Barnets lov § 86: Dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år
For nogle familier giver det ekstra udgifter at have et barn med en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Hvis udgifterne er opstået som følge barnets diagnose, og I altså ikke havde haft udgiften under andre omstændigheder, kan du søge om at få dem dækket af kommunen. Det er en betingelse for at få udgifterne dækket, at de overstiger et bestemt beløb. Beløbet bliver reguleret hvert år. I 2024 var minimumsgrænsen på kr. 5.519 pr. år.
Det kan både være løbende udgifter og enkelte udgifter.
Det er typisk forældre til børn med fysiske handicap, som har glæde af denne mulighed, men det kan også være forældre til børn med psykiske diagnoser. Det kan fx være til et kursus, der hjælper dig som forælder eller bedsteforælder, til medicin eller transport til dit barns behandling (sygehus, fysioterapi eller andet) inklusive parkeringsudgifter.
Der er en tilsvarende paragraf for pårørende til voksne. Den hedder § 100 i serviceloven.
Psykologens råd: Når du er forælder til et barn med en psykisk sygdom
Annette Anbert deler ud af sin erfaring og giver sine gode råd til, hvordan man kan håndtere livet som forælder til et barn med psykisk sygdom. Hun er psykologfaglig ledende koordinator på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Sjælland.
Det kan være meget forskelligt, hvordan man oplever det, når ens barn får en psykiatrisk diagnose, fortæller Annette Anbert. Hun er psykologfaglig ledende koordinator på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Sjælland. For nogle er det meget overvældende, for andre er det en lettelse.
”For nogle kan det være en lettelse, når barnet får en diagnose. De har i længere tid vidst, at der var noget anderledes i udviklingen, som voldte problemer. Forældre bekymrer sig naturligvis også og kan spekulere meget over årsagssammenhænge,” siger Annette Anbert.
Spørg ind
Uanset hvordan man reagerer på, at barnet får stillet diagnosen, vil der typisk opstå en masse spørgsmål og tvivl hos forældrene.
”Det er altid ok at stille personalet alle de spørgsmål, man har. For eksempel hvad diagnosen betyder eller hvilke ting man skal være særligt opmærksomme på. Vi forsøger altid at formidle vores viden til forældrene på den bedst mulige måde, så når forældrene også selv spørger ind, kommer der ofte en god dialog ud af det,” fortæller Annette Anbert.
Man skal ikke kunne klare alting
Det kan være svært at rumme at være forælder til et barn med en psykisk sygdom, og der kan følge udfordringer med, som man ikke har viden eller overskud til at håndtere.
”Det er så vigtigt, at man siger det højt,” understreger Annette Anbert. ”Tal med personalet, der har med barnet eller den unge at gøre. Meget ofte vil der i samarbejdet etableres en kontakt med sagsbehandler i kommunen og evt. også børnehave eller skole.”
Annette Anbert fortæller, at man på den måde kan arbejde med planlægning af det, der kan være helt den nødvendige hjælp i livet fremover og pointerer:
”Husk på, at det ikke er en forudsætning, at man som forældre skal kunne løse alle de aktuelle vanskeligheder, man måtte opleve at stå i.”
Det kan også være en mulighed at bruge sit netværk for støtte og opbakning.
”Hvis du har et godt netværk, kan det være rigtig gavnligt at benytte dig af dem. Tal med en, du er fortrolig med og giv udtryk for, at du er ked af det eller har brug for hjælp,” siger hun.
Hvis du har brug for at tale med en psykolog, kan du som forælder til et barn med en psykisk sygdom få en henvisning via din praktiserende læge.
Håb med recovery-tilgangen
For mange kan bekymringer for fremtiden fylde meget og ifølge Annette Anbert kan det være svært at bevare håbet på sit barns vegne. Man kan måske være bekymret for, hvordan de klarer fremtiden.
”Man skal altid forsøge at bevare håbet. Det kan være svært i perioder, hvor vanskelighederne ser ud til at tårne sig op, men det er ufattelig vigtigt at holde fast i, at det er lige nu, at livet er særligt udfordrende, og at der altid er et håb for fremtiden. Det er også derfor, vi i psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien har fokus på recovery-tilgangen, hvor udgangspunktet er, at der faktisk er mulighed for at få det bedre, at komme sig og leve et liv med sygdommen i baggrunden,” fortæller hun.
Webinar: Selvskade – viden og handlemuligheder til dig som pårørende
Hvad er selvskade? Hvorfor vælger nogle at skade sig selv? Og hvordan hjælper du bedst som pårørende til én, der skader sig selv? Se med i webinaret her, hvor psykolog Cecilie Krag Semmling deler ud af sin viden og konkrete råd.
Mit barn har en psykisk sygdom – hvilken støtte kan vi få?
Som forælder til et barn med særlige behov eller en psykiatrisk diagnose kan det være svært at finde rundt i kommunens støttemuligheder og regler. Dem kan du blive klogere på i dette webinar.
Forælder til barn med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan jeg få?
Her kan du læse, hvilke muligheder du har for at få støtte fra det offentlige, når dit barn under 18 år har en psykisk sygdom.
Det kan give store udfordringer, når ens barn har psykisk sygdom. Og mange forældre kæmper hårdt for at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen midt i sorgen og kampen for at hjælpe sit barn.
Heldigvis findes der forskellige former for støtte fra det offentlige, som kan lette noget af presset:
Tabt arbejdsfortjeneste
Har dit barn brug for, at du er hjemme, kan dit løntab kompenseres. Det kan for eksempel være, hvis barnet har psykisk sygdom og derfor så store vanskeligheder, at han/hun ikke kan passes i institution eller være i skole på fuld tid. Eller hvis barnet grundet sin sygdom går til mange undersøgelser eller behandlinger.
Vær opmærksom på, at en række betingelser skal være opfyldt, og dit barn skal have nogle særlige behov.
Der er en øvre grænse for, hvor meget man kan få i tabt arbejdsfortjeneste. Har man en løn, der er højere end loftet, vil man derfor ikke få fuld dækning for sit løntab. I 2024 ligger den øvre grænse på 35.247 kroner om måneden.
For at søge om tabt arbejdsfortjeneste skal du udfylde en digital blanket på borger.dk.
Det er krævende at have et barn med en psykisk sygdom, og af og til kan det være nødvendigt at lade op.
Du kan søge om aflastning og afløsning i kommunen. Afløsning består oftest i, at en medarbejder fra kommunen afløser dig, så du har mulighed for at gå udenfor hjemmet. Aflastning betyder, at dit barn får tilbudt et midlertidigt ophold, enten dag-, nat-, eller døgnophold for eksempel i familiepleje (hvis personen er under 18 år). Du kan læse mere om aflastning og afløsning her.
Når du skal søge
Hvis I vil søge om aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver for jer at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder i sammen med sagsbehandleren frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Merudgifter
For nogle familier giver det såkaldte merudgifter – altså ekstra udgifter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for.
Der er mulighed for at søge dækning af nødvendige merudgifter, der er opstået på grund af den psykiske sygdom hos barnet. Når det handler om psykiske sygdomme, autisme eller ADHD vil der oftest være tale om dækning af udgifter til nødvendige kurser for forældrene. Du kan læse mere om det her.
Regler for merudgifter, når dit barn har psykisk sygdom
For at kunne få refunderet sine merudgifter, skal de overstige et beløb, som står i loven og bliver reguleret hvert år. I 2024 er minimumsgrænsen på 5.519 kroner.
Du kan læse meget mere om, hvilke regler der gælder for merudgifter i DUKH’s guide.
Kontaktperson
Nogle kan have gavn af, at barnet mødes med en kontaktperson, som er en fast og kendt voksen at tale med i en kortere eller længere periode.
Kontaktpersonens opgave er at støtte barnet og give redskaber til en bedre trivsel. Børn mellem 8 og 15 år mødes typisk med deres kontaktperson en time ad gangen en gang om ugen.
Det kræver altid en henvisning fra en sagsbehandler at få en kontaktperson.
Familievejlederordning
Familievejlederordningen er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom.
Vejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation.
Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med jeres situation. Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det. Ordningen står i Barnets lov § 81 stk.4.
Ud over disse tilbud kan der være supplerende tilbud i din kommune eller i din region.
Den børnefaglige undersøgelse
Flere af støttetilbuddene til familier, hvor et barn har psykisk sygdom, står i serviceloven og gives efter en individuel vurdering. For at lave den vurdering skal der ofte udføres en børnefaglig undersøgelse.
Undersøgelsen kommer hele vejen rundt om jeres barn og jer som familie og danner grundlag for vurderingen af, hvilken hjælp der er brug for.
Selvom processen for nogen kan virke voldsom, så husk, at det er den børnefaglige undersøgelse, der rent lovgivningsmæssigt åbner for mange typer af hjælp til jer som familie.
I skole med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan barnet få?
På denne side kan du blive klogere på, hvilke muligheder der er for at få støtte, så dit barn kan gå i skole trods psykisk sygdom.
Det kan være svært at gå i skole, når man har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Rigtig mange børn ender desværre med højt fravær og faglige og sociale vanskeligheder. Og de mange bekymringer og store praktiske udfordringer kan være ekstremt hårde for dig som pårørende.
Skolelederen har pligt til at tilrettelægge undervisning og støtte til elever, der på grund af længerevarende eller kronisk sygdom har svært ved at deltage. Den pligt er god at have i baghovedet, og som pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige muligheder for støtte, som kan gøre det lettere at gå i skole trods psykisk sygdom.
Muligheder for støtte
Sygeundervisning: Ved højt fravær
Hvis dit barn gennem længere tid ikke går i skole, har han eller hun ret til at modtage undervisning hjemme. Sygeundervisningen skal sættes i gang senest 15 skoledage efter, at barnet sidst var i skole. Det gælder også ved indlæggelse eller ophold på institution.
Hvis det er aktuelt i jeres situation, så kontakt skolen og fortæl, at I er interesserede i sygeundervisning.
Specialundervisning: Ved behov for støtte
Specialundervisning kan være relevant, hvis dit barn har en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlige hensyn i mindst ni ugentlige timer eller undervisning i specialklasser og specialskoler.
Det er skolelederen, der beslutter, om elever kan få specialundervisning på skolen. Det kan være som støtte i den almindelige klasse eller i en specialklasse.
Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning, sker det efter en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Vurderingen bliver lavet af en psykolog fra den lokale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) sammen med barnet selv og jer som forældre.
Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis han eller hun mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand som for eksempel specialundervisning.
I kan også selv bede om en PPV, hvis I synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand. Tag fat i skolen, som så kontakter PPR.
Støtte ved mindre behov
Hvis dit barn har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer ugentligt, skal han eller hun have støtte inden for den almindelige undervisning.
Der findes flere muligheder. Blandt andre:
Undervisningsdifferentiering
Tolærerordninger
Undervisningsassistenter
Hjælpemidler til at gå i skole med psykisk sygdom
Hvis dit barn har brug for hjælpemidler, er skolen forpligtet til at stille undervisningsmidler og hjælpemidler til rådighed, der er direkte relateret til undervisningen.
At være forælder til et barn med psykisk sygdom kan være sorgfuldt og skræmmende. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og forældrementor Dorthe Stieper giver i denne podcast råd om, hvordan du finder frem til den rigtige hjælp, ikke tager et nej for et nej, holder kontakten med skolen, finder små åndehuller til dig selv og meget andet.
Hvis dit barn har en psykisk sygdom, kan du muligvis få dækket din tabte arbejdsfortjeneste. Her får du viden om, hvordan du søger, og hvilke regler der gælder.
Det kræver tid og kræfter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle forældre må blive væk fra arbejdet for at passe barnet hjemme eller deltage i møder – og for andre er det nødvendigt at sætte arbejdslivet helt på standby. Oplever du det, har du mulighed for at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Det får du viden om på denne side.
Når du skal søge tabt arbejdsfortjeneste
Hav gerne en dialog med din arbejdsgiver
Det kan være en fordel at have en dialog med din arbejdsgiver, inden du søger.
Det kommer selvfølgelig an på situationen og forholdet mellem dig og arbejdsgiveren. Men fortæl eventuelt, at du planlægger at søge orlov eller arbejde på nedsat tid for at imødekomme sit barns behov.
Ansøgning
Det er din kommune, der behandler din ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Du søger ved at udfylde en blanket på borger.dk.
I blanketten skal du besvare en række spørgsmål om din og barnets situation og give samtykke til, at kommunen må indhente de nødvendige oplysninger. Du skal desuden svare på, hvem der kunne være relevant at indhente oplysninger fra. Det kan for eksempel være helbredsoplysninger fra psykiatrien eller en udtalelse fra skolen.
Vær grundig i din ansøgning og anfør alle de begrænsninger, dit barn oplever. Er du i tvivl om noget ved ansøgningen, så kontakt eventuelt din kommunes familierådgivning, find deres nummer på kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.
Kommunens vurdering
Når kommunen har modtaget de nødvendige oplysninger, vurderer den, om dit barn er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Vurderingen foretages ud fra en række betingelser, du kan finde længere nede på denne side.
Godkendelse fra arbejdsgiver
Når kommunen har foretaget vurderingen, skal de have en erklæring på, at din arbejdsgiver giver dig orlov/fri uden løn i en periode.
Hvad vurderer kommunen ud fra?
Kommunens vurdering foretages ud fra følgende betingelser:
At det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes hjemme.
At det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren, faren eller anden pårørende, der passer barnet. Heri ligger en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne passes af andre på det nødvendige tidspunkt.
At du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn.
At dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysiskellerpsykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Se hvad der menes med de fremhævede ord herunder:
Betydelig
Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau? For eksempel i forhold til institution, skole, sociale forhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
Varig
Ved varig funktionsnedsættelse er der tale om en funktionsnedsættelse, hvor der ikke er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold inden for en overskuelig fremtid, og hvor der vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen i lang tid.
Nedsat funktionsevne
Barnets sygdom eller diagnose er i sig selv ikke afgørende for, om man er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne.
Den samlede vurdering
Det er den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til dagligdagen, der er afgørende for vurderingen.
Fysisk eller psykisk
Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være udviklingshæmning, psykiske sygdomme, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.
Indgribende
Indgribende betyder, at sygdommen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i dagligdagen.
Kronisk
Med betegnelsen kronisk forventes det, at der er tale om en sygdom, som varer i flere år eller barnealderen ud.
Langvarig
Sygdommen skønnes at vare i et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selvom sygdommen kan forventes at vare mindre end et år.
Hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Find mere viden
Vil du læse mere om, hvilke regler der gælder omkring tabt arbejdsfortjeneste, eller for eksempel hvordan ydelsen bliver beregnet, så gå ind på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.
I Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning sidder blandt andre en socialrådgiver, som har flere års erfaring fra det kommunale system og kan rådgive dig i forhold til din ansøgning.
