fbpx
Skip to content
Mange tusinde danskere er pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Livet som pårørende er hårdt, og ansvaret og belastningen kan være meget opslidende. 

Så mange voksne er pårørende

Et meget stort antal danskere er pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Præcis hvor mange afhænger af, hvordan man definerer begrebet. En undersøgelse fra Epinion viser:

  • Hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til én med psykisk sygdom. (38 pct.) .
  • Baseret på belastningsgrad (meget og en del belastet) er mere end 580.000 danskere over 18 år pårørende til en person med psykisk sygdom.

Sådan fordeler de pårørende sig:

  • Familiemedlem 64 pct.
  • Ven 17 pct.
  • Nabo 5 pct.
  • Kollega 3 pct.

Læs hele Epinions pårørende-undersøgelse her: (Bedre Psykiatri 2018)

Så mange børn er pårørende
  • Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én psykisk syg forælder. (Bedre Psykiatri 2020)
  • Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17årige som er registreret med psykiatriske diagnoser. (Bedre Psykiatri 2020a)

Der er afprøvet en række metoder til inddragelse af pårørende og lavet en række faglige anbefalinger. Her er nogle af dem.

Systematisk inddragelse af pårørende i kommuner og regioner

Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen udgav i 2014 “Koncept for systematisk pårørendeinddragelse”. Her gav de otte konkrete råd samt en række metoder og best practice til, hvordan vi kan få skabt rammerne for en systematisk inddragelse af pårørende i landets kommuner og regioner. (Se nedenfor opdateret koncept for 2018). Kilde: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende 2018

De otte anbefalinger er:

  1. Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog
  2. Målret indsatsen til pårørende
  3. Vær opmærksom på børn og unge
  4. Koordiner og samarbejd tværfagligt og -sektorielt
  5. Samarbejd med bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører
  6. Fokus på kompetenceudvikling
  7. Følg op på indsatsen
  8. Ledelse som drivkraft

Læs mere om konkrete forslag til pårørendeinddragelse her: Kilde: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende 2018

Det Nationale Gennembrudsprojekt ‘Pårørende i Psykiatrien’

I det nationale gennembrudsprojekt “Pårørende i Psykiatrien”, som blev gennemført Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2009, blev pårørendes tilfredshed forbedret markant uden at der blev tilført flere ressourcer. Der var kun tale om praktiske ændringer i behandlingsforløbet og en ny tilgang til den syges pårørende. De pårørendes tilfredshed blev under projektet forbedret med: 

Pårørendeindsatsen 2012 (Region Sjælland)

Regionsrådet i Region Sjælland besluttede at gøre 2012 til særligt indsats år for inddragelse af og støtte til pårørende i Psykiatrien. Opgaven med at omsætte den politiske beslutning om mere fokus på pårørendeinddragelse til konkrete aktiviteter, blev placeret i Enhed for Brugerstyret psykiatri. Indsatser var: 

  • Akutsamtale – en samtale målrettet pårørende, som befinder sig i en krise eller en særlig belastende situation grundet patientens sygdom
  • Psykoedukaton for pårørende – manualiseret forløb (se manualer her)
  • Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien
  • Brug af netværkscirklen
  • Læs mere her

Den vigtige pårørende og det vigtige pårørendearbejde (Region Nordjylland) 2018 

Den vigtige pårørende og det vigtige pårørendearbejde har bestået af tre overordnede aktiviteter, hhv.: 

  • Center for Pårørende: I centret har borgere og deres pårørende, herunder børn og unge, mulighed for, via familie- og netværkssamtaler, samt gruppeforløb, at modtage støtte til deres indbyrdes samspil og relationer således de opnår en bedre forståelse for hinanden.
  • Spørg-til-pårørende:  Aktiviteterne i Spørg-til-pårørende har fokuseret på kompetenceudvikling blandt fagprofessionelle i behandlings- og socialpsykiatrien
  • Styrkelse af pårørendeinddragelsen i Patientens Team: Patientens Team harfungeret som en overordnet strategi i forhold tilorganiseringen omkring den måde psykiatrien i Region Nordjylland, ønsker at inddrage netværket omkring mennekser med psykiske lidelser i behandlingen. 
  • Læs mere her

Relateret viden og fakta

Når pårørende bliver inddraget, har den syge betydelig større chance for at blive rask. Det er der massiv evidens for.

Så meget hjælper det at inddrage pårørende

Mange undersøgelser peger entydigt på, at behandlingen bliver bedre, når de pårørende bliver inddraget. Tre eksempler:

1. Meta-analyse om pårørende til skizofrenipatienter 2018 (Ashcroft et al 2018)

  • Risikoen for tilbagefald reduceres med 42 pct.
  • Risikoen for at den syge må genindlægges reduceres med 38 pct.
  • Risikoen for at den syge ikke samarbejder om medicin kombineret med andre behandlingstiltag reduceres med 62 pct.

2. Cochrane-undersøgelse om pårørende til skizofrenipatienter 2010 (Pharoah et al 2010)

  • Risikoen for tilbagefald reduceres med 45 pct.
  • Risikoen for at den syge genindlæggelse reduceres med 22 pct.
  • Samarbejdsviljen omkring medicin øges med 40 pct. 

3. Klassisk studie af William R. McFarlane, 2004 (Multifamily Groups in the Treatment of Severe Psychiatric Disorders).

  • Risikoen for tilbagefald er 65 pct. for skizofrenipatienter, hvis behandlingen kun er medicinsk, men kun 9 pct. man kombinerer medicin, samtaleterapi og inddragelse af pårørende. 

Inddragelse betaler sig

Inddragelse af pårørende sikrer, at patienten bliver hurtigere rask. Dermed sparer samfundet mange penge. 

  • 1,5 mia. kr. ville samfundet kunne spare hvert år, hvis pårørende blev inddraget mere systematisk. Det viser en undersøgelse fra Copenhagen Business School (CBS) (CEBR 2011)
  • For den offentlige sektor alene kan det økonomiske potentiale alene beløbe sig i 1,2 mia. kroner, hvis effekterne af forløbet er som anvendt i rapporten og på baggrund af en initial investering på 165 mio. kr.
  • Allerede  med  en  relativt  kortsigtet  effekt  på  kun  2  år  er  der tale om en samfundsøkonomisk nettogevinst på 36.000 kr. pr. patient, mens der ved en effekt af 5 års varighed er tale om en nettogevinst på 205.000 kr.
  • Pårørende-inddragelse er også mere omkostningseffektiv end standardbehandling i psykiatrien: Læs mere her: (1) Shimodera, 2012 (2) Mihalopoulos et al. 2004 (3) Referenceprogram for skizofreni 2004 4) Breitborde et al 2009

Pårørende savner inddragelse

Det er langt fra alle pårørende, der bliver inddraget i behandlingen. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri 2018. (BP undersøgelsen 2018)

  • To ud af tre pårørende (58 pct.) oplever, at de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i den syges behandling
  • Tre ud af fire pårørende (74 pct.) får ikke tilstrækkelig information om, hvordan de som pårørende kan hjælpe den syge i hverdagen
  • To ud af tre pårørende (65 pct.) oplever ikke, at deres erfaringer og viden om den syge efterspørges eller bruges af personalet i behandlingen

Læs mere om undersøgelsen

  • Kun ved en ud af fire voksne patienter (ambulant) er der registreret pårørendekontakt- Kilde: Baseret på Sundhedsdatatstyrelsen 2019
  • Kun 63 pct. af pårørende til ambulante voksne og 52 pct. af pårørende til indlagte voksne patienter er i 2019 tilfredse med det samlede forløb. Kilde: National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum 2019)
  • En ud af tre (31 pct.) forældre til indlagte børn og unge har slet ikke eller i ringe talt med personalet om, hvad forældre kan gøre for at barnet får det bedre. Tilsvarende 1 ud af 3 (30 pct.) får slet ikke eller i ringe grad hjælp til at håndtere barnets psykiske vanskeligheder. (LUP 2020).

Pårørende-inddragelse i kommunerne

Mange pårørende bruger meget tid på, at hjælpe den syge med at få den rigtige hjælp af kommunen, men kun få kommuner har konkrete tilbud til de pårørende. 

  • Tre ud af fire pårørende (75 pct.) oplever, at deres tilstedeværelse er af meget stor betydning eller stor betydning for at den psykisk syge får tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (BP 2013)
  • 27 pct. af kommunerne har tilbud rettet mod pårørende til psykisk syge. (Rambøll 2017)
  • 27 pct. af kommunerne har en politik for pårørende til psykisk syge. (Rambøll 2017)

Relateret viden og fakta

  • National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum, 2020)
  • Koncept for systematisk pårørendeinddragelse – inspirationsguide (Sundhedsstyrelsen 2018
  • Veileder om pårørende i helse- og omsorgstjenesten (Helsedirektoratet 2018)
  • Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018
  • Pårørende i psykiatrien; fortid, nutid og fremtid – et forskningsoprids (Eckardt 2016
  • Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom –  Anbefalinger til sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen 2016)
  • National klinisk retningslinje for behandling af patienter med skizofreni  (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Psykiatriudvalgets anbefalinger om pårørende 2013 – Afsnit om pårørende s. 214 (Psykiatriudvalget 2013)

Børn, der er pårørende til mennesker med psykisk sygdom, er meget udsatte for selv at få alvorlige psykiske eller sociale problemer. 

Børn og unge, der vokser op som pårørende til forældre med psykisk sygdom, eller børn og unge som er søskende til en bror eller søster med psykisk sygdom er ofte i en udsat position og kan opleve at deres livssituation er meget utryg. De er en særlig udsat gruppe i forhold til selv at udvikle en psykisk sygdom senere i livet og i risiko for mistrivsel og socialt udsathed på grund af skolefravær, koncentrationsbesvær, ubearbejdet sorg mv. Det kan forringe deres livskvalitet og samfundsdeltagelse på kortere og længere sigt.

Hvor mange børn er pårørende

  • Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én psykisk syg forælder. (Bedre Psykiatri 2020)
  • Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17årige som er registreret med psykiatriske diagnoser. (Bedre Psykiatri 2020a)

Børn af forældre med psykisk sygdom 

  • Mindst 30 pct. af alle psykiatriske patienter er forældre til børn under 18 år. (Region Hovedstaden 2014).
  • Ca. otte pct. af alle børn har i løbet af deres opvækst oplevet, at en eller begge forældre har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. (SFI 1999)

Læs også

Trivsel og behov hos børn af forældre med psykisk sygdom

  • ‍For to ud af tre (65 pct.) har det haft negative konsekvenser for barnets trivsel, at der er en forælder med en psykisk sygdom. Mere end hver fjerde (28pct.) oplever det i nogen grad eller i høj grad. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
  • Godt to ud af trebørn (60 pct.) har ikke fået tilbudt hjælp og støtte. Ud af disse børn, ville en ud af tre (32pct.) gerne have haft tilbuddet om hjælp og støtte. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)
  • Hvert ottende barn (13 pct.) har på nuværende tidspunkt behov for hjælp eller støtte i kraft af at være pårørende til en forælder med en psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri og Epinion 2020)

Risikofaktorer barn af forældre med psykisk sygdom

  • Studier viser, at halvdelen af børn af forældre med svær psykisk sygdom i løbet af livet vil udvikle en psykisk sygdom, hvor en tredjedel vil få en svær psykisk sygdom. (Mûller et al. 2019)
  • Dansk registerundersøgelse viser, at børn af forældre med psykisk sygdom er i øget risko for at udvikle en række psykiske problemer. Særligt børn af begge forældre med svær psykisk sygdom er 13 gange mere tilbøjelig til at udvikle skizofreni og otte gange mere tilbøjelig til at udvikle et stofmisbrug. Børn af én forældre med affektiv psykose er 14 gange mere tilbøjelig til udvikle bipolar lidelse. (Dean et. al 2010)
  • Børn af forældre med skizofreni har 18 gange så høj risiko for at udvikle samme sygdom inden 18 års alderen. (Thorup et al. 2018
  • Børn af forældre med angst har 3-4 gange større risiko for udvikling af angst og depression (Micco et al. 2009
  • Meta-studie viser, at børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har 32 pct. risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom fra 20 årsalderen. (Rasic et al. 2015)
  • Børn af forældre med affektive lidelser har to til fire gange højere risiko for at udvikle en affektiv lidelse end børn i familier uden forældres sygdom (Beardslee, Gladstone & O’Connor, 2011)
  • Læs om børn som pårørendes risiko for somatiske problemer (Pierce et al 2020)

Læs mere i Vidensopsamling (Rambøll 2016)

Søskende til bror eller søster med psykisk sygdom 

  • 26 pct. af søskende har selv fået registeret en psykiatrisk diagnose inden for de seneste 10 år.(Bedre Psykiatri 2020a)
  • Mellem 8-17 pct. af voksne pårørende til psykisk syge er søster eller bror. (Epinion 2009, 2014). 
  • Søskende til mennesker med skizofreni har en tendens til at være mindre beskæftigede end den gennemsnitlige person i den danske befolkning, der aldrig har været indlagt på et psykiatrisk hospital eller behandlet ambulant. (Greve 2012)

Forældre 

  • Undersøgelse viser, at 3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen med det psykisk syge barn. (Bedre Psykiatri 2013)

Kommuner, regioner og fag-professionelle 

  • Undersøgelse viser, at i alt 39 pct. af de praktiserende læger ved for lidt om børn som pårørende dvs. hvad depression hos en forælder betyder for barnets udvikling, og 41 pct. vil gerne have mere viden på området. (Hansen et al. 2018). 
  • Størstedelen (66 %) af personalet i psykiatrien svarer, atde ikke har modtaget nogen form for uddannelse og vejledning i forhold til børn som pårørende i psykiatrien. (RHP2014)
  • Kun 33 % af personalet i psykiatrien tilbyder altid/ofte børne-eller familiesamtaler. 8 % tilbyder altid/ofte barnet at gå i samtalegruppe. (RHP2014)
  • 8 pct. af personalet i psykiatrien vurderer, at de ca. har mødt alle/næsten alle eller over halvdelen af deres patienters børn inden for det sidste halve år, mens størstedelen (69 %) har mødt ca. under halvdelen eller ingen/næsten ingen (RHP2014). 
  • 32 pct. eller knap hver tredje af de 98 danske kommuner har et forløb for børn og/eller unge, der har en mor, en far eller søskende med psykisk sygdom, som et antal gange månedligt eller årligt får professionel hjælp til håndtering af deres livssituation. (PS, 2019)
  • Mindre end hver tredje akutte underretning om bekymring for mistrivsel hos børn på grund af deres forældres psykiske sygdom fører til efterfølgende hjælpeindsatser i kommunen. (Ranning et al 2020)

Læs mere 

  • MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR Vidensråd
  • Koncept for systematisk pårørendeinddragelse – inspirationsguide (Sundhedsstyrelsen 2018)
  • Veileder om pårørende i helse- og omsorgstjenesten (Helsedirektoratet 2018)
  • Barn som pårørende anno 2018 – C. Lauritzen i Tidsskrift for psykisk helsearbeid. 2018 vol. 15. nr. 4. 
  • Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018)
  • Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom – Anbefalinger til sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen2016)
  • Psykiatriudvalgets anbefalinger om pårørende 2013 – Afsnit om pårørende s. 214 (Psykiatriudvalget 2013)
  • Barn av foreldre med psykiskelidelser eler alkoholmisbrug: omfang og konsekvenser. (Folkehelseinstituttet, 2011)
  • BOG: Forældre med psykisk lidelse. Kap 44. (Grundbog i psykiatri 2017 Hans Reitzel Forlag) 
  • BOG: Når børn lever sammen med psykisk syge forældre – S. Blinkenberg 2005. Psykiatrifondens Forlag 
  • BarnsBeste – Nationalt kompetencenetværk for børn som pårørende (website
  • Projekt VIA family (website)
  • Børn som pårørende – viden om – Socialstyrelsen (website)
Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Flere danskere lider af psykisk sygdom end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år.

Så mange er syge eller har dårligt mentalt helbred‍

Antallet af danskere med en psykisk sygdom eller dårligt mentalt helbred er vokset eksplosivt de senere år. Det er ikke undersøgt til bunds, og der er ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes at flere bliver syge og hvor stor en del, der skyldes, at flere kommer i behandling.

  • Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er et konservativt antaget ud fra en række undersøgelser (BP 2019)
  • Hver 4. dansker rammes af en psykisk sygdom, inden de fylder 50 år. Hvis man ser på hele livsforløbet er tallet op mod hver 3. dansker. (NCBI 2014)
  • Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
  • Omkring 13 pct. af alle børn og unge har mindst en diagnosticerbar psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt tidspunkt (2020 Vidensråd)
  • Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Vidensråd 2014)
  • 13 pct. af danskerne har mentalt dårligt helbred og er dermed i risiko for at udvikle psykisk sygdom. (Sundhedsstyrelsen 2017)
  • For unge kvinder mellem 18-24 år oplever næsten hver fjerde (23,8 pct.) at have dårligt mentalt helbred. (Sundhedstyrelsen 2017)
  • Samlet set angiver 11 pct. af eleverne i alderen 11-15 årige, at de har lav livstilfredshed. (SIF 2019)
  • Alvorlig psykisk syge lever 16-25 år kortere end gennemsnitsbefolkningen (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • ‍25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010)
  • 57.100 børn og unge har en psykisk sygdom i 2019, svarende til 5 pct. af 0-17 årige (Socialministeriet 2020)
  • Ca. to elever fra hver 9. klasse har i dag en psykisk sygdom (Socialministeriet 2020)
  • 336.555 danskere har haft mindst én kontakt til psykiatrisk sygehusvæsen inden for de seneste fem år. (Landspatientregisteret 2020)

Socialt udsatte med psykisk sygdom

VIVE estimerer, at 282.00 danskere er socialt udsatte. Heraf udgør psykisk sygdom 78 pct. af tilfældene i større eller mindre grad (dvs. 220.000 danskere). 

  • 140.000 Moderat psykisk lidelse
  • 41.000 Svært psykisk lidelse 
  • 30.000 Psykisk lidelse og misbrug 
  • 9.000 Psykisk lidelse, misbrug og andre komplekse problemer

Kilde: VIVE 2018 NÅR UDSATTE BORGERE MØDER VELFÆRDSSYSTEMET – Omfang, udgifter og dilemmaer

Så mange er i behandling

Fra 2009 – 2018 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling steget med:  (Sundhedsdatastyrelsen, 2019). 

  • 31 pct. i alt (135 – 177.000)
  • 49 pct. for børn og unge (27-41.000)
  • 27 pct. for voksne (108-137.000)
  • Almen praksis: Ca. 25 % af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger. (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • 23 pct. af alle psykiatriske indlæggelser efterfølges af en genindlæggelse. Ca. 25 pct. af alle genindlæggelser finder sted inden for de første tre dage. (Sundhedsdatastyrelsen 2017)
Diagnosegruppe (I behandling)Voksne Børn og unge
Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser14.76935
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer11.762846
Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser23.4671.156
Affektive sindslidelser27.0761.930
Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer34.7357.310
Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer4.6221.766
Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen11.330652
Mental retardering2.684898
Psykiske udviklingsforstyrrelser2.3608.178
Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens6.27117.810
Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser1.433162
Øvrige diagnoser24.3226.284
I alt137.64241.230
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019  

Psykiatrisk skadestue

Læs mere

At få en uddannelse og et arbejde er afgørende for, hvordan man klarer sig med psykisk sygdom. Men alt for mange mister fodfæstet i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, når psykisk sygdom rammer. Og alt for få finder tilbage.

Så mange psykisk syge er uden arbejde

  • Psykisk sygdom anslås til at være årsagen til cirka 35-45 pct. af alt sygefravær. (Statens Institut for Folkesundhed 2007
  • 20 pct. af psykiatriske patienter i alderen 18-64 år er i ordinær beskæftigelse mod 70 pct. blandt ikke-psykiatriske patienter. (KL 2017
  • Hver tredje danskere med psykisk sygdom, er i arbejde eller under uddannelse. (KL 2017)
  • Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
  • Gevinstpotentialet ved, at en ledig psykisk syg finder ordinær beskæftigelse er ca. 682.000 kr. over seks år. (KORA 2015) .
  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Fra seks år til ét år før diagnosen stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Sundhedsdatastyrelsen 2018)

Psykisk syge og uddannelse

  • På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge. (18-29 årige) (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2018).
  • I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med psykisk sygdom fuldført en ungdomsuddannelse. (80 pct. for restbefolkningen af 25 årige) (Sundhedsdatastyrelsen, 2019).
  • 45 pct. af voksne med psykiske sygdomme har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske sygdomme. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Elever med psykiske sygdomme klarer sig generelt dårligere i 9. klasses prøver. Det samlede karaktergennemsnit for børn og unge, der har taget en afgangseksamen inden for de seneste 8 år er 7,0, mens det for børn og unge med psykiske sygdomme er 6,2. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Blandt voksne med en psykiatrisk diagnose har godt hver tredje borger grundskolen som højest gennemførte uddannelse – i befolkningen generelt gælder dette for en ud af fem. (PWC 2020)

Psykisk syge på offentlig ydelser

  • Omkring hver fjerde voksne modtager af kommunale indsatser efter serviceloven i 2016 har også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Hver fjerde, som var i kontakt med behandlingspsykiatrien i 2013, var såkaldte ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. (KL og SUM 2015
  • Undersøgelse peger på, at op mod 70 procent af sygedagpengemodtagerne har en psykisk lidelse (OECD 2013)
  • 40 pct. af sygedagpengemodtagere har depression og/eller angst (Poulsen 2017)

Jobcentres indsats

For mange psykisk syge står uopdaget psykisk sygdom i vejen for en succesfuld beskæftigelsesindsats.

  • Tre ud af fire kommuner (gennemfører ikke systematisk opsporing af mentale helbredsproblemer i jobcentrene (SDU 2017
  • Mellem hver fjerde og hver femte langtidssygemeldte har en uopdaget psykisk sygdom (Syddansk Universitet 2015
  • I følge OECD er jobcentrene i Danmark dårlige til at tackle psykisk sygdom. (OECD 2013)

Job-indsatser for psykisk syge

  • IPS (Individual Placement and Support) En beskæftigelsesrettet indsats målrettet personer med en svær psykisk sygdom, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte. Forskningen viser, at godt 60 pct. kommer i job eller uddannelse hvilket er 30 pct. mere end i kontrolgruppen, hvor det er kun er 46,5 pct. (Christensen et al. 2019)

Tabu på jobbet

Det er svært for mange psykisk syge at være åbne om deres sygdom. Mange pårørende oplever det samme

  • 39 pct. af lønmodtagere er i høj eller nogen grad betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af skizofreni eller maniodepressivitet. (SFI 2014
  • Hver tredje pårørende til en psykisk syg har undladt at fortælle på jobbet, at de er pårørende til en med psykisk sygdom (Bedre Psykiatri 2014)

Læs mere

Pårørende på arbejdsmarkedet

Psykisk sygdom rammer ikke kun psykisk syge på arbejdsmarkedet. Pårørende har ofte også svært ved at få deres arbejdsliv til at hænge sammen.

  • Hver fjerde forælder til et barn med psykisk sygdom er gået ned i arbejdstid og 16 pct. er blevet sygemeldt pga. psykisk sygdom barn. (Bedre Psykiatri 2012)

Relateret viden og fakta

  • Danskernes mentale sundhed Udvikling, baggrund og konsekvenser (Rockwoolfonden 2020)
  • Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser. Sammenhæng mellem personkarakteristika og beskæftigelsesmuligheder VIVE 2018
  • Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien. Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018
  • Personer med handicap – hverdagsliv og levevilkår 2016 (VIVE 2017)
Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste psykisk syge har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien.

Så mange psykisk syge får støtte af kommunen

  • Omkring hver fjerde voksne, der modtog kommunale indsatser efter serviceloven i 2016, havde også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Omkring hver femte voksne psykiatriske patient i den regionale psykiatri modtager også en indsats efter serviceloven i samme år, som de har kontakt til sygehuspsykiatrien. Modtagerne af indsatser efter serviceloven er overrepræsenteret blandt patienter med de højeste behandlingsudgifter. De 20 pct. af patienterne, der modtageren indsats efter serviceloven, står for 33 pct. af de samlede behandlingsudgifter i sygehuspsykiatrien. (Socialministeriet 2018)
  • Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. Særligt borgere med svære psykiske lidelser, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, og med borgere med  komplekse diagnoser og bi-problematikker (fx en psykisk lidelse og samtidigt misbrug). (VIVE 2018)
  • To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).

Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats

  • Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
  • Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
  • Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
  • Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
  • Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
  • Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.

Kilde: PWC 2020

Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. For diagnosegruppe se også (PWC, 2020)

Psykisk syge på bosteder

Mens mange psykisk syge tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.

Mange pårørende har negative opfattelser af de syges bosteder. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri (Bedre Psykiatri 2018)

  • Hver tredje pårørende mener, at den syges tilstand har ændret sig negativt, efter vedkommende kom på bostedet
  • Halvdelen mener ikke, at der er personale nok til at yde tilfredsstillende hjælp
  • Over halvdelen af de pårørende må selv stå ekstraordinært til rådighed for at sikre hjælp og støtte

Pårørendes har dårlige erfaringer med kommunens indsats

En undersøgelse fra Bedre Psykiatri viste i 2013, at mange pårørende ikke mener, at kommunens indsats er utilstrækkelig

  • Hver anden pårørende har oplevet, at behandlingspsykiatrien og kommunen er uenige om, hvem der har ansvaret for den psykisk syge. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Hver anden pårørende har oplevet, at kommunen ikke kan/vil hjælpe pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe). (Bedre Psykiatri 2013)
  • Fire ud af fem pårørende (82 pct.) mener, at deres tilstedeværelse har betydning for, at den psykisk syge får en tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (Bedre Psykiatri 2013)

Forebyggelse i kommunerne

  • 60 pct. af kommunerne lever ikke op til “Forebyggelsespakken om mental sundhed”, som Sundhedsstyrelsen har pålagt kommunerne at følge. (SDU 2017)

Læs mere om kommunernes ansvar og indsats for psykisk syge:

  • Personer med handicap Hverdagsliv og levevilkår (VIVE 2017)
  • Sammenhæng i indsatser for psykisk syge (SIF 2017)
  • Rapport: Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem (SFI 2017
  • Politik for pårørendesamarbejde i botilbud (Socialstyrelsen 2012
Omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Det er en voldsom oplevelse at blive udsat for tvang – ikke mindst for børn.

Så mange bliver udsat for tvang

Omkring hver fjerde patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang. Omfanget har været stort set uændret gennem de seneste år. Folketinget vedtog i 2014 en målsætning for nedbringelse af alle former for tvang og mest konkret bæltefikseringer inden 2020. I 2018 meddelte Sundhedsstyrelsen, at det efter al sandsynlighed ikke længere er muligt at nå målsætningen. 

Voksne 

  • 23,4 pct. af alle voksne indlagte patienter i psykiatrien, blev udsat for en eller anden form for tvang i 2018 (Sundhedsstyrelsen, 2019)
  • Patienter af ikke-vestlig oprindelse har omkring 40% øget sandsynlighed for at blive udsat for tvang i det psykiatriske system sammenlignet med en patient af dansk oprindelse. (Institut for menneskerettigheder 2020)
  • Diagnoser – se fordeling 2020 eller fordeling for tvangsfikserede personer 2017. Kilde Bak 2020; Dixen et al. 2020. Bog: På vej mod en tvangsfri psykiatri i Bogen: Psykiatrisk sygepleje 2.udg. 2020

Børn

Bæltefiksering

Beroligende medicin med tvang

Tvangsindlæggelse

  • Flere end 4000 psykisk syge blev tvangsindlagt med hjælp fra politiet i 2015 (Rigspolitiet 2015)

Fastholdelser

Oplevelse af tvang

  • Over halvdelen (53 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde. (Kilde: LUP 2019)
  • Over halvdelen (56 pct.) af de voksne indlagte patienter, fik ikke udbytte af opfølgende samtale. (Kilde: LUP 2019)
  • Ca. halvdelen af børn og unge har ikke talt på tilfredsstillende vismed personalet efter tvangen var slut. (20 pct. i nogen grad, 11 pct. i ringe grad og 14 pct. svarer slet ikke) (Kilde: LUP 2019)
Tvang kan nedbringes

En lang række projekter har vist, at det KAN lade sig gøre at nedbringe brugen af tvang. Det kræver ressourcer, ledelsesopbakning og et generelt fokus på kulturen omkring og holdningen til tvang. 

  • De nationale gennembrudsprojekter om tvang i 2007 og 2015 påviste effektiv nedbringelse af tvang og især bæltefikseringer (Defactum 2006) og (Defactum 2015). 
  • Projekt Bæltefrit afsnit viste, at bælter stort set kan afskaffes. (CFK 2015). 
  • Seks kernestrategier fx ledelse, data, personaleudvikling og safewards dvs. evidensbaseret konfliktforklaringsmodel 
  • Pårørendes bidrag til reduktion af tvang – Litteraturopsamling (2018) og Ressourcehæfte (2017
Tvang kan være skadeligt
  • Tvangsfiksering er den mest risikofyldte foranstaltning og udsætter patienterne for mulige fysiske skader som: brækkede lemmer, tryksår, dybe venøse tromboser, lungeembolier, der i værste tilfælde medfører døden. (Bak 2017)
  • Mange patienter udsættes også for negative psykologiske effekter i form af vrede, oplevelsen af at være fanget, hjælpeløs, ked af det, frygtsom eller krænket mens andre oplever det urimelig, nogle endda afstraffelse, livstidstraumer og PTSD lignende symptomer. (Bak 2017)
  • Ud over at påvirke den enkelte patient og personaler vil anvendelsen af tvangsfiksering have en negativ indflydelse på hele afsnittets atmosfære og den tilbudte pleje- og behandling (Bak 2017)
  • Børns oplevelser af tvang: se LUP 2018 samt Børnerådets rapport (Børnerådet 2014)
  • Spørger man danskerne, hænger tvang i meget høj grad sammen med deres negative opfattelse af psykiatrien (Bedre Psykiatri 2010). 
  • Læs mere her (Bak 2017) og Litteraturopsamling (2018)

Pårørende

  • 60 pct. af de pårørende til psykisk syge mener, at anvendelsen af tvang påvirker deres opfattelse af psykiatrien i en negativ retning (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tre ud af fire pårørende mener, at anvendelsen af tvang hænger sammen med manglende ressourcer. (Bedre Psykiatri 2013).
  • Tvang også griber ind i familierelationer og påvirker på forskellige måder. Af forskningen ses fx, at det kan gribe sig ind som traumer for hele familie og føre til belastninger og skade på relationerne i mellem patienter og pårørende. Kilde: Norvoll, R., J. R. Høiseth and D. Bjørgen (2017) (Norvoll et al. 2018)
  • Læs mere om pårørendes bidrag til at nedbringe tvang (Eckardt, 2020)
Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.

Sygdomsbyrden

  • OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
  • Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det
    skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP
    årligt iflg. OECD 2013
  • Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012
  • Angst, skizofreni og depression alene koster tilsammen 17,4 mia. kroner årligt i tabt produktion – sygedage, førtidspension og tidlig død. Dertil kommer behandling og en lang række andre udgifter. (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
  • For børn (0-24 år) er psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred også den største sygdomsbyrde – derefter kommer allergi og ulykker. (Sundhedsstyrelsen 2012)

Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019) Læs også om det samfundsøkonomiske tab ved ægtefæller til personer med borderline (Halling 2019)

Den globale sygdomsbyrde

  • WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013

Psykisk syge lever kortere

  • Alvorligt psykisk syge lever 16-25 år kortere end andre. Den kortere levetid skyldes et stort forbrug af medicin, livsstil, misbrug og selvmord. (Regeringens Udvalg Om Psykiatri 2013)

Den største sundhedsudfordring

I følge en befolkningsundersøgelse fra Danmarks Statistik (2017) mener danskerne, at psykisk sygdom er den største sundhedsudfordring i Danmark.

  • 37 pct. mener, at psykisk sygdom er den største udfordring
  • 36 pct. mener, at kræft er den største udfordring
  • 12 pct. mener, at diabetes er den største udfordring
  • 5 pct. mener, at hjertesygdomme er den største udfordring 

Læs mere om undersøgelsen (DST 2017)

Driftsudgifter for psykiatrien 

  • Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18 (SUU 2019)
  • Psykiatriens udgifter er i 2018 godt 10 mia. kr årligt. Heraf samtaleterapi (almen praksis) 117 mio. kr, psykologhjælp 132 mio. kr. (kun angst og depression) (Nb. tilskudsordning til psykologhjælp er i alt godt 241 mio. kr.), Psykofarma 600 mio. kr., Psykatrisk sygehus 8,9 mia. kr., speciallægepraksis 290 mio. kr. (Sundhed- og Ældreministeriet 2018)
  • Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
  • Psykiske sygdomme koster årligt Danmark 55 milliarder kroner og heraf 10 pct. i direkte udgifter til behandlinger. (KMP 2007)
  • QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på langvarigt psykisk syge, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge (Etisk Råd 2018).

Læs mere om psykiatriens økonomi her:

Mere end 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose - dvs. både psykisk sygdom og alvorligt misbrug. De har brug for væsentligt bedre hjælp, end de får i dag.

Omfang

  • Ca. 40.000 danskere har både psykisk sygdom og misbrug. (VIVE 2018)
  • 4252 borgere har psykisk sygdom og misbrug på bosteder/boformer for hjemløse. (andel på 35 pct.) (SUS 2019)
  • Ca. 16.000 patienter med dobbeltdiagnose har været aktivt i kontakt med psykiatrien i 2017. 66 % af dobbeltdiagnosepatienterne har også været i kontakt med somatikken i det samme år. (Danske Regioner 2020)
  • Hver tredje patient, der i løbet af deres levetid kommer i kontakt med psykiatrien, har et misbrugsproblem. (Toftdahl et al 2015)
  • I en undersøgelse af Sønderby et al. fra 2006 estimeres, at 30-50 pct. af alle indlagte på psykiatriske afdelinger har et misbrugsproblem. (Sønderby el al 2006)
  • Således har 6,2 pct. af voksne med en psykiatrisk diagnose modtaget misbrugsbehandling mod 1,4 pct. i befolkningen. (PWC 2020)

Diagnoser

  • De fleste psykisk syge med misbrug lider af skizofreni, bipolar depression, personlighedsforstyrrelser eller depression. (NCBI 2018) se også (Danske Regioner 2020)
  • Psykisk syge med misbrug ses ofte i forbindelse med indlæggelse og tvangsepisoder sammenlignet med psykiatriske patienter uden misbrug (Mårtensson et al 2019)

Økonomi

  • Godt 10 mia. kr. (9790 mio. kr.) er de samlede udgifter forbundet med indsatser og ydelser til personer med dobbeltdiagnose (VIVE 2018)
  • De gennemsnitlige årlige omkostninger i både somatikken og psykiatrien til dobbeltdiagnosepatienter er 103.562 kr. pr. patient. (Danske Regioner 2020)

Overdødelighed

  • Personer med dobbeltdiagnose er i særlig risiko for overdødelighed og har den højeste overdødelighed sammenlignet med andre psykiatriske grupper. (Lien et al 2015) (SIF 2016)

Psykiaternes rolle

  • Kun 17 procent af psykiaterne oplever, at ambulante patienter med psykisk sygdom og misbrug får en god og velkoordineret behandling. (Lægeforeningen 2018)
  • For indlagte patienter oplever kun 16 procent af psykiaterne, at patienterne i dag modtager misbrugsbehandling af høj sundhedsfaglig kvalitet. (Lægeforeningen 2018)

Pårørendes rolle

  • Forskning indikerer, at pårørendeinddragelse og støtte kan hjælpe mennesker med dobbeltdiagnose fx reduceret misbrug og symptomer (Clark et al. 2004). (Bog: Pratt et al (2007) & Psychiatric Rehabilitation. Chap 13.  The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation).
  • Samproduksjon med pårørende til personer med ROP-lidelser (2017) Tidsskrift for omsorgsforskning03 / 2017 (Volum 3)
  • Pårørende til mennesker med en dobbeltdiagnose er også dobbelt belastede! Stof  15  ·  www.Stofbladet.dk

Relateret læsning

Medicin spiller en stor rolle i behandlingen hos de fleste mennesker med psykisk sygdom. Et stort antal danskere bruger psykofarmaka - i sær antidepressiv medicin er meget udbredt.

Så meget psykofarmaka bruger danskerne

Et stort antal danskere bruger psykofarmaka – medicin mod psykiske sygdomme. Især antidepressiv medicin er meget udbredt. 

Psykofarmaka samlet

Antidepressiv medicin

  • 416.000 danskere, svarende til ca. 7 pct. af den danske befolkning, er på antidepressiv medicin (Sundhedsdatastyrelsen, 2019)
  • Forbruget af antidepressiv medicin til børn i Danmark steg med 61 pct. fra 2005 – 2012. Det er en stor stigning ift. i flere andre lande. Fx Tyskland (49 pct.) og Holland: (18 pct.) (CBE 2010)
  • (DSI 2012)

Antipsykotisk medicin

ADHD-medicin

Beroligende og sovemedicin (fx akutte angsttilstande, søvnbesvær)

Medicin virker ikke altid

Det er langt fra alle psykisk syge, der har gavn af medicin. Samtidig har medicin for stort set alle psykisk syge bedst effekt i kombination med terapi, pårørendeinddragelse og andre behandlingsformer.

Bivirkninger af psykofarmaka

  • Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere, sammenlignet med befolkningen som helhed. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for ulykker og selvmord og en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme, som yderligere forstærkes af bivirkningerne ved psykofarmaka og særligt antipsykotika. (Sundhedsstyrelsen, 2013)
  • Et dansk studie fandt at godt 10% af personer med psykisk sygdom døde af en medicinforgiftning og godt 20% af en misbrugsrelateret forgiftning. Der blev fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet hos enkeltpersoner og 20% havde mere en tre forskellige medikamenter i blodet, 10% mere end 6 og 5% mere end 9. (Banner, 2019)

Off-label medicin

  • Off-label medicin fylder 30-40 pct. af alt psykofarmaka-ordinationerne til psykisk syge børn og unge. (Off-label er når produkt intentionelt anvendes til et formål, som ikke er i overensstemmende med den autoriserede produktinformation) (Pagsberg og Thomsen, 2017).

Medicin uden anden behandling

  • Omkring 70-85 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af mindst en psykofarmaka-gruppe i 2017 modtager ikke anden relevant behandling i sundhedsvæsenet (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)
  • Omkring 36 pct. af ældre (65 år og derover) nye brugere af lægemidler mod angst og depression modtager samtidig terapi i 2017. (Sundhedsdatatstyrelsen 2020)

Man kan blive rask efter psykisk sygdom – også de mest alvorlige som skizofreni og bipolar sygdom. Det er forholdsvis ny viden. Man skal ikke mere end 20-30 år tilbage før det var den dominerende opfattelse, at psykisk sygdom var kronisk og uhelbredeligt.

Så mange bliver raske

Mange forskellige undersøgelser viser, at psykisk syge kan blive raske, hvis de får den rigtige behandling. Her er nogle eksempler på viden om, hvor mange, der kommer sig:

To ud af tre kommer sig af psykisk sygdom

Mange kan klare sig selv med skizofreni

  • 20 pct. klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser.
  • 35 pct. har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller med ikke at kunne klare et arbejde.
  • 30 pct. har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution.
  • 15 pct. har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning.

Kilde: Nordentoft, 2009.

Pårørende er vigtige for helbredelsen

  • Inddragelsen af de pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask. Det er der flere undersøgelser, der viser.
  • Risikoen for tilbagefald hos skizofrenipatienter reduceres med 42 pct. når de pårørende er inddraget (Socialstyrelsen 2017).
  • 90 pct. af patienterne opfatter familie, venner og bekendte som vigtige for at kunne blive raske (Psykiatrisk Center Frederiksberg 2010).
  • En undersøgelse viser, at psykisk syges vigtigste recovery-strategi var brugen af pårørende (familie og venner med 72 pct.) (Oryx 2005)

Relateret viden og fakta

Psykisk sygdom er tabuiseret i Danmark

  • Kun 19 pct. af danskerne mener, at det er let at tale om psykisk sygdom. (Epinion 2016)
  • Tre ud af fire (76 pct.) af danskerne mener, at det er mere accepteret i den danske befolkning at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. (Epinion 2016)
Det påvirker både hverdagen, arbejdslivet, økonomien og ikke mindst familien at være pårørende til en psykisk syg. I værste fald risikerer de pårørende selv at blive så belastet af situationen, at de må søge behandling for stress, depression eller lignende.

Det samfundsøkonomiske tab

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019)
  • Det samfundsøkonomiske tab (direkte og indirekte udgifter) for ægtefæller til borderline patienter er 14 gange større end ægtefæller til personer uden borderline. Tabet skal findes i somatiske hospitalsudgifter men også andre typer af sundhedsudgifter. (Halling 2019).
  • Det samfundsøkonomiske tab (direkte og indirekte udgifter) for ægtefæller til ADHD patienter er 3 gange større end ægtefæller til personer uden ADHD. Tabet er samlet set 7997 euro svarende til 59.578 kr. højere end for ægtefælle til person uden ADHD. (Jennum et al. 2020)

Pårørende til voksne

  • 43 pct. af de pårørende til voksne, der er indlagt i psykiatrien er meget belastet af patientens sygdom og problemer.
  • 28 pct. af de pårørende til voksne, der er i ambulant behandling i psykiatrien er i meget høj grad tyndet af patientens sygdom og problemer.

Kilde: National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum 2019)

Forældre

  • 57 pct. af forældre til børn og unge, der er indlagt i psykiatrien føler sig meget tynget af barnets vanskeligheder og problemer.
  • 32 pct. af forældre til børn og unge i ambulant behandling i psykiatrien føler sig meget tynget af barnets vanskeligheder og problemer.

Kilde: National undersøgelse af patient- og pårørende-oplevelser i psykiatrien 2019 (LUP 2020, Defactum særtræk for Bedre Psykiatri)

Pårørende generelt

En undersøgelse foretaget af Epinion bekræfter, at psykisk belastning er udbredt blandt pårørende til psykisk syge:

  • 61 pct. føler sig psykisk belastet
  • 22 pct. føler sig socialt belastet

Kilde: Læs hele undersøgelsen her: (Epinion for Bedre Psykiatri 2018)

  • Mere end to ud af tre pårørende (69 pct.) oplever, at det er ofte så belastende at være pårørende at det går ud over muligheder for at støtte den syge tilstrækkeligt i behandlingen (Bedre Psykiatri pårørendeundersøgelse 2018)
  • 2 ud af 3 pårørende (67 pct.) oplever, at omverdenens manglende viden og stigma omkring psykisk sygdom påvirker deres livskvalitet. (Bedre Psykiatri 2013)

Belastning på helbredet

  • 6800 pårørende til psykisk syge får hvert år tilskud til psykologhjælp. (2016) (Bedre Psykiatri 2017)
  • Op i mod hver tredje pårørende til mennesker med psykose opfylder kriterierne for PTSD. (2014) (Thornicroft et al 2013) og (Janssen 2014).
  • Det vurderes af flere studier at mindst en tredjedel af pårørende til psykisk syge er klinisk depressive og 80 procent rapporterer om en eller anden form for byrde og stress. For nogle kan stressniveauet være højere end gennemsnittet og ligefrem højere end overlevere af naturkatastrofer. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Omkring en tredjedel af pårørende til personer med skizofreni har forhøjet angst og depressionsniveau. (Læs mere i Eckardt 2018)
  • Godt 60 procent  af  pårørende  til  patienter  med  debuterende  psykose  er  emotionelt udmattede,  mens  78  procent  af pårørende rapporterer om høj grad af udbrændthed. (Læs mere i Eckardt 2018)

Belastning på arbejdslivet

  • Hver fjerde pårørende (24 pct.) har haft orlov, nedsat tid eller været sygemeldt pga. pårørendesituatioenn. (2012) (Bedre Psykiatri 2012)
  • To ud tre pårørende (62 pct.) går på arbejde, selv om de ikke kan overskue det på grund af psykisk sygdom i familien. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Hver tredje har det psykisk dårligt på arbejdspladsen (35 pct.) og/eller ikke føler, at de slår til i deres arbejdsopgaver (27 pct.). (Bedre Psykiatri 2013)
  • Kun 4 pct. af pårørende siger, at deres arbejdsplads har en politik, der omhandler psykisk sygdom og hensynet til pårørende. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Næsten hver anden pårørende (42 pct.) er mødt op på arbejde af frygt for deres jobsituation til trods for, at de har følt behov for at blive hjemme og yde omsorg for den psykisk syge.(Bedre Psykiatri 2013)
  • For 17 pct. af erhvervsaktive pårørende har det haft konsekvenser for deres arbejde at have psykisk sygdom i familien/nære omgangskreds (Epinion 2016)

Økonomiske belastninger

  • Hver tredje pårørende (36 pct.) dækker udgifter for den psykisk syge for mere end 1.000 kr. om måneden.  (Bedre Psykiatri 2012)
  • Hver femte pårørende (20 pct.) har egne udgifter for over 1000 kr. om måneden som konsekvens af at være pårørende. (Bedre Psykiatri 2012)

Sociale og familiære belastninger

  • 26 pct. af forældrene er gået ned i arbejdstid og 16 pct. er blevet sygemeldt pga. psykisk sygdom barn (Bedre Psykiatri 2013)
  • 3 ud af 4 forældre oplever, at øvrige børn i familien belastes af situationen med det psykisk syge barn (Bedre Psykiatri 2013)
  • 64 pct. af forældre til psykisk syge har svært ved at deltage i sociale arrangementer (Bedre Psykiatri 2014)

Relateret viden og fakta

  • National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (Defactum 2019)
  • Psykologiske faktorer involveret i pårørendes belastninger (PHD – (Janssen 2014)
  • Forældre til psykisk syge voksne (PH-D – 2014 Johansson)
  • Dansk forskningsartikel om byrder og belastninger hos pårørende. Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien (Eckardt 2018)

Psykisk syge oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.

Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019).


Psykisk sygdom indtræder tidligere

Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018).

  • Knap en tredjedel af førstegangsdiagnosticerede er 18 år eller derunder. Næsten 45 pct. er 24 år eller derunder og har således hovedparten af sine år på arbejdsmarkedet tilbage. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)

Psykisk syge lever et kortere og ringere liv

  • Mennesker med mere alvorlige former for psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, affektiv lidelse og misbrug, lever mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • Ca. en tredjedel af overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom skyldes selvmord og ulykker, mens de øvrige to tredjedele skyldes naturlig død, hvor hjertekarsygdomme udgør op mod halvdelen. Heri kan iberegnes bivirkninger ved psykofarmaka, mindre adgang til somatiske sundhedsydelser, usunde livsstile og risikofaktorer for kroniske sygdomme og kræft. (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • En større procentdele af mænd og kvinder, der debuterede i psykiatrien i 2008, var afgået ved døden 10 år efter sammenlignet med mænd og kvinder, der ikke var i psykiatrien i 2008. Der er således voldsom overdødelighed blandt personerne, der startede i behandling i psykiatrien sammenlignet med den øvrige befolkning. Tendensen findes i alle aldersgrupper- også blandt de helt unge 19-29 år. (Danske Regioner 2020)
  • Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)

Vi bruger færre penge på psykisk syge end fysisk syge

  • Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på langvarigt psykisk syge, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge (Etisk Råd 2018).
  • Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18. (SUU 2019).

Uddannelse er ikke altid muligt

  • Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
  • På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge. (18-29 årige) (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2018).
  • Der ses markant social ulighed i alle de udvalgte byrdemål for eksempelvis skizofreni. Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville de udvalgte byrdemål årligt være 43-66 % mindre for mænd og 35-60 % mindre for kvinder. (Se også for angst og depression) (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Debuterende patienter i aldersgruppen 19-29 år har 61 % af mændene grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. Ti år efter mændene debuterede i psykiatrien i alderen 19-29 år, har 39 % stadig grundskolen som højeste uddannelse, hvorimod kun 14 % af øvrige mænd i samme aldersgruppe havde grundskolen som højeste uddannelse. (Danske Regioner 2020)
  • Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en højere andel, der har dårligt mentalt helbred, der har et højt stressniveau og som føler  sig ofte uønsket alene, end blandt personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd og i alle tre år 2010, 2013 og 2017. Der er ikke sket nogen ændring i den sociale ulighed i denne periode. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
  • Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er et højere antal nye tilfælde af depression, bipolar lidelse og skizofreni pr. 100.000 personer end blandt personer  med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i hele perioden 2010-2017. (Sundhedsstyrelsen, 2020)

Oftest uden for arbejdsmarkedet

  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet.  (Sundhedsministeriet 2018).
  • Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. For fysisk syge er 80 pct. i arbejde efter indlæggelse. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
  • For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)  

Høj uddannelse og høj indkomst giver mere behandling

  • Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Læs også om Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020

Læs mere om ulighed