Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet eller Hjælp i kommunen
Det kan være svært at passe sit arbejde, når man er pårørende til én med en psykisk sygdom. Derfor kan det være godt at kende til §56-aftalen. Den bliver du klogere på i videoen her.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.
Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.
Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.
Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.
”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.
I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.
For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.
”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.
I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.
Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.
”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.
Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.
”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.
Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.
Tilbage til Ny som pårørende eller Behandling
Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.
At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.
Her kan du få et overblik, over de typiske behandlingsformer, som forhåbentligt kan klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til, med at finde den rette behandling.
I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.
Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Psykoterapi er samtaleterapi med en behandler som for eksempel en psykolog eller psykiater, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom eller dæmpe symptomerne.
I psykiatrien bliver man sjældent behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det skyldes typisk, at personen er vurderet til at være for syg, til at få gavn af terapien.
En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.
Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man oplever.
Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.
Metakognitiv terapi er en ny terapiform som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.
I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.
Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil de påvirke mindre, og derfor vil symptomerne på for eksempel en depression også blive færre.
En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.
ACT handler i høj grad om at hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær for eksempel ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet og blive mere bevidst om sine personlige værdier.
Med denne form for terapi får man færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som kan føre til selvskade og aggressioner.
Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:
Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der gerne skulle have en effekt på den psykiske sygdom.
Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.
Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat.
Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.
Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.
Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.
Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.
Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.
Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.
Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.
Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.
Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.
På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk
Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.
Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.
Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.
I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.
Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.
Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.
Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.
Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.
En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.
Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:
Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet
Psykiatrien er svær at finde rundt i for mange syge og pårørende. I denne podcast kan du møde Pernille Schmidt-Andersen, der er mor til døtre med psykisk sygdom, og Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, som giver gode råd om at finde rundt i systemet.
Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet
Her får du et overblik over de forskellige afdelinger, der findes i psykiatrien, og hvilke retningslinjer der gælder.
Som pårørende kan det være en fordel at have styr på psykiatriens afdelinger og retningslinjer. Viden om systemet kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, der er syg, igennem behandlingen.
Men man får mange informationer, når man er pårørende i psykiatrien. Og det kan være svært at bevare overblikket. Her får du derfor en guide til psykiatriens afdelinger.
På en lukket afdeling er dørene er låst, så patienterne ikke kan ind og gå ud, som det passer dem.
Man bliver indlagt her, hvis personalet vurderer, at man for eksempel er uforudsigelig, selvmordstruet eller til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere restriktioner end på en åben afdeling.
Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres. Og siden vurderer de løbende, om niveauet skal skrues op eller ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.
Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.
Afhængigt af personens tilstand kan der være mulighed for at komme hjem på besøg eller komme ud at gå en tur sammen med dig. Spørg personalet, om det er en mulighed.
Hvis der er mistanke om narkotika eller våben på afdelingen, vil den, der er syg, muligvis blive kropsvisiteret, når personen skal ind på afdelingen igen efter udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at berolige og forberede personen på det.
Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke, for at du som pårørende kan få informationer om behandlingen. Hvis den syge ikke giver samtykke fra start, kan det være en god idé at give dine kontaktoplysninger til personalet, så de kan kontakte dig, hvis personen efterfølgende beslutter, at du gerne må blive inddraget alligevel.
Selvom der ikke er samtykke, må du desuden gerne dele ud af din viden om personen til personalet.
Der findes både et intensiv og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk afdeling.
Intensivt lukket afsnit er typisk der, man kommer hen direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer, hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man primært får medicinsk behandling.
På et stationært lukket afsnit kan man være indlagt i længere tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter, fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. De laver aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.
Personalet vurderer løbende den syges tilstand, og hvis der sker forbedringer, kan personen potentielt blive udskrevet eller flyttet til en åben afdeling.
Hvis den, der er syg, har behov for indlæggelse, men ikke er selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog fortælle personalet, hvis man går ud.
På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres, og siden vurderer de løbende, om personen skal udskrives eller flyttes til en lukket afdeling.
Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet, at den syges behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.
På åbne afdelinger er der god mulighed for at komme på besøg eller mødes og for eksempel gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk komme på besøg uden foregående aftale.
Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du må blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen kommer forbi på stuen og taler med personen. Det er en god mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne, og derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.
Hvis den, du er pårørende til, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan personen blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.
På retspsykiatrisk afdeling er der mange aktiviteter for de indlagte, som typisk er indlagt længe og på ubestemt tid.
Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende besøget.
Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen.
Når du kommer på besøg, skal du for eksempel fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af personalet, inden du tager det med ind.
Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering, samt hvorfor personen er indlagt.
Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes løbende hvilke restriktioner, der skal gælde. Det vurderes også løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han/hun kan blive udskrevet.
Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have informationer om behandlingen, og hvordan den syge udvikler sig, skal personen give samtykke.
Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller at personalet kommer hjem til den, der er syg, og behandler. Ambulant behandling bliver nogle steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.
Ambulant behandling kan for eksempel bestå af læge- og psykologsamtaler og gruppeterapi, og behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte patient. Det er ofte på ambulatorierne, at man får udleveret sin medicin.
En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet ambulant.
Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos den syges egen læge. Lægen laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af en samtale med den, det drejer sig om, og eventuelt en pårørende. Hvis personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb sættes i gang.
Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet efter indlæggelse på en af psykiatriens afdelinger.
Når den, du er pårørende til, skal udskrives, så spørg, om personen kan mødes med en kontaktperson fra det ambulatorie, vedkomne bliver udskrevet til. Når han/hun har mødt personalet på forhånd, er personen typisk mere tryg ved det ambulante forløb. Og det øger chancerne for, at behandlingen lykkes.
Ambulant behandling kan bestå af behandling på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at personalet fra det ambulante team kan komme hjem til personen og behandle der.
Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu. Som pårørende er der flere måder, du kan hjælpe personen igennem et forløb i akutmodtagelsen.
Der er psykiatriske akutmodtagelser i hver region, men procedurer og regler kan være forskellige alt efter, hvilken region du bor i.
I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder blandt andre en rådgiver, som tidligere har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien. Rådgivningen kan give dig viden om det psykiatriske system og guide dig i din specifikke situation. Kontakt rådgivningen.
Psykinfo kan rådgive dig om selve behandlingen på psykiatriens afdelinger. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
I Bedre Psykiatris podcast ‘Ny i psykiatrien’ deler Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, ud af sin viden om det psykiatriske system. Hør blandt andet, hvordan du kan hjælpe med at finde rundt i psykiatriens afdelinger og få den bedst mulige behandling. Lyt til podcasten.
Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet
Her kan du få et overblik over, hvad kommunen og den regionale psykiatri har ansvar for, når mennesker med psykisk sygdom skal have hjælp.
Når den, du er pårørende til, skal have hjælp, kan I både få brug for kommunen og den regionale psykiatri. Men hvad har kommunen og regionen hver især ansvar for i forhold til hjælp til psykisk sygdom? Det kan du få et overblik over her.
Kommunen hjælper mennesker med psykisk sygdom med mange af de ting, som ikke har med selve den psykiatriske behandling at gøre.
Alle landets offentlige hospitaler og sygehuse styres regionalt. Regionens psykiatriske afdelinger kendes også som psykiatrien eller behandlingspsykiatrien.
Få en guide til psykiatriens forskellige afdelinger.
Få råd og viden om, hvordan du hjælper personen ind i psykiatriens behandlingssystem.
I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder både rådgivere med fortid i kommunen og i psykiatrien, som kender til systemet og kan guide dig, når I skal have hjælp til psykisk sygdom. Kontakt rådgivningen.
Tilbage til Ny som pårørende eller Behandling
Det er vigtigt, at du som pårørende bliver hørt og inddraget i behandlingen, da det gavner den, der er syg, og gør det lettere at være pårørende. Men det er ofte svært at trænge igennem. Her får du viden og råd om, hvordan du kan blive inddraget.
Når du som pårørende bliver inddraget i psykiatrisk behandling, har din kære, der er syg, markant større muligheder for at få det bedre. Men desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og det kan føre til store frustrationer og magtesløshed.
Som pårørende har du dyrebar viden, der kan hjælpe behandlerne. Og samtidig kan det give dig ro og tryghed at få information om sygdommen og behandlingen i stedet for at blive efterladt uvidende i kulissen.
Nogle gange kan inddragelse kræve energi og mod, så afstem med dig selv, hvor og hvornår det giver mest mening for dig og din kære at du bliver inddraget i behandlingen.
En barriere, som mange oplever, er, at den syge ikke giver samtykke til, at du som pårørende må blive inddraget og få informationer om behandlingsforløbet. Når personen er fyldt 18 år, skal der nemlig gives samtykke.
Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med dig. Uanset om der er givet samtykke, må du gerne fortælle personalet om patienten. Fortæl gerne din kære, der er syg, at du fortæller om din viden og bekymringer, så han/hun ikke oplever at det sker bag om ryggen. Vær opmærksom på at det du fortæller, kan blive skrevet ned i din kæres journal. Spørg evt. personalet, om det du fortæller bliver noteret i journalen. Del gerne din viden, den kan være værdifuld for behandlingen.
Her er syv råd, som kan hjælpe dig til at blive hørt og sikre, at din viden og dine erfaringer bliver brugt bedst muligt i behandlingen.
Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle.
Så vis, at du er interesseret og har noget at byde på. Fortæl, at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser, og fortæl, at du gerne vil spille en rolle i behandlingen. Vær dog samtidig opmærksom på, at du ikke overskrider din kæres grænser i forhold til, hvad og hvor meget du byder ind med.
Spørg både for din egen skyld og for din kære, der er syg. Spørg så konkret som muligt – det giver mulighed for konkrete svar.
Skriv gerne dine spørgsmål ned, når de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er tid og ro.
Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår. Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at noget gik tabt i forvirring.
Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt. Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge, hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.
I Bedre Psykiatris webinar Kommunikation med sundhedspersonalet, kan du blive meget klogere på emnet.
Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du eller din kære, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone og det gode samarbejde med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. Men forsøg på ikke at lade følelserne komme i vejen for samarbejdet.
Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag gerne forklaringerne med til en udenforstående – for eksempel Bedre Psykiatris rådgivning – og spørg, om de holder vand.
Personalet vil gerne hjælpe dig og den syge bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. Det er derfor altid en fordel at få en god dialog op at stå.
Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det. Hvis du overtager ansvar fra behandleren, kan det gå ud over din pårørenderolle.
For eksempel bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om tvang eller ansvarlige for, at den syge tager sin medicin, eller at en med spiseforstyrrelse spiser. Alle eksemplerne kan være ekstremt følsomme og gå ud over den familie- eller omsorgsrelation, du har til den syge.
Overvej, hvor meget du vil for eksempel vil være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtaler, hvad du kan, og hvad du ikke kan stå for.
Selvom du skal gøre meget for at blive inddraget, skal du også passe på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og tage ansvar for alt.
Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade til andre. Det kan for eksempel være økonomien, maden, medicinen eller noget helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der for den syge, hvis du selv brænder ud.
Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden om behandling og sygdom. For eksempel mentorer, koordinatorer, kurser og samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes.
Undersøg derfor, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan få. Brug gerne din lokale afdeling af Bedre Psykiatri. Her kender de mulighederne i kommunen og regionen.
Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
I Bedre Psykiatris podcast om pårørendeinddragelse kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag. i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og Louise Behrend Rasmussen, klinikchef og psykiater på Ballerup Psykiatrisk Center, fortælle, hvad du som pårørende kan gøre for at blive bedre inddraget i behandlingen.
For at du som pårørende kan blive inddraget i behandlingen, er det afgørende, at kommunikationen fungerer mellem dig og sundhedspersonalet.
I dette webinar stiller Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Sørensen skarpt på pårørendes kommunikation med sundhedspersonalet.