Det kan være svært at skelne imellem, hvornår man støtter og hvornår man overtager.
Prøv at forestille dig, hvis du holdt helt op med at støtte/overtage i 14 dage. Hvad vil der ske? Hvis alt går i stå, har du overtaget. Hvis det bliver rodet, men hænger hverdagen fortsat sammen, så støtter du.
Hverdagssituationer
Her er nogle hverdagssituationer listet op, hvor der skelnes mellem overtagelse og støtte.
Medicin
- Støtte er, at doseringsæsken står fremme, og der er sat en alarm på telefonen – din kære tager selv medicinen.
- Overtagelse er, at du lægger dosis frem hver dag og holder øje med, om den bliver taget.
Mad
- Støtte er, at du køber ind til noget, der er nemt at lave, og at I spiser sammen én gang om ugen.
- Overtagelse er, at du laver alle måltider og sidder og ser på, om din kære spiser.
Aftaler
- Støtte er, at du minder om tiden dagen før og kører derhen, hvis det er for svært at tage bussen.
- Overtagelse er, at du bestiller tiderne og svarer på spørgsmålene inde hos behandleren.
Hjemmet
- Støtte er, at I gør rent sammen én gang om måneden.
- Overtagelse er, at du kommer og gør rent, uden din kære deltager.
Økonomi
- Støtte er, at du hjælper med at læse og forstå et brev.
- Overtagelse er, at du har adgang til kontoen og betaler regningerne.
Morgener
- Støtte er, at du ringer én gang om formiddagen, så der er noget at stå op til.
- Overtagelse er, at du ringer fem gange for at få din kære ud af sengen.
Sådan sker overtagelsen – og sådan bremser du den
Overtagelse er typisk noget, som sker i skridt. Her kan du gennem eksempler læse om, hvordan det sker og hvad du kan gøre for at bremse overtagelsen.
Eksempel 1
- Du tænker: “Jeg hjælper lige denne ene gang.”
- Det, der sker: Opgaven flytter over til dig.
- Sådan bremser du det: Lad den blive løst af din kære, selvom det løses på en anden måde, end du ville have gjort det. Halvkold mad og en uvasket trøje er ikke en krise.
Eksempel 2
- Du tænker: “Det er lettere, at jeg bare gør det.”
- Det, der sker: Opgaven bliver til noget, du gør fast.
- Sådan bremser du det: Skær ned på det lidt ad gangen frem for at gøre det krat. Men læg en plan for det, så du har overblik over, at du faktisk slipper det løbende. For eksempel kan du gøre det hver anden dag i stedet for hver dag.
Eksempel 3
- Du tænker: “Jeg kan ikke holde op nu, min kære kan jo ikke selv.”
- Det, der sker: Din kære bliver dårligere til det, fordi han eller hun ikke har prøvet i lang tid. Men det kan genlæres.
- Sådan bremser du det: Sig på forhånd, hvad du gør, så det ikke kommer bag på nogen. Det kan fx være: “Fra næste uge laver jeg mad om tirsdagen og søndagen. De andre dage skal du selv sørge for.”
Eksempel 4
- Du tænker: “Jeg er den eneste, der holder det hele oppe.”
- Det, der sker: Ingen andre opdager, at der er brug for hjælp, fordi du dækker behovet.
- Sådan bremser du det: Skriv ned i en uge, hvad du gør, og vis listen til behandleren eller kommunen. Så bliver det tydeligt, hvilken hjælp der mangler.
Konkrete situationer
Her kan du læse om konkrete udfordringer, og få et hurtigt overblik over, hvem der har hvilket ansvar og hvilken rolle du som pårørende kan spille.
Medicinen bliver ikke taget
Din kære har ansvaret for sin egen behandling. Behandleren har ansvaret for at følge op på den. Som pårørende kan du tale med din kære om det, du har set, og derefter kontakte behandleren, hvis det fortsætter.
Din kære vil ikke i behandling
Ansvaret ligger hos din kære selv, så længe han eller hun kan forstå, hvad det betyder at sige nej. Som pårørende kan du tydeligt én gang sige, hvad du er bekymret for. Herefter kan du blive i relationen, selvom du er uenig.
Din kære siger, at livet ikke er værd at leve
Det er behandleren og psykiatrien, der skal vurdere, hvor alvorligt det er, og hvad der skal ske. Som pårørende kan du ringe til behandleren, akuttelefonen eller 112, og blive hos din kære imens.
Post og regninger hober sig op
Kommunen skal tilbyde hjælp til at klare hverdagen (§ 82 og § 85 i serviceloven). Som pårørende kan du hjælpe med at søge om støtte i stedet for selv at overtage alle opgaverne.
Din kære råber ad dig eller overskrider dine grænser
Ansvaret ligger hos din kære selv. Sygdommen kan forklare, hvorfor det sker, men det betyder ikke, at det er i orden, eller at du skal finde dig i det. Som pårørende må du gerne sige fra og gå, hvis det er nødvendigt. Husk du altid kan komme tilbage igen senere.
Du er den eneste, der holder øje med, hvordan det går
Ansvaret ligger hos behandlingsstedet og kommunen. Som pårørende kan du bede om en fast kontaktperson. Ved udskrivning kan du bede om en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. En koordinationsplan er en skriftlig aftale om, hvem der har ansvar for hvad efter en indlæggelse.
I får afslag fra kommunen uden begrundelse
Kommunen skal vurdere hver enkelt person konkret. Som pårørende kan du bede om afslaget på skrift med en begrundelse. Herefter kan du klage over afgørelsen.
Tre spørgsmål du kan stille dig selv
Ser du et nyt behov for, at du hjælper, så prøv at stille dig selv følgende spørgsmål, inden du påtager dig nye opgaver:
- Kan din kære selv, hvis han eller hun får tid, ro eller en påmindelse? Så lad det ske, også selvom det tager længere tid.
- Er det en opgave, som behandlingen eller kommunen har pligt til at løse? Så spørg dem, før du gør det selv.
- Hvis du gør det nu, hvem gør det så om et halvt år? Er svaret dig, skal opgaven placeres et andet sted fra starten.
Når du taler med kommune eller behandlingssted, så fortæl, hvad du ikke kan – ikke kun hvad du er bekymret for. Sætningen “Jeg kan ikke ringe hver morgen og få ham op” fortæller kommunen eller behandlingen meget konkret, at der er en opgave, som ingen løser.