Skip to content

Samtalegrupper er for alle, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Her kan man mødes med andre pårørende  og blive bedre til at håndtere hverdagen med psykisk sygdom. Samtalegrupperne er et professionelt forløb, der faciliteres og afholdes af en uddannet terapeut. Det er et afgrænset forløb på 6-8 gange, der henvender sig til voksne over 18 år.

Pulje til samtalegrupper

Har man ikke allerede samtalegrupper, kan man søge finansiering gennem Sekretariatets pulje.

Evaluering af forløb

Det er en god idé at evaluere forløbet, når det er slut. Brug evt. vores spørgeskema – skriv til frivillige@bedrepsykiatri.dk og få et link.

Mange tusinde danskere er pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Livet som pårørende er hårdt, og ansvaret og belastningen kan være meget opslidende. 

Så mange voksne er pårørende

Et meget stort antal danskere er pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Præcis hvor mange afhænger af, hvordan man definerer begrebet.

En undersøgelse fra Epinion viser:

  • Hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til én med psykisk sygdom. (38 pct.) .
  • Baseret på belastningsgrad (meget og en del belastet) er mere end 593.000 danskere over 18 år pårørende til en person med psykisk sygdom.

Sådan fordeler de pårørende sig:

  • Familiemedlem 64 pct.
  • Ven 17 pct.
  • Nabo 5 pct.
  • Kollega 3 pct.

Læs hele Epinions pårørende-undersøgelse her: (Bedre Psykiatri 2018)

Så mange børn er pårørende
  • Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én forælder med psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri 2020)
  • Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17årige som er registreret med psykiatriske diagnoser. (Bedre Psykiatri 2020a)

1,3 mio. forældre, børn, søskende og partner

Opgørelse viser, at mindst 1,3 mio. unikke danskere er eller har været pårørende til personer med psykisk sygdom (forældre, børn, søskende og partner) inden for de seneste fem år. (Se både landsplan, regional og kommunalfordeling). Sundhedsdatastyrelsen, 2024

  • 211.892 pårørende mellem 0-17 år
  • 1.166.542 pårørende – (18+ år)
Der er afprøvet en række metoder til inddragelse af pårørende og lavet en række faglige anbefalinger. Her er nogle af dem.

Systematisk inddragelse af pårørende i kommuner og regioner

Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen udgav i 2014 “Koncept for systematisk pårørendeinddragelse”. Her gav de otte konkrete råd samt en række metoder og best practice til, hvordan vi kan få skabt rammerne for en systematisk inddragelse af pårørende i landets kommuner og regioner. (Se nedenfor opdateret koncept for 2018). Kilde: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende 2018

De otte anbefalinger er:

  1. Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog
  2. Målret indsatsen til pårørende
  3. Vær opmærksom på børn og unge
  4. Koordiner og samarbejd tværfagligt og -sektorielt
  5. Samarbejd med bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører
  6. Fokus på kompetenceudvikling
  7. Følg op på indsatsen
  8. Ledelse som drivkraft

Læs mere om konkrete forslag til pårørendeinddragelse her: Kilde: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende 2018

Det Nationale Gennembrudsprojekt ‘Pårørende i Psykiatrien’

I det nationale gennembrudsprojekt “Pårørende i Psykiatrien”, som blev gennemført Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2009, blev pårørendes tilfredshed forbedret markant uden at der blev tilført flere ressourcer. Der var kun tale om praktiske ændringer i behandlingsforløbet og en ny tilgang til den syges pårørende. De pårørendes tilfredshed blev under projektet forbedret med: 

Pårørendeindsatsen 2012 (Region Sjælland)

Regionsrådet i Region Sjælland besluttede at gøre 2012 til særligt indsats år for inddragelse af og støtte til pårørende i Psykiatrien. Opgaven med at omsætte den politiske beslutning om mere fokus på pårørendeinddragelse til konkrete aktiviteter, blev placeret i Enhed for Brugerstyret psykiatri. Indsatser var: 

  • Akutsamtale – en samtale målrettet pårørende, som befinder sig i en krise eller en særlig belastende situation grundet patientens sygdom
  • Psykoedukaton for pårørende – manualiseret forløb
  • Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien
  • Brug af netværkscirklen
  • Læs mere her

Den vigtige pårørende og det vigtige pårørendearbejde (Region Nordjylland) 2018 

Den vigtige pårørende og det vigtige pårørendearbejde har bestået af tre overordnede aktiviteter, hhv.: 

  • Center for Pårørende: I centret har borgere og deres pårørende, herunder børn og unge, mulighed for, via familie- og netværkssamtaler, samt gruppeforløb, at modtage støtte til deres indbyrdes samspil og relationer således de opnår en bedre forståelse for hinanden.
  • Spørg-til-pårørende:  Aktiviteterne i Spørg-til-pårørende har fokuseret på kompetenceudvikling blandt fagprofessionelle i behandlings- og socialpsykiatrien
  • Styrkelse af pårørendeinddragelsen i Patientens Team: Patientens Team harfungeret som en overordnet strategi i forhold tilorganiseringen omkring den måde psykiatrien i Region Nordjylland, ønsker at inddrage netværket omkring mennekser med psykiske lidelser i behandlingen. 
  • Læs mere her

Åben Dialog

Åben Dialog er en tværsektoriel, dialogorienteret og netværksbaseret tilgang, der fokuserer på inddragelse af borgerens private og professionelle netværk som familier og andre pårørende i forbindelse med psykisk sygdom. Åben dialog er udviklet i Finland i årene omkring 1990, inspireret af systemisk familieterapi og fokus er at gøre patienten selv-handlende og hjælpes til at tage ansvar for eget liv og bedring sammen med familien/pårørende. Metoden er udbredt og veldokumenteret.  

Læs mere:

  • Socialstyrelsen om Åben Dialog
  • Artikel: The family-oriented open dialogue approach in the treatment of first-episode psychosis: Nineteen-year outcomes (2018) Bergström et al. 
  • Artikel: “Open Dialogue behind locked doors” – exploring the experiences of patients, family members, and professionals with network meetings in a locked psychiatric hospital unit: A qualitative study (2018) Jacobsen et al.
  • Artikel: ”The association between Open Dialogue to young Danes in acute psychiatric crisis and their use of health care and social services: A retrospective register-based cohort study” Buus et al 2019

Når pårørende bliver inddraget, har den med sygdom betydelig større chance for at blive rask. Det er der massiv evidens for.

Så meget hjælper det at inddrage pårørende

Forskning viser at der er op mod 4 gange højere sandsynlighed for, at patienter oplever høj grad af bedring og tilfredshed med behandlingen, når deres pårørende i høj grad har været inddraget i behandlingen. Dette er vist for følgende aspekter af pårørendeinddragelse:

  • Den pårørende har indtryk af, at personalet støtter patienten i at have kontakt med sine pårørende
  • Den pårørende får de informationer om patientens sygdom og behandling, som han/hun har brug for
  • Personalet spørger ind til den pårørendes egne erfaringer med patientens sygdom/tilstand
  • Den pårørende er med til at træffe beslutninger om patientens undersøgelse/behandling i det omfang, som han/hun har behov for (Svendsen et al 2021)

Mange undersøgelser peger entydigt på, at behandlingen bliver bedre, når de pårørende bliver inddraget. To eksempler:

1. Meta-analyse om pårørende til skizofrenipatienter 2018 (Ashcroft et al 2018)

  • Risikoen for tilbagefald reduceres med 42 pct.
  • Risikoen for at den syge må genindlægges reduceres med 38 pct.
  • Risikoen for at den syge ikke samarbejder om medicin kombineret med andre behandlingstiltag reduceres med 62 pct.

2. Internationalt stort studie viser, at 90 pct. af de patienter der deltager i familiepsykoedukation ikke er i risiko for tilbagefald. Ved patienter som blot modtager standardbehandling er 63 pct. ikke i risiko for tilbagefald. (Rodolico, 2022).

Inddragelse betaler sig

Inddragelse af pårørende sikrer, at patienten bliver hurtigere rask. Dermed sparer samfundet mange penge. 

Pårørende savner inddragelse

Det er langt fra alle pårørende, der bliver inddraget i behandlingen. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri 2022.

  • Kun 23 pct. oplever, at de bliver nok inddraget
  • Kun 13 pct. mener, at de får nok information om, hvordan de kan hjælpe den syge.
  • De fleste savner psykoedukation (undervisning)

Savner hjælp til at håndtere hverdagen

  • 54 pct. af de pårørende til indlagte voksne og 37 pct. af de pårørende til ambulante voksne har ikke fået tilstrækkelig hjælp til at hjælpe patienten i dagligdagen. (Defactum, 2022)
  • 30 pct. af de pårørende til ambulante voksne patienter og 42 pct. af pårørende til indlagte voksne patienter har ikke fået tilstrækkelig hjælp til at håndtere patientens psykiske vanskeligheder og problemer.
  • Hver fjerde forældre til indlagte børn og unge har ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer.(Defactum, 2022)

Personalet taler ikke nok med de pårørende

  • 57 pct. af de pårørende til indlagte voksne, 39 pct. af pårørende til ambulante voksne og 22 pct. af forældre til indlagte børn oplever, at personalet ikke taler med dem om, hvad de kan gøre for at patienten får det bedre. (Defactum, 2022)

Pårørende-inddragelse i kommunerne

Mange pårørende bruger meget tid på, at hjælpe den syge med at få den rigtige hjælp af kommunen, men kun få kommuner har konkrete tilbud til de pårørende. 

  • Tre ud af fire pårørende (75 pct.) oplever, at deres tilstedeværelse er af meget stor betydning eller stor betydning for at personen med psykisk sygdom får tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (BP 2013)
  • 27 pct. af kommunerne har tilbud rettet mod pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017)
  • 27 pct. af kommunerne har en politik for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017)

Forskning (systematic review) viser, at der er god evidens for familie-psykoedukation i socialpsykatrien/lokalt (eng. Community-based social interventions) Killaspy et al. 2022. Læs VIVEs rapport 2022 om Indsatser til voksne pårørende på socialområdet

Relateret viden og fakta

Børn, der er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom, er meget udsatte for selv at få alvorlige psykiske eller sociale problemer. 

Børn og unge, der vokser op som pårørende til forældre med psykisk sygdom, eller børn og unge som er søskende til en bror eller søster med psykisk sygdom er ofte i en udsat position og kan opleve at deres livssituation er meget utryg. De er en særlig udsat gruppe i forhold til selv at udvikle en psykisk sygdom senere i livet og i risiko for mistrivsel og socialt udsathed på grund af skolefravær, koncentrationsbesvær, ubearbejdet sorg mv. Det kan forringe deres livskvalitet og samfundsdeltagelse på kortere og længere sigt.

Hvor mange børn er pårørende

  • To ud af fem børn (39,1 pct.) i alderen 0-16 år i Danmark har mindst én forælder med en psykisk lidelse (Christesen et al, 2021).
  • Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én forælder med psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri 2020)
  • Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17 årige som er registreret med psykiatriske diagnoser. (Bedre Psykiatri 2020a)

Børn af forældre med psykisk sygdom 

  • Mindst 30 pct. af alle psykiatriske patienter er forældre til børn under 18 år. (Region Hovedstaden 2014).
  • Ca. otte pct. af alle børn har i løbet af deres opvækst oplevet, at en eller begge forældre har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. (SFI 1999)
  • Læs også Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge som pårørende. SIF 2019

Trivsel og behov hos børn af forældre med psykisk sygdom

  • ‍To ud af tre (65 pct.) har det haft negative konsekvenser for barnets trivsel, at der er en forælder med en psykisk sygdom. Mere end hver fjerde (28pct.) oplever det i nogen grad eller i høj grad. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
  • Godt to ud af tre børn (60 pct.) har ikke fået tilbudt hjælp og støtte. Ud af disse børn, ville en ud af tre (32pct.) gerne have haft tilbuddet om hjælp og støtte. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
  • Hvert ottende barn (13 pct.) har på nuværende tidspunkt behov for hjælp eller støtte i kraft af at være pårørende til en forælder med en psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)

Risikofaktorer barn af forældre med psykisk sygdom

  • Studier viser, at halvdelen af børn af forældre med svær psykisk sygdom i løbet af livet vil udvikle en psykisk sygdom, hvor en tredjedel vil få en svær psykisk sygdom. (Mûller et al. 2019)
  • Dansk registerundersøgelse viser, at børn af forældre med psykisk sygdom er i øget risko for at udvikle en række psykiske problemer. Særligt børn af begge forældre med svær psykisk sygdom er 13 gange mere tilbøjelig til at udvikle skizofreni og otte gange mere tilbøjelig til at udvikle et stofmisbrug. Børn af én forældre med affektiv psykose er 14 gange mere tilbøjelig til udvikle bipolar lidelse. (Dean et. al 2010)
  • Børn af forældre med skizofreni har 18 gange så høj risiko for at udvikle samme sygdom inden 18 års alderen. (Thorup et al. 2018
  • Børn af forældre med angst har 3-4 gange større risiko for udvikling af angst og depression (Micco et al. 2009
  • Meta-studie viser, at børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har 32 pct. risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom fra 20 årsalderen. (Rasic et al. 2015)
  • Børn af forældre med affektive lidelser har to til fire gange højere risiko for at udvikle en affektiv lidelse end børn i familier uden forældres sygdom (Beardslee, Gladstone & O’Connor, 2011)
  • Dansk studie viser, at børn af mødre med depression (særligt nylig depression) havde 16 pct. flere kontakter i almen praksis og en 19-24 pct. øget risiko for at få påvist infektion sammenlignet med børn af mødre uden depression. (Lyngsøe et al. 2021)
  • Læs om børn som pårørendes risiko for somatiske problemer (Pierce et al 2020)

Søskende til bror eller søster med psykisk sygdom 

  • 26 pct. af søskende har selv fået registeret en psykiatrisk diagnose inden for de seneste 10 år.(Bedre Psykiatri 2020a)
  • Mellem 8-17 pct. af voksne pårørende til mennesker med psykisk sygdom er søster eller bror. (Epinion 2009, 2014). 
  • Søskende påvirkes også ift. beskæftigelse. (Greve 2012) . Læs også Sletved 2021
  • Undersøgelse viser, at 3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen. (Bedre Psykiatri 2013)

Fagprofessionelle savner viden og redskaber  

  • Undersøgelse viser, at i alt 39 pct. af de praktiserende læger ved for lidt om børn som pårørende dvs. hvad depression hos en forælder betyder for barnets udvikling, og 41 pct. vil gerne have mere viden på området. (Hansen et al. 2018). 
  • Størstedelen (66 %) af personalet i psykiatrien svarer, at de ikke har modtaget nogen form for uddannelse og vejledning i forhold til børn som pårørende i psykiatrien. (RHP2014). Kun 33 % af personalet i psykiatrien tilbyder altid/ofte børne-eller familiesamtaler. 8 % tilbyder altid/ofte barnet at gå i samtalegruppe. (RHP2014). 8 pct. af personalet i psykiatrien vurderer, at de ca. har mødt alle/næsten alle eller over halvdelen af deres patienters børn inden for det sidste halve år, mens størstedelen (69 %) har mødt ca. under halvdelen eller ingen/næsten ingen (RHP2014). 
  • 32 pct. eller knap hver tredje af de 98 danske kommuner har et forløb for børn og/eller unge, der har en mor, en far eller søskende med psykisk sygdom, som et antal gange månedligt eller årligt får professionel hjælp til håndtering af deres livssituation. (PS, 2019)
  • Mindre end hver tredje akutte underretning om bekymring for mistrivsel hos børn på grund af deres forældres psykiske sygdom fører til efterfølgende hjælpeindsatser i kommunen. (Ranning et al 2020)

Læs mere 

  • 2023 rapport: Samfundsøkonomi: Børn som pårørende. SDU
  • MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR Vidensråd
  • Koncept for systematisk pårørendeinddragelse – inspirationsguide (Sundhedsstyrelsen 2018)
  • Veileder om pårørende i helse- og omsorgstjenesten (Helsedirektoratet )
  • Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018)
  • Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom – Anbefalinger til sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen2016)
  • Projekt VIA family (website)
At få en uddannelse og et arbejde er afgørende for, hvordan man klarer sig med psykisk sygdom. Men alt for mange mister fodfæstet i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, når psykisk sygdom rammer. Og alt for få finder tilbage.

Så mange med psykisk sygdom er uden arbejde

  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
  • 58,1 pct. af beskæftigede borgere (25-64 år) med diagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen (SUM, 2024)
  • Gevinstpotentialet ved, at en ledig med psykisk sygdom finder ordinær beskæftigelse er ca. 682.000 kr. over seks år. (KORA 2015).
  • Fra seks år til ét år før diagnosen stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Danskere med psykisk sygdom taber 10,5 år af deres arbejdsliv (Plana-Ripoll et al 2023)

Psykisk sygdom og uddannelse

  • Ca.65 pct. af 9. klasses-elever med psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det gælder 90 pct. af eleverne uden psykisk sygdom. Blandt de psykisk syge elever, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3 måneder efter 9. klasse er 39 pct. frafaldet efter 15 måneder. (Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed 2022)
  • Kun 48 pct. af elever med en psykiatrisk diagnose gennemfører grundskolens afgangseksamen (mod 87 pct. blandt unge uden diagnoser). Karaktergennemsnittet er også lavere blandt elever med diagnoser (KL analyse 2020)
  • Blandt voksne med en psykiatrisk diagnose har godt hver tredje borger grundskolen som højest gennemførte uddannelse – i befolkningen generelt gælder dette for en ud af fem. (PWC 2020)
  • Andelen af 25-årige med psykiske lidelser, der har fuldført ungdomsuddannelse er 59,4 pct. (SUM, 2024)

IPS indsats for mennesker med psykisk sygdom

  • IPS (Individual Placement and Support) En beskæftigelsesrettet indsats målrettet personer med en svær psykisk sygdom, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte. Forskningen viser, at godt 60 pct. kommer i job eller uddannelse hvilket er 30 pct. mere end i kontrolgruppen, hvor det er kun er 46,5 pct. (Christensen et al. 2019)
  • En sundhedsøkonomisk analyse af indsatsen viser, at IPS gav en signifikant samfundsøkonomisk besparelse på knap 55.000 kr. – 72.000 kr. pr. person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 mdr. (Christensen 2020)

Relateret viden og fakta

  • Unge med dårligt mentalt helbred (BM, 2024)
  • Danskernes mentale sundhed Udvikling, baggrund og konsekvenser (Rockwoolfonden 2020)
  • Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser. Sammenhæng mellem personkarakteristika og beskæftigelsesmuligheder VIVE 2018
  • Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien. Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018
Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.

Så mange bliver udsat for tvang 

  • 5.943 mennesker (børn, unge og voksne) blev udsat for tvang i psykiatrien 2023, heraf 295 børn og unge (Sundhedsstyrelsen, 2024 – maj)
  • På nationalt niveau blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang anvendt 17.667 gange i 2023 (Sundhedsstyrelsen, 2024 – maj)
  • Patienter af ikke-vestlig oprindelse har omkring 40% øget sandsynlighed for at blive udsat for tvang i det psykiatriske system sammenlignet med en patient af dansk oprindelse. (Institut for menneskerettigheder 2020) foruden øget sandsynlighed for brug af akutberolignende medicin (Pedersen, 2025).

  • Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse: I 2023 er 3.158 voksne blevet tvangsindlagt, og 2.285 voksne er blevet tvangstilbageholdt (Sundhedsstyrelsen, 2024 – maj)

Oplevelse af tvang

  • Hver tredje voksne indlagte patient vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde, og ikke fik udbytte af opfølgende samtale. (Defactum, 2022), mens hver fjerde barn og unge, som blev udsat for tvang, har ikke fået talt tilfredsstillende om tvang med personalet efter den var slut. (Defactum, 2022)
Tvang kan nedbringes

En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang. 

  • De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015). 
  • Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015). Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling, safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel og Open Door Policy kan nedbringe tvang. Se også Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017) samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2021
  • Læs fagbogen Coercion and Violence in Mental Health Settings 2024. (kan downloades):

Effekt af tvangsformer udebliver

  • Reelt set findes der ikke evidens for effekten af tvangsformer (Mental Health Europe, 2018, side 18). På trods af den udbredte brug af tvangsmidler er der en mangel på empirisk dokumentation for deres sammenhæng med behandlingsresultater, fastslår forskningen (McLaughlin, 2016) Se også Chieze, 2019.
  • Norsk studie viser fx, at mindre brug af tvang, forværrer ikke patienterne (2023)
Risiko for skader
  • Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017) (Sundhedsstyrelsen, 2025)
  • Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017) (Sundhedsstyrelsen, 2025)
  • Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017). Læs også litteraturopsamling (2018)
  • Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018) Læs mere om pårørendes bidrag til at nedbringe tvang (Eckardt, 2020)

Mere end 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose - dvs. både psykisk sygdom og alvorligt misbrug. De har brug for væsentligt bedre hjælp, end de får i dag.

Omfang – voksne

  • Ca. 40.000 danskere har både psykisk sygdom og misbrug. (VIVE 2018)
  • 4252 borgere har psykisk sygdom og misbrug på bosteder/boformer for hjemløse. (andel på 35 pct.) (SUS 2019)
  • Ca. 16.000 patienter med dobbeltdiagnose har været aktivt i kontakt med psykiatrien i 2017. 66 % af dobbeltdiagnosepatienterne har også været i kontakt med somatikken i det samme år. (Danske Regioner 2020)
  • Hver tredje patient, der i løbet af deres levetid kommer i kontakt med psykiatrien, har et misbrugsproblem. (Toftdahl et al 2015)
  • Således har 6,2 pct. af voksne med en psykiatrisk diagnose modtaget misbrugsbehandling mod 1,4 pct. i befolkningen. (PWC 2020)
  • Næsten halvdelen af alle der er indlagt med skizofreni har også et misbrug (Mårtensson et al 2022)
  • Knap 8.000 voksne startede i kommunal stofmisbrugsbehandling i 2022, hvoraf 47 pct. af dem var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt. (DST, 2023)

Unge med dobbeltdiagnose

  • Det antages, at mindst 6.400 unge har en dobbeltdiagnose.
  • Det estimeres  at der er omkring 1200 incidente / nytilfælde med dobbeltdiagnose i alderen 15-25 år årligt.
  • Antallet af unge dobbeltdiagnosticerede mellem 15 og 25 år indlagte i psykiatrien er fordoblet fra 2002 til 2017: Fra 553 unge i 2002 til 1152 unge i 2017.
  • Ca. 14 pct. af de unge med en psykiatrisk diagnose har haft et forbrug af cannabis/andre illegale rusmidler indenfor den seneste måned svarende til ca. 12.600 unge.

Diagnoser

  • De fleste med psykisk sygdom og misbrug lider af skizofreni, bipolar depression, personlighedsforstyrrelser eller depression. (NCBI 2018) se også (Danske Regioner 2020)
  • Mennesker med psykisk sygdom og misbrug ses ofte i forbindelse med indlæggelse og tvangsepisoder sammenlignet med psykiatriske patienter uden misbrug (Mårtensson et al 2019)

Økonomi

  • Godt 10 mia. kr. (9790 mio. kr.) er de samlede udgifter forbundet med indsatser og ydelser til personer med dobbeltdiagnose (VIVE 2018)
  • De gennemsnitlige årlige omkostninger i både somatikken og psykiatrien til dobbeltdiagnosepatienter er 103.562 kr. pr. patient. (Danske Regioner 2020)

Overdødelighed

  • Personer med dobbeltdiagnose er i særlig risiko for overdødelighed og har den højeste overdødelighed sammenlignet med andre psykiatriske grupper. (Lien et al 2015) (SIF 2016)

Recovery for dobbeltdiagnose

Psykiaternes rolle

  • Kun 17 procent af psykiaterne oplever, at ambulante patienter med psykisk sygdom og misbrug får en god og velkoordineret behandling. (Lægeforeningen 2018)
  • For indlagte patienter oplever kun 16 procent af psykiaterne, at patienterne i dag modtager misbrugsbehandling af høj sundhedsfaglig kvalitet. (Lægeforeningen 2018)

Pårørendes rolle

  • Forskning indikerer, at pårørendeinddragelse og støtte kan hjælpe mennesker med dobbeltdiagnose fx reduceret misbrug og symptomer (Clark et al. 2004). (Bog: Pratt et al (2007) & Psychiatric Rehabilitation. Chap 13.  The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation).
  • Samproduksjon med pårørende til personer med ROP-lidelser (2017) Tidsskrift for omsorgsforskning03 / 2017 (Volum 3)
  • Pårørende til mennesker med en dobbeltdiagnose er også dobbelt belastede! Stof  15 Stofbladet

Medicin spiller en stor rolle i behandlingen hos de fleste mennesker med psykisk sygdom. Et stort antal danskere bruger psykofarmaka - især antidepressiv medicin er meget udbredt.

Så meget psykofarmaka bruger danskerne

Et stort antal danskere bruger psykofarmaka – medicin mod psykiske sygdomme. Især antidepressiv medicin er meget udbredt. 

Psykofarmaka samlet

Antidepressiv medicin

Antipsykotisk medicin

ADHD-medicin

Beroligende og sovemedicin (fx akutte angsttilstande, søvnbesvær)

Medicin virker ikke altid

Det er langt fra alle mennesker med psykisk sygdom, der har gavn af medicin. Samtidig har medicin for stort set alle med psykisk sygdom bedst effekt i kombination med terapi, pårørendeinddragelse og andre behandlingsformer.

Bivirkninger af psykofarmaka

  • Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere, sammenlignet med befolkningen som helhed. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for ulykker og selvmord og en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme, som yderligere forstærkes af bivirkningerne ved psykofarmaka og særligt antipsykotika. (Sundhedsstyrelsen, 2013)
  • Et dansk studie fandt at godt 10% af personer med psykisk sygdom døde af en medicinforgiftning og godt 20% af en misbrugsrelateret forgiftning. Der blev fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet hos enkeltpersoner og 20% havde mere en tre forskellige medikamenter i blodet, 10% mere end 6 og 5% mere end 9. (Banner, 2019)

Off-label medicin

  • Off-label medicin fylder 30-40 pct. af alt psykofarmaka-ordinationerne til børn og unge med psykisk sygdom. (Off-label er når produkt intentionelt anvendes til et formål, som ikke er i overensstemmende med den autoriserede produktinformation) (Pagsberg og Thomsen, 2017).

Medicin uden anden behandling

  • Omkring 70-85 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af mindst en psykofarmaka-gruppe i 2017 modtager ikke anden relevant behandling i sundhedsvæsenet (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
  • Omkring 36 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af lægemidler mod angst og depression modtager samtidig terapi i 2017. (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
  • 36.413 personer, der er blevet opstartet med psykofarmaka i 2022, som ikke er blevet behandlet på anden vis i sundhedsvæsenet. (SDS, 2023)

Man kan blive rask efter psykisk sygdom – også de mest alvorlige som skizofreni og bipolar sindslidelse. Det er forholdsvis ny viden. Man skal ikke mere end 20-30 år tilbage før det var den dominerende opfattelse, at psykisk sygdom var kronisk og uhelbredeligt.

Så mange bliver raske

Mange forskellige undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig og i mange tilfælde blive raske, hvis de får den rigtige behandling. Her er nogle eksempler på viden om, hvor mange, der kommer sig:

To ud af tre kommer sig af psykisk sygdom

Mange kan klare sig selv med skizofreni

  • 20 pct. klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser.
  • 35 pct. har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller med ikke at kunne klare et arbejde.
  • 30 pct. har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution.
  • 15 pct. har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning. (Kilde: Nordentoft, 2009)

20-års opfølgningsstudier viser recovery

Nyt systematic review and meta-analysis studie viser prognosen for personer med skizofreni af 20-års opfølgningsstudier. For patienter med skizofreni havde:

  • 24.2 pct. ‘recovered’
  • 35.5 pct. ‘et godt eller bedre’ outcome (‘recovered’ inkluderet)
  • 59.7 pct. ‘et moderat eller bedre’ outcome (‘god eller bedre outcome’ samt ‘recovered’ inkluderet). 40,3 pct. havde dermed ringe outcome.
    Resultaterne afliver myten om, at skizofreni uundgåeligt har et forværret forløb og det er muligt med recovery trods alvorlighed og kompleksitet. (Molstrom et al 2022)

Pårørende er vigtige for helbredelsen

  • Inddragelsen af de pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask. Det er der flere undersøgelser, der viser. (link til afsnit om Inddragelse af pårørende)
  • 90 pct. af patienterne opfatter familie, venner og bekendte som vigtige for at kunne blive raske (Psykiatrisk Center Frederiksberg 2010).
  • En undersøgelse viser, at den vigtigste recovery-strategi hos mennesker med psykisk sygdom var brugen af pårørende (familie og venner med 72 pct.) (Oryx 2005)
  • Læs også om recovery kapital der handler om de ressourcer, man kan trække på i ens vej mod recovery (heraf den sociale/familiebetingede recoverykapital) (Hennessy, 2017)
  • Håb hos pårørende ifm recovery. Læs Family caregivers: never underestimate the power of hope, 2023
  • Recovery for pårørende, Læs forskningsstudie om CHIME-R recoverymodellen for pårørende. Poon et al. 2024

Psykisk sygdom er tabuiseret i Danmark

  • Kun 19 pct. af danskerne mener, at det er let at tale om psykisk sygdom. (Epinion 2016)
  • Tre ud af fire (76 pct.) af danskerne mener, at det er mere accepteret i den danske befolkning at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. (Epinion 2016)

Relateret viden og fakta

Det påvirker både hverdagen, arbejdslivet, økonomien og ikke mindst familien at være pårørende til en med psykisk sygdom. I værste fald risikerer de pårørende selv at blive så belastet af situationen, at de må søge behandling for stress, depression eller lignende.

Det samfundsøkonomiske tab

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019). For ægtefæller til patienter med borderline er tabet 14 gange større end ægtefæller til personer uden borderline (Halling 2019), mens for ægtefæller til mennesker med ADHD er tabet 3 gange større end ægtefæller til personer uden ADHD. (Jennum et al. 2020). Læs også tilsvarende studie for ægtefælle til person med skizotypi (Halling et al. 2021)

Overdødelighed hos pårørende

Forskning viser, at pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen. 

  • For pårørende til mennesker indlagt med bipolar lidelse er der 18 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen, mens for pårørende til mennesker indlagt med depression er der 30 pct. forøget risiko og for pårørende til mennesker indlagt med skizofreni er der 23 pct. forøget risiko (Laursen et al. 2007)

Pårørende tynget af patientens vanskeligheder

  • 51 pct. af pårørende til voksne ambulante patienter føler i høj eller meget høj grad tynget af patientens vanskeligheder. For pårørende til voksne indlagte er det 63 pct. (Defactum, 2022)
  • 58 pct. af forældre til ambulante børn og unge i høj eller meget høj grad tynget af barnets vanskeligheder, mens det for forældre til indlagte børn og unge er 74 pct. (LUP, Defactum, 2022)
  • En ud af fire forældre til indlagte børn og unge oplyser, at de ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer, mens det er tilfældet for 14 pct. af forældre til ambulante børn og unge. (LUP, Defactum, 2022)
  • Én ud af fem eller 21 pct. af alle forældre til indlagte børn og unge og 15 pct. af alle forældre til ambulante børn og unge har ikke i tilstrækkelig grad talt med personalet om, hvad de kan gøre for at hjælpe barnet til at få det bedre, hvis det fx bliver bange, urolig eller har svært ved at sove. (LUP, Defactum, 2022)
  • Læs også Familier i krydspres. Forældres behov for hjælp og støtte når deres barn får en psykiatrisk diagnose (KOPA 2020)

Den svære kamp før en henvisning

  • At for over halvdelen af de henviste børn har forældrene set tegn på psykiske vanskeligheder i mere end fem år, før barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hansen, 2021)
  • Kun omkring 10 procent bliver henvist inden for et år efter, at symptomerne er opdaget af forældrene.(Hansen, 2021)
  • Familierne i gennemsnit var i kontakt med 2,9 andre instanser med henblik på at få hjælp til deres barn i de to år forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten alle familier havde kontakt med institution/skole, og for to tredjedele var der kontakt til PPR. Fire ud af fem havde haft kontakt med egen læge, og over halvdelen af familierne havde haft kontakt til socialforvaltningen.(Hansen, 2021)
  • 60 procent af forældre til psykisk syge børn og unge har haft svært ved at finde information om, hvor og hos hvem de kunne søge hjælp til deres barn og lige så mange bliver ikke lyttet til (Hansen et al 2020)

Pårørende føler sig belastet

En undersøgelse foretaget af Epinion bekræfter, at psykisk belastning er udbredt blandt pårørende til psykisk syge:

  • 61 pct. føler sig psykisk belastet, mens 22 pct. føler sig socialt belastet.
  • Mere end to ud af tre pårørende (69 pct.) oplever, at det er ofte så belastende at være pårørende at det går ud over muligheder for at støtte den syge tilstrækkeligt i behandlingen (Bedre Psykiatri pårørendeundersøgelse 2018)

Belastning på helbredet

  • Godt 5200 pårørende til mennesker med psykisk sygdom får hvert år tilskud til psykologhjælp. (Danske Regioner, 2022)
  • Op i mod hver tredje pårørende til mennesker med psykose opfylder kriterierne for PTSD. (Thornicroft et al 2013) og (Janssen 2014).
  • Mindst en tredjedel af pårørende til mennesker med psykisk sygdom er klinisk depressive og 80 procent rapporterer om en eller anden form for byrde og stress. For nogle kan stressniveauet være højere end gennemsnittet og ligefrem højere end overlevere af naturkatastrofer. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Omkring en tredjedel af pårørende til personer med skizofreni har forhøjet angst og depressionsniveau. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Godt 60 procent  af  pårørende  til  patienter  med  debuterende  psykose  er  emotionelt udmattede,  mens  78  procent  af pårørende rapporterer om høj grad af udbrændthed. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Pårørende til personer med alvorlige psykiske lidelser har høje forekomster af kompliceret sorg (39,7 pct.), viser forskningen og er forbundet med en højere forekomst af posttraumatiske symptomer og depressionssymptomer samt dårligere fysisk helbredstilstand. Læs mere om sorg hos pårørende til mennesker med psykisk sygdom her.

Belastning i arbejdslivet

  • TRYK HER for uddybende særskilt afsnit om Pårørende i arbejde og afledte belastninger.

Økonomiske belastninger

  • I 2013 konkluderede et svensk studie, at pårørende til psykose-patienter gennemsnitlig bruger 22½ time om ugen på at støtte og hjælpe den syge og 14 procent af bruttoindkomsten på pårørende-relaterede aktiviteter (Flycht et al 2013)
  • Hver femte pårørende (20 pct.) har egne udgifter for over 1000 kr. om måneden som konsekvens af at være pårørende, mens hver tredje pårørende (36 pct.) dækker udgifter for den, de er pårørende til for mere end 1.000 kr. om måneden.  (Bedre Psykiatri 2012)

Sociale og familiære belastninger

  • Studie fra Italien viser, at pårørende til patienter med skizofreni oplever et signifikant mindre socialt netværk  og  oplever  lavere  grad  af  emotionel  støtte  og  stigende  byrdeniveau sammenlignet med pårørende til fysiske sygdomsgrupper som diabetes, kræft og hjernesygdomme Mens fire til seks procent af pårørende til fysiske sygdomsgrupper rapporterer om fx vanskeligheder ved at invitere andre inden  for  deres  hjem,  er  tallet  17  procent  for  pårørende  til  personer  med skizofreni  (Maglione  et  al.,  2005).
  • 64 pct. af forældre til børn med psykisk sygdom har svært ved at deltage i sociale arrangementer (Bedre Psykiatri 2014)

Relateret viden og fakta

  • 2024 At være pårørende i Danmark VIVE
  • 2021 (Bedre Psykiatri) Undersøgelse om pårørendes holdninger og oplevelser link
  • Dansk forskningsartikel om byrde og belastninger hos pårørende. (Eckardt 2018)

Mennesker med psykisk sygdom oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.

Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019). Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018)(Sundhedsdatastyrelsen, 2018).

Mennesker med psykisk sygdom lever et kortere og ringere liv

  • Mennesker med psykiske lidelser uanset sværhedsgrad lever i gennemsnit 7-10 år kortere end befolkningen, mens det er 15-20 år kortere for mennesker med svære psykiske lidelser (Behandlingsråd, 2024).
  • Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
  • En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018).
  • Sandsynligheden for at patienter med psykiske lidelser kommer ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge er 8 procent mindre end for kræftpatienter generelt (Virgilsen et al 2022)
  • For mennesker med psykisk sygdom, der ringer 112, er der større risiko for, at hjælpen aldrig når længere end til telefonrøret eller afsluttes på skadestedet sammenlignet øvrig befolkning. Samtidig er der en større risiko for, at man ringer igen indenfor 24 timer. Denne risiko steg med stigende sværhedsgrad af psykiske sygdom (Mackenhauer, 2021).
  • Overdødelighed hos pårørende: Forskning viser også, at pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen (Laursen et al 2007). Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)

Færre penge på mennesker med psykisk sygdom end fysisk sygdom

  • Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).

Udenfor arbejdsmarkedet

  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet.  (Sundhedsministeriet 2018).
  • Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)  

Indkomst og uddannelse har betydning

  • Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020)
  • Dansk forskning viser, at forældres indkomstniveau og indkomstmobilitet i barndommen kan være forbundet med skizofrenirisiko. (Hakulinen, 2020) Norsk studie viser, at børn af forældre med lav indkomst har en 3- til 4 gange højere risiko for mentale lidelser end børn af forældre med høj indkomst.(Kinge, 2021)
  • For børn og unge fra familier med den laveste disponible indkomst og det laveste uddannelsesniveau tager det i gennemsnit 11,8 dage længere at blive udredt i psykiatrien sammenlignet med børn og unge, hvis forældre har den højeste disponible indkomst og det højeste uddannelsesniveau. (Rigsrevisionen, 2024)
  • Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
  • Psykisk sygdom er forbundet med den største uddannelsesmæssige sygdomsbyrde blandt unge viser norsk forskning, (Nordmo, 2022)

Sundhedskompetence hos mennesker med psykisk er lavere end andre sygdomsgrupper

  • Læs mere her og om befolkningens sundhedskompetencer om mental sundhed her.

Læs mere om ulighed

  • 2024: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 2
  • 2024: The social determinants of mental health and disorder, Kirkbride et al.
  • 2023: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 1
  • 2023: Sygdomsbyrden i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 2023)
  • 2021: Social ulighed på psykiatriområdet kræver øget samarbejde link
  • 2019 Bog: Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed? Af Vallgårda, Signild

Ensomhed er et udbredt problem blandt personer med psykisk sygdom og pårørende. Ensomhed kan både anses som årsag, risikofaktor, symptom og konsekvens, og kan bl.a. føre til forringet livskvalitet og helbred og samtidig øge den enkeltes brug af sundhedsvæsnet og udgør en stor belastning for samfundsøkonomien.

Definition: Ensomhed defineres typisk som en personligt oplevet uoverensstemmelse mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer. Dvs. man er ufrivilligt alene, selvom man hellere ville være sammen med andre. Ensomhed kan indeholde såvel en objektiv dimension: at være alene, og en subjektiv dimension: at føle sig alene. At være isoleret kan også føre til negative følelser af ensomhed og have negativ indvirkning hos den enkelte.

Omfang af ensomhed

  • Det anslås, at mere end halvdelen af personer med psykiske lidelser er ensomme (Sundhedsstyrelsen, 2016)
  • Gruppen med større psykiske handicap sammenlignet med andre handicapgrupper er mest tilbøjelige til at angive, at de er ufrivilligt alene, hvor 19 pct. oplever, at det sker ”meget ofte”, og yderligere 21 pct. oplever, at det sker ”ofte”. Kun cirka hver fjerde (24,4 pct.) oplever, at det sker sjældent eller aldrig. For personer uden handicap er der næsten to tredjedele (63,4 pct.), der ”sjældent eller aldrig” oplever, at de er ufrivilligt alene. (VIVE 2017).
  • Mennesker med psykisk sygdom har den højeste ensomhedsscore i Danmark sammenlignet med andre handicapgrupper og befolkningen. På en samlet ensomhedsscore fra 3-9, hvor højere værdier angiver en højere grad af ensomhed, har mennesker med psykisk sygdom en score på ca. seks. (VIVE 2021)
  • Internationale undersøgelser indikerer, at ensomhed blandt mennesker med skizofreni (76-80 pct.) er ca. 2-3 gange højere end den generelle befolkning (35 pct.) (Eglit et al, 2018; Gentry and Palmer, 2022)
  • Australsk forskning viser, at 37 pct. af voksne med psykose rapporterer ensomhed som en af de mest signifikante udfordringer. (Gentry and Palmer, 2022)
  • Internationalt data indikerer, at en reduktion i ensomhed kunne forebygge 11-18 pct. tilfælde af depression i befolkningen (Gentry and Palmer, 2022)

Ensomhed og brug af sundhedsvæsenet

  • Årligt er der
    • 8.854 ekstra psykiatriske indlæggelser blandt personer, der føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke føler sig uønsket alene,(Sundhedsstyrelsen, 2023)
    • 192.896 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt personer, der føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke føler sig uønsket alene (Sundhedsstyrelsen, 2023)
    • 8.300 ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. (Sundhedsstyrelsen, 2016)

Risiko og ensomhed

  • Personer, der lever med psykisk sygdom og oplever ensomhed, har 2,69 gange større sandsynlighed for at blive indlagt på psykiatrisk afsnit (Caple, 2023)
  • Ensomhed øger risikoen for eksempelvis depression (Sundhedsstyrelsen, 2016)
  • Større grad af ensomhed er associeret med forværring af symptomer hos mennesker med psykisk sygdom i krise (Wang, 2020).
  • Ensomhed er blevet forbundet med en variation af kognitive og følelsesmæssige udfald, bl.a. personlighedsforstyrrelser og psykoser, selvmord, nedsat kognitiv præstation, øget risiko for Alzheimer og øgede symptomer på depression. (VIVE 2018)
  • En metaanalyse foretaget af Holt-Lundstad et al. viste, at ensomhed har vist sig at være på niveau med alkoholisme og rygning som risikofaktor for død, og at ensomhed i denne henseende er mere skadeligt end fysisk inaktivitet og dobbelt så skadeligt som overvægt. (Psykiatriudvalg bilag 2, 2013)
  • Personer med stærke sociale relationer har derimod lavere risiko for psykiske lidelser og dødelighed sammenlignet med personer med svage sociale relationer (SIF 2017)             

Pårørende føler sig isoleret

  • Et review (51 studier) påviser at pårørende til psykisk syge er i høj risiko for social isolation og ensomhed. Ensomhed til hver en tid blev kun fundet i et studie 54,7 pct., mens social isolation til hver en tid rangerede fra 21 pct. til 52 pct. (Guan 2023)
  • Studie fra Australien viser, pårørende til personer med skizofreni er ti gange mere tilbøjelig til at være socialt isoleret samt har en signifikant lavere livskvalitet end normalbefolkningen (Hayes et al., 2015).
  • Studie fra Italien viser, at pårørende til patienter med skizofreni oplever et signifikant mindre socialt netværk  og  oplever  lavere  grad  af  emotionel  støtte  og  stigende  byrdeniveau sammenlignet med pårørende til fysiske sygdomsgrupper som diabetes, kræft og hjernesygdomme Mens fire til seks procent af pårørende til fysiske sygdomsgrupper rapporterer om fx vanskeligheder ved at invitere andre inden  for  deres  hjem,  er  tallet  17  procent  for  pårørende  til  personer  med skizofreni  (Maglione  et  al.,  2005).
  • 2022: Loneliness in the presence of others: A mixed-method study of social networks of caregivers of patients with severe mental disorders 
  • 2022: Understanding the Economic Value and Impacts on Informal Carers of People Living with Mental Health Conditions (McDaid et al.)

Læs mere

  • 2024: The social determinants of mental health and disorder (World Psychiatry)
  • 2023: National strategi mod ensomhed aktualiserer en væsentlig opgave for psykiatrien (Dagens Medicin)
  • 2022 Gentry and Palmer,Chapter 3. People Living With Mental Health Disorders . Loneliness Science and Practice. Edited by Dilip V. Jeste et al.
  • 2022 Danskernes sundhed, Sundhedsstyrelsen
  • 2022 Exploring the experiences of loneliness in adults with mental health problems link
  • 2021: Interventioner, der skal mindske ensomhed (Defactum)
  • Et liv i periferien af Jane Greve, Rockwoolfonden 2012
  • Isolerede sindslidende i eget hjem – et metodehæfte til fagpersoner (Socialstyrelse, 2012)
  • Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig (Socialstyrelsen, 2016)
  • Vanskelig å forebygge ensomhet (NAPHA, 2020)
  • Bog: Ensomhedens filosofi af Lars Fr. H. Svendsen
  • Artikel: The experience of loneliness among young people with depression Achterbergh et al 2020
  • Artikel: Loneliness as a predictor of outcomes in mental disorders among people who have experienced a mental health crisis (Wang et al, 2020)
  • Artikel: Aloneness and loneliness – persons with severe mental illness and experiences of being alone (Andersson, 2015)
  • Artikel: Reducing social isolation in people with mental illness: the role of the psychiatrist (Elisha, 2006)
  • Artikel: The phenomenon of social isolation in the severely mentally ill (Linz, 2013)
  • Artikel: Eglit et al. 2018. Loneliness in schizophrenia: Construct clarification, measurement, and clinical relevance.
  • Artikel: Ma et al 2020 The effectiveness of interventions for reducing subjective and objective social isolation among people with mental health problems.