Psykisk sygdom er blandt de mest udbredte, mest alvorlige og dyreste folkesygdomme i Danmark, og de senere år er antallet af syge vokset markant.
Med Bedre Psykiatris tilstandsmåling gør vi løbende status på psykiatriens vigtigste økonomiske og behandlingsmæssige indikatorer. Med udgangspunkt i seneste tilgængelige data beskriver vi udviklingen for de seneste 10 år eller så langt tilbage, som vi har tilgængelige data.
1. Penge pr. patient
Færre penge pr. patient
Siden 2010 er der kun sket et fald i udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien. For voksenpsykiatrien er der sket en lille stigning fra 2018 til 2019, men niveauet er stadig lavere end i 2010. Det er på trods af, at der er tilført flere penge til psykiatrien de senere år [1]. Udgifterne pr. patient er faldet med 29 pct. i børne- og ungdomspsykiatrien og 4 pct. i voksenpsykiatrien siden 2010.
Færre ressourcer til den enkelte patient
Udgifter pr. patient er en central markør, fordi det siger noget om antallet af ansatte og hvor meget tid de har til at hjælpe den enkelte [2].
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1870 Offentligt samt egne beregninger
Udgifter pr. patient er også faldet i somatikken, men mens faldet kun har været 4 pct. i somatikken har det været 10 pct. i psykiatrien.
Større ulighed mellem psykiatri og somatik
Kilder: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1871 Offentligt samt egne beregninger
2. Patienter pr. behandler
Flere patienter pr. behandler
Der er kommet færre og færre medarbejdere til at behandle og hjælpe det enkelte menneske med psykisk sygdom. Det gælder både børn og voksne.
Flere medarbejdergrupper er vokset markant – fx sygeplejersker og psykologer, mens andre kun har haft lille eller ingen stigning - fx læger, fysioterapeuter og sosu´er. Det faldende antal behandlere pr. patient er derfor et resultat af det stigende antal patienter.
I 2010 var der 90 patienter pr. læge og 13 patienter pr. behandler. I 2019 var disse tal steget til 94 patienter pr. læge og 14 patienter pr. behandler.
Antallet af patienter pr. medarbejder er en central indikator, fordi samtale, relationer, tillid og omsorg er afgørende for, at mennesker med psykisk sygdom kan blive raske – det gælder ikke mindst børn og unge [3].
Kilde: Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1872 Offentligt samt egne beregninger.
Note: Behandlere er alt sundhedsfagligt personale.
3. Mængden af behandling
De syge får mindre behandling
Psykisk syge bliver indlagt sjældnere og er indlagt væsentligt kortere tid, end de var tidligere. Samtidig er antallet af ambulante behandlinger ca. forblevet konstant. Konkret betyder det, at mange psykisk syge samlet set får betydeligt mindre behandling i dag end tidligere. Det gælder også alvorligt syge [4].
Fra 2010 til 2018 er gennemsnitlige indlæggelsesdage pr. person faldet med 8,7 pct., svarende til et fald på 2,5 sengedage pr. indlæggelse. Antallet af ambulante besøg pr. patient har ligget mellem 10 og 11 besøg om året siden 2010. I 2018 er det nede på lidt under 10 besøg om året.
Antallet af indlæggelser eller ambulante behandlinger pr. patient er en central indikator, fordi mange psykisk syge – ikke mindst de alvorligt syge – har brug for behandling for at blive raske [5].
Færre sengedage og færre ambulante behandlinger pr. patient (Voksenpsykiatri)
Selvom det gennemsnitlige antal indlæggelsesdøgn er faldet, er antallet af ambulante besøg ikke steget. Samlet set får mennesker med psykisk sygdom altså mindre behandling end tidligere.
Kilde: Landspatientregisteret version 10. marts 2019, Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-2020, SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 13, Offentligt.
Anm.: Ambulante ophold er sygehusophold under 12 timer samt planlagte ambulante kontakter med mindst ét besøg pr. dag. Indlæggelser er sygehusophold på 12 timer eller derover. Ophold i psykiatrisk sygehusvæsen defineres som ophold, hvor alle kontakterne i opholdet er på enten en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), eller hvor kontakterne i opholdet indeholder én kontakt hvor aktionsdiagnosen er DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Der er medtaget kontakter i både det offentlige og private sygehusvæsen.
Også alvorligt syge får mindre hjælp
Udviklingen mod mindre behandling gælder også de mest alvorligt syge. Mennesker med skizofreni får heller ikke mere ambulant behandling, selvom indlæggelsestiden er blevet kortere.
Kilde: Analysenotat “Udvikling i behandlingsindsatsen for skizofrene” af KL (2021)
Note: Opgjort blandt prævalente skizofrenitilfælde pr. 1/1 i året (18+ årige). Psykiatrikontakt omfatter alle typer af psykiatriske sygehusophold (mindst ét i løbet af året) – uanset aktionsdiagnoserne i opholdet. Der er overlap mellem personer med de forskellige typer af ophold. Der er databrud fra 2018 til 2019 pga. overgang til LPR3. Udviklingen i disse år skal derfor tages med forbehold. Den gennemsnitlige varighed (i dage) af alle afsluttede psykiatriske indlæggelser år for år blandt skizofrene. Indlæggelser af over 1000 dages varighed er frasorteret. De psykiatriske indlæggelser omfatter alle psykiatriske indlæggelser blandt skizofrene, ikke kun indlæggelser med skizofreni som aktionsdiagnose. Der er databrud fra 2018 til 2019 pga. overgang til LPR3. Udviklingen i disse år skal derfor tages med forbehold. Danske regioner har udgivet et notat med forbehold, de mener der bør tages, når man kigger på tallene for skizofrene. [5.5]
4. Genindlæggelser
Næsten hver fjerde bliver genindlagt
Næsten hver fjerde patient, der bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, bliver indlagt igen indenfor 30 dage. Mellem 2010 og 2018 var andelen af patienter, der blev genindlagt, støt stigende, bortset fra i 2014 og 2017, hvor andelen var det samme som året før. Tallene før og efter 2019 bør sammenlignes med forbehold, da man i 2019 overgik til en nyere version af landspatientregistret. Fra 2019 til 2020 er andelen af genindlæggelser steget med 0,9 procent point.
Antallet af genindlæggelser er en central indikator, fordi genindlæggelsen ofte viser, at patienten blev udskrevet for hurtigt eller ikke havde gavn af behandlingen [6].
Udvikling i andelen af indlæggelser, som efterfølges af akut genindlæggelse
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1874 Offentligt for data fra 2010 – 2018 og notatet “Første opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien” (Sundhedsdatastyrelsen).
Anm.: Der er databrud i 2019 grundet overgang til en nye version af Landspatientregistret (LPR3) og sammenligninger på tværs af årene før og efter skal foretages med ekstra varsomhed.
5. Retspsykiatriske patienter
Antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet
Antallet af mennesker med psykisk sygdom, der afsoner en dom for kriminalitet, er mere end tredoblet de sidste 20 år fra ca. 1.200 i 2001 til over 4.300 i 2018. Fra 2010 til 2018 er antallet af retspsykiatriske patienter steget med 19,7 pct. De senere år er stigningen aftaget, og fra 2017 til 2018 faldt tallet lidt med 3,5 pct.
Antallet af retspsykiatriske patienter er væsentligt, fordi patienter, der får mangelfuld behandling, har markant større risiko for at begå kriminalitet. Det er senest dokumenteret i en rapport Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet [7].
Antal unikke retspsykiatriske patienter pr. år
Kilder: Psykiatriregisteret jf. ”Benchmarking af Psykiatrien 2014” og ”Benchmarking af Psykiatrien 2017” af Danske Regioner.
6. Tvang
Mere end hver femte indlagte bliver udsat for tvang
Mere end hver femte patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver spændt fast til sin seng, får medicin mod sin vilje, bliver holdt fast af personalet eller bliver på andre måder udsat for tvang. Fra 2019-2022 er andelen af patienter udsat for tvang steget i børnepsykiatrien, mens brugen af tvang er faldet en smule i voksenpsykiatrien dvs. at tvang efterhånden er ligeså udbredt i børnepsykiatrien som i voksenpsykiatrien.
I 2022 blev 21,1 pct. af indlagte børn og unge i psykiatrien udsat for tvang, mens det gælder 22,5 pct. af indlagte voksne patienter.
Andelen af psykisk syge, der bliver udsat for tvang, er en central indikator, fordi tvang er en traumatiserende og ødelæggende behandlingsform [8]. Derfor har det i mange år været et klart defineret mål – både for behandlere og politikere - at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien [9].
Procentandel af indlagt patienter, der bliver udsat for tvang
Kilde: Monitorering af tvang i psykiatrien jf. Sundhedsstyrelsen
Færre bliver bæltefikseret
Andelen af psykisk syge, der bliver bæltefikseret er faldet. Det er meget positivt. Andel af bæltefikseringer er en vigtig indikator, fordi bæltefiksering er en ekstremt indgribende foranstaltning, som kan have store negative konsekvenser for patienter og pårørende.
Det er entydigt positivt, at færre bliver bæltefikseret. Det er dog afgørende, at bæltefikseringen ikke bliver erstattet af andre former for tvang – fx medicin eller fastholdelse. Det er en vigtig del af det nationale mål for sundhedsvæsenet om at reducere brugen af bæltefiksering. Tallene ovenfor i afsnit 6. tyder desværre på, det ikke er lykkedes at forhindre den såkaldte substitutionseffekt.
Andel udsat for bæltefiksering i forhold til antal indlagte
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. monitorering af tvang i psykiatrien
7. Psykofarmaka
Mange mennesker gør brug af medicin mod psykiske lidelser
Mellem 2010 og 2019 skete der samlet set et fald i antallet af personer på psykofarmaka, men efter 2019 steg forbruget igen. Således er forbruget i 2022 på niveau med 2010. Det betyder endvidere at i 2020 var cirka hver 8. person bruger af medicin mod psykiske lidelser. Hvis man kigger på forbruget fordelt på de forskellige typer af medicin kan man se at forbruget af ADHD behandling er steget kraftigt. Der er en let stigning i forbruget af antipsykotika og antidepressive, mens forbruget af Benzodiazepiner er faldet i perioden. [10]
Medicin hjælper mange mennesker med psykisk sygdom. Men medicin bør ikke være den eneste behandling. Både fordi medicinen har begrænset eller ingen effekt for mange mennesker, og fordi den syge har større chance for at blive rask, hvis medicinen bliver kombineret med terapi, pårørendeinddragelse og andre former for behandling.
Antal personer der gør brug af medicin mod psykiske lidelser
Kilde: Medstat.dk
Antal personer der gør brug af forskellige typer af medicin mod psykiske lidelser, index 2010=100
Kilde: Medstat.dk
8. Job og uddannelse
Psykisk sygdom ødelægger job og uddannelse
Kun lidt over halvdelen af alle psykisk syge, der tidligere har haft arbejde, vender tilbage til i arbejde indenfor et halvt år efter, at de er blevet diagnosticeret med en psykisk sygdom [11].
Andelen af psykisk syge, der kommer hurtigt tilbage i arbejde er en central indikator, fordi arbejde for langt de fleste kan være en afgørende del af bestræbelserne på at blive rask [12]. Indikatoren fortæller både noget om kvaliteten af den psykiatriske behandling og noget om kommunernes beskæftigelsesindsats overfor mennesker med psykisk sygdom.
Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet, pct.
Cirka 60 pct. af patienterne med psykisk sygdom kommer tilbage i arbejde indenfor et halvt år efter, at de har fået en psykiatrisk diagnose. Denne andel er stagneret og har ikke ændret sig mellem 2013 og 2018.
Kilde: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2021 af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.
9. Resultat af behandling
Mange syge får det ikke bedre af behandling
En meget stor del af patienterne og deres pårørende i psykiatrien oplever ikke, at behandlingen har hjulpet patienterne til at få det bedre. Tallet er lavest for indlagte børn og deres forældre, hvor kun en ud af tre forældre synes, at deres børn har fået det bedre af behandlingen, mens kun en ud af fem af de indlagte børn, selv mener de har fået det bedre. Ca, halvdelen af ambulante patienter og deres forældre i børne- og ungdomspsykiatrien oplever, at de har fået det bedre.
Andelen af patienter og pårørende, der oplever, at behandlingen hjælper, er en meget vigtig indikator, fordi den er den mest præcise måde at angive behandlingens kvalitet. I modsætning til i somatikken, hvor det er lettere at konstatere sygdom og symptomer objektivt, er patientens og de pårørendes oplevelse i psykiatrien den mest præcise vej til måling af sygdommen [13].
Andel, der mener, de har fået det bedre af behandlingen. Patienter og Forældre. Andel svar i de to bedste svarkategorier 2017 til 2022. Obs. der findes desværre ikke tal for voksne patienter i 2022.
Kilder: ”Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP) for psykiatrien” af DEFACTUM
10. Pårørende inddragelse
Pårørende savner fortsat mere inddragelse
Når pårørende til psykisk syge bliver inddraget, er der betydelig større chance for, at den syge bliver hurtigere rask. Det er der massiv evidens for. Derfor er det en klar faglig og politisk målsætning, at pårørende skal være en del af behandlingen af psykisk syge. Alligevel sker det ikke.
Baseret på en survey udarbejdet af Bedre Psykiatri er tilfredsheden med inddragelsen faldet fra 2018 til 2022. I 2018 følte cirka 33 pct. sig tilstrækkeligt inddraget i den syges behandling, mens dette tal var faldet med 10 procentpoint til cirka 23 pct. i 2022.
Kilde: Survey udarbejdet af Bedre Psykiatri i 2018 samt Survey udarbejdet af Bedre Psykiatri 2022
Mange tusinde danskere er pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Livet som pårørende er hårdt, og ansvaret og belastningen kan være meget opslidende.
Så mange voksne er pårørende
Et meget stort antal danskere er pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Præcis hvor mange afhænger af, hvordan man definerer begrebet. En undersøgelse fra Epinion viser:
Hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til én med psykisk sygdom. (38 pct.) .
Baseret på belastningsgrad (meget og en del belastet) er mere end 593.000 danskere over 18 år pårørende til en person med psykisk sygdom.
Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én forælder med psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri 2020)
Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17årige som er registreret med psykiatriske diagnoser. (Bedre Psykiatri 2020a)
Der er afprøvet en række metoder til inddragelse af pårørende og lavet en række faglige anbefalinger. Her er nogle af dem.
Systematisk inddragelse af pårørende i kommuner og regioner
Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen udgav i 2014 “Koncept for systematisk pårørendeinddragelse”. Her gav de otte konkrete råd samt en række metoder og best practice til, hvordan vi kan få skabt rammerne for en systematisk inddragelse af pårørende i landets kommuner og regioner. (Se nedenfor opdateret koncept for 2018). Kilde: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende 2018
De otte anbefalinger er:
Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog
Målret indsatsen til pårørende
Vær opmærksom på børn og unge
Koordiner og samarbejd tværfagligt og -sektorielt
Samarbejd med bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører
Det Nationale Gennembrudsprojekt ‘Pårørende i Psykiatrien’
I det nationale gennembrudsprojekt “Pårørende i Psykiatrien”, som blev gennemført Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2009, blev pårørendes tilfredshed forbedret markant uden at der blev tilført flere ressourcer. Der var kun tale om praktiske ændringer i behandlingsforløbet og en ny tilgang til den syges pårørende. De pårørendes tilfredshed blev under projektet forbedret med:
Regionsrådet i Region Sjælland besluttede at gøre 2012 til særligt indsats år for inddragelse af og støtte til pårørende i Psykiatrien. Opgaven med at omsætte den politiske beslutning om mere fokus på pårørendeinddragelse til konkrete aktiviteter, blev placeret i Enhed for Brugerstyret psykiatri. Indsatser var:
Akutsamtale – en samtale målrettet pårørende, som befinder sig i en krise eller en særlig belastende situation grundet patientens sygdom
Den vigtige pårørende og det vigtige pårørendearbejde (Region Nordjylland) 2018
Den vigtige pårørende og det vigtige pårørendearbejde har bestået af tre overordnede aktiviteter, hhv.:
Center for Pårørende: I centret har borgere og deres pårørende, herunder børn og unge, mulighed for, via familie- og netværkssamtaler, samt gruppeforløb, at modtage støtte til deres indbyrdes samspil og relationer således de opnår en bedre forståelse for hinanden.
Spørg-til-pårørende: Aktiviteterne i Spørg-til-pårørende har fokuseret på kompetenceudvikling blandt fagprofessionelle i behandlings- og socialpsykiatrien
Styrkelse af pårørendeinddragelsen i Patientens Team: Patientens Team harfungeret som en overordnet strategi i forhold tilorganiseringen omkring den måde psykiatrien i Region Nordjylland, ønsker at inddrage netværket omkring mennekser med psykiske lidelser i behandlingen.
Åben Dialog er en tværsektoriel, dialogorienteret og netværksbaseret tilgang, der fokuserer på inddragelse af borgerens private og professionelle netværk som familier og andre pårørende i forbindelse med psykisk sygdom. Åben dialog er udviklet i Finland i årene omkring 1990, inspireret af systemisk familieterapi og fokus er at gøre patienten selv-handlende og hjælpes til at tage ansvar for eget liv og bedring sammen med familien/pårørende. Metoden er udbredt og veldokumenteret.
Artikel: The family-oriented open dialogue approach in the treatment of first-episode psychosis: Nineteen-year outcomes (2018) Bergström et al.
Artikel: “Open Dialogue behind locked doors” – exploring the experiences of patients, family members, and professionals with network meetings in a locked psychiatric hospital unit: A qualitative study (2018) Jacobsen et al.
Artikel: ”The association between Open Dialogue to young Danes in acute psychiatric crisis and their use of health care and social services: A retrospective register-based cohort study” Buus et al 2019
Når pårørende bliver inddraget, har den syge betydelig større chance for at blive rask. Det er der massiv evidens for.
Så meget hjælper det at inddrage pårørende
Forskning viser at der er op mod 4 gange højere sandsynlighed for, at patienter oplever høj grad af bedring og tilfredshed med behandlingen, når deres pårørende i høj grad har været inddraget i behandlingen. Dette er vist for følgende aspekter af pårørendeinddragelse:
Den pårørende har indtryk af, at personalet støtter patienten i at have kontakt med sine pårørende
Den pårørende får de informationer om patientens sygdom og behandling, som han/hun har brug for
Personalet spørger ind til den pårørendes egne erfaringer med patientens sygdom/tilstand
Den pårørende er med til at træffe beslutninger om patientens undersøgelse/behandling i det omfang, som han/hun har behov for (Svendsen et al 2021)
Mange undersøgelser peger entydigt på, at behandlingen bliver bedre, når de pårørende bliver inddraget. To eksempler:
1. Meta-analyse om pårørende til skizofrenipatienter 2018 (Ashcroft et al 2018)
Risikoen for tilbagefald reduceres med 42 pct.
Risikoen for at den syge må genindlægges reduceres med 38 pct.
Risikoen for at den syge ikke samarbejder om medicin kombineret med andre behandlingstiltag reduceres med 62 pct.
2. Internationalt stort studie viser, at 90 pct. af de patienter der deltager i familiepsykoedukation ikke er i risiko for tilbagefald. Ved patienter som blot modtager standardbehandling er 63 pct. ikke i risiko for tilbagefald. (Rodolico, 2022).
Inddragelse betaler sig
Inddragelse af pårørende sikrer, at patienten bliver hurtigere rask. Dermed sparer samfundet mange penge.
1,5 mia. kr. ville samfundet kunne spare hvert år, hvis pårørende blev inddraget mere systematisk. Det viser en undersøgelse fra Copenhagen Business School (CBS) (CEBR 2011)
Det er langt fra alle pårørende, der bliver inddraget i behandlingen. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri 2022.
Kun 23 pct. oplever, at de bliver nok inddraget
Kun 13 pct. mener, at de får nok information om, hvordan de kan hjælpe den syge.
De fleste savner psykoedukation (undervisning)
Savner hjælp til at håndtere hverdagen
54 pct. af de pårørende til indlagte voksne og 37 pct. af de pårørende til ambulante voksne har ikke fået tilstrækkelig hjælp til at hjælpe patienten i dagligdagen. (Defactum, 2022)
30 pct. af de pårørende til ambulante voksne patienter og 42 pct. af pårørende til indlagte voksne patienter har ikke fået tilstrækkelig hjælp til at håndtere patientens psykiske vanskeligheder og problemer.
Hver fjerde forældre til indlagte børn og unge har ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer.(Defactum, 2022)
Personalet taler ikke nok med de pårørende
57 pct. af de pårørende til indlagte voksne, 39 pct. af pårørende til ambulante voksne og 22 pct. af forældre til indlagte børn oplever, at personalet ikke taler med dem om, hvad de kan gøre for at patienten får det bedre. (Defactum, 2022)
Pårørende-inddragelse i kommunerne
Mange pårørende bruger meget tid på, at hjælpe den syge med at få den rigtige hjælp af kommunen, men kun få kommuner har konkrete tilbud til de pårørende.
Tre ud af fire pårørende (75 pct.) oplever, at deres tilstedeværelse er af meget stor betydning eller stor betydning for at personen med psykisk sygdom får tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (BP 2013)
27 pct. af kommunerne har tilbud rettet mod pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017)
27 pct. af kommunerne har en politik for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017)
Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018)
Pårørende i psykiatrien; fortid, nutid og fremtid – et forskningsoprids (Eckardt 2016)
Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom – Anbefalinger til sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen 2016)
Børn, der er pårørende til mennesker med psykisk sygdom, er meget udsatte for selv at få alvorlige psykiske eller sociale problemer.
Børn og unge, der vokser op som pårørende til forældre med psykisk sygdom, eller børn og unge som er søskende til en bror eller søster med psykisk sygdom er ofte i en udsat position og kan opleve at deres livssituation er meget utryg. De er en særlig udsat gruppe i forhold til selv at udvikle en psykisk sygdom senere i livet og i risiko for mistrivsel og socialt udsathed på grund af skolefravær, koncentrationsbesvær, ubearbejdet sorg mv. Det kan forringe deres livskvalitet og samfundsdeltagelse på kortere og længere sigt.
Hvor mange børn er pårørende
To ud af fem børn (39,1 pct.) i alderen 0-16 år i Danmark har mindst én forælder med en psykisk lidelse (Christesen et al, 2021).
Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én forælder med psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri 2020)
Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17 årige som er registreret med psykiatriske diagnoser. (Bedre Psykiatri 2020a)
Børn af forældre med psykisk sygdom
Mindst 30 pct. af alle psykiatriske patienter er forældre til børn under 18 år. (Region Hovedstaden 2014).
Ca. otte pct. af alle børn har i løbet af deres opvækst oplevet, at en eller begge forældre har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. (SFI 1999)
Læs også
Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge som pårørende. SIF 2019
Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (Sundhedsstyrelsen 2011)
Trivsel og behov hos børn af forældre med psykisk sygdom
For to ud af tre (65 pct.) har det haft negative konsekvenser for barnets trivsel, at der er en forælder med en psykisk sygdom. Mere end hver fjerde (28pct.) oplever det i nogen grad eller i høj grad. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
Godt to ud af tre børn (60 pct.) har ikke fået tilbudt hjælp og støtte. Ud af disse børn, ville en ud af tre (32pct.) gerne have haft tilbuddet om hjælp og støtte. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
Hvert ottende barn (13 pct.) har på nuværende tidspunkt behov for hjælp eller støtte i kraft af at være pårørende til en forælder med en psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
Risikofaktorer – barn af forældre med psykisk sygdom
Studier viser, at halvdelen af børn af forældre med svær psykisk sygdom i løbet af livet vil udvikle en psykisk sygdom, hvor en tredjedel vil få en svær psykisk sygdom. (Mûller et al. 2019)
Dansk registerundersøgelse viser, at børn af forældre med psykisk sygdom er i øget risko for at udvikle en række psykiske problemer. Særligt børn af begge forældre med svær psykisk sygdom er 13 gange mere tilbøjelig til at udvikle skizofreni og otte gange mere tilbøjelig til at udvikle et stofmisbrug. Børn af én forældre med affektiv psykose er 14 gange mere tilbøjelig til udvikle bipolar lidelse. (Dean et. al 2010)
Børn af forældre med skizofreni har 18 gange så høj risiko for at udvikle samme sygdom inden 18 års alderen. (Thorup et al. 2018)
Børn af forældre med angst har 3-4 gange større risiko for udvikling af angst og depression (Micco et al. 2009)
Meta-studie viser, at børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har 32 pct. risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom fra 20 årsalderen. (Rasic et al. 2015)
Børn af forældre med affektive lidelser har to til fire gange højere risiko for at udvikle en affektiv lidelse end børn i familier uden forældres sygdom (Beardslee, Gladstone & O’Connor, 2011)
Dansk studie viser, at børn af mødre med depression (særligt nylig depression) havde 16 pct. flere kontakter i almen praksis og en 19-24 pct. øget risiko for at få påvist infektion sammenlignet med børn af mødre uden depression. (Lyngsøe et al. 2021)
Læs om børn som pårørendes risiko for somatiske problemer (Pierce et al 2020)
Undersøgelse viser, at 3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen. (Bedre Psykiatri 2013)
Kommuner, regioner og fag-professionelle
Undersøgelse viser, at i alt 39 pct. af de praktiserende læger ved for lidt om børn som pårørende dvs. hvad depression hos en forælder betyder for barnets udvikling, og 41 pct. vil gerne have mere viden på området. (Hansen et al. 2018).
Størstedelen (66 %) af personalet i psykiatrien svarer, atde ikke har modtaget nogen form for uddannelse og vejledning i forhold til børn som pårørende i psykiatrien. (RHP2014)
Kun 33 % af personalet i psykiatrien tilbyder altid/ofte børne-eller familiesamtaler. 8 % tilbyder altid/ofte barnet at gå i samtalegruppe. (RHP2014)
8 pct. af personalet i psykiatrien vurderer, at de ca. har mødt alle/næsten alle eller over halvdelen af deres patienters børn inden for det sidste halve år, mens størstedelen (69 %) har mødt ca. under halvdelen eller ingen/næsten ingen (RHP2014).
32 pct. eller knap hver tredje af de 98 danske kommuner har et forløb for børn og/eller unge, der har en mor, en far eller søskende med psykisk sygdom, som et antal gange månedligt eller årligt får professionel hjælp til håndtering af deres livssituation. (PS, 2019)
Mindre end hver tredje akutte underretning om bekymring for mistrivsel hos børn på grund af deres forældres psykiske sygdom fører til efterfølgende hjælpeindsatser i kommunen. (Ranning et al 2020)
Læs mere
2023 rapport: Samfundsøkonomi: Børn som pårørende. SDU
MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR Vidensråd
Koncept for systematisk pårørendeinddragelse – inspirationsguide (Sundhedsstyrelsen 2018)
Børn som pårørende – viden om – Socialstyrelsen (website)
Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Flere danskere lider af psykisk sygdom end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år.
Så mange er syge eller har dårligt mentalt helbred
Antallet af danskere med en psykisk sygdom eller dårligt mentalt helbred er vokset eksplosivt de senere år. Det er ikke undersøgt til bunds, og der er ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes at flere bliver syge og hvor stor en del, der skyldes, at flere kommer i behandling.
Voksne
Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er et konservativt antaget ud fra en række undersøgelser (BP 2019)
Fire ud af fem (82 pct.) vil i løbet af deres liv komme i behandling for en psykisk sygdom. (Kessing et al, 2023)
17,4 pct. af danskerne har mentalt dårligt helbred og er dermed i risiko for at udvikle psykisk sygdom. (Sundhedsstyrelsen 2022)
25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010)
336.555 danskere har haft mindst én kontakt til psykiatrisk sygehusvæsen inden for de seneste fem år. (Landspatientregisteret 2020)
I 2020 diagnosticeres 32.500 personer for første gang i det psykiatriske sygehusvæsen. (Sundhedsdatastyrelsen, 2021)
Børn og unge
Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
Omkring 13 pct. af alle børn og unge har mindst en diagnosticerbar psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt tidspunkt (2020 Vidensråd)
Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Vidensråd 2014)
For unge kvinder mellem 16-24 år oplever næsten hver fjerde (34,4 pct.) at have dårligt mentalt helbred. (Sundhedsstyrelsen 2022)
Samlet set angiver 11 pct. af eleverne i alderen 11-15 årige, at de har lav livstilfredshed. (SIF 2019)
Omkring 73.220 børn og unge under 18 år lever med psykiatriske diagnoser (SUM, 2023)
Godt 11.000 børn og unge debuterer i psykiatrien hvert år. Det svarer til en stigning på knap 50 pct. siden 2008. (SIMB 2021)
Mindst 16 pct. af danske børn oplever at få mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom, inden de bliver ti år. (Vidensråd, 2021)
Socialt udsatte med psykisk sygdom
VIVE estimerer, at 282.00 danskere er socialt udsatte. Heraf udgør psykisk sygdom 78 pct. af tilfældene i større eller mindre grad (dvs. 220.000 danskere).
140.000 Moderat psykisk lidelse
41.000 Svært psykisk lidelse
30.000 Psykisk lidelse og misbrug
9.000 Psykisk lidelse, misbrug og andre komplekse problemer
Kilde: VIVE 2018 NÅR UDSATTE BORGERE MØDER VELFÆRDSSYSTEMET – Omfang, udgifter og dilemmaer
Så mange er i behandling
161.727 er i kontakt med psykiatrien i 2021 (E-sundhed 2023), se også under diagnosefordeling.
Læs mere
MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR Vidensråd
Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser (Socialministeriet 2020)
Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018)
At få en uddannelse og et arbejde er afgørende for, hvordan man klarer sig med psykisk sygdom. Men alt for mange mister fodfæstet i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, når psykisk sygdom rammer. Og alt for få finder tilbage.
Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
58,9 pct. af beskæftigede borgere (25-64 år) med nydiagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen (SUM, 2023)
Gevinstpotentialet ved, at en ledig med psykisk sygdom finder ordinær beskæftigelse er ca. 682.000 kr. over seks år. (KORA 2015).
Fra seks år til ét år før diagnosen stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
Danskere med psykisk sygdom taber 10,5 år af deres arbejdsliv (Plana-Ripoll et al 2023)
Psykisk sygdom og uddannelse
Ca.65 pct. af 9. klasses-elever med psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det gælder 90 pct. af eleverne uden psykisk sygdom. Blandt de psykisk syge elever, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3 måneder efter 9. klasse er 39 pct. frafaldet efter 15 måneder. (Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed 2022)
45 pct. af voksne med psykiske sygdomme har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske sygdomme. (Sundhedsministeriet 2018).
Kun 48 pct. af elever med en psykiatrisk diagnose gennemfører grundskolens afgangseksamen (mod 87 pct. blandt unge uden diagnoser). Karaktergennemsnittet er også lavere blandt elever med diagnoser (KL analyse 2020)
Blandt voksne med en psykiatrisk diagnose har godt hver tredje borger grundskolen som højest gennemførte uddannelse – i befolkningen generelt gælder dette for en ud af fem. (PWC 2020)
Mennesker med psykisk sygdom på offentlige ydelser
Omkring hver fjerde voksne modtager af kommunale indsatser efter serviceloven i 2016 har også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
Undersøgelse peger på, at op mod 70 procent af sygedagpengemodtagerne har en psykisk lidelse (OECD 2013)
40 pct. af sygedagpengemodtagere har depression og/eller angst (Poulsen 2017)
Jobcentres indsats
For mange mennesker med psykisk sygdom står uopdaget sygdom i vejen for en succesfuld beskæftigelsesindsats.
Tre ud af fire kommuner (gennemfører ikke systematisk opsporing af mentale helbredsproblemer i jobcentrene (SDU 2017)
Mellem hver fjerde og hver femte langtidssygemeldte har en uopdaget psykisk sygdom (Syddansk Universitet 2015)
I følge OECD er jobcentrene i Danmark dårlige til at tackle psykisk sygdom. (OECD 2013)
IPS indsats for mennesker med psykisk sygdom
IPS (Individual Placement and Support) En beskæftigelsesrettet indsats målrettet personer med en svær psykisk sygdom, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte. Forskningen viser, at godt 60 pct. kommer i job eller uddannelse hvilket er 30 pct. mere end i kontrolgruppen, hvor det er kun er 46,5 pct. (Christensen et al. 2019)
En sundhedsøkonomisk analyse af indsatsen viser, at IPS gav en signifikant samfundsøkonomisk besparelse på knap 55.000 kr. – 72.000 kr. pr. person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 mdr. (Christensen 2020)
Tabu på jobbet
Det er svært for mange med psykisk sygdom at være åbne om deres sygdom. Mange pårørende oplever det samme
39 pct. af lønmodtagere er i høj eller nogen grad betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af skizofreni eller maniodepressivitet. (SFI 2014)
Læs også Handicap og beskæftigelse 2019 (VIVE 2020)
Relateret viden og fakta
Danskernes mentale sundhed Udvikling, baggrund og konsekvenser (Rockwoolfonden 2020)
Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser. Sammenhæng mellem personkarakteristika og beskæftigelsesmuligheder VIVE 2018
Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien. Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018)
Personer med handicap – hverdagsliv og levevilkår 2016 (VIVE 2017)
Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste med psykisk sygdom har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien.
Så mange mennesker med psykisk sygdom får støtte af kommunen
19,3 pct. af voksne med kontakt til psykiatrien også modtager sociale indsatser. Andelen har været stigende i perioden 2018-2022. På landsplan var det 30 pct. af de voksne, der modtog kommunale sociale indsatser som botilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, beskyttet beskæftigelse m.m., der også var i kontakt med psykiatrien i årene 2020-2022. (SUM, 2024)
Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. (VIVE 2018)
To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).
Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats
Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.
Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. For diagnosegruppe se også (PWC, 2020)
Mennesker med psykisk sygdom på bosteder
Mens mange med psykisk sygdom tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.
Godt 31 pct. af pladserne på botilbuddene er besat af borgere med psykiske vanskeligheder og misbrug (SUS 2019)
2,995 mio. kr er de samlede offentlige nettodriftsudgifter til bosteder for mennesker med psykisk sygdom 2018 (Socialministeriet, 2018)
Mange pårørende har negative opfattelser af de syges bosteder. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri (Bedre Psykiatri 2018)
Hver tredje pårørende mener, at den syges tilstand har ændret sig negativt, efter vedkommende kom på bostedet
Halvdelen mener ikke, at der er personale nok til at yde tilfredsstillende hjælp
Over halvdelen af de pårørende må selv stå ekstraordinært til rådighed for at sikre hjælp og støtte
Overdødelighed på bosteder er højest
Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018)
Forebyggelse i kommunerne
60 pct. af kommunerne lever ikke op til “Forebyggelsespakken om mental sundhed”, som Sundhedsstyrelsen har pålagt kommunerne at følge. (SDU 2017)
Læs mere om kommunernes ansvar og indsats for mennesker med psykisk sygdom:
Personer med handicap Hverdagsliv og levevilkår (VIVE 2017)
Sammenhæng i indsatser for mennesker med psykiske lidelser (SIF 2017)
Rapport: Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem (SFI 2017)
Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.
Så mange bliver udsat for tvang
Omkring hver fjerde til hver femte patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem 20 år. Folketinget vedtog i 2014 en målsætning for nedbringelse af alle former for tvang og mest konkret bæltefikseringer inden 2020. I 2020 meddelte Sundhedsstyrelsen, at det ikke blev muligt at indfri målsætningen. Der arbejdes nu på nye målsætninger.
Voksne
22,9 pct. af alle voksne indlagte patienter i psykiatrien, blev udsat for en eller anden form for tvang i 2023 (Sundhedsstyrelsen, nov. 2023)
Patienter af ikke-vestlig oprindelse har omkring 40% øget sandsynlighed for at blive udsat for tvang i det psykiatriske system sammenlignet med en patient af dansk oprindelse. (Institut for menneskerettigheder 2020)
Diagnoser – se fordeling 2020 eller fordeling for tvangsfikserede personer 2017. Kilde Bak 2020; Dixen et al. 2020. Bog: På vej mod en tvangsfri psykiatri i Bogen: Psykiatrisk sygepleje 2.udg. 2020
Hver tredje (33 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde. (Defactum, 2022)
Hver tredje (37 pct.) af de voksne indlagte patienter fik ikke udbytte af opfølgende samtale.(Defactum, 2022)
Hver fjerde (28 pct.) barn og unge, som blev udsat for tvang, har ikke fået talt tilfredsstillende om tvang med personalet efter den var slut. (Defactum, 2022)
Tvang kan nedbringes
En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang.
De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015).
Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015).
Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling og safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel
Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017)
Norsk studie viser, at mindre brug af tvang, forværrer ikke patienterne (2023)
Tvang kan være skadeligt
Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017)
Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017)
Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017)
60 pct. af de pårørende til mennesker med psykisk sygdom mener, at anvendelsen af tvang påvirker deres opfattelse af psykiatrien i en negativ retning (Bedre Psykiatri 2013).
Tre ud af fire pårørende mener, at anvendelsen af tvang hænger sammen med manglende ressourcer. (Bedre Psykiatri 2013).
Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018)
Læs mere om pårørendes bidrag til at nedbringe tvang (Eckardt, 2020)
Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.
Sygdomsbyrden
OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP årligt iflg. OECD 2013
Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012)
Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
For børn (0-24 år) er psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred også den største sygdomsbyrde – derefter kommer allergi og ulykker. (Sundhedsstyrelsen 2012)
WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013)
Ekstra omkostninger i produktionstab (til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død) Depression: 25.677,7 mio. kr., Angst: 10.294,8 mio. kr., Skizofreni: 3.501,0 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen, 2023)
Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18 (SUU 2019)
Psykiatriens udgifter er i 2018 godt 10 mia. kr årligt. Heraf samtaleterapi (almen praksis) 117 mio. kr, psykologhjælp 132 mio. kr. (kun angst og depression) (Nb. tilskudsordning til psykologhjælp er i alt godt 241 mio. kr.), Psykofarma 600 mio. kr., Psykatrisk sygehus 8,9 mia. kr., speciallægepraksis 290 mio. kr. (Sundhed- og Ældreministeriet 2018)
Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
Psykiske sygdomme koster årligt Danmark 55 milliarder kroner og heraf 10 pct. i direkte udgifter til behandlinger. (KMP 2007)
QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
5 pct. af patienterne i psykiatrien står for knap halvdelen af de samlede udgifter på 6,4 mia. kr. Det svarer til en udgift på 438.000 kr. pr. patient, og er 18 gange mere end øvrige psykiatriske patienter. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
Læs mere om psykiatriens økonomi her:
2020: MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR (Vidensråd 2020)
2013: Mentalt helbred og arbejde i Danmark, (OECD 2013)
Mere end 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose - dvs. både psykisk sygdom og alvorligt misbrug. De har brug for væsentligt bedre hjælp, end de får i dag.
Omfang– voksne
Ca. 40.000 danskere har både psykisk sygdom og misbrug. (VIVE 2018)
4252 borgere har psykisk sygdom og misbrug på bosteder/boformer for hjemløse. (andel på 35 pct.) (SUS 2019)
Ca. 16.000 patienter med dobbeltdiagnose har været aktivt i kontakt med psykiatrien i 2017. 66 % af dobbeltdiagnosepatienterne har også været i kontakt med somatikken i det samme år. (Danske Regioner 2020)
Hver tredje patient, der i løbet af deres levetid kommer i kontakt med psykiatrien, har et misbrugsproblem. (Toftdahl et al 2015)
I en undersøgelse af Sønderby et al. fra 2006 estimeres, at 30-50 pct. af alle indlagte på psykiatriske afdelinger har et misbrugsproblem. (Sønderby el al 2006)
Således har 6,2 pct. af voksne med en psykiatrisk diagnose modtaget misbrugsbehandling mod 1,4 pct. i befolkningen. (PWC 2020)
Næsten halvdelen af alle der er indlagt med skizofreni har også et misbrug (Mårtensson et al 2022)
Knap 8.000 voksne startede i kommunal stofmisbrugsbehandling i 2022, hvoraf 47 pct. af dem var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt. (DST, 2023)
Unge med dobbeltdiagnose
Det antages, at mindst 6.400 unge har en dobbeltdiagnose.
Det estimeres at der er omkring 1200 incidente / nytilfælde med dobbeltdiagnose i alderen 15-25 år årligt.
Antallet af unge dobbeltdiagnosticerede mellem 15 og 25 år indlagte i psykiatrien er fordoblet fra 2002 til 2017: Fra 553 unge i 2002 til 1152 unge i 2017.
Ca. 14 pct. af de unge med en psykiatrisk diagnose har haft et forbrug af cannabis/andre illegale rusmidler indenfor den seneste måned svarende til ca. 12.600 unge.
De fleste med psykisk sygdom og misbrug lider af skizofreni, bipolar depression, personlighedsforstyrrelser eller depression. (NCBI 2018) se også (Danske Regioner 2020)
Mennesker med psykisk sygdom og misbrug ses ofte i forbindelse med indlæggelse og tvangsepisoder sammenlignet med psykiatriske patienter uden misbrug (Mårtensson et al 2019)
Økonomi
Godt 10 mia. kr. (9790 mio. kr.) er de samlede udgifter forbundet med indsatser og ydelser til personer med dobbeltdiagnose (VIVE 2018)
De gennemsnitlige årlige omkostninger i både somatikken og psykiatrien til dobbeltdiagnosepatienter er 103.562 kr. pr. patient. (Danske Regioner 2020)
Overdødelighed
Personer med dobbeltdiagnose er i særlig risiko for overdødelighed og har den højeste overdødelighed sammenlignet med andre psykiatriske grupper. (Lien et al 2015) (SIF 2016)
Kun 17 procent af psykiaterne oplever, at ambulante patienter med psykisk sygdom og misbrug får en god og velkoordineret behandling. (Lægeforeningen 2018)
For indlagte patienter oplever kun 16 procent af psykiaterne, at patienterne i dag modtager misbrugsbehandling af høj sundhedsfaglig kvalitet. (Lægeforeningen 2018)
Pårørendes rolle
Forskning indikerer, at pårørendeinddragelse og støtte kan hjælpe mennesker med dobbeltdiagnose fx reduceret misbrug og symptomer (Clark et al. 2004). (Bog: Pratt et al (2007) & Psychiatric Rehabilitation. Chap 13. The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation).
Medicin spiller en stor rolle i behandlingen hos de fleste mennesker med psykisk sygdom. Et stort antal danskere bruger psykofarmaka - især antidepressiv medicin er meget udbredt.
Så meget psykofarmaka bruger danskerne
Et stort antal danskere bruger psykofarmaka – medicin mod psykiske sygdomme. Især antidepressiv medicin er meget udbredt.
Det er langt fra alle mennesker med psykisk sygdom, der har gavn af medicin. Samtidig har medicin for stort set alle med psykisk sygdom bedst effekt i kombination med terapi, pårørendeinddragelse og andre behandlingsformer.
35 pct. af alle depressive patienter er behandlingsresistente (NCBI 2007)
Psykosociale behandlingsmetoder virker i gennemsnit fire gange bedre end medicin over for depression hos børn og unge (Campell SFI 2006)
Bivirkninger af psykofarmaka
Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere, sammenlignet med befolkningen som helhed. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for ulykker og selvmord og en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme, som yderligere forstærkes af bivirkningerne ved psykofarmaka og særligt antipsykotika. (Sundhedsstyrelsen, 2013)
Et dansk studie fandt at godt 10% af personer med psykisk sygdom døde af en medicinforgiftning og godt 20% af en misbrugsrelateret forgiftning. Der blev fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet hos enkeltpersoner og 20% havde mere en tre forskellige medikamenter i blodet, 10% mere end 6 og 5% mere end 9. (Banner, 2019)
Off-label medicin
Off-label medicin fylder 30-40 pct. af alt psykofarmaka-ordinationerne til børn og unge med psykisk sygdom. (Off-label er når produkt intentionelt anvendes til et formål, som ikke er i overensstemmende med den autoriserede produktinformation) (Pagsberg og Thomsen, 2017).
Medicin uden anden behandling
Omkring 70-85 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af mindst en psykofarmaka-gruppe i 2017 modtager ikke anden relevant behandling i sundhedsvæsenet (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
Omkring 36 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af lægemidler mod angst og depression modtager samtidig terapi i 2017. (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
36.413 personer, der er blevet opstartet med psykofarmaka i 2022, som ikke er blevet behandlet på anden vis i sundhedsvæsenet. (SDS, 2023)
Man kan blive rask efter psykisk sygdom – også de mest alvorlige som skizofreni og bipolar sindslidelse. Det er forholdsvis ny viden. Man skal ikke mere end 20-30 år tilbage før det var den dominerende opfattelse, at psykisk sygdom var kronisk og uhelbredeligt.
Så mange bliver raske
Mange forskellige undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig og i mange tilfælde blive raske, hvis de får den rigtige behandling. Her er nogle eksempler på viden om, hvor mange, der kommer sig:
To ud af tre kommer sig af psykisk sygdom
60 pct. af dem, der bliver ramt af skizofreni kommer sig helt eller delvis (Socialstyrelsen 2013).
Mange kan klare sig selv med skizofreni
20 pct. klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser.
35 pct. har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller med ikke at kunne klare et arbejde.
30 pct. har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution.
15 pct. har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning. (Kilde: Nordentoft, 2009)
20-års opfølgningsstudier viser recovery
Nyt systematic review and meta-analysis studie viser prognosen for personer med skizofreni af 20-års opfølgningsstudier. For patienter med skizofreni havde:
24.2 pct. ‘recovered’
35.5 pct. ‘et godt eller bedre’ outcome (‘recovered’ inkluderet)
59.7 pct. ‘et moderat eller bedre’ outcome (‘god eller bedre outcome’ samt ‘recovered’ inkluderet). 40,3 pct. havde dermed ringe outcome. Resultaterne afliver myten om, at skizofreni uundgåeligt har et forværret forløb og det er muligt med recovery trods alvorlighed og kompleksitet. (Molstrom et al 2022)
Pårørende er vigtige for helbredelsen
Inddragelsen af de pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask. Det er der flere undersøgelser, der viser. (link til afsnit om Inddragelse af pårørende)
En undersøgelse viser, at den vigtigste recovery-strategi hos mennesker med psykisk sygdom var brugen af pårørende (familie og venner med 72 pct.) (Oryx 2005)
Læs også om recovery kapital der handler om de ressourcer, man kan trække på i ens vej mod recovery (heraf den sociale/familiebetingede recoverykapital) (Hennessy, 2017)
Recovery for pårørende, Læs forskningsstudie om CHIME-R recoverymodellen for pårørende. Poon et al. 2024
Psykisk sygdom er tabuiseret i Danmark
Kun 19 pct. af danskerne mener, at det er let at tale om psykisk sygdom. (Epinion 2016)
Tre ud af fire (76 pct.) af danskerne mener, at det er mere accepteret i den danske befolkning at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. (Epinion 2016)
Relateret viden og fakta
2023 Recovery-orienteret rehabilitering. Vejledning til praksis. Socialstyrelsen.
Bog: Recovery – at komme sig over psykisk lidelse Stine Bjerrum Møller og Stephen Austin(red.) 2023
Det påvirker både hverdagen, arbejdslivet, økonomien og ikke mindst familien at være pårørende til en med psykisk sygdom. I værste fald risikerer de pårørende selv at blive så belastet af situationen, at de må søge behandling for stress, depression eller lignende.
Det samfundsøkonomiske tab
Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019). For for ægtefæller til borderline patienter er tabet 14 gange større end ægtefæller til personer uden borderline (Halling 2019), mens for ægtefæller til ADHD patienter er tabet 3 gange større end ægtefæller til personer uden ADHD. (Jennum et al. 2020). Læs også tilsvarende studie for ægtefælle til person med skizotypi (Halling et al. 2021)
Overdødelighed hos pårørende
Forskning viser, at pårørende til psykisk syge har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen.
For pårørende til mennesker indlagt med bipolar er der 18 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen, mens for pårørende til mennesker indlagt med depression er der 30 pct. forøget risiko og for pårørende til mennesker indlagt med skizofreni er der 23 pct. forøget risiko (Laursen et al. 2007)
Pårørende tynget af patientens vanskeligheder
51 pct. af pårørende til voksne ambulante patienter føler i høj eller meget høj grad tynget af patientens vanskeligheder. For pårørende til voksne indlagte er det 63 pct. (Defactum, 2022)
58 pct. af forældre til ambulante børn og unge i høj eller meget høj grad tynget af barnets vanskeligheder, mens det for forældre til indlagte børn og unge er 74 pct. (LUP, Defactum, 2022)
En ud af fire forældre til indlagte børn og unge oplyser, at de ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder og problemer, mens det er tilfældet for 14 pct. af forældre til ambulante børn og unge. (LUP, Defactum, 2022)
Én ud af fem eller 21 pct. af alle forældre til indlagte børn og unge og 15 pct. af alle forældre til ambulante børn og unge har ikke i tilstrækkelig grad talt med personalet om, hvad de kan gøre for at hjælpe barnet til at få det bedre, hvis det fx bliver bange, urolig eller har svært ved at sove. (LUP, Defactum, 2022)
Læs også Familier i krydspres. Forældres behov for hjælp og støtte når deres barn får en psykiatrisk diagnose (KOPA 2020)
Den svære kamp før en henvisning
At for over halvdelen af de henviste børn har forældrene set tegn på psykiske vanskeligheder i mere end fem år, før barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hansen, 2021)
Kun omkring 10 procent bliver henvist inden for et år efter, at symptomerne er opdaget af forældrene.(Hansen, 2021)
Familierne i gennemsnit var i kontakt med 2,9 andre instanser med henblik på at få hjælp til deres barn i de to år forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten alle familier havde kontakt med institution/skole, og for to tredjedele var der kontakt til PPR. Fire ud af fem havde haft kontakt med egen læge, og over halvdelen af familierne havde haft kontakt til socialforvaltningen.(Hansen, 2021)
60 procent af forældre til psykisk syge børn og unge har haft svært ved at finde information om, hvor og hos hvem de kunne søge hjælp til deres barn og lige så mange bliver ikke lyttet til (Hansen et al 2020)
Pårørende belastet
En undersøgelse foretaget af Epinion bekræfter, at psykisk belastning er udbredt blandt pårørende til psykisk syge:
61 pct. føler sig psykisk belastet, mens 22 pct. føler sig socialt belastet.
Mere end to ud af tre pårørende (69 pct.) oplever, at det er ofte så belastende at være pårørende at det går ud over muligheder for at støtte den syge tilstrækkeligt i behandlingen (Bedre Psykiatri pårørendeundersøgelse 2018)
Belastning på helbredet
Godt 5200 pårørende til mennesker med psykisk sygdom får hvert år tilskud til psykologhjælp. (Danske Regioner, 2022)
Mindst en tredjedel af pårørende til mennesker med psykisk sygdom er klinisk depressive og 80 procent rapporterer om en eller anden form for byrde og stress. For nogle kan stressniveauet være højere end gennemsnittet og ligefrem højere end overlevere af naturkatastrofer. (Læs mere i Eckardt 2018)
Omkring en tredjedel af pårørende til personer med skizofreni har forhøjet angst og depressionsniveau. (Læs mere i Eckardt 2018)
Godt 60 procent af pårørende til patienter med debuterende psykose er emotionelt udmattede, mens 78 procent af pårørende rapporterer om høj grad af udbrændthed. (Læs mere i Eckardt 2018)
Belastning på arbejdslivet
TRYK HER for uddybende særskilt afsnit om Pårørende i arbejdeog afledte belastninger.
Økonomiske belastninger
Hver tredje pårørende (36 pct.) dækker udgifter for den, de er pårørende til for mere end 1.000 kr. om måneden. (Bedre Psykiatri 2012)
Hver femte pårørende (20 pct.) har egne udgifter for over 1000 kr. om måneden som konsekvens af at være pårørende. (Bedre Psykiatri 2012)
Sociale og familiære belastninger
26 pct. af forældrene er gået ned i arbejdstid og 16 pct. er blevet sygemeldt pga. psykisk sygdom barn (Bedre Psykiatri 2013)
3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen (Bedre Psykiatri 2013)
64 pct. af forældre til børn med psykisk sygdom har svært ved at deltage i sociale arrangementer (Bedre Psykiatri 2014)
Relateret viden og fakta
2021 (Bedre Psykiatri) Undersøgelse om pårørendes holdninger og oplevelser link
Psykologiske faktorer involveret i pårørendes belastninger (PHD – (Janssen 2014)
Forældre til psykisk syge voksne (PH-D – 2014 Johansson)
Dansk forskningsartikel om byrde og belastninger hos pårørende. (Eckardt 2018)
Mennesker med psykisk sygdom oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.
Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019).
Psykisk sygdom indtræder tidligere
Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018).
Knap en tredjedel af førstegangsdiagnosticerede er 18 år eller derunder. Næsten 45 pct. er 24 år eller derunder og har således hovedparten af sine år på arbejdsmarkedet tilbage. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Sundhedsstyrelsen 2012)
Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
Mennesker med psykisk sygdom lever et kortere og ringere liv
Mennesker med psykiske lidelser uanset sværhedsgrad lever i gennemsnit 7-10 år kortere end befolkningen, mens det er 15-20 år kortere for mennesker med svære psykiske lidelser (Behandlingsråd, 2024).
Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018).
Sandsynligheden for at patienter med psykiske lidelser kommer ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge er 8 procent mindre end for kræftpatienter generelt (Virgilsen et al 2022)
For mennesker med psykisk sygdom, der ringer 112, er der større risiko for, at hjælpen aldrig når længere end til telefonrøret eller afsluttes på skadestedet sammenlignet øvrig befolkning. Samtidig er der en større risiko for, at man ringer igen indenfor 24 timer. Denne risiko steg med stigende sværhedsgrad af psykiske sygdom (Mackenhauer, 2021).
Overdødelighed hos pårørende: Forskning viser også, at pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen (Laursen et al 2007). Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)
Vi bruger færre penge på mennesker med psykisk sygdom end med fysisk sygdom
Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
Uddannelse er ikke altid muligt
Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
Oftest uden for arbejdsmarkedet
Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. For fysisk syge er 80 pct. i arbejde efter indlæggelse. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)
Indkomsten har også en betydning
Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020)
Dansk forskning viser, at forældres indkomstniveau og indkomstmobilitet i barndommen kan være forbundet med skizofrenirisiko. (Hakulinen, 2020)
For børn og unge fra familier med den laveste disponible indkomst og det laveste uddannelsesniveau tager det i gennemsnit 11,8 dage længere at blive udredt i psykiatrien sammenlignet med børn og unge, hvis forældre har den højeste disponible indkomst og det højeste uddannelsesniveau. (Rigsrevisionen, 2024)
Sundhedskompetence hos mennesker med psykisk er lavere end andre sygdomsgrupper
Læs mere her og om befolkningens sundhedskompetencer om mental sundhed her.
Læs mere om ulighed
2024: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 2
2024: The social determinants of mental health and disorder, Kirkbride et al.
2023: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 1
2021: Social ulighed på psykiatriområdet kræver øget samarbejde link
2019 Bog: Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed? Af Vallgårda, Signild
Ensomhed er et udbredt problem blandt personer med psykisk sygdom og pårørende. Ensomhed kan både anses som årsag, risikofaktor, symptom og konsekvens, og kan bl.a. føre til forringet livskvalitet og helbred og samtidig øge den enkeltes brug af sundhedsvæsnet og udgør en stor belastning for samfundsøkonomien.
Definition: Ensomhed defineres typisk som en personligt oplevet uoverensstemmelse mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer. Dvs. man er ufrivilligt alene, selvom man hellere ville være sammen med andre. Ensomhed kan indeholde såvel en objektiv dimension: at være alene, og en subjektiv dimension: at føle sig alene. At være isoleret kan også føre til negative følelser af ensomhed og have negativ indvirkning hos den enkelte.
Omfang af ensomhed
Det anslås, at mere end halvdelen af personer med psykiske lidelser er ensomme (Sundhedsstyrelsen, 2016)
Gruppen med større psykiske handicap sammenlignet med andre handicapgrupper er mest tilbøjelige til at angive, at de er ufrivilligt alene, hvor 19 pct. oplever, at det sker ”meget ofte”, og yderligere 21 pct. oplever, at det sker ”ofte”. Kun cirka hver fjerde (24,4 pct.) oplever, at det sker sjældent eller aldrig. For personer uden handicap er der næsten to tredjedele (63,4 pct.), der ”sjældent eller aldrig” oplever, at de er ufrivilligt alene. (VIVE 2017).
Mennesker med psykisk sygdom har den højeste ensomhedsscore i Danmark sammenlignet med andre handicapgrupper og befolkningen. På en samlet ensomhedsscore fra 3-9, hvor højere værdier angiver en højere grad af ensomhed, har mennesker med psykisk sygdom en score på ca. seks. (VIVE 2021)
Internationale undersøgelser indikerer, at ensomhed blandt mennesker med skizofreni (76-80 pct.) er ca. 2-3 gange højere end den generelle befolkning (35 pct.) (Eglit et al, 2018; Gentry and Palmer, 2022)
Australsk forskning viser, at 37 pct. af voksne med psykose rapporterer ensomhed som en af de mest signifikante udfordringer. (Gentry and Palmer, 2022)
Internationalt data indikerer, at en reduktion i ensomhed kunne forebygge 11-18 pct. tilfælde af depression i befolkningen (Gentry and Palmer, 2022)
Ensomhed og brug af sundhedsvæsenet
Årligt er der
8.854 ekstra psykiatriske indlæggelser blandt personer, der føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke føler sig uønsket alene,(Sundhedsstyrelsen, 2023)
192.896 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt personer, der føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke føler sig uønsket alene (Sundhedsstyrelsen, 2023)
8.300 ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. (Sundhedsstyrelsen, 2016)
Større grad af ensomhed er associeret med forværring af symptomer hos mennesker med psykisk sygdom i krise (Wang, 2020).
Ensomhed er blevet forbundet med en variation af kognitive og følelsesmæssige udfald, bl.a. personlighedsforstyrrelser og psykoser, selvmord, nedsat kognitiv præstation, øget risiko for Alzheimer og øgede symptomer på depression. (VIVE 2018)
En metaanalyse foretaget af Holt-Lundstad et al. viste, at ensomhed har vist sig at være på niveau med alkoholisme og rygning som risikofaktor for død, og at ensomhed i denne henseende er mere skadeligt end fysisk inaktivitet og dobbelt så skadeligt som overvægt. (Psykiatriudvalg bilag 2, 2013)
Personer med stærke sociale relationer har derimod lavere risiko for psykiske lidelser og dødelighed sammenlignet med personer med svage sociale relationer (SIF 2017)
Pårørende føler sig isoleret
Et review (51 studier) påviser at pårørende til psykisk syge er i høj risiko for social isolation og ensomhed. Ensomhed til hver en tid blev kun fundet i et studie 54,7 pct., mens social isolation til hver en tid rangerede fra 21 pct. til 52 pct. (Guan 2023)
Studie fra Australien viser, pårørende til personer med skizofreni er ti gange mere tilbøjelig til at være socialt isoleret samt har en signifikant lavere livskvalitet end normalbefolkningen (Hayes et al., 2015).
Studie fra Italien viser, at pårørende til patienter med skizofreni oplever et signifikant mindre socialt netværk og oplever lavere grad af emotionel støtte og stigende byrdeniveau sammenlignet med pårørende til fysiske sygdomsgrupper som diabetes, kræft og hjernesygdomme Mens fire til seks procent af pårørende til fysiske sygdomsgrupper rapporterer om fx vanskeligheder ved at invitere andre inden for deres hjem, er tallet 17 procent for pårørende til personer med skizofreni (Maglione et al., 2005).
2022: Loneliness in the presence of others: A mixed-method study of social networks of caregivers of patients with severe mental disorders
2022: Understanding the Economic Value and Impacts on Informal Carers of People Living with Mental Health Conditions (McDaid et al.)
Læs mere
2024: The social determinants of mental health and disorder (World Psychiatry)
2023: National strategi mod ensomhed aktualiserer en væsentlig opgave for psykiatrien (Dagens Medicin)
2022 Gentry and Palmer,Chapter 3. People Living With Mental Health Disorders . Loneliness Science and Practice. Edited by Dilip V. Jeste et al.
Artikel: The experience of loneliness among young people with depression Achterbergh et al 2020
Artikel: Loneliness as a predictor of outcomes in mental disorders among people who have experienced a mental health crisis (Wang et al, 2020)
Artikel: Aloneness and loneliness – persons with severe mental illness and experiences of being alone (Andersson, 2015)
Artikel: Reducing social isolation in people with mental illness: the role of the psychiatrist (Elisha, 2006)
Artikel: The phenomenon of social isolation in the severely mentally ill (Linz, 2013)
Artikel: Eglit et al. 2018. Loneliness in schizophrenia: Construct clarification, measurement, and clinical relevance.
Artikel: Ma et al 2020 The effectiveness of interventions for reducing subjective and objective social isolation among people with mental health problems.
Psykiske sygdomme er nogle af de stærkeste risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg. Selvmordsadfærd er et udbredt problem i psykiatrien og påvirker ikke blot patienten, men også de pårørende, familien og sundhedspersonalet
Antal selvmordsforsøg: Omkring 3.000 selvmordsforsøg registreres årligt, men udenlandske opgørelser indikerer, at det reelle tal kan være 6-7 gange højere. (Sundhedsstyrelsen, 2024)
På verdensplan sker der ca. 800.000 selvmord årligt (WHO, 2019)
Psykisk lever 15-20 år kortere end befolkningen. Ca. 1/3 af denne overdødelighed skyldes selvmord og ulykker. (Psykiatriudvalget 2013)
Hvert selvmord resulterer i, at 135 mennesker bliver berørt viser international forskning (Cerel 2018). Lignende studie viser, at 51 pct. af befolkningen eksponeres for ét selvmord eller mere i løbet af deres levetid, mens 35 pct. bliver anset for efterladte ved selvmord (Feigelman 2017).
Mindst 1 ud af 145 selvmord i Danmark, begås af én, der selv er efterladt efter selvmord. (Pitman et al 2022)
Psykiatriske målgrupper
Internationale studier viser, at omkring 90 pct. af mennesker, som dør af selvmord, udviste symptomer på psykisk lidelse i tiden, før de døde. (Bog: Psykiatrisk sygepleje, 2020; Cavanagh et al 2003; Nordentoft 2011)
Overdødelighed ved selvmord for bestemte psykiatriske sygdomme se Bog: Psykiatrisk sygepleje 2020.
Under og efter behandling
Omkring 53 pct. af dem som døde af selvmord i Danmark havde modtaget en eller anden for psykiatrisk behandling i det sidste år af deres år; ca. 20 pct. havde været indlagte, mens 26 pct. udelukkende havde været i medicinsk behandling for psykisk sygdom (Bog Psykiatrisk sygepleje 2020; Hjortshøj, 2014)
Selvmordsforekomsten blandt mennesker, som har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, er omkring 20 gange højere end baggrundsbefolkningens, og mindst halvdelen af dem, som dør ved selvmord, har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling (Nordentoft et al. 2011; Psykiatriudvalget 2013)
I den første uge efter indlæggelse er selvmordsraten 200-300 gange højere end baggrundsbefolkningens. En lignende høj rate måles i ugen efter udskrivning. (Sundhedsstyrelsen, 2024)
Ca. 30 patienter begår selvmord under indlæggelse eller på dagen for udskrivningen fra psykiatrisk afdeling (OECD, 2020; Madsen et al 2020; SUU 2017)
I den første uge efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling er selvmordsraten 200-400 gange højere end blandt mennesker, der ikke har været indlagt.(Sundhedsstyrelsen, 2024)
Selvmordsrater blandt personer, der bliver indlagt på eller udskrevet fra et psykiatrisk hospital, er mere end 100 gange højere end for dem, der aldrig havde været indlagt (Madsen et al. 2020) (Knudsen et al 2021)
FOA ansatte i socialpsykiatrien/bostøtte/botilbud har erfaring med borgere, der enten har begået selvmord (25 pct.) eller har forsøgt at begå selvmord (47 pct.). FOA 2019
Pårørende
Hver fjerde dansker kender én, som har overlevet et selvmordsforsøg, og halvdelen af dem føler ikke, at de i den forbindelse fik støtte nok (Hvidkjaer et al 2020).
Over 60 pct. af de pårørende som oplever, at en tæt på dem har et selvmordsforsøg rapporterer at blive stærkt følelsesmæssigt påvirket, og næsten en fjerdedel er stadig påvirket af selvmordsforsøget flere år efter. (Hvidkjaer et al 2020).
Hver tiende dansker har oplevet, at en person, som de har en tæt relation til, forsøger selvmord. (Hvidkjaer et al 2020).
Et systematic review konkluderer, at den konstante bekymring for at miste deres kære og den altid tilstedeværende årvågenhed dominerer pårørendes liv på en sådan måde, at deres trivsel falder. Professionelle overser ofte familiemedlemmer, hvilket fører til følelser af magtesløshed og ensomhed (Hennipman-Herweijer et al 2024).
Læs mere om pårørende (eks.)
2023: Sullivan et al, (2023). Family Treatments for Individuals at Risk for Suicide. Crisis
2022: Når far eller mor forsøger eller begår selvmord, er der en væsentligt øget risiko for, at børnene vil gentage de tragiske handlinger som voksne, viser danske forskningsresultater
2021: Caring for the family members of patients at risk of suicide
2021: Relatives’ experiences of providing care for individuals with suicidal behaviour conceptualized as a moral career: A meta-ethnographic study
2021: The burden of caring for adults with depression and suicidal ideation in five large European countries.
2014: Experiences of parents whose sons or daughters have (had) attempted suicide
Ekstra omkostninger på 200 mio. kr. til behandling og pleje blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade. (Sundhedsstyrelsen 2016)
Ekstra omkostninger på 3,6 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der har begået selvmord, forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade.(Sundhedsstyrelsen 2016)
