håndtere sygdommen sammen – fx som familie. Det kan give god hjælp og bliver især brugt for unge med skizofreni  

  • De pårørendes erfaringer

Som pårørende har man viden, som er guld værd for tilrettelæggelsen af behandlingen. Du kan man fx være den, der ved, hvad der ”tricker” symptomerne, en psykose eller kender et hændelsesforløb. 

Læs gode råd til hvordan du bliver inddraget i behandlingen

Det er hårdt

Psykisk sygdom hos én man er tæt på giver bekymringer, sorg, stress og store praktiske udfordringer, der i længden kan være udmattende. Mange pårørende lever i konstant alarmberedskab, hvor det kan være svært at mærke sine egne behov og passe normale gøremål som fx at gå på arbejde og have et socialt liv. 

Forskning viser, at byrden for pårørende til mennesker med psykisk sygdom kan være væsentlig større end for mennesker, der lider af fysiske sygdomme. Mange oplever derfor også selv stress-symptomer eller ligefrem selv at blive syge. Fx har hver fjerde pårørende været på orlov, arbejdet på nedsat tid eller været sygemeldt som konsekvens af en af sine nærmestes sygdom. Og hver fjerde forældre, der har et psykisk sygt barn, oplever at bruge sammenlagt ml. 10-20 timer om ugen på at hjælpe og støtte sit psykisk syge barn.

Læs gode råd om, hvordan du håndterer livet når nogen, du holder af, bliver psykisk syg

Det er ikke din skyld

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom føler sig skyldige. Nogle tænker måske at de kunne have gjort mere for at hjælpe den syge, og nogle forældre er plaget af tanker om, at de måske kunne have forhindret sygdommen i at opstå. 

Årsagerne til at psykisk sygdom opstår er meget komplekse, og forskerne har for længst forladt teorien om, at psykisk sygdom bare er forældrenes skyld. Det er også vigtigt at huske på, at psykisk sygdom kan ramme alle – omkring hver femte dansker bliver ramt på et tidspunkt i livet, Med andre ord: psykisk sygdom er IKKE de pårørendes skyld. 

Læs mere om hvor mange danskere der har psykiske sygdomme

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.

Man kan blive rask igen

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.
De pårørende er meget vigtige for den syges chancer for at blive rask. Hvis de bliver inddraget og brugt i behandlingen har den syge større chancer for at blive rask hurtigere. Fx viser forskning, at risikoen for, at den syge får tilbagefald 45 pct. mindre, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen.

Læs mere om at blive rask

Mulighed for behandling

Recovery – at komme sig 

I psykiatrien arbejder man i stigende grad med recovery. Altså behandling, hvor målet er, at man skal blive rask igen. Det er en meget personlig proces, der tager udgangspunkt i den syges egne beslutninger, behov, håb, dialog og det at finde frem til et tilfredsstillende liv. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at den syge kan vende tilbage til nøjagtig den samme hverdag som før sygdommen, men at den syge kommer videre med sit liv og finder en ny mening eller retning i livet.

Pårørende er vigtige i recovery – både fordi den syge har større chancer for at blive raske, når pårørende er inddraget, men også fordi, at netværk og gode relationer har både stor betydning for og fremmer recoveryprocessen. 

Internet psykiatri

Internetpsykiatrien tilbyder internetbaseret behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over internettet.

Behandlingsformen er udviklet af Region Syddanmark og har været i gang siden 2015.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Du eller den du er pårørende til har selv mulighed for at anmode om behandling via. deres hjemmeside uanset hvor i landet du kommer fra.

Læs mere 

Ambulant behandling

Den ambulante behandling, betyder at du eller den du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer du eller din pårørende til behandling hjemmefra eller du modtager behandling i hjemmet.

Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene.

Både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Der findes forskellige teams, der behandler forskellige diagnoser. Derfor er det forskelligt hvilken behandling der tilbydes.

Medicinsk behandling

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor, terapi og medicinsk behandling.

Medicin der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser herunder også skizofreni.
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv)
  • Midler mod angst og søvnforstyrrelse, benyttes hovedsagelige benzodiazepiner.

Overordnet set går lægemidlerne ind og påvirker forskellige receptorer i hjernen. Der gerne skulle have en effekt på den psykisk sygdom, der ønskes behandlet. Desværre kan medicinen også betyde bivirkninger – specielt antipsykotisk medicin er kendt for dens bivirkninger. Det er ældre præparater der er kendt under betegnelsen 1. generations antipsykotika som forårsager flere alvorlige bivirkninger end ved 2. generations antipsykotika.

Se mere her 

Der bør fra psykiatriens side være et tæt samarbejde og opfølgning i den medicinske behandling, nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinske præparater af, for at finde det præparat der har en god effekt og som har minimale bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan af det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat.

Terapi  

Terapi er en vigtig del af behandlingen, når man lider af en psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom, eller dæmpe de symptomer man har.   

Kognitiv terapi
En form for samtaleterapi, som er særlig brugt til behandling af angst og depression, men som også kan også bruges til at behandle andre psykiske lidelser. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, man står i og har mindre fokus på fortiden. Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer man oplever.

Når man lider af depression har man fx ofte mange negative tanker om sig selv, og man fortolker ofte oplevelser så man stiller sig selv i et dårligt lys, mens man glemmer de positive ting. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en.

Når man behandler med kognitiv terapi vil man fokusere på, at finde de tanker, der ”trigger” de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke de situationer på og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør en syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed man må bruge på sin negative tanker.

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men på, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, så vil den negative tanke-spiral også påvirke en mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre.

ACT
Acceptance and Commitment Therapi (ACT), er en form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe mod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er er optaget af at kontrollere ubehaget ved de symptomer man har, så har det ofte den modsatte effekt. Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

Når man behandler med ACT handler det i høj grad om hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet, og at man bliver mere bevidst om sine personlige værdier.

Act handler om, at man slutter fred med sine vanskelig tanker og følelser og rummer det ubehag man har, uden at det vokser sig for stort.

Der findes mange forskellige psykiatriske diagnoser. Vi har valgt at beskrive et udsnit af de mest almindelige diagnoser med udgangspunkt i WHO’s sygdomsklassifikation ICD-11. Hvis du ønsker mere viden om alle de psykiatriske diagnoser der findes, kan du læse mere i ICD-11 her

Som pårørende har du ikke mange automatiske rettigheder, når den du er pårørende til, er over 18 år. Det skyldes at den der er part i sagen (den syge, du er pårørende til) skal give sit samtykke til at du bliver oplyst om sagens indhold. Det gælder både i forhold til behandling og i det der måtte være af sager i kommunen.

Orlov/pasning af alvorligt syg

Hvis situationen er sådan, at det er nødvendigt at du som pårørende træder til og passer den syge, har du som pårørende mulighed for at blive ansat som hjælper, af kommunen. Servicelovens § 118 åbner mulighed for at du som pårørende kan ansættes i op til 6 måneder for at passe den syge. Der er en række forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan gøre brug af denne ordning.

Du kan se kriterierne her:

  • Sygdommen skal være kronisk eller langvarig
  • Pasningen i hjemmet skal være et alternativ til et døgnophold uden for hjemmet.
  • Den syge har sin egen bolig, og ikke bosiddende på døgninstitution eller plejebolig.
  • Begge parter skal være enige om pasningsordningen.
  • Du skal vurderes i stand til at varetage pasningsopgaven.
  • Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aflastning/afløsning af pasning af nærtstående i hjemmet

Når du som ægtefælle eller nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du søge kommunen om aflastning eller afløsning jf. servicelovens § 84. Denne mulighed gælder også for dig som er pårørende til et menneske med psykisk sygdo.
Ved afløsning er der tale om hjælp i hjemmet, hvor den pårørende som plejer bliver afløst af en anden.

Ved afløsning er der tale om hjælp i hjemmet, hvor du som pårørende, der plejer den syge, bl iver afløst af en anden, oftest en medarbejder fra kommunen, så du har mulighed for at gå uden for hjemmet.

Aflastning betyder at den syge bliver tilbudt om et midlertidigt ophold, enten dag-nat eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Afløsningen/aflastningen bliver bevilliget på baggrund af en individuel vurdering.

Tavshedspligt

Alle offentligt ansatte har tavshedspligt. Det betyder at de fortrolige oplysninger de kommer i besiddelse af, som følge af deres arbejde må de ikke videregive.

I udgangspunktet har du kun adgang til oplysninger i en sag som du selv er part i, det vil sige din egen sag eller dine børns sager (så længe de er under 18 år)

Det betyder for dig som pårørende til en voksen over 18 år, at du i udgangspunktet ikke kan få detaljeret viden omkring behandling og sagsbehandlingen med mindre du har din syge pårørende samtykke til at få viden og indsigt. Du har altid mulighed for at få en generel og overordnet viden.

Der er ikke nogen formkrav til en fulmagtsskrivelse, men vi anbefaler fra Bedre Psykiatris Rådgivning, at I anvender den som kan laves via Borger.dk, hvor du og den syge pårørende identificerer jer med jeres NemID.

Er den du er pårørende til under 18 år OG er du forælder (forældremyndighedsindhaver/ værge) for denne har du i udgangspunktet ret til fuld adgang til oplysninger i dennes sag – det gælder både i forhold til sundhedsjournal og sagsbehandlingsjournal i kommunen.

Er den du er pårørende til mellem 15 og 18 år, skal den unge inddrages i behandlingen, og i det omfang den unge er i stand til det, give sit samtykke til en behandling. Det betyder at der godt kan opstå den situation hvor du som værge ønsker en behandling mens den du er pårørende til, ikke ønsker behandling og at det ”nej” til behandling skal respekteres. Dette gælder KUN i forbindelse med sundhedsbehandling.

Dog er der situationer hvor sundhedspersonale kan videregive oplysninger omkring en patients aktuelle behandlingsforhold, hvis det sker af hensyn til patientens behov og interesser.

Sundhedspersonalet kan også videregive informationer hvis det er af væsentlig betydning for patienten eller andre.

Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

Rettigheder for skolebørn, når de er syge med længerevarende eller kronisk sygdom

Alle børn har ret til undervisning i folkeskolens grundskole. Det betyder at det er skolelederen der har pligt til at sørge for at tilrettelægge hjælp og støtte til elever der på grund af sygdom (længerevarende eller kronisk) har svært ved at deltage under almindelige forhold.

Har en elev brug for støtte i under 9 timer om ugen, skal skolen tage stilling til hvordan de kan hjælpe eleven. Er behovet for støtte mere end 9 timer, skal eleven gennem en pædagogisk- psykologisk vurdering, som skal klarlægge hvad elevens behov for støtte måtte være – ligesom der også skal tages stilling til om eleven skal tilbydes specialundervisning (speciale klasse eller skole)

Fravær: Har eleven været sygemeldt i samlet 15 dage eller hvis fraværet samlet set overstiger 3 uger, skal skolen sammen med eleven og forældrene tage stilling til om eleven skal tilbydes undervisning i hjemmet, eller sikre sig at eleven modtager undervisning på sygehus eller institution hvor eleven har ophold.

Udredningsgaranti, behandlingsgaranti og frit sygehusvalg.

Som patient har du en række rettigheder, som sikre at du så hurtigt som muligt bliver udredt og får den behandling du har brug for.

Udrednings- og behandlingsgarantien betyder at du som patient har ret til at blive udredt inden for 30 dage, såfremt det er fagligt muligt. Nogle sygdomsituationer betyder at det fagligt ikke er muligt at udrede inden for de 30 dage.

Kan garantien ikke overholdes har man ret til at blive henvist til et privat tilbud, Man kan også blive på det sygehus man er henvist til, så skal man have en udredningsplan.
Du kan læse mere om reglerne her: https://www.regioner.dk/sundhed/udrednings-og-behandlingsret

Mulighederne for frit sygehusvalg gælder også for patienter i psykiatrien. Det frie sygehusvalg går ud på at du i princippet selv kan vælge hvor du ønsker behandling, dog kan der være situationer hvor det ikke er muligt at gøre brug af muligheden, eks. hvis man er dømt til behandling eller der er tale om at den ønskede afdeling ikke har kapacitet til at modtage flere patienter.
Du kan læse mere om reglerne her: https://www.regioner.dk/sundhed/udrednings-og-behandlingsret/sygehusvalg

Grundlæggende retsprincipper

Officialprincippet:
Den offentlige forvaltning har pligt til selv at sørge for at de oplysninger, der skal tilvejebringe for at få belyst en sag, så der kan træffes en beslutning, Det betyder at du IKKE skal komme med lægeudtalelser osv, det er forvaltningen selv der skal indhente.

Lighedsprincippet:
To situationer, der er helt ens skal behandles helt ens. Dog er det yderst sjældent at to situationer er helt ens, og derfor vil der tit være forskel i bevilling og beslutning. Hertil kommer at sager skal behandles individuelt, den offentlige forvaltning må i udgangspunktet ikke lave regler som skærer alle over én kam. det betyder at du sjældent kan sammenline din sag med din “nabos”.

Legalitetsprincippet:
Alle beslutninger og afgørelser, som en offentlig forvaltning træffer skal kunne henvises til en lovgivning og en bevillings paragraf. Det betyder at nogle gange så er der ikke en mulighed for at bevillige en ydelse, som måske kunne være en god idé. For uden bevillingslegalitet, kan det ikke lade sig gøre.

Begrundelsesprincippet:
En offentlig forvaltning skal ALTID begrunde sine afgørelser og beslutninger. Der er ikke nok begrundelse i “her plejer vi….” eller “fordi jeg siger det….”. Begrundelsen skal bunde i en faglig og konkret vurdering og stemme overens med den lovgivning og det serviceniveau som er gældende på området.

Partshøring:
Når der skal træffes afgørelse i din sag, har den offentlige forvaltning pligt til at høre dig, således at dit perspektiv, din ønsker og overvejelser bliver inddraget i beslutningen eller afgørelse. Op til at der skal træffes en afgørelse, vil du blive spurgt om du har noget du ønsker at supplere med, det hedder en partshøring. Denne høring finder sted inden for en tidsramme. Du får en tidsfrist for hvornår du skal have svaret med dine kommentarere. Overskrider du denne frist, vil det ikke blive taget til betragtning i afgørelsen. Er der en god grund til at du ikke kan nå at svare inden fristens udløb, har du mulighed for at bede om en forlængelse af tidsfristen. Husk at det skal være en god og rimelig grund for en forlængelse.

Aktindsigt:
Når man har en sag i den offentlige forvaltning, har man altid ret til at se hvad der er af akter og notater i sagen. Man kan altid bede om at få indsigt i sin sag. Der kan være oplysninger i sagen som tages ud. Det kan eksempelvis være oplysninger i en børnesag, om den anden forælder.
Du får aktindsigt ved at bede om det. Det kan gøres mundtligt og skriftligt, vi anbefaler at du gør det skriftligt, så mindsker du risikoen for at din anmodning bliver forlagt. I udgangspunktet skal du have dine aktier inden for 14 dage. Men er sagen stor eller er der oplysninger der skal tages ud, kan det tage lidt længere, det skal du have besked om ligesom du også skal have at vide hvornår du kan forvente at modtage akterne.

God forvaltningsskik:
God forvaltningsskik er ikke lovhæftet bestemmelser. God forvaltningsskik fremgår blandt andet i ombudsmandens rapporter. God forvaltningsskik handler om den adfærd, som er ønsket af den offentlige forvaltning – af de medarbejdere der udfører forvaltningens opgaver.

God forvaltningsskik handler om at medarbejdere skal praktisere venlig og hensynsfyld optræden. Tillidsvækkende forvaltning ved at bruge et sprog som borgeren forstår og ikke er fremmedgørende. Derfor er det eksempelvis god forvaltningsskik at medarbejderen skriver og taler et sprog som er til at forstå for ikke-fagpersoner.
Åbenhed og tilgængelighed, den offentlige forvalting skal være præget af åbenhed og tilgængelighed, det vil sige at det skal være let at finde vej og frem til den forvaltning man skal i kontakt med.
Sagsbehandlingstider er også et element som der vurderes på omkring god forvaltningsskik, der er en række områder hvor sagsbehandlingstiden er beskrevet i loven. Men der ud over skal alle forvaltninger offentliggøre de sagsbehandlingstider som ikke er defineret i lovgivningen. Det er den offentlige forvaltnings ledelse (eks. kommunalbestyrelsen) der har ansvar for at bestemme og formidle disse frister. De kommunale sagsbehandlingstider vil blandt andet fremgå af kommunens hjemmeside.
Er det ikke muligt for forvaltningen at overholde sagsbehandlingstiden, skal forvaltningen informere borgeren om dette, samt fortælle hvornår behandlingen forventes afsluttet.


Siden opdateres løbende..

Skriv til en rådgiver

Har du spørgsmål til dine rettigheder eller andre ting i forbindelse med at være pårørende, kan du skrive til vores rådgiver her.

Skriv til en rådgiver