Skip to content

Her kan du finde og læse mere om de råd, du har hørt i Bedre Psykiatris podcasts om at være pårørende til én med psykisk sygdom.

1. Sæson

1. Sådan bliver du inddraget i den syges behandling

Når pårørende bliver inddraget, forbedres behandlingen af psykisk sygdom markant, og den syge bliver hurtigere rask. Alligevel oplever mange pårørende, at det er svært at blive inddraget. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og psykiater Louise Behrend Rasmussen giver gode råd om, hvad du kan gøre for at ikke at ende på sidelinjen.

2. Få bedre hjælp i kommunen

Mange pårørende har svært ved at finde rundt mellem kommunens mange afdelinger og tilbud. Og mange oplever, at de får mindre eller ringere hjælp end de selv eller den syge har brug for. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv giver gode råd om, hvordan man lettest finder frem til den hjælp, man har brug for. 

3. Misbrug og psykisk sygdom – sådan kan du hjælpe

Misbrug forpester livet for mange med psykisk sygdom. Det ødelægger behandlingen og gør det ekstremt svært at være pårørende. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og misbrugsbehandler Kasper Sørensen giver gode råd om, hvordan du hjælper den syge med at få hjælp, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du selv undgår, at knække under presset.

4. Forælder til et barn med psykisk sygdom – sådan får du hjælp og passer på dig selv

At være forælder til et barn med psykisk sygdom sorgfuldt, kaotisk og skræmmende. Men der er flere ting, du kan gøre for at hjælp dit barn, dig selv og resten af familien. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og forældrementor Dorthe Stieper giver råd om, hvordan du finder frem til den rigtige hjælp, ikke tager et nej for et nej, holder kontakten med skolen, finder små åndehuller til dig selv og meget andet.


5. Pas på dit arbejde

Det er svært for mange pårørende at bevare jobbet, når psykisk sygdom gør hjemmefronten kaotisk. Og mange må gå ned i tid eller helt forlade arbejdsmarkedet. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen giver gode råd til, hvordan du kan få arbejdslivet til at hænge sammen og bruge de rettigheder, du har, samtidig med at du passer på dig selv.

Hør blandt andet om, hvordan du laver konkrete aftaler med din chef, taler med dine kolleger og finder vej i dine rettigheder i kommunen.  

2. Sæson

6. Krise og kaos

Marianne mistede sig selv, da hendes 22-årige datter blev alvorligt psykisk syg. Hun gik i stykker, som hun siger. Hør hendes historie og få gode råd fra en af Bedre Psykiatris mest erfarne pårørenderådgivere. Hun fortæller blandt andet om, hvordan du kan få hverdagen til at hænge sammen og klare de kriser, der følger med at være tæt på en alvorligt psykisk syg. Find udsendelsen på Itunes, Spotify eller hvor du normalt hører podcasts. Eller brug linket nedenfor.

Hvordan håndterer du angst og bekymringer?

Angst og bekymringer har stor indflydelse på vores mentale trivsel, samtidig kan det være rigtig svært at håndtere andres og sin egen angst eller bekymring.

I dette webinar vil du få viden om angst og hvordan det og øget bekymring kan have indflydelse på din trivsel.

Webinar om psykisk robusthed i et teoretisk perspektiv.

Vil du som pårørende have en bedre (selv)forståelse af hvad psykiske robusthed er og hvilken betydning menneskets robusthed har ift. vores evne til at håndtere livets udfordringer?

Kom til et webinar, baseret på pårørendes oplevelser og få viden om hvordan du kan styrke din egen robusthed for bedre at kunne passe på dig selv og håndtere udfordringer, stress og modgang. 

Hvordan bliver man udredt for en psykiatrisk diagnose?

Det er regionerne der overordnet ivaretager den psykiatriske udredning og behandling. Vejen ind i det psykiatriske system foregår i flere led.

For at få hjælp i psykiatrien skal du eller den du er pårørende til, som udgangspunkt først henvende dig til egen læge. Egen læge vil kunne sende en henvisning til psykiatriens visitation. Det er på baggrund af henvisningen, at psykiatriens visitation vurderer om der skal tilbydes behandling eller udredning i psykiatrien.

Det kan som pårørende derfor være væsentligt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Henvisningens oplysninger er vigtige, for at psykiatriens visitationen vurderer om dig eller den du er pårørende til får et udrednings- eller behandlingsforløb i psykiatrien.

Klik her for at se hvad en henvisning skal indeholde

Udover egen læge, kan du eller din pårørende også blive henvist af lægevagten eller en praktiserende psykiater.

Har I akut brug for hjælp her og nu, kan I finde mere information under den region I tilhører

Hvad er udrednings- og behandlingspakker i voksenpsykiatrien ?

Udredningspakkeforløbet består af et fleksibelt antal timer. Det vurderes derfor af de enkelte afdelinger, hvor mange timer den enkelte har behov for. Udredningen består af at beskrive sygdomssymptomer, samt omfanget af i hvilken sværhedsgrad sygdommen kommer til udtryk og om muligt årsagen til den nuværende sygdoms tilstand. Når der er truffet en lægefaglig beslutning, som afklarer behovet for behandling, samt hvilke muligheder der for behandling er patienten udredt. Forløbet for udredning afsluttes, når en behandling påbegyndes eller hvis mistanken om sygdom der kræver sygehusbehandling afkræftes.  (sundhed.dk)

Behandlingspakkeforløbene er delt op efter diagnoser. Regionerne er gået sammen om at udarbejde pakkeforløbene for at ensrette behandlingen i psykiatrien.

Som pårørende kan man nogle gange have brug for håndgribelig information, hvad består behandlingen af. Pakkeforløbene, kan være med til at give et indblik i hvad den syge bør tilbydes. Det er op til den enkelte afdeling at foretage justeringer i forhold til den enkelte patient.

Opdateret d. 04.03.2021

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom har oplevet øget stress, angst og belastning under corona-situationen i 2020. Det gælder fx de forældre hvis børn har været sendt hjem fra deres specialskoler, pårørende til syge, der ikke kunne komme på deres værested, og pårørende til mennesker, som oplevede øget angst eller forværring af deres sygdom på grund af corona-situation.

Se også Bedre Psykiatris film med gode råd til pårørende om corona

Ændrede regler og retningslinjer under coronakrisen

Både kommuner og sygehuse har ændret deres retningslinjer. Nogle ændringer gælder alle i hele Danmark, og andre er indført lokalt i regioner, kommuner eller på afdelinger. Her er nogle af de vigtigste ændringer.

Serviceloven gælder igen som normalt
Kommunerne havde i foråret tilladelse fra socialministeriet til at tilbageholde den sociale hjælp, mennesker med psykisk sygdom og andre borgere, fik eller havde ret til. Dette er nu ophævet og serviceloven gælder igen som normalt. Det står i den nyeste bekendtgørelse fra Social- og indenrigsministeriet Læs bekendtgørelsen her

Dog er der visse situationer, hvor kommunen har ret til midlertidigt helt eller delvist at undlade at levere en ydelse, der er bevilget efter serviceloven. Dette kan gøres med henvisning til nødbekendtgørelsen. Læs denne her

Besøgsrestriktioner
Pårørende kan opleve, at der forsat kan være besøgsrestriktioner på psykiatriske afdelinger. Forældre må stadig besøge deres børn, hvis børnene er under 18 år. Voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse, der gør, at de ikke forstår og kan efterleve besøgsrestriktionerne, må også få besøg af nære pårørende. Patienter, som er indlagt på åbne afdelinger, kan forlade afdelingen for at se deres pårørende. Læs mere om restriktionerne og undtagelserne i den gældende bekendtgørelse her

D. 15.12.2020 er der lavet ændringer i ovenstående bekendtgørelse. Ændringen indebærer, at der kan gives lov til besøg på plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser samt sygehuse og klinikker for yderligere 2 faste pårørende (ud over nærmeste pårørende), dog ikke mere end 2 besøgende ad gangen. Ansvaret for at sætte sundhedsmæssigt forsvarlige rammer for besøg påhviler stadig ledelsen af de enkelte tilbud, eller afdelinger. Det gælder også ansvaret for at vurdere, om besøg af yderligere 2 faste besøgende kan ske på beboerens private del af tilbuddet – f.eks. via egen indgang, eller om der skal indrettes besøgsrum.

Restriktionerne omfatter ikke den del af boligen, beboeren selv råder over, når der er tale om kritiske situationer, eller hvis der er tale om besøg fra nærmeste pårørende.

Kritiske situationer er: Et uopsætteligt besøg fra nær pårørende til kritisk syg, eller døende person, eller som beskrevet ovenfor – besøg hos børn under 18, eller voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse.

Læs bekendtgørelsen her

Besøgsforbud på bosted er ophævet

Det generelle forbud mod besøg på bosteder mv. er blevet ophævet og erstattet af, at ledelsen på bostederne har ansvar for at besøg afvikles iht. Sundhedsministeriets anbefalinger vedr. COVID-19. Det er også fortsat muligt at vedtage restriktioner lokalt, eksempelvis for at skærme og beskytte fysisk svage beboere på sociale tilbud. Ledelsen på sociale tilbud har således mulighed for lokalt at begrænse, herunder helt at afskære besøgende adgang til tilbuddet, når visse nærmere betingelser er opfyldt. Beboeren, eller dennes pårørende kan dog anmode om, at tilbuddets ledelse udpeger en nær pårørende og yderligere 1-2 faste besøgspersoner, som må besøge beboeren. Ledelsen har ansvar for tydeligt at informere besøgende om, hvilke lokale restriktioner, der aktuelt er gældende.

Den gældende bekendtgørelse kan læses her

Der tilføjes løbende tilføjelser til bekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, hvilke kommuner, der har midlertidige generelle restriktioner. Gældende tilføjelse om dette kan læses her

Krav om brug af værnemidler på sociale tilbud

Personer på 12 år og derover – herunder personale, pårørende og øvrige besøgende skal anvende mundbind, eller visir ved besøg på sociale tilbud. Kravet om mundbind gælder alle indendørs lokaler med adgang for offentligheden, men ikke på beboernes eget værelse eller bolig. Der er visse undtagelser fra dette krav. Du kan læse mere om disse og kravet om mundbind her

Efter udsendelse af denne bekendtgørelse, er der yderligere kommet krav om mundbind ifm ambulant misbrugsbehandling. Du kan læse Socialstyrelsens seneste publikation om “Retningslinjer for håndtering af COVID-19 på socialområdet” her

Kommunerne skal vurdere alles behov individuelt
Kommunerne skal vurdere hver enkelt borger og hans eller hendes behov individuelt, inden de laver ændringer i hjælpen. Kommunen må fx ikke beslutte, at ALLE nu kun får halvt så meget bostøtte, eller at al bostøtte nu bliver ændret til telefonsamtaler. De skal lave en “konkret og individuel vurdering af hver enkeltes behov for hjælp, omsorg og støtte”. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 20 marts.

Jf. forvaltningslovens §8 har borgere ret til at tage en partrepræsentant eller bisidder med til møder ved kommunen. Kommunen kan derfor ikke afvise en bisidder med henvisning til Corona restriktionerne. Hvis du vil vide mere om dette kan du kontakte SR-Bistand.

Man må gerne komme tilbage til sit bosted
Beboere på bosteder og børn og unge, som er anbragt, må GERNE vende tilbage til deres bo- eller anbringelsessted, efter at de har forladt det – fx for at besøge deres familie. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 30. marts, efter at der havde været diskussion og tvivl om det.

Garanti om hurtig udredning og behandling
Under corona-krisen har man været nødt til at udskyde patientrettighederne til hurtig udredning og behandling. Dette gælder dog ikke længere for det psykiatriske område, hvor rettighederne trådte i kraft igen d. 1. september. Hvilket betyder, at psykiatriske patienter igen har ret til udredning inden for 30 dage efter henvisning, hvis det er fagligt muligt. Regionerne skal så vidt muligt anvende privat kapacitet til at udrede og behandle patienter i størst muligt omfang. 

Gode råd til pårørende om corona

Gode råd til en lettere hverdag

Skab og hold fast i rutiner
Rutiner er gode til at holde struktur og give ro og forudsigelighed. Når familiens hverdagsstruktur er ophævet på grund af skolelukning, lukkede væresteder og aflysninger er det hjælpsomt at skabe nye rutiner. Fx:

  • Stå op på samme tid hver dag og spis morgenmad som I plejer
  • Planlæg og udfør forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Undgå at skærmene tager overhånd
  • Spis måltiderne på samme tidspunkt hver dag.

Lav aftaler
Aftaler hjælper jer med at afstemme forventninger og undgå, at I slider på hinanden. Juster på aftalerne, hvis de ikke fungerer. Lav fx aftaler om:

  • Aftaler om ”mig-tid” og ”os-tid”. Det er dejligt at kunne lave ting sammen, men det er også dejligt at kunne lukke døren eller gå en tur og være alene en gang imellem.
  • Hvem gør hvad og plejer er væk i denne tid – derfor kan det være en god ide at lave klare aftaler om de praktiske gøre mål, så I ikke skal diskutere hvem der nu skal tømme opvaskemaskinen.

Gode råd om at hjælpe mennesker, der er bekymrede

Hvis den, du er pårørende til, er bange, så afvis ikke frygten som dum eller fjollet. Anerkend den og tal om den. På denne måde kan man hjælpe med at håndtere frygten, tilbyde nye perspektiver og støtte.

Overdriv ikke corona-informationen
Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke se alle pressemøder og høre alle radioaviser. Overdreven information risikerer at skrue ængstelsen op.

Tag frygten alvorligt
Hvis én, du er pårørende til, er bange – fx for sygdom, fødevaremangel eller andet, nytter det ikke at afvise frygten som dum eller fjollet. Lyt i stedet og tal om, hvad frygten handler om. Så er der bedre mulighed for at din viden og dine argumenter bliver hørt, og at den, der er bange, bliver tryg.

Hjælp med at forstå
Hvis én, du er pårørende til, er bange, så lyt men hjælp med at forstå og perspektivere angsten. Hjælp med at forstå proportionerne. Fx kan mange have gavn af hjælp til at forstå, at det først og fremmest er ældre og svækkede, der er i risiko for at blive alvorligt syge og at myndighederne er på vej med en vaccine.

Gode råd om at bevare kontakten til den syge

Undersøg om du må besøge den syge
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man fortsat minimerer kontakt under corona-situationen. Spørg på bostedet eller sygehuset, om der er besøgsrestriktioner og følg anvisningerne.

Find nye måder at være i kontakt på
Fx telefon, Skype, FaceTime eller Videoopkald via Messenger.

Aftal hvornår og hvor længe ad gangen I taler sammen
Det kan give bekymring at være adskilt. Men for meget kontakt kan også være belastende. Det er derfor en god idé at sætte rammer for hvornår og hvor længe, man skal være i kontakt. Aftal fx, at I taler sammen 15 minutter tre gange pr. dag: Om morgenen, ved frokosttid og ved sengetid.

Fordel kontakten mellem de pårørende
Hvis I er flere – fx to forældre eller flere søskende, kan det være en ide at sætte kontakten i system, og aftale,

Hvornår kan jeg blive vaccineret mod COVID-19?

Målet er fra regeringens side, at alle i Danmark skal vaccineres. Sundhedsstyrelsen har foretaget en vurdering af hvem der skal vaccineres først. Når man tilbydes en vaccination, vil myndighederne henvende sig til dig. Det gør de med information om, hvor, hvordan og hvornår.

Sundhedsstyrelsens prioritering af hvem der skal vaccineres først er følgende:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Frontpersonale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren .
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. 10a. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. 10b. Personer 55 – 59 år. 10c. Personer 50-54 år. 10d 1. Personer 16-19 år og 45-49 år. 10d 2. Personer 20-24 år og 40-44 år. 10 d 3. Personer 25-29 år og 35-39 år. 10 d 4. Personer 30-34 år.

Kalenderen kan ses her

Du kan læse mere om corona-vaccinering (målgrupper, procedurer mv.) på sundhedsstyrelsens hjemmeside her

Svar fra sundhedsstyrelsen på nogle vaccinespørgsmål

Da der har været nogen uklarhed om hvordan der vurderes ift de enkelte grupper har en bruger-interesseorganisation forespurgt og modtaget følgende uddybning af nogle forhold vedr. hvem der tilhører hvilken gruppe:

Vedr. uensartet visitering: Der har været stor opmærksomhed på visitationen, herunder den uensartede visitation af gruppe 5 der har været set på tværs af regionerne. Der er foretaget diverse tiltag og løbende dialog for at afhjælpe denne uensartede visitation. Der er lavet en aftale på tværs om hvordan visitation skal foregå. Visitationen sker ved en kombination af to metoder, der dels er baseret på regionale datatræk og dels på lægefaglige vurderinger med baggrund den lægefaglige afgrænsning der er foregået i regi af de faglige selskaber. Regionerne har ligeledes et samarbejde på tværs hvor bl.a. datatræk afklares. Der forventes derfor en mere ensartet visitation regionerne i mellem. Der vil dog fortsat kunne foretages individuelle lægefaglige vurderinger og dermed visiteringer, hvorfor der altid vil være en vis grad af uensartet visitation regionerne imellem. 

Vedr. multisyge: Det vil som udgangspunkt være den alment praktiserende læge der i disse tilfælde vil vurdere om personen er i gruppe 5. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) udsendte i går informationer til de alment praktiserende læger om henvisning fra almen praksis til COVID-19-vaccination for patienter med særligt øget risiko (Gruppe 5). Dette arbejde påbegynder de alment praktiserende læger derfor nu. De alment praktiserende læger tager kontakt til de patienter de vurderer hører under gruppe 5.

Det er vigtigt at oplyse, at patienter i gruppe 5 er en meget begrænset gruppe som består af de personer der vurderes, at være mest alvorligt syge. Øvrige personer der vurderes at være i øget risiko (og ikke særligt øget risiko) vil derfor blive vaccineret som del af gruppe 10 eller jf. deres alder.

Egen læge: Vi er klar over, at der har været uklarheder omkring, hvordan personer i særligt øget risiko bliver fundet og visiteret, herunder alment praktiserende lægers rolle. Vi har derfor været i dialog med regionen og PLO. Som beskrevet ovenfor modtog de alment praktiserende læger information omkring henvisning til vaccination af gruppe 5 i går. Hvis informationen fra os af en eller anden grund mod forventning ikke er nået frem til lægen, så kan lægen læse mere på vores hjemmeside, eller lægen kan kontakte regionen eller PLO.”

Sundhedsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at de har stort fokus på visitation generelt og følger løbende op på vaccinationsindsatserne.

Mød rådgiverne

Hvad kan du bruge rådgivning til?

Målet med rådgivningen I Bedre Psykiatri er at give faglig viden og sparring på de problemstillinger og udfordringer man kan opleve som pårørende til en med psykisk sygdom.  Vores ambition er, at hjælpe dig som pårørende til at håndtere din situation og klæde dig på til at kunne navigere i de udfordringer der kan opstå. I rådgivningen kan du møde rådgivere med forskellige faglige kompetencer, herunder social- og sundhedsfagligt uddannede rådgivere. Vi gør vores bedste for at matche dig med den kompetence du efterspørger I forhold til din konkrete situation.

Vi tilbyder blandt andet rådgivning omhandlende: 

  • Samarbejdet med det offentlige.
  • Samarbejde/hjælp til at komme videre med behandlingssystemet.
  • Vanskelige dilemmaer, udfordringer og situationer som pårørende.
  • Hvordan man håndterer og navigerer i rollen som pårørende

Ser du ikke lige din henvendelse som passende ind under de emner, så skriv eller ring alligevel, vi vil altid gøre vores bedste for at enten hjælpe dig eller hjælpe dig godt videre.

Psykisk sygdom rammer mange mennesker, og mere end hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til en, der lider af en psykisk sygdom. 

Når en i familien bliver psykisk syg, spiller resten af familiemedlemmerne ofte en afgørende rolle i den syges behandlingsforløb og for hvornår den syge bliver rask igen. For at være pårørende og spille en positiv rolle for en, der lider af psykisk sygdom, behøver man ikke være i familie med den syge. Nogle gange er en man istedet en god ven eller veninde, en omsorgsfuld nabo eller kollega.

Pårørende er vigtige

Som pårørende er man en af de vigtigste ressourcer i den syges behandlingsforløb, og det at have nogen, der støtter en, omkring sig øger den syges chancer for at blive rask eller lægge symptomerne bag sig. 

Mange pårørende har en helt unik viden om den syge – de har ofte lang erfaring med sygdommen, symptomer, udtryk og kender den psykisk syges behov. Pårørende er ofte både tovholder og ambassadør, for det kan være kompliceret at være i et behandlingsforløb, som tit involverer mange instanser på kryds og tværs.

Det gør pårørende til en vigtig samarbejdspartner – både for den syge, for sundhedssystemet og for sociale myndigheder. Faktisk oplever næsten 75 pct. af de pårørende, at deres tilstedeværelse har stor betydning for om den syge får tilstrækkelig hjælp og støtte i kommunen.

At man som pårørende inddrages i behandlingen er dog ikke altid en selvfølge – faktisk oplever knap to ud af tre (58 pct.) af de pårørende, at de ikke bliver inddraget i den syges behandling.

Inddragelse af pårørende

Der er flere måder at blive inddraget som pårørende, og det er meget forskelligt hvilke tilbud, der er i forskellige grene og afdelinger af psykiatrien: 

  • Undervisning

Undervisning om sygdom, behandling og støtte – også kaldet psykoedukation – hjælper pårørende med at forstå og håndtere den syges sygdom. Det er derfor en god hjælp for både den syge og den pårørende.

  • Information

Information om den syges sygdom, tilstand og behandling er afgørende for de fleste pårørende. Det kan fx ske over telefonen, på aftalte møder eller ad hoc, når man har spørgsmål eller alligevel mødes.

  • Fælles behandlingsforløb

Fælles forløb, hvor I får hjælp til at håndtere sygdommen sammen – fx som familie. Det kan give god hjælp og bliver især brugt for unge med skizofreni  

  • De pårørendes erfaringer

Som pårørende har man viden, som er guld værd for tilrettelæggelsen af behandlingen. Du kan man fx være den, der ved, hvad der ”tricker” symptomerne, en psykose eller kender et hændelsesforløb. 

Læs gode råd til hvordan du bliver inddraget i behandlingen

Det er hårdt

Psykisk sygdom hos én man er tæt på giver bekymringer, sorg, stress og store praktiske udfordringer, der i længden kan være udmattende. Mange pårørende lever i konstant alarmberedskab, hvor det kan være svært at mærke sine egne behov og passe normale gøremål som fx at gå på arbejde og have et socialt liv. 

Forskning viser, at byrden for pårørende til mennesker med psykisk sygdom kan være væsentlig større end for mennesker, der lider af fysiske sygdomme. Mange oplever derfor også selv stress-symptomer eller ligefrem selv at blive syge. Fx har hver fjerde pårørende været på orlov, arbejdet på nedsat tid eller været sygemeldt som konsekvens af en af sine nærmestes sygdom. Og hver fjerde forældre, der har et psykisk sygt barn, oplever at bruge sammenlagt ml. 10-20 timer om ugen på at hjælpe og støtte sit psykisk syge barn.

Læs gode råd om, hvordan du håndterer livet når nogen, du holder af, bliver psykisk syg

Det er ikke din skyld

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom føler sig skyldige. Nogle tænker måske at de kunne have gjort mere for at hjælpe den syge, og nogle forældre er plaget af tanker om, at de måske kunne have forhindret sygdommen i at opstå. 

Årsagerne til at psykisk sygdom opstår er meget komplekse, og forskerne har for længst forladt teorien om, at psykisk sygdom bare er forældrenes skyld. Det er også vigtigt at huske på, at psykisk sygdom kan ramme alle – omkring hver femte dansker bliver ramt på et tidspunkt i livet, Med andre ord: psykisk sygdom er IKKE de pårørendes skyld. 

Læs mere om hvor mange danskere der har psykiske sygdomme

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.

Man kan blive rask igen

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.
De pårørende er meget vigtige for den syges chancer for at blive rask. Hvis de bliver inddraget og brugt i behandlingen har den syge større chancer for at blive rask hurtigere. Fx viser forskning, at risikoen for, at den syge får tilbagefald 45 pct. mindre, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen.

Læs mere om at blive rask

Mulighed for behandling

Recovery – at komme sig 

I psykiatrien arbejder man i stigende grad med recovery. Altså behandling, hvor målet er, at man skal blive rask igen. Det er en meget personlig proces, der tager udgangspunkt i den syges egne beslutninger, behov, håb, dialog og det at finde frem til et tilfredsstillende liv. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at den syge kan vende tilbage til nøjagtig den samme hverdag som før sygdommen, men at den syge kommer videre med sit liv og finder en ny mening eller retning i livet.

Pårørende er vigtige i recovery – både fordi den syge har større chancer for at blive raske, når pårørende er inddraget, men også fordi, at netværk og gode relationer har både stor betydning for og fremmer recoveryprocessen. 

Internet psykiatri

Internetpsykiatrien tilbyder internetbaseret behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over internettet.

Behandlingsformen er udviklet af Region Syddanmark og har været i gang siden 2015.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Du eller den du er pårørende til har selv mulighed for at anmode om behandling via. deres hjemmeside uanset hvor i landet du kommer fra.

Læs mere 

Ambulant behandling

Den ambulante behandling, betyder at du eller den du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer du eller din pårørende til behandling hjemmefra eller du modtager behandling i hjemmet.

Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene.

Både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Der findes forskellige teams, der behandler forskellige diagnoser. Derfor er det forskelligt hvilken behandling der tilbydes.

Medicinsk behandling

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor, terapi og medicinsk behandling.

Medicin der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser herunder også skizofreni.
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv)
  • Midler mod angst og søvnforstyrrelse, benyttes hovedsagelige benzodiazepiner.

Overordnet set går lægemidlerne ind og påvirker forskellige receptorer i hjernen. Der gerne skulle have en effekt på den psykisk sygdom, der ønskes behandlet. Desværre kan medicinen også betyde bivirkninger – specielt antipsykotisk medicin er kendt for dens bivirkninger. Det er ældre præparater der er kendt under betegnelsen 1. generations antipsykotika som forårsager flere alvorlige bivirkninger end ved 2. generations antipsykotika.

Se mere her 

Der bør fra psykiatriens side være et tæt samarbejde og opfølgning i den medicinske behandling, nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinske præparater af, for at finde det præparat der har en god effekt og som har minimale bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan af det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat.

Terapi  

Terapi er en vigtig del af behandlingen, når man lider af en psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom, eller dæmpe de symptomer man har.   

Kognitiv terapi
En form for samtaleterapi, som er særlig brugt til behandling af angst og depression, men som også kan også bruges til at behandle andre psykiske lidelser. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, man står i og har mindre fokus på fortiden. Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer man oplever.

Når man lider af depression har man fx ofte mange negative tanker om sig selv, og man fortolker ofte oplevelser så man stiller sig selv i et dårligt lys, mens man glemmer de positive ting. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en.

Når man behandler med kognitiv terapi vil man fokusere på, at finde de tanker, der ”trigger” de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke de situationer på og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør en syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed man må bruge på sin negative tanker.

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men på, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, så vil den negative tanke-spiral også påvirke en mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre.

ACT
Acceptance and Commitment Therapi (ACT), er en form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe mod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er er optaget af at kontrollere ubehaget ved de symptomer man har, så har det ofte den modsatte effekt. Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

Når man behandler med ACT handler det i høj grad om hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet, og at man bliver mere bevidst om sine personlige værdier.

Act handler om, at man slutter fred med sine vanskelig tanker og følelser og rummer det ubehag man har, uden at det vokser sig for stort.

Pas på skolen

Fortæl om barnets sygdom

Meld klart ud over for lærere, pædagoger, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) og skoleledelse, hvad I som forældre mener, der er behov for.

Overvej kortere dage

Hvis dit barn har svært ved at gå i skole, kan det være, at kortere skoledage kan hjælpe.

Aftal særregler med lærerne

Hvis det er nødvendigt kan små særregler være en hjælp – fx at dit barn må trække frisk luft, selvom det er midt i timen 

Bevar kontakt under fravær

Hvis barnet er væk i en periode fx pga. indlæggelse så bevare kontakten til skolen og kammeraterne – fx med hilsner eller små breve 

Læg plan for genkomst

Efter langt fravær er det vigtigt med en plan for, hvordan barnet får støtte til komme tilbage og blive en del af fællesskabet igen. Lav planen sammen med skolen. 

Kend dine rettigheder

Børn med psykisk sygdom har ret til flere former for støtte og undervisning under sygdom. Læs mere om jeres rettigheder til støtte og undervisning

Pas på dig selv

Indimellem kan det være en stor mundfuld at være pårørende, og det kan i perioder være rigtig svært at holde fokus på egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den der er syg. Derfor er det vigtigt, at du husker dette: pas på dig selv.

Når man så får af vide at man skal huske også at passe på dig selv, kan det opleves som en stor provokation og helt igennem en mærkelig og ufølsom besked. Men det er vigtigt at du som pårørende får passet på dig selv – også i de perioder hvor du er meget på banen og skal være der for den der er psykisk syg.

”Placer iltmasken på dig selv først”

Første råd i ‘pas på dig selv’ håndbogen må være dette. Med et efterhånden godt brugt, men ikke desto mindre yderst relevant billede, så er det lige som når vi sidder i flyveren og sikkerhedsinstruktionen yder på at hvis iltmaskerne bliver udløst, skal vi starte med at sætte den på os selv og dernæst hjælpe sidemanden.

Men hvordan ser en imaginær iltmaske så ud?
Når vi er presset og stresset, så mindskes vores evne til at tænke kreativt, det er en helt naturlig proces, vi bliver fokuseret, og får ”tunnelsyn”.

Da det kan være svært at finde på disse små ”iltmasker” har Bedre Psykiatri udarbejdet et par forslag som du kan forsøge dig med. Prøv dig frem, hvad virker for dig, tilpas og gør det til dit eget:

11 Gode råd til hvordan du passer på dig selv

  1. Få hvile: Hvis ud ikke kan sove, så få slappet af, lyt til musik eller afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.
  2. Spis god og nærende mad – kroppen har brug for det, da den i pressede tider arbejder på højtryk og har brug for nærende og langvarig energi.
  3. Køb dig til lidt tid: Når du kommer hjem fra arbejde, så bliv siddende i bilen i bare 5 minutter eller gå en tur rundt om blokken, giv dig tid til at skifte scene og komme godt ind ad døren.
  4. Giv dig selv ro: tag på biblioteket og læs en avis, et blad, en bog.
  5. Bekymringstid: hold styr på tankerne ved at give dig selv 10 min på et bestemt tidspunkt hver dag, hvor du har tid til at tage dig af alle bekymringerne, sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag og dræner dig fuldstændigt. 
  6. Motion: vigtigt er det dog at man dyrker motion på lavintenst niveau. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før det du plejer at stå af ved, parker bilen i den fjerne ende af p-pladsen når du køber ind osv. Meningen med at dyrke lavintens motion, er at nedbringe stressniveauet i kroppen. Hvis du dyrker høj intens motion, risikere du at øge produktionen af stresshormonet, hvilket kan medføre fysiologiske skader. 
  7. Syng og dans, også selv om du hverken er sanger eller danser. Når vi synger og danser aktiveres de positive hormoner, der hjælper med at dæmpe stress. Så dans og syng mens du vasker op, laver mad, lægger tøj sammen, det virker fjollet ja – så grin.
  8. Fordyb dig: Find eller genfind en hobby, som kan hjælpe dig til at flytte fokus fra tid til anden. 
  9. Lyt til noget musik som du holder af. Sæt ørebøfferne på for en stund og giv dig hen til musikken.
  10. Skemalæg pauser i din kalender: ved at skrive det i kalenderen, får pauser lige så høj status som aktiviteter.
  11. PYT: Øv dig i at sige pyt til flere ting, og tillad dig selv ikke at skulle have gang i mange ting på en gang eller sætte forventningerne til dig selv for højt. Du gør det så godt du kan med det ressourcer du har.

Når man er presset, er det ikke de store livsændringer der skal foretages, det vigtigste er stille og roligt at indbygge små forandringer i hverdagen, der er lette at overskue og dermed kan bidrage til at have en effekt på længere sigt.

Vær åben

Pas på dig selv kan også gøres på andre måder. Når vi fx deler vores udfordringer med andre, så bærer vi ikke byrden alene og ofte bliver den dermed også lidt lettere at bære. En af fordelene ved at italesætte den psykiske sygdom er, at det hjælper os med at få struktureret vores tanker og derved få sat lidt orden i det kaos, der ofte hersker i hovedet i en belastet periode. Det at tale om udfordringerne, er også med til at bearbejde den sorg og frustration, som ofte er et grundvilkår for pårørende til et menneske med en psykisk sygdom.

Det er vigtigt, at man overvejer med sig selv hvad den rette balance er ift. at være åben om ens situation som pårørende– det vigtigste er ikke, om du fortæller din pårørendehistorie til alle du møder eller blot snakker med nogle få nære venner. Vi opfordrer dog til at have mindst én person du kan dele dine tanker med, så du ikke er helt alene med dine bekymringer. Åbenhed over for en eller flere personer kan være med til at lette presset og bekymringerne. Derudover kan det også give dine omgivelser mulighed for at få en dybere forståelse for din og den syges situation, så man bedre kan tilrettelægge samvær og hjælp herefter.

Få hjælp

Du kan med fordel se på din omgangskreds og identificer en eller flere personer du stoler på og gerne vil dele dine udfordringer med. Afstem gerne med dem, hvor meget I taler om emnet, da det kan afhjælpe en skuffelse hos dig, hvis din relation i virkeligheden har svært ved at rumme dine følelser og derfor trækker sig lidt. Måske kan de i stedet være behjælpelige med praktiske gøremål – spørg dem gerne direkte om hjælp til det du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om hvordan de kan hjælpe dig. Måske der er familie eller venner, der kan lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, fylde køleskabet, rengøring eller bare at være der og ligge øre til efter behov.

Hvis det er svært at tale med dine nærmeste om dine følelser, er det en god idé at finde en anden mulighed, der giver dig rum til at tale om kaosset i dit liv – for nogle kan det være hos en psykolog med henvisning gennem egen læge. Din læge kan henvise den nærmeste familie til alvorligt psykisk syge personer til 12 psykologtimer med reduceret betaling. Tilskuddet udgør 60 % af psykologens honorar. Det er ikke nødvendigt for du eller dit familiemedlem at have en diagnose, for at få henvisningen fra lægen.

I Bedre Psykiatri har vi også i lokalafdelingerne løbende pårørendegrupper og pårørende cafeer, hvor du kan dele dine tanker og erfaringer med andre pårørende. Du kan finde din lokalafdeling her.

Afstem overskuddet og sig fra

Sænk forventningerne til dig selv og den syge, så I undgår aktiviteter som ingen af jer kan overskue. Lad glansbilledet træde i baggrunden og lav realistiske planer for hverdagen.

Det er okay at dosere samværet med andre fra tid til anden eller droppe aftaler for at passe på sig selv og familien i de tider der lidt svære end andre.

Lige nu ser hverdagen måske helt anderledes ud end du ønsker, men det betyder ikke at den kommer til at gøre det for evigt. Mærk efter hvad dine egne behov er og overvej hvordan du kan imødekomme dem – hvis du f.eks. oplever perioder hvor dit sociale behov er større end den syges, så prøv at komme afsted til nogle aktiviteter alene og lad ikke en følelse af svigt eller skyld holde dig tilbage. Det er vigtigt at lytte til egne behov, opretholde kontakten til omverdenen og få en pause fra sygdomsrummet engang imellem, for at bevare overskuddet.

Få styr på din stress

”Stress” kan være svær at undgå i livet, men der er stor forskel på hvor længe og hvor intenst det er.

En presset situation, hvor vi skal præstere her og nu, er i udgangspunktet ikke skadelig, men når det står på i længere perioder ad gangen, kan det begynde at blive usundt. Når belastningen overstiger den enkeltes formåen, og man oplever længerevarende belastning, begynder kroppen og sindet at reagere på dette. Mange pårørende oplever stresssymptomer som følge af deres pårørende situation. Igen er det vigtigt, at du lytter til din krop og husk, at pas på dig selv i din situation.

Alle mennesker reagerer forskelligt på overbelastning og det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan ens egne signaler på overbelastning ser ud. Følgende reaktioner kan være signaler på overbelastning: 

  • Irritation
  • Søvnproblemer
  • Vægtproblemer
  • Tab af overblik
  • Manglende overskud
  • Mere vred
  • Mere ked af det
  • Trække sig fra aktiviteter og sociale sammenhæng
  • Magter ikke arbejdet
  • Magter ikke fritidsaktiviteter
  • Fysiske reaktioner: flere smerter; hjertebanken, øget svedproduktion, inflammationer mv.
  • Og meget mere

Det er vigtigt, at man tager disse reaktioner på overbelastning alvorligt og enten følger ovenstående forslag eller Sundhedsstyrelsens råd om håndtering af stress. Vigtigst af alt er det at du ligger flere pauser ind i løbet af dagen og gør mere af det der giver dig glæde og energi. Læs Sundhedsstyrelsens råd om stress.

Vil du vide mere eller har du brug for nogen at tale med, er du altid velkommen til at kontakte vores pårørenderådgivning. Her kan du vende dine bekymringer eller spørgsmål med en fagperson.

Pas på familien

Pas på parforholdet

Sæt tid af i kalenderen, til at tale sammen og pleje jeres forhold. Tal også om andet end sygdom. Jo mere positiv opmærksomhed, I giver hinanden, jo bedre rustet er I til at håndtere de udfordringer, der kommer.

Husk de raske søskende

Søskende til børn med sygdom har også brug for at vide, hvad deres bror eller søster fejler, og hvad der skal ske. Nogle behandlingssteder og kommuner tilbyder samtalegrupper, hvor søskende til børn med psykisk sygdom kan møde andre børn og unge i samme situation.

Se kritisk på rutinerne

Overvej, om rutinerne kan justeres, så de giver mindre færre stresssituationer – fx om morgenen. Lav madplaner, aktivitetsplaner, planer for fritidsinteresser og søskendes aktiviteter – og gerne i et samlet skema. Det giver overblik og mulighed for justering.

Flyt fokus

Lad ikke tanker og samtaler om den syge fylde alt i familien. Del jer op eller lad andre tage sig af den syge, så I sammen eller hver for sig kan lave noget sjovt og hyggeligt

Pas på dit arbejde

Vær åben

Mange pårørende er i tvivl om, hvor meget de bør fortælle om deres pårørende situation på deres arbejdsplads. For nogle er arbejdspladsen et helle, hvor de kan holde fast i normaliteten. Det er helt i orden, så længe at det ikke bliver en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder hvor ens privatliv er kaotisk.

Det er ofte en lettelse at få fortalt sin nærmeste leder, at der er udfordringer i familielivet der kan påvirke ens fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give en ro at vide, at ens chef bakker op om den nødvendige fleksibilitet eller hjælper med at justere antallet af opgaver, når der er behov for at du er til rådighed for den syge. Aftal med din chef, hvor meget du ønsker at dine kollegaer er informerede om din situation, og om du selv eller chefen skal fortælle det til de personer du ønsker skal vide besked. Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.

Kend dine rettigheder

Du kan fx få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du må tage orlov for at passe et barn. 

Læs mere om dine rettigheder til støtte ifm. arbejde

Bliv inddraget i behandlingen

Byd dig til

Jo mere synlig og opsøgende du er, jo større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Regn ikke med, at personalet kommer til dig. Vis, at du er interesseret. Fortæl, at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser. 

Lad ikke tavshedspligt slå dig ud

Manglende samtykke gør det sværere men ikke umuligt at blive inddraget. Bed om generel information, og husk, at den syge kan skifte mening. Både du og personalet kan blive ved med at motivere den syge. Læs mere om tavshedspligten

Spørg

Dine spørgsmål gør dig klogere og hjælper den syge. Spørg så konkret som muligt. Skriv spørgsmålene ned, så du husker dem. Lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål. Spørg til du forstår. Vend tilbage til de samme spørgsmål nogle uger senere, hvis du får brug for det. 

Undersøg dine muligheder for hjælp

Forskellige sygehuse, kommuner og behandlere har forskellige tilbud til pårørende. Fx mentorer, koordinatorer, kurser, samtalegrupper osv. Brug gerne din lokale afdeling af Bedre Psykiatri – de kender mulighederne tæt på dig. Find din afdeling

Stil krav og indgå i forhandling

Vær bestemt om dine ønsker og tillad dig selv at stille krav. Men undgå konflikt. Gå i stedet i forhandling om dine krav. Personalet vil gerne hjælpe dig og den syge bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. 

Bevar den gode tone

Prøv altid at bevare en god tone overfor personalet. Hvis du bliver vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. 

Husk din rolle

Pas på med at tage for meget ansvar for behandlingen – fx medicin eller spisning. Det kan gå udover din vigtige rolle som pårørende.

Der findes mange forskellige psykiatriske diagnoser. Vi har valgt at beskrive et udsnit af de mest almindelige diagnoser med udgangspunkt i WHO’s sygdomsklassifikation ICD-11. Hvis du ønsker mere viden om alle de psykiatriske diagnoser der findes, kan du læse mere i ICD-11 her

Som pårørende har du ikke mange automatiske rettigheder, når den du er pårørende til, er over 18 år. Det skyldes at den der er part i sagen (den syge, du er pårørende til) skal give sit samtykke til at du bliver oplyst om sagens indhold. Det gælder både i forhold til behandling og i det der måtte være af sager i kommunen.

Orlov/pasning af alvorligt syg

Hvis situationen er sådan, at det er nødvendigt at du som pårørende træder til og passer den syge, har du som pårørende mulighed for at blive ansat som hjælper, af kommunen. Servicelovens § 118 åbner mulighed for at du som pårørende kan ansættes i op til 6 måneder for at passe den syge. Der er en række forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan gøre brug af denne ordning.

Du kan se kriterierne her:

  • Sygdommen skal være kronisk eller langvarig
  • Pasningen i hjemmet skal være et alternativ til et døgnophold uden for hjemmet.
  • Den syge har sin egen bolig, og ikke bosiddende på døgninstitution eller plejebolig.
  • Begge parter skal være enige om pasningsordningen.
  • Du skal vurderes i stand til at varetage pasningsopgaven.
  • Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aflastning/afløsning af pasning af nærtstående i hjemmet

Når du som ægtefælle eller nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du søge kommunen om aflastning eller afløsning jf. servicelovens § 84. Denne mulighed gælder også for dig som er pårørende til et menneske med psykisk sygdo.
Ved afløsning er der tale om hjælp i hjemmet, hvor den pårørende som plejer bliver afløst af en anden.

Ved afløsning er der tale om hjælp i hjemmet, hvor du som pårørende, der plejer den syge, bl iver afløst af en anden, oftest en medarbejder fra kommunen, så du har mulighed for at gå uden for hjemmet.

Aflastning betyder at den syge bliver tilbudt om et midlertidigt ophold, enten dag-nat eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Afløsningen/aflastningen bliver bevilliget på baggrund af en individuel vurdering.

Tavshedspligt

Alle offentligt ansatte har tavshedspligt. Det betyder at de fortrolige oplysninger de kommer i besiddelse af, som følge af deres arbejde må de ikke videregive.

I udgangspunktet har du kun adgang til oplysninger i en sag som du selv er part i, det vil sige din egen sag eller dine børns sager (så længe de er under 18 år)

Det betyder for dig som pårørende til en voksen over 18 år, at du i udgangspunktet ikke kan få detaljeret viden omkring behandling og sagsbehandlingen med mindre du har din syge pårørende samtykke til at få viden og indsigt. Du har altid mulighed for at få en generel og overordnet viden.

Der er ikke nogen formkrav til en fulmagtsskrivelse, men vi anbefaler fra Bedre Psykiatris Rådgivning, at I anvender den som kan laves via Borger.dk, hvor du og den syge pårørende identificerer jer med jeres NemID.

Er den du er pårørende til under 18 år OG er du forælder (forældremyndighedsindhaver/ værge) for denne har du i udgangspunktet ret til fuld adgang til oplysninger i dennes sag – det gælder både i forhold til sundhedsjournal og sagsbehandlingsjournal i kommunen.

Er den du er pårørende til mellem 15 og 18 år, skal den unge inddrages i behandlingen, og i det omfang den unge er i stand til det, give sit samtykke til en behandling. Det betyder at der godt kan opstå den situation hvor du som værge ønsker en behandling mens den du er pårørende til, ikke ønsker behandling og at det ”nej” til behandling skal respekteres. Dette gælder KUN i forbindelse med sundhedsbehandling.

Dog er der situationer hvor sundhedspersonale kan videregive oplysninger omkring en patients aktuelle behandlingsforhold, hvis det sker af hensyn til patientens behov og interesser.

Sundhedspersonalet kan også videregive informationer hvis det er af væsentlig betydning for patienten eller andre.

Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

Rettigheder for skolebørn, når de er syge med længerevarende eller kronisk sygdom

Alle børn har ret til undervisning i folkeskolens grundskole. Det betyder at det er skolelederen der har pligt til at sørge for at tilrettelægge hjælp og støtte til elever der på grund af sygdom (længerevarende eller kronisk) har svært ved at deltage under almindelige forhold.

Har en elev brug for støtte i under 9 timer om ugen, skal skolen tage stilling til hvordan de kan hjælpe eleven. Er behovet for støtte mere end 9 timer, skal eleven gennem en pædagogisk- psykologisk vurdering, som skal klarlægge hvad elevens behov for støtte måtte være – ligesom der også skal tages stilling til om eleven skal tilbydes specialundervisning (speciale klasse eller skole)

Fravær: Har eleven været sygemeldt i samlet 15 dage eller hvis fraværet samlet set overstiger 3 uger, skal skolen sammen med eleven og forældrene tage stilling til om eleven skal tilbydes undervisning i hjemmet, eller sikre sig at eleven modtager undervisning på sygehus eller institution hvor eleven har ophold.

Udredningsgaranti, behandlingsgaranti og frit sygehusvalg.

Som patient har du en række rettigheder, som sikre at du så hurtigt som muligt bliver udredt og får den behandling du har brug for.

Udrednings- og behandlingsgarantien betyder at du som patient har ret til at blive udredt inden for 30 dage, såfremt det er fagligt muligt. Nogle sygdomsituationer betyder at det fagligt ikke er muligt at udrede inden for de 30 dage.

Kan garantien ikke overholdes har man ret til at blive henvist til et privat tilbud, Man kan også blive på det sygehus man er henvist til, så skal man have en udredningsplan.
Du kan læse mere om reglerne her: https://www.regioner.dk/sundhed/udrednings-og-behandlingsret

Mulighederne for frit sygehusvalg gælder også for patienter i psykiatrien. Det frie sygehusvalg går ud på at du i princippet selv kan vælge hvor du ønsker behandling, dog kan der være situationer hvor det ikke er muligt at gøre brug af muligheden, eks. hvis man er dømt til behandling eller der er tale om at den ønskede afdeling ikke har kapacitet til at modtage flere patienter.
Du kan læse mere om reglerne her: https://www.regioner.dk/sundhed/udrednings-og-behandlingsret/sygehusvalg

Grundlæggende retsprincipper

Officialprincippet:
Den offentlige forvaltning har pligt til selv at sørge for at de oplysninger, der skal tilvejebringe for at få belyst en sag, så der kan træffes en beslutning, Det betyder at du IKKE skal komme med lægeudtalelser osv, det er forvaltningen selv der skal indhente.

Lighedsprincippet:
To situationer, der er helt ens skal behandles helt ens. Dog er det yderst sjældent at to situationer er helt ens, og derfor vil der tit være forskel i bevilling og beslutning. Hertil kommer at sager skal behandles individuelt, den offentlige forvaltning må i udgangspunktet ikke lave regler som skærer alle over én kam. det betyder at du sjældent kan sammenline din sag med din “nabos”.

Legalitetsprincippet:
Alle beslutninger og afgørelser, som en offentlig forvaltning træffer skal kunne henvises til en lovgivning og en bevillings paragraf. Det betyder at nogle gange så er der ikke en mulighed for at bevillige en ydelse, som måske kunne være en god idé. For uden bevillingslegalitet, kan det ikke lade sig gøre.

Begrundelsesprincippet:
En offentlig forvaltning skal ALTID begrunde sine afgørelser og beslutninger. Der er ikke nok begrundelse i “her plejer vi….” eller “fordi jeg siger det….”. Begrundelsen skal bunde i en faglig og konkret vurdering og stemme overens med den lovgivning og det serviceniveau som er gældende på området.

Partshøring:
Når der skal træffes afgørelse i din sag, har den offentlige forvaltning pligt til at høre dig, således at dit perspektiv, din ønsker og overvejelser bliver inddraget i beslutningen eller afgørelse. Op til at der skal træffes en afgørelse, vil du blive spurgt om du har noget du ønsker at supplere med, det hedder en partshøring. Denne høring finder sted inden for en tidsramme. Du får en tidsfrist for hvornår du skal have svaret med dine kommentarere. Overskrider du denne frist, vil det ikke blive taget til betragtning i afgørelsen. Er der en god grund til at du ikke kan nå at svare inden fristens udløb, har du mulighed for at bede om en forlængelse af tidsfristen. Husk at det skal være en god og rimelig grund for en forlængelse.

Aktindsigt:
Når man har en sag i den offentlige forvaltning, har man altid ret til at se hvad der er af akter og notater i sagen. Man kan altid bede om at få indsigt i sin sag. Der kan være oplysninger i sagen som tages ud. Det kan eksempelvis være oplysninger i en børnesag, om den anden forælder.
Du får aktindsigt ved at bede om det. Det kan gøres mundtligt og skriftligt, vi anbefaler at du gør det skriftligt, så mindsker du risikoen for at din anmodning bliver forlagt. I udgangspunktet skal du have dine aktier inden for 14 dage. Men er sagen stor eller er der oplysninger der skal tages ud, kan det tage lidt længere, det skal du have besked om ligesom du også skal have at vide hvornår du kan forvente at modtage akterne.

God forvaltningsskik:
God forvaltningsskik er ikke lovhæftet bestemmelser. God forvaltningsskik fremgår blandt andet i ombudsmandens rapporter. God forvaltningsskik handler om den adfærd, som er ønsket af den offentlige forvaltning – af de medarbejdere der udfører forvaltningens opgaver.

God forvaltningsskik handler om at medarbejdere skal praktisere venlig og hensynsfyld optræden. Tillidsvækkende forvaltning ved at bruge et sprog som borgeren forstår og ikke er fremmedgørende. Derfor er det eksempelvis god forvaltningsskik at medarbejderen skriver og taler et sprog som er til at forstå for ikke-fagpersoner.
Åbenhed og tilgængelighed, den offentlige forvalting skal være præget af åbenhed og tilgængelighed, det vil sige at det skal være let at finde vej og frem til den forvaltning man skal i kontakt med.
Sagsbehandlingstider er også et element som der vurderes på omkring god forvaltningsskik, der er en række områder hvor sagsbehandlingstiden er beskrevet i loven. Men der ud over skal alle forvaltninger offentliggøre de sagsbehandlingstider som ikke er defineret i lovgivningen. Det er den offentlige forvaltnings ledelse (eks. kommunalbestyrelsen) der har ansvar for at bestemme og formidle disse frister. De kommunale sagsbehandlingstider vil blandt andet fremgå af kommunens hjemmeside.
Er det ikke muligt for forvaltningen at overholde sagsbehandlingstiden, skal forvaltningen informere borgeren om dette, samt fortælle hvornår behandlingen forventes afsluttet.


Siden opdateres løbende..

Skriv til en rådgiver

Har du spørgsmål til dine rettigheder eller andre ting i forbindelse med at være pårørende, kan du skrive til vores rådgiver her.

Skriv til en rådgiver

Ønsker du at klage over din rådgivning?

…..så er du meget velkommen til at bruge denne formular herunder.

Det kan f.eks. være, at du føler, at du har fået forkert rådgivning, eller du synes, at rådgiveren opførte sig underligt?

Skriv:

  1. Hvilken dato du modtog rådgivningen?
  2. Hvad hed rådgiver (hvis du kan huske det)?
  3. Hvad der skete?

Du vil få svar på din klage inden for 7 dage, hvorefter korrespondancen og dine informationer slettes.

Læs mere i vores privatlivspolitik på denne side.