Først: Kend signalerne på optrapning
Der kan være forskellige tegn på, at en konflikt er ved at eskalere. Det kan fx være:
- Stemmen bliver højere
- Tempoet stiger
- Gentagelser og bebrejdelser
- Kroppen spænder
- Ingen lytter – begge taler
Det kan være meget svært som pårørende at gøre noget andet, fordi man selv er i affekt. Men hvis det er muligt, så se det som et tegn på, at du skal skifte strategi.
1. Sænk tempoet bevidst
Der er flere ting du kan gøre for at sænke tempoet. Du kan tale langsommere end normalt, trække vejret roligt, før du svarer og mærke fødderne i gulvet. Den ro kan være med til at hjælpe den andens nervesystem ned.
Prøv at undgå ord sætninger som “Nu stopper du!” og “kan du ikke selv høre det?”, men prøv at stedet fx at sige “jeg kan mærke, det her bliver intenst. Lad os lige tage det roligt.”
2. Anerkend følelsen – ikke nødvendigvis indholdet
Du behøver ikke være enig med din kære for at anerkende vedkommendes følelser. Du kan fx sige: “Jeg kan høre, du er virkelig frustreret.” eller “det virker som om, det her gør dig meget vred.”
Når følelsen bliver mødt, falder intensiteten ofte.
3. Brug aktiv lytning
Aktiv lytning handler om at være fuldt til stede i samtalen og forsøge at forstå den andens perspektiv, før man selv reagerer. Lyt for at forstå – ikke for at svare. Det kræver, at man lytter nysgerrigt, stiller uddybende spørgsmål og viser, at man har forstået budskabet ved at opsummere eller gentage det vigtigste. På den måde skabes der tillid, og den anden person føler sig set og hørt.
4. Undgå eskalerende sætninger
Nogle sætninger kan puste til ilden. Det kan fx være:
- “Du overreagerer.”
- “Det er din egen skyld.”
- “Du gør altid sådan.”
- “Du er umulig at tale med.”
Selv hvis de føles sande, virker de sjældent og vil højst sandsynligt være eskalerende. Det er en fordel at holde sproget i jeg-form, så du for eksempel siger “Jeg oplever at..”, frem for du-form som: “Du gør altid…”. Det er vigtigt at holde fokus på sagen frem for at angribe den anden.
5. Brug “pause-strategien”
Når man er i affekt og pulsen er høj, så er samtalen sjældent konstruktiv. En pause kan være en rigtig god måde at få reguleret sine følelser på, så man kan falde ned, før man fortsætter sammen. Du kan fx sige: “Jeg vil gerne tale om det her, men ikke sådan her. Skal vi tage en pause og vende tilbage om en halv time?”
På den måde har I begge en chance for at falde ned og komme til jer selv igen. Herefter har I bedre forudsætninger for at fortsætte samtalen.
6. Stil ét enkelt, åbent spørgsmål
Det her punkt går begge veje i en diskussion. Når vi er uenige, kommer vi ofte til at fokusere på det, den anden siger, frem for hvorfor personen siger det.
Bag et krav eller en holdning ligger der næsten altid noget mere: et behov, en bekymring eller et ønske om at blive forstået. Derfor kan det hjælpe at spørge: “Hvorfor er det vigtigt for dig?” eller “Hvad har du brug for lige nu?” Oftest har begge parter brug for at føle sig tryg, hørt eller respekteret.
Når vi bliver nysgerrige på det behov, der ligger bag kravene eller holdningen, bliver det lettere at finde en løsning sammen. Vi behøver ikke være enige om alt – men vi kan bedre forstå hinanden og komme videre.
Når situationen er blevet lidt roligere, kan du prøve at blive klogere på, hvad din kære har brug for lige nu, og hvordan I sammen kan komme derhen. Du kan fx spørge: “Hvad er det vigtigste for dig i det her?” eller “hvad håber du, der skal ske lige nu?” På den måde viser du også, at du gerne vil hjælpe ham eller hende videre med det behov, din kære har.
7. Hvis konflikten handler om sygdom
Som pårørende vil man opleve konflikter som alle andre. Men modsat andre, vil man også opleve konflikter, som er båret af sygdom og symptomer. Derfor kan det være gavnligt for dig at spørge dig selv:
- Er det paranoia, depression, mani eller angst, der taler?
- Kan jeg møde det med ro i stedet for argumenter?
Hvis du fx er pårørende til en med skizofreni, så oplever mange pårørende konflikter på baggrund af vrangforestillinger. I de tilfælde behøver du ikke validere eller korrigere vrangforestillingerne, men du kan validere følelsen bag. Du kan fx sige
“Jeg kan godt høre, at det føles meget virkeligt for dig.” eller “jeg kan virkelig godt forstå, du føler dig bange og skræmt.”
8. Kend din grænse midt i konflikten
At tale ned betyder ikke, at du skal acceptere alt. Du er et menneske med grænser lige som alle andre, og du må gerne sige fra. Du kan fx sige “Jeg vil gerne tale med dig, men jeg vil ikke råbes ad.”
9: Win-win
Det er nemt at komme til at se en konflikt som en kamp, hvor den ene skal vinde og den anden tabe. Men i en uenighed mellem to, der holder af hinanden, taber begge, hvis den ene “vinder”.
En win-win betyder, at I leder efter en løsning, hvor begges behov bliver taget alvorligt – ikke et kompromis, hvor I begge giver køb og går skuffede derfra.
Det vigtigste skift handler om, hvor I placerer jer i konflikten. Når det bliver “dig mod mig”, kommer I til at kæmpe mod hinanden, og problemet bliver den anden person. Når det bliver “os mod problemet”, står I sammen og prøver at løse det, der er svært.
Når I husker, at I er på samme hold, bliver det lettere at lytte, finde løsninger og møde hinanden med forståelse. Spørg hinanden: “Hvad kan vi gøre, så det bliver bedre for os begge?” Det handler ikke om at løse alt med det samme, men om at tage små skridt fremad sammen.
En hurtig konflikttjekliste
Hvis du har overskuddet til det og du kan mærke, at situationen spidser til, så prøv at spørge dig selv eller tjekke op på:
- Taler jeg langsommere eller hurtigere?
- Har jeg dybe, gode vejrtrækninger, hvor jeg lige mærker mine fødder?
- Hvad handler det her grundlæggende om?
- Min kære er, som han/hun er – det er ikke mit job at fikse vedkommende
- Bliver mine egne grænser overskredet?
- Husker jeg kærligheden og omsorgen? Den man kan godt have, selvom man står i en situation, hvor man skal sætte grænser.
- Forsøger jeg at vinde eller at forstå?
- Hælder jeg benzin eller vand på bålet?
- Har vi brug for en pause?
Bare én bevidst justering kan ændre retningen.
Du kan ikke kontrollere den andens følelser og handlinger. Men du kan være med til at påvirke dynamikken. Hvis du har brug for det, så giv dig selv en pause, hvor du kan trække vejret dybt og lige falde ned.