Skip to content

Ofte stillede spørgsmål i rådgivningen

Få svar på en række typiske spørgsmål fra Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.

Hvor lang tid går der, fra egen læge laver en henvisning, til man får hjælp?

Der er en udredning- og behandlingsgaranti på 30 kalenderdage, hvis det er fagligt muligt. Det betyder, at fra egen læge sender henvisningen, til man er udredt eller opstartet i behandling, må der gå 30 dage. Hvis det ikke er muligt, kan man gøre brug af frit sygehusvalg.

Min mor taler om, at hun har selvmordstanker. Hvad skal jeg gøre?

Det er et svært og tungt emne at tale om. Men hvis du finder modet til det, er det ikke farligt at spørge ind til det. Spørg for eksempel, hvad tankerne går ud på.

Det kan være en god idé, at I sammen tager kontakt til det professionelle behandlingssystem. Så ved de, at din mor ikke har det godt, men samtidig skal de vurdere situationens alvor. Det kan for eksempel være din mors praktiserende læge, vagtlægen eller fagpersonale på psykiatrisk akutmodtagelse. Hvis din mor er i igangværende behandling, kan du også starte med at kontakte behandlingsstedet og informere dem om situationen.

Har du brug for sparring til, hvordan du kan tale om selvmordstankerne, kan du kontakte Livslinien. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. 

Hvor kan jeg som pårørende gøre opmærksom på, at der er sket fejl i behandlingen?

Det kan du gøre ved at skrive en utilsigtet hændelse (UTH). Her kan både personale, patienter og pårørende videregive viden om, at noget er gået galt.

Kan man som pårørende få hjælp ved en psykolog?

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60 procent af regningen, og egenbetalingen er derfor 40 procent.

Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.

Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.

Nogle sundhedsforsikringer tilbyder også hjælp, så undersøg eventuelt, om din forsikring dækker.

Kan man som pårørende få hjælp i kommunen?

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan for eksempel hedde en pårørendevejleder, -konsulent eller -koordinator. De kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger.

Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Kan man som pårørende få hjælp i psykiatrien?

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose.

Der kan være stor forskel på tilbuddene fra region til region. Kontakt derfor fx Psykinfo, der et psykiatriens informationscenter og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo tilbyder også rådgivning ift. behandlingspsykiatrien.

Find din lokale Psykinfo

Hvor kan jeg som pårørende til én med psykisk sygdom møde andre pårørende?

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredragsaftener og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.

De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.

Find din lokalafdeling.

Kan jeg som pårørende få tabt arbejdsfortjeneste?

Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du søge om at få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.

Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.

Kan jeg som pårørende søge om aflastning?

Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Hvordan klager man over en afgørelse i kommunen?

Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og den syge ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.

Send først klagen til den afdeling, der har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.

Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du i nogle tilfælde klage til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel handle om en afgørelse fra jobcenteret eller om dine ydelser. Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive jer om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.

Hvordan får jeg akut hjælp til den syge?

Hvis den syge får akut brug for hjælp, skal du ringe til alarmcentralen på 112 eller til vagtlægen eller tage på den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis den syge får alvorlige bekymrende symptomer, pludselige bivirkninger fra medicin eller forsøger at gøre skade på sig selv eller andre.

Vær opmærksom på, at man i nogle regioner skal kontakte vagtlægen inden ankomst til den psykiatriske akutmodtagelse. Se, hvad der gælder i din region.

Læs mere om vejen ind i den psykiatriske akutmodtagelse.

Med støtte fra TrygFonden